Indhold
Dette afsnit handler om, hvem ansøgningen skal sendes til og klageadgang.
Afsnittet indeholder:
- Ansøgningsprocedure
- Omgørelse
- Klageadgang.
Ansøgningsprocedure
Ansøgning om tilladelse til skattefri aktieombytning sendes til SKAT.
Det forhold, at en ombytning allerede er foretaget, før tilladelse foreligger, er ikke i sig selv til hinder for, at tilladelse til succession gives.
Omgørelse
Hvis en aktieombytning ikke opfylder betingelserne i ABL § 36 for at kunne gennemføres skattefrit, forudsætter en berigtigelse af aktieombytningen, at der tillades omgørelse efter SFL § 29. SKAT har kompetencen til at tillade omgørelse.
Klageadgang
En afgørelse om skattefri aktieombytning truffet af SKAT kan påklages til Landsskatteretten. Se SFL § 11, stk. 1, nr. 1.
Det samme gælder, hvis ansøger ønsker at klage over en afgørelse, hvor den oprindelige tilladelse til skattefri aktieombytning ikke kan opretholdes, hvis anmeldte ændringer gennemføres/er gennemført.