Dette afsnit handler om foreløbig afbrydelse af forældelse.
Efter forældelsesloven kan der ske en foreløbig afbrydelse af forældelsen, for at give kreditor mulighed for at foretage en egentlig afbrydelse af forældelsen. Den foreløbige afbrydelse bevirker, at forældelse tidligst indtræder 1 år efter "den foreløbige foranstaltnings" ophør. Se FORÆL §§ 20-22.
Den foreløbige afbrydelse skal ske inden udløb af den aktuelle forældelsesfrist, og giver kreditor en periode på 1 år til at foretage en egentlig afbrydelse af forældelsen.
Hvis der er mere end 1 år tilbage af den ordinære forældelsesfrist, giver 1-årsfristen ikke nogen forlængelse af fristen.
Hvis ... |
Så løber etårs-fristen fra ... |
der inden forældelsesfristens udløb er indledt forhandlinger om fordringen mellem skyldner og fordringshaver, eventuelt med medvirken fra tredjemand, kan være tilbud om konfliktløsning, men også andre forhandlinger om kravet. |
det tidspunkt, hvor kreditor får besked om, at sagen er sluttet. Har kreditor ikke fået meddelelsen i rimelig tid, regnes fristen fra det tidspunkt, da kreditor fik kendskab til - eller burde have fået kendskab til/søgt oplysning om, at sagen er sluttet. |
retslige skridt med henblik på at få dom, betalingspåkrav, påtegnet af Fogedretten eller anden bindende afgørelse, der ikke fører til forlig eller realitetsafgørelse, og dette ikke skyldes kreditor (fx afvisning pga. sagen er anlagt ved forkert værneting). |
det tidspunkt, hvor kreditor får besked om, at sagen er sluttet uden realitetsafgørelse. Har kreditor ikke fået denne meddelelse i rimelig tid, regnes fristen fra det tidspunkt, da kreditor fik kendskab til - eller burde have fået kendskab til/søgt oplysning om, at sagen er sluttet. |
der indgives konkursbegæring inden forældelsesfristens udløb, og dekret ikke er afsagt. Det beror ikke på kreditors forhold, at dekret ikke bliver afsagt. |
det tidspunkt, hvor kreditor fik besked om, at sagen er sluttet. Har kreditor ikke fået meddelelsen i rimelig tid, regnes fristen fra det tidspunkt, da kreditor fik kendskab til - eller burde have fået kendskab/søgt oplysning om, at sagen er sluttet. |
fordringen inden forældelsesfristens udløb er anmeldt i et konkursbo, og ikke anerkendes, eller ikke bliver prøvet. |
afgørelse om fordringens afvisning eller fra det tidspunkt, hvor det oplyses, at fordringen ikke prøves. Hvis sådan afgørelse ikke træffes, fra meddelelse om boets slutning. |
fordringen er anmeldt i et dødsbo inden forældelsesfristens udløb, og ikke anerkendes, eller ikke bliver prøvet. |
afgørelse om fordringens afvisning eller fra det tidspunkt, hvor det oplyses, at fordringen ikke prøves. Hvis sådan afgørelse ikke træffes, fra meddelelse om boets slutning. |
fordringen inden forældelsesfristens udløb er anmeldt i forbindelse med indledning af rekonstruktion (eller senest på første møde i skifteretten efter KL § 11, stk. 4), og ikke anerkendes |
afgørelse om fordringens afvisning. |
fordringen inden forældelsesfristens udløb er anmeldt i forbindelse med indledning af gældssanering, og ikke anerkendes |
afgørelse om fordringens afvisning. Hvis sådan afgørelse ikke træffes, fra datoen for gældssaneringens gennemførelse (kendelsesdatoen) |
fordringen inden forældelsesfristens udløb er anmeldt fordi skyldneren har udstedt proklama, jf. FORÆL § 17, stk. 1 nr. 5, og ikke anerkendes |
afgørelse om fordringens afvisning eller fra det tidspunkt, hvor det oplyses, at fordringen ikke prøves. Hvis afgørelse ikke træffes, fra meddelelse om sagens afslutning |
der inden forældelsesfristens udløb er anlagt retssag om forhold, der vil indgå som et element i fordringen, eller er fordringen indbragt for et privat klagenævn, ankenævn eller lignende, hvis afgørelse ikke er bindende for parterne |
det tidspunkt, hvor kreditor får besked om, at sagen er sluttet. Har kreditor ikke fået meddelelsen i rimelig tid, regnes fristen fra det tidspunkt, da kreditor fik kendskab til - eller burde have fået kendskab til/søgt oplysning om, at sagen er sluttet. |
ovennævnte afgørelse indbringes for en højere administrativ myndighed |
det tidspunkt, hvor kreditor får besked om, at sagen er sluttet. Har kreditor ikke fået meddelelsen i rimelig tid, regnes fristen fra det tidspunkt, da kreditor fik kendskab til - eller burde have fået kendskab til/søgt oplysning om, at sagen er sluttet. |
der inden forældelsesfristens udløb er fremsat begæring eller truffet aftale om syn og skøn, uden der er anlagt rets- eller voldgiftssag, om forhold, det har betydning for fordringens eksistens og størrelse |
det tidspunkt, hvor kreditor får besked om, at sagen er sluttet. Har kreditor ikke fået meddelelsen i rimelig tid, regnes fristen fra det tidspunkt, da kreditor fik kendskab til - eller burde have fået kendskab til/søgt oplysning om, at sagen er sluttet. |
der inden forældelsesfristens udløb er indgivet anmodning til fogedretten om udlæg, uden at udlægsforretningen er afholdt, og dette ikke skyldes kreditors forhold |
det tidspunkt, hvor kreditor får besked om, at sagen er sluttet. Har kreditor ikke fået meddelelsen i rimelig tid, regnes fristen fra det tidspunkt, da kreditor fik kendskab til - eller burde have fået kendskab til/søgt oplysning om at sagen er sluttet |
pantefogeden har indledt udlægsforretning, uden at denne gennemføres, uden at dette skyldes RIM |
det tidspunkt, hvor kreditor får besked om, at sagen er sluttet. Har kreditor ikke fået meddelelsen i rimelig tid, regnes fristen fra det tidspunkt, da kreditor fik kendskab til -eller burde have fået kendskab til/søgt oplysning om, at sagen er sluttet |
- der er solidarisk hæftelse for fordringen
- der inden forældelsesfristens udløb er indledt retsforfølgning mod en af skyldnerne
- de øvrige hæftende er underrettet om forfølgningen
- de er opfordret til at varetage deres interesse under sagen
|
det tidspunkt, hvor kreditor får besked om, at sagen mod den aktuelle skyldner er sluttet. Har kreditor ikke fået meddelelsen i rimelig tid, regnes fristen fra det tidspunkt, da kreditor fik kendskab til - eller burde have fået kendskab til/søgt oplysning om, at sagen er sluttet. |
der som ovenfor, men hvor fordringen afhænger af et retsforhold, hvor der er rejst sag af eller mod fordringshaver |
det tidspunkt, hvor kreditor får besked om, at sagen er sluttet. Har kreditor ikke fået meddelelsen i rimelig tid, regnes fristen fra det tidspunkt, da kreditor fik kendskab til - eller burde have fået kendskab til/søgt oplysning om at sagen er sluttet. |
der er indgivet en anmodning til fogedretten om at foretage arrest, og arrestforretningen ikke gennemføres, og hvor dette ikke beror på kreditor |
det tidspunkt, hvor kreditor får besked om, at sagen er sluttet. Har kreditor ikke fået meddelelsen i rimelig tid, regnes fristen fra det tidspunkt, da kreditor fik kendskab til eller burde have fået kendskab til eller søgt oplysning om, at sagen er sluttet. |
Der er fremsat et krav for fogedretten om andel i auktionsprovenu, og auktion ikke er afholdt, og hvor dette ikke beror på kreditor |
det tidspunkt, hvor kreditor får besked om, at sagen er sluttet. Har kreditor ikke fået meddelelsen i rimelig tid, regnes fristen fra det tidspunkt, da kreditor fik kendskab til eller burde have fået kendskab til forholdet eller søgt oplysning herom |
Der kan ske flere foreløbige afbrydelser efter hinanden, og der kan kombineres til suspension. Se afsnit A.A.9.3 om suspension og afsnit A.A.9.5.3 om tillægsfrist.
Hvis fordringshaver har foretaget retslige skridt, og det er åbenbart, at dette ikke vil føre til en realitetsafgørelse, udløses der ikke en 1-års frist. Det gælder også, hvis fordringshaver på anden måde er årsag til, at der ikke træffes en realitetsafgørelse,.
Betingelsen om, at fordringen skal være anmeldt i fx et konkursbo "inden forældelsesfristens udløb", er opfyldt, hvis anmeldelsen sker inden udløbet af anmeldelsesfristen efter proklamaet. Det gælder også, hvis forældelse efter de almindelige regler vil udløbe i anmeldelsesperioden. Se FORÆL § 17, stk. 3.
Hvis der indledes forhandlinger mellem parterne, sker der foreløbig afbrydelse af forældelsen. Der begynder en 1års forældelsesfrist på det tidspunkt, hvor forhandlingerne bliver afbrudt.
Hvis kravet indenfor dette år indbringes for en administrativ myndighed sker der igen foreløbig afbrydelse af forældelsen, mens sagen verserer. Når afgørelsen foreligger, eller hvis sagen afsluttes uden afgørelse, begynder en ny 1 års frist fra dette tidspunkt.
En skyldner er udrejst uden at efterlade adresse, og der er udløst en tillægsfrist efter § 14 på 1 år fra det tidspunkt, hvor fordringshaver bliver eller burde blive bekendt med skyldners opholdssted. Hvis der indenfor dette år indledes forhandlinger med skyldner, vil disse forhandlinger udløse en 1 års frist, der begynder på det tidspunkt, hvor forhandlingerne afsluttes.