åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "D.A.5.11.8.2 Definition: Værdipapirer" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit giver et indblik i definitionen på værdipapirer samt de transaktioner, som sker i forbindelse med værdipapirer.

Afsnittet indeholder:

  • Eksempler på værdipapirer omfattet af momsfritagelsen
  • Eksempler på værdipapirer, der ikke er omfattet af momsfritagelsen

Eksempler på værdipapirer omfattet af momsfritagelsen

Værdipapirer, der er omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, er fx:

  • Obligationer
  • Pantebreve
  • Aktier
  • Interessentskabsandele og andre andele i selskaber samt
  • Finansielle kontrakter såsom terminskontrakter, optioner og futures.

Denne liste er ikke udtømmende.

Eksempler på værdipapirer, der ikke er omfattet af momsfritagelsen

Følgende værdipapirer er ikke omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra e:

  • Varerepræsentativer
  • Dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom.