Indhold

Dette afsnit beskriver de generelle regler for One-Stop-Shop særordningen.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Definition af anvendte begreber i særordningen.

Regel

Virksomheder, der er etableret udenfor EU, og som leverer elektroniske ydelser til ikke-afgiftspligtige personer i EU-lande, kan vælge at tilslutte sig særordningen for elektroniske ydelser. Virksomheden skal efter særordningen kun lade sig momsregistrere i ét EU-land. Se ML § 66, stk. 1.

Når en virksomhed har ladet sig registrere efter særordningen, gælder ordningen alle virksomhedens leveringer af elektroniske tjenesteydelser til ikke-afgiftspligtige personer i EU. Se ML § 66, stk. 4.

Hvis virksomheden anvender særordningen, kan den frit vælge hvilket EU-land, som den ønsker at være registreret i. Det er de enkelte EU-forbrugsmedlemslandes momssatser (normalsatser), der skal opkræves uanset hvilket land, som virksomheden vælger som identifikationsmedlemsland.  Se ML § 66, stk. 4.

Det er frivilligt, om virksomheden ønsker at tilmelde sig ordningen. Hvis en virksomhed ikke tilmelder sig særordningen, skal den være momsregistreret i alle de EU-lande, hvor dens private kunder er etableret eller har bopæl /sædvanligt opholdssted.

Betingelse

For at bruge særordningen for elektroniske ydelser er det en betingelse, at virksomheden ikke er etableret i EU eller ikke har fast forretningssted i EU hvorfra ydelsen leveres eller på af andre årsager kræves momsregistreret i EU. Se ML § 66, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Bemærk

Særordningen gælder kun for virksomheder, der ikke er etableret i EU. Virksomheder etableret i EU skal indtil 1. januar 2015 opkræve etableringslandets moms. Se afsnit D.A.6.2.8.12 om elektroniske ydelser ML § 21 c.

Definition af anvendte begreber i særordningen

I forbindelse med særordningen anvendes følgende begreber:

a)      Tredjelandsvirksomhed
b)      Elektroniske tjenesteydelser/elektronisk leverede tjenesteydelser
c)       Identifikationsmedlemsland
d)      Forbrugsmedlemsland
e)      Momsangivelse. 

Se ML § 66, stk. 2.

Ad a) Tredjelandsvirksomhed

Ved "tredjelandsvirksomhed" forstås en virksomhed, der er etableret i et land udenfor EU, dvs. en afgiftspligtig person, som hverken har etableret hjemstedet for sin virksomhed eller har et fast forretningssted i EU, og som ikke på anden måde kræves momsregistreret i et EU-land. Se ML § 66, stk. 2, nr. 1.

Ad b) Elektroniske ydelser/elektronisk leverede tjenesteydelser

Ved "elektroniske ydelser" og "elektronisk leverede tjenesteydelser" forstås de ydelser, der er omfattet af ML § 21 c. Se ML § 66, stk. 2, nr. 2 og afsnit D.A.6.2.8.12 om leveringsstedet for elektroniske ydelser ML § 21c.

Ad c) Identifikationsmedlemsland

Ved "identifikationsmedlemsland" forstås det EU-land, som tredjelandsvirksomheden vælger at være registreret i efter reglerne i særordningen for elektronisk ydelser. Se ML § 66, stk. 2, nr. 3.

Ad d) Forbrugsmedlemsland

Ved "forbrugsmedlemsland" forstås det EU-land, hvor den elektroniske ydelse har leveringssted. Se ML § 66, stk. 2, nr. 4 og afsnit D.A.6.2.8.12 om leveringsstedet for elektroniske ydelser ML § 21 c.

Ad e) Afgiftsangivelse/Momsangivelse

Ved ""afgiftsangivelse"/"momsangivelse" forstås en angivelse, som tredjelandsvirksomheden indsender til identifikationsmedlemslandet, og som indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at fastlægge det momsbeløb, der skal opkræves i hvert EU-land. Tredjelandsvirksomheden indsender angivelsen til myndighederne i identifikationsmedlemslandet. Se ML § 66, stk. 2, nr. 5 og afsnit D.A.16.3 om angivelse og betaling.