Regel

One-Stop-Shop særordningen for elektroniske ydelser er indført ved lov nr. 124 af 28. februar 2003, der gennemfører direktiv nr. 2002/38/EF af 7. maj 2002.

Hjemlen til særordningen findes i ML § 66 og momssystemdirektivets artikel 357-369.

De nærmere administrative regler vedrørende særordningen findes i momsbekendtgørelsens §§ 85-91.

Momsforordningens artikel 58-63 indeholder en række nærmere retningslinjer vedrørende særordningen.

ML § 66 har følgende ordlyd:

"§ 66. En tredjelandsvirksomhed, jf. stk. 2, nr. 1, der leverer tjenesteydelser som nævnt i § 21 c, kan vælge at tilslutte sig særordningen for tredjelandsvirksomheder, der leverer elektroniske tjenesteydelser til ikke afgiftspligtige personer indenfor EU.

Stk. 2. Ved anvendelse af reglerne om særordningen forstås ved

1) "tredjelandsvirksomhed" en afgiftspligtig person, som hverken har etableret hjemstedet for sin virksomhed eller har et fast forretningssted inden for EU's område, og som ikke på anden måde kræves momsregistreret i et EU-land.

2) "elektroniske tjenesteydelser" og "elektronisk leverede tjenesteydelser" de tjenesteydelser, der henvises til i § 21 c.

3) "identifikationsmedlemsland" det medlemsland, som tredjelandsvirksomheden vælger at kontakte for at anmelde, hvornår virksomhed som afgiftspligtig inden for EU's område påbegyndes efter reglerne om særordningen.

4) "forbrugsmedlemsland" det medlemsland, hvor leveringen af elektroniske tjenesteydelser til ikke afgiftspligtige personer anses for at finde sted.

5) "afgiftsangivelse" en angivelse, som indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at fastlægge det afgiftsbeløb, der skal opkræves i hvert medlemsland.

Stk. 3. Tredjelandsvirksomheder, som ønsker at tilmelde sig særordningen med Danmark som identifikationsmedlemsland, skal til told - og skatteforvaltningen anmelde påbegyndelse af virksomhed som afgiftspligtig indenfor EU. Virksomheden skal endvidere anmelde ændring og ophør af virksomhed, hvis denne ikke mere er omfattet af særordningen. Anmeldelser skal ske elektronisk.

Stk. 4. Når en tredjelandsvirksomhed har tilsluttet sig særordningen, finder ordningen anvendelse på alle virksomhedens leveringer af elektroniske tjenesteydelser til ikke afgiftspligtige personer inden for EU. De i 1. pkt. nævnte leveringer beskattes med forbrugsmedlemslandets afgiftssats (normalsatsen).

Stk. 5. Tredjelandsvirksomheden afmeldes og udelukkes fra særordningen, hvis

1) tredjelandsvirksomheden meddeler, at denne ikke længere præsterer elektroniske tjenesteydelser,

2) det på anden måde kan antages, at tredjelandsvirksomhedens afgiftspligtige aktiviteter er bragt til ophør,

3) tredjelandsvirksomheden ikke længere opfylder betingelserne for at anvende særordningen eller

4) tredjelandsvirksomheden til stadighed undlader at rette sig efter reglerne for særordningen.

Stk. 6. Tredjelandsvirksomheden skal med udgangspunkt i det efter stk. 8 førte regnskab til told- og skatteforvaltningen elektronisk indsende en afgiftsangivelse for hvert kvartal (afgiftsperiode), uanset om der er leveret elektroniske tjenesteydelser eller ej.  Angivelsen skal indsendes inden for 20 dage efter udgangen af den afgiftsperiode, som angivelsen vedrører. Tredjelandsvirksomheden skal indbetale afgiften til told- og skatteforvaltningen samtidig med, at afgiftsangivelsen indsendes.

Stk. 7. Tredjelandsvirksomheden kan få godtgjort afgift efter reglerne i § 45, stk. 1.

Stk. 8. Med henblik på at told- og skatteforvaltningen kan fastslå, at den i stk. 6 nævnte angivelse er korrekt, skal tredjelandsvirksomheden føre et regnskab med de transaktioner, der er omfattet af særordningen. Dette regnskab skal efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen gøre elektronisk tilgængeligt for told- og skatteforvaltningen. Dette skal ske indenfor en tidsfrist, som told- og skatteforvaltningen fastsætter i anmodningen. Regnskabet skal opbevares i en periode på 10 år fra udgangen af det år, hvor transaktionen blev foretaget.

Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om særordningen for tredjelandsvirksomheder, der leverer elektroniske tjenesteydelser til ikke afgiftspligtige personer inden for EU."

Momssystemdirektivets artikel 357 - 369 har følgende ordlyd:

"Artikel 357

1. Bestemmelserne i dette kapital gælder indtil den 31. december 2014.

Artikel 358

1. I dette kapitel og med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser forstås ved:

1)      "ikke etableret afgiftspligtig person": en afgiftspligtig person, som hverken har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed på Fællesskabets område eller har et fast forretninssted dér, og som ikke i øvrigt skal momsregistreres i henhold til artikel 214

2)      "elektroniske tjenesteydelser" og "elektronisk leverede tjenesteydelser": de ydelser, der er omhandlet i artikel 59, stk. 1, litra k)

3)      "identifikationsmedlemsstat": den medlemsstat, som den ikke-etablerede afgiftspligtige person vælger at kontakte for at anmelde, hvornår hans virksomhed som afgiftspligtig indenfor fællesskabets område påbegyndes i henhold til bestemmelserne i dette kapitel.

4)      "forbrugsmedlemsstat": den medlemsstat, hvor leveringen af de elektroniske tjenesteydelser anses for at finde sted i henhold til artikel 58

5)      "momsangivelse": en angivelse, som indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at fastlægge det momsbeløb, der skal betales i hver medlemsstat.

Artikel 359

1. Medlemsstaterne tillader en ikke-etableret afgiftspligtig person, som leverer elektroniske ydelser til en ikke-afgiftspligtig person, som er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted i en medlemsstat, at anvende denne særordning. Denne særordning finder anvendelse på alle ydelser, der leveres på denne måde indenfor Fællesskabet.

Artikel 360

1. Den ikke-etablerede afgiftspligtige person skal til identifikationsmedlemsstaten anmelde påbegyndelse og ophør af sin virksomhed som afgiftspligtig eller ændringer i denne virksomhed, som gør, at han ikke længere opfylder betingelserne for at være omfattet af denne særordning. Denne anmeldelse skal foretages elektronisk.

Artikel 361

1. Oplysningerne fra den ikke-etablerede afgiftspligtige person til identifikationsmedlemsstaten om påbegyndelse af hans afgiftspligtige virksomhed skal indeholde følgende enkeltheder:

a)      navn
b)      postadresse
c)       elektroniske adresser, herunder websteder
d)      eventuelt skattenummer i hans hjemland
e)      en erklæring om, at vedkommende ikke er momsregistreret i Fællesskabet.

2.  Den ikke-etablerede afgiftspligtige person skal meddele identifikationsmedlemsstaten enhver ændring i de afgivne oplysninger. 

Artikel 362

1. Identifikationsmedlemsstaten tildeler den ikke-etablerede afgiftspligtige person et individuelt momsregistreringsnummer og meddeler ham dette nummer elektronisk. På grundlag af de oplysninger, der anvendes til denne identifikation, kan forbrugsmedlemsstaterne anvende deres egne identifikationssystemer.

Artikel 363

Identifikationsmedlemsstaten sletter den ikke-etablerede afgiftspligtige person fra identifikationsregistret i følgende tilfælde:

a)      hvis han meddeler, at han ikke længere leverer elektroniske ydelser
b)      hvis det på anden måde kan antages, at hans afgiftspligtige virksomhed er bragt til ophør
c)       hvis den afgiftspligtige person ikke længere opfylder betingelserne for at være omfattet af denne særordning
d)      hvis han til stadighed undlader at rette sig efter reglerne for særordningen. 

Artikel 364

1. Den ikke etablerede afgiftspligtige person indsender elektronisk til identifikationsmedlemsstaten en momsangivelse for hvert kalenderkvartal, uanset om der er leveret elektroniske ydelser eller ej. Angivelserne skal indsendes inden for 20 dage efter udgangen af den afgiftsperiode, som angivelsen vedrører.

Artikel 365

1. Momsangivelsen skal indeholde identifikationsnummeret samt for hver enkelt forbrugsmedlemsstat, hvor der skal svares moms, den samlede værdi uden moms af de leveringer af elektroniske ydelser, der er foretaget i afgiftsperioden, og det samlede tilsvarende afgiftsbeløb. Også de gældende momssatser og det samlede skyldige afgiftsbeløb skal anføres på afgiftsangivelsen.

Artikel 366

1. Momsangivelsen udarbejdes i euro.

De medlemsstater, der ikke har indført euroen, kan kræve, at momsangivelsen angives i deres nationale valuta. Hvis leverancerne er foretaget i andre valutaer, anvender den ikke-etablerede afgiftspligtige person kursen på den sidste dag i afgiftsperioden, når momsangivelsen udfyldes.

2. Omregningen sker til de valutakurser, som Den Europæiske Centralbank har offentliggjort for den pågældende dag, eller, hvis der ikke har været nogen offentliggørelse den dag, den næste offentliggørelsesdag.

Artikel 367

1. Den ikke-etablerede afgiftspligtige person indbetaler momsen, når momsangivelsen indsendes. Betalingen sker til en bankkonto denomineret i euro, der er udpeget af identifikationsmedlemsstaten. Medlemsstater, der endnu ikke har indført euroen, kan kræve, at betaling sker til en bankkonto denomineret i den nationale valuta.

Artikel 368

1. Den ikke-etablerede afgiftspligtige person, der gør brug af denne særordning, kan ikke foretage fradrag af momsbeløb i henhold til artikel 168 i dette direktiv. Uanset artikel 1, stk. 1, i direktiv86/560/EØF får denne afgiftspligtige person tilbagebetalt moms i overensstemmelse med nævnte direktiv. Artikel 2, stk. 2 og 3, og artikel 4, stk. 2, i nævnte direktiv finder ikke anvendelse på tilbagebetaling i forbindelse med elektroniske ydelser, der er omfattet af denne særordning.

Artikel 369

1. En ikke-etableret afgiftspligtig person fører et regnskab over de transaktioner, der er omfattet af denne særregel. Dette regnskab skal være tilstrækkeligt detaljeret til, at forbrugsmedlemsstatens skattemyndigheder kan fastslå at momsangivelsen er korrekt.

2. Det i stk. 1 omhandlede regnskab skal efter anmodning gøres elektronisk tilgængeligt for identifikationsmedlemsstaten.

Dette regnskab, skal opbevares i en periode på 10 år fra udgangen af det år, hvor transaktionen blev foretaget."