Indhold

Dette afsnit beskriver, hvem der kan dømmes til straf for overtrædelse af told-, skatte- og afgiftslovgivningen.

Afsnittet indeholder:

• Ansvarssubjekter
• Medvirken
• Juridiske personer
• Valg af ansvarssubjekt
• Retspraksis
• Subjektive straffrihedsgrunde.

Ansvarssubjekter

Straffebestemmelserne er opbygget, så det terminologisk er en gerningsmand, dvs. én fysisk person, der har begået den strafbare handling og kan idømmes straf. Imidlertid er strafansvaret ikke begrænset til én fysisk person, og nedenfor gennemgås andre mulige ansvarssubjekter.

Bemærk

Det strafferetlige princip er, at man går efter den reelle gerningsmand. Det gælder også i de situationer, hvor der er forskel på pligtsubjekt, dvs. den, der har handlepligten ifølge lovgivningen, og det primære ansvarsubjekt, dvs. den, der har iværksat og drager fordelen af den kriminelle handling.

Medvirken

Der kan være flere ansvarlige for den strafbare handling, og dette kan straffes efter reglerne om medvirken. Se straffelovens § 23.

Der findes yderligere bestemmelser i told-, skatte- og afgiftslovgivningen, der kriminaliserer særlige former for medvirkensansvar. Se fx SKL §§13 A, B, C og § 14.

Rådgiveransvar

Inden for told- og skatteforvaltningens område kan et særligt ansvar for medvirken være aktuelt. Det drejer sig om rådgiveransvar, hvor en advokat eller revisor har rådgivet eller handlet på en måde, der betyder, at klienten har realiseret et strafbart gerningsindhold. Dette kan dels få betydning for vurderingen af klientens ansvar, dels give rådgiveren et selvstændigt ansvar.

Juridiske personer

Strafansvaret kan også pålægges en juridisk person. Se straffelovens kapitel 5, §§ 25-27 og § 306.

Definition på en juridisk person i straffeloven

En juridisk person er alle former for selskaber, herunder interessentskaber mv., fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder. Det kan også være en enkeltmandsvirksomhed, for så vidt dens størrelse og organisation kan sidestilles med en selskabskonstruktion.

Krav til strafansvar

For at en juridisk person kan blive strafansvarlig kræves, at der inden for den juridiske persons virksomhed er begået en overtrædelse, der enten kan tilregnes en eller flere personer, der er knyttet til den juridiske person eller "den juridiske person som sådan". Det sidste betyder, at fx manglende procedurer til sikring af kontrol, anonyme fejl eller ophobning af fejl, hvor hver enkelt fejl ikke i sig selv er nok til at statuere uagtsomhed, kan tilregnes virksomheden.

Der er således ikke tale om et objektivt ansvar, idet der skal kunne bevises forhold begået i den juridiske person, som kan karakteriseres som enten forsætlige eller groft uagtsomme.

Det er ikke et krav, at den eller de personer, der rent faktisk har begået forholdet, skal kunne identificeres.

Bemærk

En juridisk person kan kun straffes med bøde, og der kan ikke fastsættes forvandlingsstraf. Det betyder, at alle straffesager indenfor told- og skatteforvaltningens område, hvor ansvarssubjektet er en juridisk person, kan afgøres administrativt.

Da en enkeltmandsvirksomhed i den strafferetlige definition kan være en juridisk person, skal der i disse situationer klart tages stilling til, om det er virksomheden (den juridiske person) eller det er virksomhedens ejer (den fysiske person), der skal strafforfølges. Valget af ansvarssubjekt har stor betydning for sanktionen, når en juridisk person ikke får udmålt forvandlingsstraf i tilknytning til bøden.

Valg af ansvarssubjekt

Bestemmelsen om juridiske personers ansvar udelukker ikke, at der samtidig kan gøres et personligt ansvar gældende mod den ansvarlige fysiske person, særligt hvis denne indtager en overordnet stilling og har handlet med forsæt eller udvist grov uagtsomhed.

Dette gælder også i tilfælde, hvor lovgivningen pålægger en person et selvstændigt og individuelt ansvar for overholdelse af reglerne.

Rigsadvokaten har udsendt en instruks om valg af ansvarssubjekter i sager om virksomhedsansvar. Hovedretningslinien i denne instruks er, at udgangspunktet ved valg af ansvarssubjekt er, at der rejses tiltale mod den juridiske person og ikke mod enkeltpersoner i den juridiske person. Se Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/1999.

Meddelelsen har givet anledning til uenighed mellem anklagemyndigheden og SKAT om tiltalerejsning i en række konkrete situationer. Rigsadvokaten har godkendt, at SKAT fortsætter den praksis, der er beskrevet nedenfor.

Retspraksis

SKATs praksis bygger på det almindeligt gældende udgangspunkt, at straffen for forsætlige overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen skal udmåles ens, uanset om en erhvervsdrivende driver virksomhed med personlig hæftelse eller i selskabsform.

Dette udgangspunkt støttes af domspraksis. Valg af ansvarssubjekt er afgørende i sager, hvor der kan udmåles frihedsstraf, da den juridiske person alene kan idømmes bødestraf. Men det kan også være afgørende, om det er personen eller virksomheden, der hæfter for en bødestraf. Efter omstændighederne gøres der også personligt ansvar gældende for groft uagtsomme overtrædelser.

I praksis vedrører det først og fremmest hovedaktionær- eller hovedanpartsselskaber, hvor ejeren har haft eneansvar for de ansvarspådragende handlinger.

Der vil typisk være tale om,

• at virksomhedskonstruktionen er skabt med det formål at frigøre hovedmanden for personligt ansvar eller
• stråmandsvirksomhed, hvor den person, der har forsæt til svigen og nyder godt af unddragelsen, er en anden end den formelle ejer.

Der foreligger ligeledes en speciel situation, når den juridiske person i den strafferetlige definition ikke er et selvstændigt skattesubjekt. Det gælder for interessentskaber, som skatteretligt er et samvirke mellem en række enkeltmandsvirksomheder, og hvor udgangspunktet derfor er, at skatteunddragelse gøres gældende overfor de enkelte interessenter. Lignende forhold gør sig gældende for kommanditselskaber og partsrederier.

Subjektive straffrihedsgrunde

I nogle tilfælde kan der ikke straffes, selvom gerningsmanden har begået en strafbar handling.

Hvis gerningsmanden er under den kriminelle lavalder, er han straffri. Den kriminelle lavalder er 15 år. Se straffelovens § 15.

Personer, der er psykisk syge eller har et handicap, der gør det vanskeligt for dem at forstå rækkevidden af deres handlinger, kan ikke straffes med fængsel. Bødestraf er dog ikke udelukket. Se straffelovens § 16.

Bemærk

Hvis gerningsmanden er umyndig, dvs. mellem 15-18 år, er det en strafnedsættelsesgrund, jf. straffelovens § 82, nr. 1. Se afsnit A.C.3.5.5.