Indhold

I dette afsnit beskrives, hvad en kontoførende investeringsforening er, og hvordan den beskattes.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Betingelser
  • Lovens baggrund, formål og historik
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit C.B.4.8 "Kontoførende investeringsforeninger",  hvor både udbytter og gevinst/tab fra kontoførende investeringsforeninger er beskrevet.

Regel

En kontoførende investeringsforening er et selvstændigt skattesubjekt omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Foreningen er skattefri, medmindre den driver erhvervsmæssig virksomhed. 

Kontoførende investeringsforeningers handel med værdipapirer anses ikke for erhvervsmæssig virksomhed.

Se også

Se også ligningsvejledningen Selskaber og aktionærer 2012-1, afsnit S.C.6.1 "Foreninger m.v. hjemmehørende her i landet", om erhvervsmæssig virksomhed i relation til foreninger mv. omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

Bemærk

Hvis en kontoførende forening opdeles i andelsklasser, beskattes medlemmerne ikke efter reglerne i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende foreninger, men efter ABL § 19.

xVed lov nr. 433 af 16. maj 2012 er der sket flere ændringer vedrørende investeringsforeninger. Det er herefter muligt at oprette andelsklasser, hvor der er forskel på, hvor meget deltagerne i andelsklasserne skal betale af administrationsomkostninger, og fortsat være fx kontoførende. Andre forskelle mellem andelsklasser vil betyde, at instituttet omfattes af ABL § 19. Ændringen har virkning fra den 1. januar 2013. Ændringerne vil først blive indarbejdet i dette afsnit i udgave 2013-1.x

Betingelser

For at en investeringsforening kan anses for kontoførende, skal følgende betingelser være opfyldt:

  1. Investeringsforeningen er skattepligtig i henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 6, og medlemmerne kan ikke sælge deres andel af foreningen til andre end foreningen. Se lov om kontoførende investeringsforeninger § 2, stk. 1, 1. pkt.
  2. Alle medlemmer er berettiget til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i foreningen eller afdelingen. Se lov om kontoførende investeringsforeninger § 2, stk. 1, 2. pkt.
  3. Andelene skal lade alle medlemmer bære samme forholdsmæssige andel af samtlige årets udgifter i foreningen eller afdelingen bortset fra omkostninger ved foreningens eller afdelingens køb og salg i forbindelse med medlemmernes ind- og udtræden. De forholdsmæssige afkast mv. opgøres efter forholdet mellem andelens pålydende og pålydende af samtlige andele i foreningen eller afdelingen. Se lov om kontoførende investeringsforeninger § 2, stk. 1, 3. og 4. pkt.
  4. Investeringsforeningen har mindst 8 medlemmer, medmindre der sker en effektiv markedsføring over for offentligheden eller større dele heraf med henblik på at bringe antallet af medlemmer op. Koncernforbundne medlemmer, jf. KGL § 4, regnes i denne sammenhæng for ét medlem. Se SEL § 1, stk. 7.

Ad b og c

Betingelserne nævnt under b og c, gælder ikke for medlemmer, som beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Ad d

En kontoførende investeringsforening med mindre end 8 medlemmer, som ikke opfylder de krav, der er nævnt under punkt d, beskattes dog i henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 6, hvis eventuelle investeringsforeningsbeviser i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom lyder på navn, og hvis der i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom alene optages medlemmer, der er juridiske personer, og ingen deltagere i de juridiske personer beskattes direkte af gevinst på investeringsforeningsbeviset eller af udlodning fra investeringsforeningen efter reglerne for fysiske personer. Bevisudstedende udloddende investeringsforeninger og kontoførende investeringsforeninger må ikke kunne optages som medlemmer. Se SEL § 1, stk. 8.

Ved lov nr. 254 af 30. marts 2011 er SEL § 1, stk. 8 ændret, idet "og kontoførende investeringsforeninger" udgår. Efter lovændringen kan kontoførende foreninger - herunder kontoførende fåmandsforeninger - være medlemmer af bevisudstedende udloddende investeringsforeninger og kontoførende investeringsfgoreninger. Ændringen har virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar 2011 eller senere. 

Ved kontoførende investeringsforeninger forstås endvidere tilsvarende investeringsforeninger, hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Lovens baggrund, formål og historik

Beskatning af medlemmerne i en kontoførende investeringsforening sker i medfør af lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

De særlige regler om medlemmer af kontoførende foreninger blev indført i skattelovgivningen i 1962 samtidig med indførelsen af en særlig aktieavancebeskatning.

Ved lov nr. 231 af 2. april 2003 blev en helt ny lov om kontoførende investeringsforeninger indført. Formålet var at tydeliggøre reglerne.

Den seneste lovbekendtgørelse er nr. x962 af 19. september 2011x.

Skemaet nedenunder viser de ændringer der har været i lov om kontoførende investeringsforeninger efter vedtagelsen af lov nr. 231 af 2. april 2003.

Lovfor-slags nr.

Dato

Lov nr.

Dato

Ændring og baggrund for ændringen

Hvor i loven

60

05.11.2003

457

09.06.2004

§ 17 begrænses, således at den ikke gælder overdragelse af aktiver, der beskattes efter lagerprincippet.

§ 7

79

16.11.2005

1414

21.12.2005

Mest konsekvens-
ændringer

§ 6

120

28.01.2009

392

25.05.2009

Baggrunden for denne ændring er, at loven nu åbner mulighed for, at investerings-
foreningsafdelinger opretter andelsklasser.

§ 7

201

22.04.2009

462

12.06.2009

Konsekvensændringer

§ 8

202

22.04.2009

525

12.06.2009

Konsekvensændringer

§ 10

 x76x

 x17.11.2010x

 x1561x

 x21.12.2010x

x Konsekvænsændringerx

 x§ 5x

 x95x

 x29.02.2012x

x433x

 x16.05.2012x

jjjjjjjjkkkkkkkhhh

 x§ 6x

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser vedrørende kontoførende investeringsforeninger.

Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKAT

SKM2011.151.SR

Skatterådet bekræfter, at B, som er en kontoførende investeringsforening, som er skattepligtig i henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 6, og endvidere opfylder betingelserne i SEL § 1, stk. 8, ikke vil være skattepligtig af gevinst på aktier eller obligationer, uanset at ejertiden er under 5 år. Omsætningshastigheden i B kan ikke føre til , at investor, som også er skattepligtig i henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 6, beskattes af gevisnt og tab på aktier og obligationer i B.

Ikke skattepligtig af gevinst på aktier og obligationer, uanset at ejertiden er under 5 år.

SKM2010.64.SR

Skatterådet bekræfter, at en kontoførende investeringsforening ikke vil være skattepligtig af gevinst på aktier og obligationer, uanset om den kontoførende investeringsforenings gennemsnitlige ejertid måtte være under 5 år, og endvidere bekræftes det, at aktiviteten, herunder omsætningshastigheden, i en kontoførende investeringsforening ikke i sig selv kan føre til, at et medlem, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, beskattes af den kontoførende investeringsforenings gevinster på aktier og obligationer.

Ikke skattepligtig af gevinst på aktier, uanset at ejertiden er under 5 år.

 

SKM2009.716.SR

Skatterådet bekræfter, at såfremt privatpersoner placerer frie midler i puljeordninger, vil det underliggende aktiv være bestemmende for, om der sker beskatning som aktieindkomst eller kapitalindkomst. Der stiftes ikke nogen egentlig forening eller sammenslutning, som kan have karakter af en skatteretlig selvstændig enhed. Puljen kan således ikke anses for en skatteretlig selvstændig enhed og kan dermed bl.a. heller ikke anses for en kontoførende investeringsforening omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Puljen er transparent og aktieudbytte, der hidrøre fra kundens andel af puljens aktier, skal beskattes direkte hos kunden som aktieudbytte(aktieindkomst), og kundens andel af puljens renteindtægter, skal beskattes hos kunden som renteindtægter (kapitalindkomst).

Ikke anset for en kontoførende investeringsforening, men en puljeordning.

TfS2000,394.SKM

I en sag om tilbagesøgning af udbytteskat, udtalte Skatteministeriets Departement, at akkumulerende og udloddende investeringsforeninger kan betragtes som skattemæssigt hjemmehørende og fuldt skattepligtige i Danmark. Det gælder dog ikke kontoførende investeringsforeninger.

Kontoførende investeringsforeninger anses ikke for skattemæssigt hjemmehørende og fuldt skattepligtige til Danmark.