Indhold
Dette afsnit beskriver fristerne for indgivelse af selvangivelse, herunder om mulighed for henstand.
Indsendelse af selvangivelse
Selskaber mv. skal indsende selvangivelse senest 6 måneder efter indkomstårets udløb. Se SKL § 4, stk. 2. Hvis indkomståret udløber i perioden 1. februar - 31. marts, skal selvangivelsen indsendes senest den 1. august i samme kalenderår. Se SKL § 4, stk. 2, 2. pkt. Udløber fristen en fredag eller en lørdag, kan selvangivelsen indsendes rettidigt den følgende søndag.
Hvis særlige omstændigheder taler derfor, kan xSKATx dog efter anmodning give henstand med selvangivelsesfristen. Se SKL § 4, stk. 4.
Foreligger der ikke en selvangivelse på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt. Se SKL § 5, stk. 3. xSKATx kan fremtvinge en selvangivelse ved pålæg af daglige bøder. Se SKL § 5, stk. 2. Bøderne tilfalder statskassen.
Såfremt det regnskab, der vedlægges selvangivelsen, ikke på indsendelsestidspunktet er godkendt af generalforsamlingen, skal selskabet senest 14 dage efter generalforsamlingens afholdelse give xSKATx meddelelse om generalforsamlingens beslutning med hensyn til det pågældende regnskab. Se SKL § 3, stk. 2, 2. pkt.