| Rfo. 1186/2009 art. 103Der skal ikke betales told af:
- dokumenter til gratis uddeling, såsom foldere, brochurer, bøger, tidsskrifter, rejsehåndbøger, plakater (også indrammede), fotografier og fotografiske forstørrelser, ikke indrammede, geografiske kort (også illustrerede), vinduestransparenter og illustrerede kalendere, der har til formål at tiltrække turister.
Dokumenterne må dog ikke indeholde over 25 % privat handelsreklame for virksomheder uden for EU, og det skal klart fremgå, at formålet med disse dokumenter er generel oplysning.
- fortegnelse over udenlandske hoteller, der offentliggøres af eller for de officielle turistorganer, samt køreplaner for transportmidler i udlandet, når disse dokumenter er bestemt til gratis uddeling og ikke indeholder over 25 % privat handelsreklame for virksomheder uden for EU,
- teknisk materiale, der sendes til repræsentanter eller forbindelser, der er akkrediteret eller udpeget af de officielle nationale turistorganer, når dette materiale ikke er bestemt til uddeling, såsom vejvisere, telefonbøger, telexabonnementsfortegnelser, hotelfortegnelser, kataloger over varemesser, prøver af ringe værdi på håndværksprodukter, materiale om museer, universiteter, kursteder og lignende.
For så vidt angår teknisk materiale kan toldfritagelse gives til de her i landet befuldmægtigede repræsentanter og udpegede korrespondenter for udenlandske officielle turistbureauer. Det kræves, at varemodtagerne afgiver en erklæring om deres nævnte status og om, at varerne ikke er bestemt til uddeling.
Toldfritagelse kan gives uden fortoldning.
MomsMomsfritagelse kan gives i samme omfang og under samme betingelser som fastsat for toldfritagelsen.
PunktafgifterSe indledning afsnit D.4.
|