Indhold

Dette afsnit handler om kravene til begrundelse af SKATs afgørelser.

Afsnittet indeholder:

• Baggrund
• Hovedregel - begrundet
• Undtagelse - fuldt medhold
• Hvilke afgørelser omfattes af begrundelsespligten?
• Krav til en begrundelses indhold
• Konsekvenserne af manglende begrundelse
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
• Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand med videre.

Baggrund

Forvaltningsloven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning, hvor der behandles sager, hvor der bliver truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed. Se FVL §§ 1 og 2.

Forvaltningslovens bestemmelser om begrundelse er mindstekrav til en begrundelses indhold. Hvis der er bestemmelser i andre love, som har mere omfattende krav til begrundelse, så er det de krav, der skal opfyldes. FVL § 36.

Skatteforvaltningsloven gælder for Told- og Skatteforvaltningens udøvelse af forvaltning på myndighedens område. Der er ikke anført særlige regler om begrundelse i Skatteforvaltningsloven, og det er derfor Forvaltningslovens bestemmelser om begrundelse, der alene finder anvendelse ved de fleste af SKATs afgørelser. Se SFL § 20 stk. 1 og FVL kap. 6.

Bemærk told

På toldområdet gælder art. 6, stk. 3 i EF's toldkodeks nr. 2913/92 også for begrundelse af afgørelser.

Se også

Afsnit A.A.7.4.6 "Sagsfremstilling" om de sager, hvor der skal udarbejdes sagsfremstilling efter Skatteforvaltningsloven.

Hovedregel - begrundet

En skriftlig afgørelse skal være begrundet. Se FVL § 22.

Eksempel

Dette eksempel viser, at en afgørelse skal begrundes, uanset om det er en individuel afgørelse eller en masseafgørelse.

Meddelelse om 19. almindelige vurdering af landets ejendomme var vedlagt en pjece om vurdering, som Vurderingsrådet anså for fyldestgørende begrundelse for vurderingen af ejendommene. Ombudsmanden udtalte, at ejendomsvurderinger må betragtes som afgørelser i forvaltningslovens forstand, og lovens krav til begrundelse var ikke opfyldt ved den samtidigt udsendte pjece. Ombudsmanden henstillede, at oplysning om retsgrundlaget for vurderingen i fremtiden kom til at fremgå af vurderingsmeddelelserne. Se FOB1993.220OM

Meddeles en afgørelse mundtligt, kan parten forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, hvis der ikke er givet fuldt medhold. Begæringen kan fremsættes mundtligt såvel som skriftligt, og det skal ske inden 14 dage efter underretning om afgørelsen. Se FVL § 23 og FOB1993.220OM.

Begæring om skriftlig begrundelse af en mundtlig afgørelse udsætter ikke retsvirkningerne af afgørelsen. Men klagefristen antages at blive suspenderet, ind til der er meddelt en skriftlig begrundelse af afgørelsen. Se FOB1990.251OM.

Se også

Afsnit A.A.10.2.2.1 "Klagefrist" om suspension af klagefrist.

Undtagelse - fuldt medhold

Hvis den skriftlige afgørelse giver parten fuldt medhold, behøver den ikke være begrundet. Se FVL § 22.

Det kan være nødvendigt at vurdere, om der er givet fuldt medhold. Hvis fx der er knyttet vilkår til en tilladelse, så må det vurderes, om vilkårene begrænser tilladelsen. Hvis det er almindelige vilkår, der altid knytter sig til den type tilladelse, må parten anses for at have fået fuldt medhold. Se pkt. 126 i Vejledning 1986-12-04 nr. 11740 om forvaltningsloven.

Bemærk told

På toldområdet skal der også gives begrundelse ved begunstigende afgørelser om toldgodtgørelse/toldfritagelse. Se EF's toldkodeks art. 236 - 239.

Hvilke afgørelser omfattes af begrundelsespligten?

Forvaltningsloven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning, hvor der behandles sager, hvor der bliver truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed. Se FVL §§ 1 og 2.

Med udtrykket "truffet afgørelse" sigtes til udtalelser, der går ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i en konkret situation. Uden for lovens anvendelsesområde falder den administrative sagsbehandling, der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed (beslutninger). Se Bemærkninger til § 2 i LFF 1984-10-02 nr. 4 Forvaltningslov og afsnit A.A.2 "Afgørelser contra vejledning".

►Efterangivelser på SKATs initiativ er en frivillig aftale og dermed er der ikke tale om en afgørelse, der skal begrundes efter FVL § 22. Se A.A.8.3.1.3.◄

Grænsedragningen mellem forvaltningsafgørelser og beslutninger betyder, at det kun er afgørelsen af en sags realitet, der skal begrundes. Procesledende beslutninger og andre dispositioner i forbindelse med sagens behandling er kun omfattet af begrundelsespligten, hvis der er særskilt klageadgang som fx ved afslag over aktindsigt. Se bemærkninger til kapitel 6 i LFF 1984-10-02 nr. 4 Forslag til forvaltningslov og FVL § 16 stk. 4.

Afgørelse af en sags realitet omfatter også SKATs foretagelse af en ekstraordinær ansættelse.

Henvisning til anvendte lovregler omfatter derfor ikke alene begrundelsen for at foretage en ændring af en ansættelse, men også begrundelse for at ændringen foretages efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist.

Eksempel

Landsskatteretten anså en afgørelse om momstilsvar for ugyldig. Forslaget til afgørelse var afsendt efter udløbet af fristen for en ordinær ansættelse, og skatteregionen måtte derfor have anset betingelserne for en ekstraordinær ansættelse for opfyldte. Regionen havde imidlertid ikke omtalt den ordinære eller ekstraordinære frist for ændringer eller hjemmelen her til i sin afgørelse. Retten fandt derfor, at afgørelsen led af en væsentlig mangel, og at regionens afgørelse derfor var ugyldig. Se SKM2007.160.LSR.

Krav til en begrundelses indhold

En begrundelse skal fremstå som en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået sit indhold. En afgørelses begrundelse har betydning for:

• Partens overvejelse af klage
• Partens accept af den trufne afgørelse
• Underordnede myndigheders administration og bidrag til praksisdannelse

Se s. 33 ff. i Betænkning om begrundelse af forvaltningsafgørelser og administrativ rekurs m.v. (nr. 657/1972) og pkt. 8 e og bemærkninger til kapitel 6 i LFF 1984-10-02 nr. 4 Forslag til forvaltningslov.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde følgende:

• Henvisning til de retsregler der ligger til grund for afgørelsen. Se FVL § 24 stk. 1, 1. pkt.
• De hovedhensyn der har været bestemmende for skønsudøvelse, hvis der er udøvet et administrativt skøn. Se FVL § 24 stk. 1, 2. pkt.
• Om fornødent en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Se FVL § 24 stk. 2.

Retsregler

Begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, der ligger til grund for afgørelsen. Henvisningen skal ske på en klar og specifik måde, så bestemmelserne uden videre kan identificeres af borgeren/virksomheden, dvs. der skal henvises til til titlen på lov eller bekendtgørelse, samt relevant paragraf, stk., litra, nummer, osv. Hvis der henvises til den seneste lov/bekendtgørelse kan lovens almindelige navn benyttes uden angivelse af lovens fulde betegnelse, dato og nr. (fx kildeskatteloven). I det omfang der henvises til tidligere men stadig aktuelle regler, bør der henvises til reglens nummer, dato og navn, hvis det skønnes nødvendigt for at kunne identificere retsreglen. Henvisningen kan også bestå i at angive relevante direktiver eller forordninger fra EU, som i vidt omfang angiver gældende ret på told- og afgiftsområdet.

I de tilfælde, hvor lovens /bekendtgørelsens navn , nummer og dato som ovenfor anført skal nævnes, skal det kun ske første gang reglen nævnes. Herefter er det tilstrækkeligt at henvise til lovens/bekendtgørelsens almindelige betegnelse (fx kildestkatteloven). Der skal dog stadig henvises til den relevante paragraf.

Bestemmelsens ordlyd bør indarbejdes i sagsfremstillingen. Hvis reglen er meget omfattende, kan den efter omstændighederne undtagelsesvis vedlægges i kopi. For at sikre at borgeren/virksomheden forstår betydningen af den anvendte regel, kan det være nødvendigt at forklare, hvad reglen betyder i et almindeligt sprog.

Er der tvivl om den retlige fortolkning eller om indholdet af den regel, der efter SKATs opfattelse skal lægges til grund i sagen, må SKAT nærmere redegøre for fortolkningen. Det kan ske ved henvisning til lovforarbejder, cirkulærer mv.    

Eksempel  

Sagen vedrørte tobaksafgifter og moms. Told- og Skatteregionens afgørelse var mangelfuld, da der manglede henvisning til samtlige korrekte bestemmelser. Told- og Skattestyrelsen havde som rekursinstans afhjulpet manglerne, og det var styrelsen som rekursinstans berettiget til. Retten fandt, at afgørelserne ikke kunne anses for ugyldige. Se SKM2002.149.HR.

Bemærk - uden reelt indhold

Hvis begrundelsen for en forhøjelse er, at de selvangivne dispositioner er uden reelt indhold fx i anpartssager, så vil der undtagelsesvist ikke være krav om henvisning til retsregler. Se TfS1996,920.LSR.

Administrativt skøn

Det er ikke tilstrækkeligt at henvise til den lovbestemmelse, der angiver hovedhensynene for skønnet. Ved fastsættelse af en ejendoms udlejningsværdi er det derfor ikke tilstrækkeligt alene at henvise til SL § 4 stk. 1 litra b. Afgørelsen skal også angive, hvad der er lagt til grund for en konkret fastsættelse af udlejningsværdien.

Er der flere hensyn, der kan tillægges vægt ved udøvelse af skøn, så skal det fremgå af begrundelsen, hvis nogle hensyn er tillagt særlig vægt. Det skal også fremgå, hvorfor hensynene er tillagt forskellig værdi.

Hvis hovedhensyn for udøvelse af administrativ skøn fremgår af en fast praksis på området, og den er offentlig tilgængelig eller almindelig kendt, så kan der henvises hertil. Der kan eksempelvis henvises til SKATs Juridiske Vejledning, der beskriver SKATs praksis.  Se bemærkninger til § 24 i LFF 1984-10-02 nr. 4 Forslag til forvaltningslov og pkt. 133 i Vejledning 1986-12-04 nr. 11740 om forvaltningsloven.

Eksempel

En revisor klagede over efterbeskatning af investeringsfondsmidler. Han gjorde bl.a. gældende, at begrundelsen var ugyldig, da den ikke angav de hovedhensyn, der var lagt vægt på. Landsretten anså afgørelsens begrundelse for fyldestgørende, da der var henvist til de retsregler, der lå til grund for afgørelsen, og da der var angivet de hovedhensyn, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for opfyldelse af arbejdskravet. Se SKM2002.8.VLR.

Eksempel

En skatteyder klagede over, at han kun havde fået godkendt et skønsmæssigt ansat kørselsfradrag på  10.000 kr. uden en nærmere angivelse af hovedhensynene for den skønsmæssige afgørelse. Byretten fandt, at afgørelsen var mangelfuld begrundet. Men manglen havde ikke haft betydning for afgørelsens materielle rigtighed, og den var derfor ikke konkret væsentlig. Manglen var efterfølgende blevet afhjulpet af ankenævn og Landsskatteret, og det var de berettigede til som rekursinstans. Se SKM2007.631.BR.

Sagens faktiske omstændigheder

Sagens faktiske omstændigheder skal ikke fremgå af en begrundelse. Men hvis SKAT vurderer, at der er behov for en redegørelse for de faktiske omstændigheder, der er lagt til grund for afgørelsen, så skal det indgå i begrundelsen. Se FVL § 24 stk. 2.

SKATs vurdering må blandt andet forholde sig til, om:

• Sagens faktum er omtvistet eller uklart
• Parten må antages at være bekendt med sagens faktum i forvejen

Se bemærkninger til § 24 i LFF 1984-10-02 nr. 4 Forslag til forvaltningslov og pkt. 134i Vejledning 1986-12-04 nr. 11740 om forvaltningsloven.

Hvis parten har tillagt nogle faktiske omstændigheder særlig vægt, så kan det være nødvendigt med SKATs stillingtagen til dem, for at parten kan anses for at have fået en forklaring på afgørelsen. Se FOB2002.140OM.

Men SKAT er ikke forpligtet til udtrykkeligt at tage stilling til samtlige fremførte argumenter, når det ikke er nødvendigt for at begrunde afgørelsen. Se TfS1999,420HD

Eksempel

En skatteyder klagede over skatteforvaltningens fiksering af renter. Han mente, at ansættelserne var ugyldige, da de ikke opfyldte begrundelseskravet i forvaltningsloven. Skatteforvaltningen havde ikke kommenteret de indsigelser og anbringender, der var fremsat. Retten fandt ikke, at afgørelserne var truffet uden fyldestgørende begrundelse. Skatteforvaltningen havde givet en udførlig redegørelse såvel for de faktiske omstændigheder, der var lagt til grund, som for de synspunkter, der har ført til anvendelsen af de retsregler, der var henvist til i afgørelserne. Se SKM2008.238.BR.

Begrænsning af begrundelsen

Begrundelsens indhold kan begrænses, hvis SKAT vurderer, at partens interesse i oplysningerne bør vige for afgørende hensyn til parten selv eller til andres private eller offentlige interesser. Se FVL § 24 stk. 3, 2. pkt. og § 15.

Se også

Afsnit A.A.6 "Offentlighed og tavshedspligt" om forholdet mellem begrundelsespligt og tavshedspligt

Bemærk told

Begrundelsen i sager om toldgodtgørelse og toldfritagelse skal desuden indeholde følgende:

• Oplysninger til identifikation af varerne
• Oplysning om den pågældende artikel i EF's toldkodeks eller gennemførelsesbestemmelserne dertil
• Den toldmæssige bestemmelse eller anvendelse varerne skal angives til
• Frist for gennemførelse af formaliteter for godtgørelse eller fritagelse af told
• Oplysning om at godtgørelse eller fritagelse af told først vil finde faktisk sted, når formaliteterne herfor er opfyldte
• Angivelser af de betingelser varerne er undergivet ind til afgørelsens gennemførelse
• Oplysning om at den originale afgørelse skal afleveres til toldmyndighederne, når varerne frembydes

Se art. 236 - 239 i EF's toldkodeks og art. 886 i gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeksen.

Konsekvenserne af manglende begrundelse

Begrundelseskravet anses for en garantiforskrift. Manglende eller mangelfuld begrundelse vil som hovedregel medføre, at afgørelsen bliver ugyldig. Hvis manglen er mindre væsentlig, kan der efter omstændighederne være tale om, at manglen afhjælpes med en korrekt begrundelse i rekursinstansen, så afgørelsen ikke bliver ugyldig.

Eksempel

En i sig selv mangelfuld begrundelse kunne ikke medføre ugyldighed, da der i afgørelsen var foretaget en udtrykkelig henvisning til en fyldestgørende begrundelse i afgørelsen fra den forudgående instans. Se SKM2001.54.VLR.

Eksempel

En mangelfuld udformning af begrundelsen havde ikke ugyldighedsvirkning, fordi manglen blev repareret ved behandlingen i de efterfølgende instanser, hvor manglen således ikke havde haft betydning for sagsbehandlingen. Se SKM2009.467.VLR.

Eksempel

En afgørelse blev anset for ugyldig, da begrundelseskravet ikke var opfyldt. Der var ikke angivet efter hvilke bestemmelser, afgørelsen var truffet. Der manglede desuden en kort redegørelse for de faktiske omstændigheder, der var tillagt vægt ved fastsættelse af en afdragsordning fastsat efter betalingsevnevurdering og ikke ud fra tabeltrækket. Se SKM2010.779.LSR.

Eksempel

En manglende begrundelse vedrørende henvisning til den dagældende skattestyrelseslovs § 35 og grundlaget for suspension af ordinær ansættelsesfrist var en så væsentlig mangel, som måtte antages at have haft betydning for skatteyderens vurdering af sine muligheder for at anfægte afgørelsen, at skatteansættelsen måtte anses for ugyldig. Se SKM2003.248.ØLR.

Se også

Afsnit A.A.7.5 "Formelle mangler eller fejl" om retsvirkningerne af en manglende eller mangelfuld begrundelse

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2008.702.HR	Det medførte ikke suspension af klagefristen til skatteankenævnet, at der ikke var henvist til den korrekte bestemmelse om ekstraordinær ansættelse i den dagældende SSL § 35, stk. 1 nr. 6. Retten lagde vægt på, at bestemmelsens indhold var citeret, ligesom der i afgørelsen var redegjort for baggrunden for de foretagne ændringer.
SKM2006.12.HR	Det blev lagt til grund, at der ved en afgørelse om iværksættelse af lønindholdelse var foretaget en tilstrækkelig angivelse af de relevante hovedhensyn for skønsudøvelse. Afgørelsen blev derfor ikke anset for ugyldig.
SKM2002.149.HR.	Sagen vedrørte tobaksafgifter og moms. Told- og Skatteregionens afgørelse var mangelfuld, da der manglede henvisning til samtlige korrekte bestemmelser. Told- og Skattestyrelsen havde som rekursinstans afhjulpet manglerne, og det var styrelsen som rekursinstans berettiget til. Retten fandt, at afgørelserne ikke kunne anses for ugyldige.
TfS1999,420HD	Sagen vedrørte fradrag for dobbelt husførelse. Skatteyderen mente, at afgørelsen var mangelfuld, da der bl.a. ikke var anført samtlige de faktiske omstændigheder, der var lagt til grund for afgørelsen. Højesteret fandt ikke, at afgørelsen var mangelfuld. Højesteret udtalte endvidere, at der ikke skal tages stilling til samtlige fremførte beviser og argumenter, når det er unødvendigt for at begrunde afgørelsen.
Landsretsdomme
SKM2009.765.ØLR	Landsretten fandt, at der ikke var grundlag for at anse skønsmæssige skatteansættelse for ugyldige grundet manglede begrundelse. I agterskrivelserne var der henvist til retsregler og angivet de hovedhensyn, der havde været bestemmende for skønsudøvelsen.
SKM2009.467.VLR	En mangelfuld udformning af begrundelsen havde ikke ugyldighedsvirkning, fordi manglen blev repareret ved behandlingen i de efterfølgende instanser, hvor manglen således ikke havde haft betydning for sagsbehandlingen.
SKM2005.224.ØLR	Retten fandt ikke, at skattemyndighedernes afgørelse om tilsidesættelse af et skattearrangement var mangelfuldt begrundet, selv om der i afgørelsen blev henvist til en revisionsrapport udarbejdet af skatteforvaltningen i en anden kommune.
SKM2003.248.ØLR	En manglende begrundelse vedrørende henvisning til den dagældende skattestyrelseslovs § 35 og grundlaget for suspension af ordinær ansættelsesfrist var en så væsentlig mangel, som måtte antages at have haft betydning for skatteyderens vurdering af sine muligheder for at anfægte afgørelsen, at skatteansættelsen måtte anses for ugyldig.
SKM2002.8.VLR.	En revisor klagede over efterbeskatning af investeringsfondsmidler. Han gjorde bl.a. gældende, at begrundelsen var ugyldig, da den ikke angav de hovedhensyn, der var lagt vægt på. Landsretten anså afgørelsens begrundelse for fyldestgørende, da der var henvist til de retsregler, der lå til grund for afgørelsen, og da der var angivet de hovedhensyn, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for opfyldelse af arbejdskravet.
SKM2001.54.VLR	En i sig selv mangelfuld begrundelse kunne ikke medføre ugyldighed, da der i afgørelsen var foretaget en udtrykkelig henvisning til en fyldestgørende begrundelse i afgørelsen fra den forudgående instans.
Byretsdomme
SKM2008.238.BR.	En skatteyder klagede over skatteforvaltningens fiksering af renter. Han mente, at ansættelserne var ugyldige, da de ikke opfyldte begrundelseskravet i forvaltningsloven. Skatteforvaltningen havde ikke kommenteret de indsigelser og anbringender, der var fremsat. Retten fandt ikke, at afgørelserne var truffet uden fyldestgørende begrundelse. Skatteforvaltningen havde givet en udførlig redegørelse såvel for de faktiske omstændigheder, der var lagt til grund, som for de synspunkter, der har ført til anvendelsen af de retsregler, der var henvist til i afgørelserne.
SKM2007.631.BR	En skatteyder klagede over, at han kun havde fået godkendt et skønsmæssigt ansat kørselsfradrag på 10.000 kr. uden en nærmere angivelse af hovedhensynene for den skønsmæssige afgørelse. Byretten fandt, at afgørelsen var mangelfuld begrundet. Men manglen havde ikke haft betydning for afgørelsens materielle rigtighed, og den var derfor ikke konkret væsentlig. Manglen var efterfølgende blevet afhjulpet af ankenævn og Landsskatteret, og det var de berettigede til som rekursinstans.
Landsskatteretskendelser
SKM2010.779.LSR	En afgørelse om en afdragsordning var mangelfuld begrundet. Der var ikke henvist til de bestemmelser, afgørelsen var truffet efter. Og begrundelsen indeholdt desuden ikke en kort redegørelse for de faktiske omstændigheder, der var tillagt vægt ved SKATs fastsættelse af afdragsordning. Afgørelsen blev anset for ugyldig.
SKM2009.89.LSR	En afgørelse om ændring af en afdragsordning var mangelfuld begrundet. Det fremgik ikke, hvordan afdraget var beregnet eller hvordan betalingsevnevurderingen var foretaget. Afgørelsen blev anset for ugyldig.
SKM2007.160.LSR.	Landsskatteretten anså en afgørelse om momstilsvar for ugyldig. Forslaget til afgørelse var afsendt efter udløbet af fristen for en ordinær ansættelse, og skatteregionen måtte derfor have anset betingelserne for en ekstraordinær ansættelse for opfyldte. Regionen havde imidlertid ikke omtalt den ordinære eller ekstraordinære frist for ændringer eller hjemmelen her til i sin afgørelse. Retten fandt derfor, at afgørelsen led af en væsentlig mangel, og at regionens afgørelse derfor var ugyldig.
TfS1996,920.LSR	Sagen vedrørte et skattearrangement uden reelt skattemæssigt indhold (Canada sag). Retten fandt, at når skattemyndighedernes afgørelse var begrundet med, at de selvangivne dispositioner var uden reelt indhold, så var henvisning til retsregler ufornødent.

Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Skemaet viser relevante udtalelser på området:

Udtalelser fra Ombudsmanden	Udtalelsen i stikord	Yderligere kommentarer
FOB2006.414OM	En kommune traf afgørelse om at stoppe udbetalingerne af familieydelse, fordi modtageren ikke længere opholdt sig i Danmark. Folketingets Ombudsmand kritiserede, at det ikke fremgik af kommunens journal, om der var blevet foretaget en retlig vurdering, før der blev truffet afgørelse. Kommunens journal kunne heller ikke bruges som baggrund for en skriftlig begrundelse af afgørelsen.
FOB2002.140OM	En enke klagede til Folketingets Ombudsmand over Patientklagenævnets afgørelse af hans klage over ægtefællens læge. Ombudsmanden kritiserede blandt andet nævnets begrundelse for sin afgørelse. Efter god forvaltningsskik burde begrundelsen i den endelige afgørelse have gengivet de væsentligste af klagerens indsigelser og have forholdt sig til disse.
FOB1999.426OM	En sygehjælper var udsat for en arbejdsulykke på et plejehjem. Den Sociale Ankestyrelse nedsatte erhvervsevnetabet. Ombudsmanden kritiserede afgørelserne for at være mangelfuldt begrundede. Der var ikke tilstrækkelig præcise angivelser af de relevante retsregler, de bestemmende hovedhensyn og det relevante faktum. Dele af faktum var endvidere angivet ukorrekt af Ankestyrelsen.
FOB1993.220OM	Meddelelse om 19. almindelige vurdering af landets ejendomme var vedlagt en pjece om vurdering, som Vurderingsrådet anså for fyldestgørende begrundelse for vurderingen af ejendommene. Ombudsmanden udtalte, at ejendomsvurderinger må betragtes som afgørelser i forvaltningslovens forstand, og lovens krav til begrundelse var ikke opfyldt ved den samtidigt udsendte pjece. Ombudsmanden henstillede, at oplysning om retsgrundlaget for vurderingen i fremtiden kom til at fremgå af vurderingsmeddelelserne. Ombudsmanden udtalte endvidere, at der ikke i forvaltningsloven eller i øvrigt er hjemmel til en generel praksis, hvorefter anmodning om skriftlig begrundelse skal fremsættes skriftligt.
FOB1990.251OM	En kommunes afgørelse var meddelt mundtligt, og parten anmodede om en skriftlig begrundelse, som han fik. Herefter blev sagen indbragt for amtsankennævnet, som afviste sagen på grund af at klagefristen var overskredet, når afgørelsestidspunktet blev lagt til grund. Ombudsmanden udtalte, at det er almindeligt antaget, at klagefristen suspenderes ved begrundelsesanmodninger, ind til der er meddelt en skriftlig begrundelse.