Kemisk reduktion betyder elektronoptagelse, dvs. at et atom, molekyle eller en ion optager elektroner, som led i en produktionsproces.
Til kemisk reduktion anvendes afgiftspligtige brændsler såsom kulprodukter, fordi brændslet anvendes som reduktionsmiddel (særligt formål). Det er kun i disse situationer, at brændslerne omfattes af fritagelsen. Elektricitet, der fortrinsvis anvendes til kemisk reduktion, er omfattet af fritagelsen. Ifølge de foreliggende oplysninger, er det forholdsvis sjældent, at der bruges elektricitet til kemisk reduktion.
Elektrolyse er en måde, hvor der ved hjælp af elektricitet udskilles et stof, fx aluminium.
For så vidt angår processer med kemisk reduktion og elektrolyse er afgiftsfritagelse ikke betinget af, at der sker opvarmning i et anlæg
Det vurderes, at kemisk reduktion og elektrolyse kan foregå i tilknytning til processer, som er nævnt under nr. 23 på proceslisten.
Proceslisten nr. 23:
|
Der anvendes direkte ved fremstilling af hydrogen, argon, inaktive gasser, nitrogen, dinitrogenmonoxyd, ozon og oxygen, herunder påfyldning af disse gasser i trykbeholdere, i det omfang gasserne anvendes i virksomhedens produktion i stedet for indkøbte gasser eller gasserne afsættes.
|