Indhold

Dette afsnit handler om opdelingen af indkomster for personers vedkommende.

Afsnittet indeholder:

  • Indkomstformer
  • Begrebet den skattepligtige indkomst
  • Indtægter
  • Fradrag

Indkomstformer

Der findes fire forskellige indkomstformer:

  • Personlig indkomst
  • Kapitalindkomst
  • Aktieindkomst
  • CFC-indkomst

Begrebet den skattepligtige indkomst

Begrebet den skattepligtige indkomst dækker over:

  • personlig indkomst og
  • kapitalindkomst.

Aktieindkomst og CFC-indkomst opgøres og beskattes særskilt og er ikke en del af den skattepligtige indkomst.

Indtægter

Alle indtægter skal medregnes i én af de fire indkomstkategorier efter de regler, der gælder for den enkelte type af indtægt.

Når det er afgjort, at en indtægt er skattepligtig, skal det derfor afgøres, om indtægten skal medregnes i den personlige indkomst, i kapitalindkomsten, i aktieindkomsten eller i CFC-indkomsten.

Fradrag

Fradrag for udgifter skal foretages i én af de fire indkomstformer efter de fradragsregler, der gælder for den enkelte udgift.

Udgifter, der ikke kan fradrages i den personlige indkomst, i kapitalindkomsten, i aktieindkomsten, eller i CFC-indkomsten, kan alene fradrages som et ligningsmæssigt fradrag. Ligningsmæssige fradrag er et samlebegreb for de fradrag, den skattepligtige kun kan foretage ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fradrag i den skattepligtige indkomst har en lavere skatteværdi for skatteyderen end fradrag direkte i den personlige indkomst eller i kapitalindkomsten.