Indhold

Dette afsnit handler om skifte ved bobestyrer.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Solvente bobestyrerboer
• Insolvente bobestyrerboer.

Regel

Skifteretten udleverer et bo til behandling ved bobestyrer, hvis

• en arving anmoder derom,
• boet må antages at være insolvent,
• alle arvinger enten er
  • repræsenteret ved værge eller skifteværge
  • under konkurs eller
  • ude af stand til at opfylde deres forpligtelser, efterhånden som de forfalder,
  • afdøde har bestemt dette i testamente, se DSL § 38,
  • der ikke findes arvinger i boet, eller det er usikkert, hvem der er arvinger,
  • der efter DSL §§ 23, 30, 76, stk. 3, eller arveloven § 25, stk. 2, træffes bestemmelse derom eller
  • der ikke inden rimelig tid har kunnet træffes bestemmelse om, at boet skal behandles på anden måde.

Se DSL § 36.

Har afdøde ikke ved testamente bestemt, hvem der som bobestyrer skal behandle boet, udleverer skifteretten som hovedregel boet til behandling ved en autoriseret bobestyrer. Se DSL § 37.

Det afgørende for behandlingen af boet er herefter, om boet er solvent eller insolvent. Som udgangspunkt anses boet for at være solvent, hvorefter bobestyreren i tilfælde af "klar insolvens" skal anmode retten om at fastslå denne insolvens. Se DSL § 43. Opdages insolvensen senere, anvendes DSL § 52, stk. 3, og stk. 4, på samme måde som DSL § 43.

Solvente bobestyrerboer

Det er arvingerne, der er lodtagere i boet. Alligevel træffer bobestyreren efter DSL § 53, stk. 1, afgørelse i boanliggender. Denne beføjelse er vidtrækkende og begrænses kun af den på et skøn hvilende regel om forelæggelse for arvingerne af "væsentlige spørgsmål". Som en sikkerhed mod misbrug er der indført bestemmelser om løbende underretning til arvingerne i DSL §§ 45 og 54.  Desuden kan arvingerne klage til skifteretten over bebestyrerens handlinger mv. Se DSL §§ 96 og 97.

Bobestyreren udarbejder efter proklamafristens udløb en status over boets aktiver og passiver. Anses boet fortsat for solvent, skal bobestyreren prøve fordringer og andre krav, ligesom han drager omsorg for, at godkendte fordringer dækkes, medmindre de overtages af arvingerne m.fl. i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler om debitorskifte.

Boet vil når som helst under behandlingen efter anmodning kunne udleveres til anden behandlingsmåde, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Se DSL § § 65.

Endelig skal der udarbejdes en boopgørelse som ved de privatskiftede boer. Den seneste skæringsdag, der kan vælges, er to år efter dødsfaldet. Skifteretten kan tillade forlængelse, mod at bobestyreren indsender løbende redegørelser. Se DSL § 66.

Det er boet, der hæfter for betaling af dødsboskat, mellemperiodeskat samt skat som nævnt i DBSL § 87, men derimod ikke arvingerne. Se DBSL § 88, stk. 1.

Insolvente bobestyrerboer

Dødsboer, der antages at være solvente, kan - som ovenfor nævnt - under behandlingen vise sig at være insolvente. Begrebet "insolvens" forstås som insufficiens, dvs. at værdien af den afdødes aktiver ikke er nok til at dække den afdødes gæld.

Boets insolvens skal fastslås snarest muligt, og bobestyreren skal straks anmode skifteretten om at træffe afgørelse om at ændre behandling af boet til insolvensbehandling.

Dette medfører, at skifteretten udnævner bobestyrer uden hensyn til testamente mv. Boets kreditorer indtræder som lodtagere i stedet for arvingerne. En lang række af konkurslovens bestemmelser om

• fristdag
• nærstående
• omstødelse
• kreditormøder
• konkursorden mv.

gælder på de insolvente boer. Se DSL § 70.

Hvis der derfor ved dødsbobehandlingen ikke fremkommer midler til dækning af samtlige kreditorer, bliver disse fyldestgjort i samme rækkefølge som ved konkurs (konkursordenen).

For betaling af dødsboskat, mellemperiodeskat samt skat som nævnt i DBSL § 87 hæfter boet, men derimod ikke arvingerne. Se DBSL § 88, stk. 1.