Indhold

Dette afsnit handler om den historiske baggrund for CO2-afgiftsloven. Desuden er omtalt en række væsentlige ændringer af CO2-afgiftsloven.

Afsnittet indeholder:

  • Indførelse af CO2-afgift på energiprodukter og elektricitet
  • Energiafgift og CO2-afgift på naturgas og bygas
  • Ændrede godtgørelsesregler for momsregistrerede virksomheder pr. 1. januar 1996
  • Forbrugsregistrering
  • CO2-kvoteomfattede virksomheder
  • Afgiftslempelse for fjernvarme (el-patronordningen)
  • Bundfradrag i CO2-afgiften for ikke-kvoteomfattede virksomheder med tung proces og diverse andre ændringer
  • Afgiftsberigtigelse af kulprodukter efter brændværdi
  • Ikke bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel
  • CO2-afgift på elektricitet ændres til energispareafgift
  • Metanafgift på naturgas og biogas
  • Satsændringer mv.

Indførelse af CO2-afgift på energiprodukter og elektricitet

CO2-afgift på visse energiprodukter blev indført ved lov nr. 888 af 21. december 1991. Loven trådte i kraft den 15. maj 1992.

CO2-afgiftssatserne beregnes ud fra den mængde kulstof, der gennemsnitligt er indeholdt i de forskellige energiprodukter og dermed den mængde CO2, der udledes ved forbrænding.

CO2-afgift på elektricitet blev oprindeligt fastsat på baggrund af CO2-udslippet ved fremstilling af elektricitet ved kulfyring. Fra den 1. januar 2010 er CO2-afgift på elektricitet omdøbt til energispareafgift.

CO2-afgiftssatserne blev fastsat svarende til 100 kr. pr. ton CO2. Satserne blev nedsat pr. 1. januar 2005 svarende til 90 kr. ton CO2.

I perioden 15. maj - 31. december 1992 kunne momsregistrerede virksomheder opnå godtgørelse efter de almindelige regler for godtgørelse af energiafgifter.

Fra 1. januar 1993 kunne momsregistrerede virksomheder som hovedregel opnå 50 pct. godtgørelse af CO2-afgiften.

For visse produktionsvirksomheder indebar CO2-afgiften en forringet konkurrenceevne. Der blev derfor indført en supplerende godtgørelsesordning for disse virksomheder for den resterende CO2-afgift. Godtgørelsen var 50 pct. af den del af CO2-afgiften, der udgjorde mere end 1 pct. af refusionsgrundlaget, 75 pct. af CO2-afgiften ud over 2 pct. af dette grundlag og 90 pct. af CO2-afgiften ud over 3 pct. af grundlaget.

Ved refusionsgrundlaget forstås momsgrundlaget opgjort efter oprindelsesprincippet, der også kaldes for promsgrundlaget. Refusionsgrundlaget opgøres som det samlede momspligtige salg inklusive eksportsalget fratrukket det samlede momsbelastede indkøb inklusive importen.

Der blev også indført en tilskudsordning for CO2-afgiften for visse virksomheder, der gennemfører energisyn og energibesparende foranstaltninger (lov om tilskud til energispareafgift i lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug).    

Promsreglerne, som kendes i den gældende lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug (Tilskud til dækning af energispareafgift af el mv.), er i store træk identiske med promsreglerne for godtgørelse af CO2-afgift, som trådte i kraft den 1. januar 1993. 

Som kompensation for CO2-afgiften på elektricitet blev der indført en tilskudsordning til produktion af elektricitet, der fremstilles ved anvendelse af vedvarende energi eller fornyelige brændsler eller ved naturgasbaseret decentral kraftvarmeproduktion.

Energiafgift og CO2-afgift på naturgas og bygas

Ved lov nr. 419 af 14. juni 1995 og lov nr. 420 af 14. juni 1995 blev der både indført energiafgift og CO2-afgift på naturgas og bygas.

Energiafgiften og CO2-afgiften på naturgas og bygas trådte i kraft den 1. januar 1996.

Ændrede godtgørelsesregler for momsregistrerede virksomheder pr. 1. januar 1996

Ved lov nr. 417 af 14. juni 1995 blev ovennævnte godtgørelsesregler baseret på de såkaldte promsregler erstattet af en procesliste over tung proces (bilag 1 til CO2AL § 9, stk. 2).

Ændringen trådte i kraft den 1. januar 1996.

Momsregistrerede virksomheder fik herefter ret til delvis godtgørelse af CO2-afgift af forbruget af energiprodukter (mineralolie, kul og gas) og af elektricitet omfattet af proceslisten.

Forbrugsregistrering

Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 blev der med virkning fra 1. september 2004 indført bestemmelser om forbrugsregistrering i

  • Elafgiftsloven (elektricitet og varme)
  • Gasafgiftsloven (gas og varme)
  • kulafgiftsloven (varme) og
  • mineralolieafgiftsloven (varme).

Bestemmelserne vedrører også CO2-afgiften.  

Bestemmelsen indebærer, at større momsregistrerede virksomheder, der fx forbruger naturgas til procesformål, på visse betingelser kan registreres.

En virksomhed kan forbrugsregistreres for fx gas, hvis den inden for samme lokalitet (geografiske forretningssted) efter afregningsmåleren har et årligt forbrug på 75.000 m3 og godtgørelsen udgør mindst 90 pct. af den samlede gas- og CO2-afgift.  

Virksomheden kan herved få leveret gas uden afgift og betale afgift af det forbrug, der er anvendt til ikke-godtgørelsesberettigede formål (nettoafregning). Det vil sige, at virksomhederne betaler en såkaldt nettoafgift. Dette gælder også for CO2-afgiften/energispareafgiften.

Reglerne om forbrugsregistrering er senest ændret ved lov nr. 481 af 30. maj 2012 med ikrafttræden den 1. juli 2012.

CO2-kvoteomfattede virksomheder

Ved lov nr. 493 af 9. juni 2004 blev der indført en CO2-kvoteordning for visse virksomheder.

Loven har til formål at fremme en reduktion af udledningen af drivhusgassen CO2 og andre drivhusgasser på en omkostningseffektiv måde gennem et system med omsættelige kvoter og kreditter.

CO2-kvoteloven trådte i kraft den 1. januar 2005.

Ved lov nr. 464 af 9. juni 2004 blev godtgørelsesreglerne ændret i CO2-afgiftsloven med henblik på at undgå dobbeltregulering for kvoteomfattet energiforbrug til procesformål.

Momsregistrerede kvoteomfattede virksomheder fik med ændringen ret til fuld godtgørelse af CO2-afgift på energiprodukter, der anvendes til procesformål.

Lov nr. 464 blev godkendt af EU-kommissionen i juni 2009, idet der dog skulle betales EU-minimumsafgift af det pågældende kvoteomfattede energiforbrug.

Ved lov nr. 1384 af 21. december 2009 blev der indført en overgangsordning for godtgørelse af CO2-afgift for kvoteomfattede virksomheder for perioden 2005-2009.

Afgiftslempelse for fjernvarme (el-patronordningen)

Ved lov nr. 1417 af 21. december 2005 (el-patronloven) blev der vedtaget en ordning med nedsættelse af afgiftsbelastningen for momsregistrerede kraftvarmeproducenters produktion af fjernvarme på varmeproduktionsanlæg uden samtidig el-produktion. Det er uden betydning, om varmen produceres på basis af elektricitet, gas, kul eller olie.

Ordningen om afgiftslempelse for fjernvarme benævnes også som el-patronordningen.

Ordningen trådte i kraft den 1. januar 2008.

Bundfradrag i CO2-afgiften for ikke-kvoteomfattede virksomheder med tung proces og diverse andre ændringer

Ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 (implementering af energiaftalen) blev der indført et bundfradrag i CO2-afgiften for ikke-kvoteomfattede momsregistrerede virksomheders forbrug af olie, kul og gas til tung proces. Ordningen afspejler de kvoteomfattede virksomheders godtgørelse af CO2-afgift af kvoteomfattet brændselsforbrug til procesformål.

CO2-afgiften blev forhøjet fra 90 kr. pr. ton CO2 til ca. 150 kr. pr. ton CO2, og CO2-afgiften blev omfattet af indekseringen som de andre afgiftssatser for energiprodukter.

Momsregistrerede virksomheder fik også ret til godtgørelse af CO2-afgift på kvoteomfattet fjernvarme, der anvendes til procesformål.

Muligheden for CO2-afgiftsfrihed for brændsler anvendt til el-produktion blev ophævet for ikke-kvoteomfattede elproducenter.

Ændringerne trådte i kraft den 1. januar 2010.

Afgiftsberigtigelse af kulprodukter efter brændværdi

Ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 fik de registrerede virksomheder mulighed for at vælge mellem at afgiftsberigtige på grundlag af mængden af kulprodukter eller på grundlag af brændværdien (CO2-afgift på GJ).

Ændringen trådte i kraft den 1. januar 2010.

Ikke bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel

Ved lov nr. 461 af 12. juni 2009 blev der indført CO2-afgift på ikke bionedbrydeligt affald, der anvendes som brændsel.

CO2-afgiften på ikke bionedbrydeligt affald blev indført samtidig med omlægningen af affaldsforbrændingsafgiften til en afgift på affald, der anvendes som brændsel til produktion af varme.

Ændringerne trådte i kraft den 1. januar 2010.

CO2-afgift på elektricitet ændres til energispareafgift

Ved lov nr. 527 af 12. juni 2009 blev CO2-afgift på elektricitet ændret til en energispareafgift på elektricitet.

Baggrunden for ændringen var, at hovedparten af elektriciteten enten produceres på CO2-kvoteregulerede kraftværker og kraftvarmeværker eller på vindkraftanlæg. CO2-afgift på elektricitet havde derfor ikke længere en egentlig CO2-effekt, men var reelt en energiafgift, som tilskynder til energibesparelse.

Ændringen trådte i kraft den 1. januar 2010.

Metanafgift på naturgas og biogas

Ved lov nr. 722 af 25. juni 2010 blev der indført en afgift på andre klimagasser end CO2.

Afgiften, der benævnes metanafgift, blev indført på naturgas og biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg.

Afgiften blev indført som et incitament til at udlede mindre uforbrændt metan.

Metanafgiften trådte i kraft den 1. januar 2011.

Satsændringer mv.

Afgiftssatserne er blevet forhøjet flere gange.

Ved lov nr. 1536 af 19. december 2007 blev afgiftssatserne indekseret. Dette betød, at afgiftssatserne forhøjes med 1,8 pct. pr. år i perioden 2008 til og med 2015.

Ved lov nr. 527 af 12. juni 2009, der er en del af Skattereformen (Forårspakke 2.0.), blev indekseringen ændret, så afgiftssatserne fra og med 2016 følger udviklingen i nettoprinsindekset.