Indhold

Dette afsnit handler om hvilket regnskabsmateriale SKAT kan kræve indsendt af den oplysningspligtige.

Afsnittet indeholder:

  • Mindstekravsbekendtgørelsen
  • Andre dokumenter
  • Bilag
  • Krydsrevision
  • Begrundelse
  • Regnskabsmateriale for det løbende år
  • Tidsbegrænsning
  • Regnskabsmateriale hos tredjemand
  • Gennemgang af regnskabsmateriale på stedet
  • Arbejdsgiverkontrol 
  • Logbog 
  • Kontrol på privat grund
  • Legitimationspligt
  • Politiets bistand
  • Ransagning.

Mindstekravsbekendtgørelsen

De fleste mindre og mellemstore virksomheder skal ikke længere indsende et skattemæssigt årsregnskab samtidig med selvangivelsen. Store og specielle virksomheder skal dog fortsat indsende skatteregnskabet.

Mindstekravsbekendtgørelsen er derfor delt op i 2 bekendtgørelser, som retter sig til hver sin gruppe af virksomheder:

  • Mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder - BEK nr. 593 af 12. juni 2006, og
  • Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder - BEK nr. 594 af 12. juni 2006.

Virksomheder, som ikke skal indsende skatteregnskabet sammen med selvangivelsen, har efter anmodning fra SKAT pligt til efter BEK § 6 inden 30 dage at indsende et skatteregnskab eller dele heraf.

Erhvervsdrivende, der fører regnskab, har desuden pligt til efter anmodning fra SKAT at indsende regnskabsmaterialet med bilag for både for tidligere og for det løbende regnskabsår. Se SKL § 6, stk. 1. Samme pligt har selskaber, foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, hvad enten de er erhvervsdrivende eller ikke og uanset, om de er skattepligtige eller ej. Se SKL § 6, stk. 2.

Også bilagsmateriale, der ikke er det direkte grundlag for posteringerne i bogholderiet, men som kan dokumentere eller sandsynliggøre disse, kan forlanges indsendt.

Om regnskabsmateriale i øvrigt, se Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Bogføringsvejledning juni 1999, kap. 4, afsnit 4.5, side 38 ff.

Andre dokumenter

SKAT har til opgave at sikre en korrekt skatteansættelse. Til brug for udførelsen af denne opgave har erhvervsdrivende pligt til, efter anmodning fra SKAT, at indsende regnskabsmateriale mv. og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, jf. skattekontrollovens § 6, stk. 1.

Udover det egentlige regnskabsmateriale med bilag kan der også kræves indsendt andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt.

Sådanne dokumenter kan være:

  • Forretningskorrespondance
  • Kontrakter
  • Revisionsbemærkninger og kalkulationer.

Opregningen er ikke udtømmende, men er eksempler på dokumenter, som typisk kan indeholde oplysninger af betydning for ligningen. Se bemærkningerne til lovforslaget.

SKAT er også berettiget til at forlange aktionær- eller anpartshaveroverenskomster udleveret til gennemsyn, ligesom selskabets revisionsprotokoller også anses for at være "andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt". Se også Erhvervs-og Selskabsstyrelsens Bogføringsvejledning juni 1999, kapitel 4, afsnit 4.5.7, side 44.

Bestyrelsers forhandlingsprotokoller er også dokumenter omfattet af udleveringspligten i det omfang, de må antages at indeholde oplysninger af betydning for ligningen, og oplysningerne ikke kan dokumenteres på anden måde. Se SKL § 6, stk. 1.

Pligten til at indsende regnskabsmateriale mv. omfatter også erhvervsdrivende, som faktisk fører regnskab uden at være bogføringspligtige. Se SKL § 6, stk. 1.

Efter bogføringsloven vil alle erhvervsdrivende i praksis, med de få undtagelser, der følger af overgangsbestemmelserne i § 19, stk. 5, være bogføringspligtige.

Udenlandsk regnskabsmateriale

Indsendelsespligten omfatter også regnskabsmateriale mv. vedrørende den skattepligtiges virksomhed i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Se SKL § 6, stk. 1.

Bilag

Ved bilag, herunder originalbilag, forstås i praksis de dokumenter, som de enkelte grundposteringer foretages efter i selve bogholderiet.

Opbevares de nævnte regnskabsoplysninger mv. på mikrofilm, et elektronisk medium eller på anden lignende måde, kan SKAT forlange oplysningerne udleveret i klarskrift eller på diskette mv. Se SKL § 6, stk. 1.

Det er afgørende for udleveringspligten om de pågældende oplysninger er omfattet af SKL § 6, stk. 1, og ikke hvilken måde regnskabsoplysningerne mv. opbevares på.

Pligten til at indsende regnskabsmateriale mv., påhviler desuden alle juridiske personer, uanset om de er erhvervsdrivende eller ej. Se SKL § 6, stk. 1 og stk. 2.

Eksempel

Som eksempel på bilag er en håndværksmesters salgsfakturaer, foreliggende opgørelser over anvendt arbejdstid i form af ugesedler, timesedler eller lignende og opgørelse over anvendt materiale i form af rekvisitioner, følgesedler eller lignende. Denne type bilag skal indsendes efter anmodning.

Krydsrevision

Materialet kan kræves indsendt, hvis det kan have betydning for skatteligningen.

Udover at give hjemmel for at kræve dokumentation af grundlaget for en skatteyders egen skatteansættelse giver bestemmelserne også mulighed for, at SKAT kan indsamle oplysninger til brug for kontrollen med andre skatteydere i forbindelse med en konkret lignings- eller kontrolsag. Se SKL § 6.

Begrundelse

SKAT bør så vidt muligt redegøre for anmodningen om indsendelse af regnskabsmateriale mv. og andre dokumenter.

Det er desuden en forudsætning for anmodningen, at det indkaldte materiale mv. kan have betydning for skatteligningen i en konkret sag.

Bemærk

Der er ikke hjemmel til at forlange, at den erhvervsdrivende udarbejder særlige dokumenter eller papirer mv., som ikke er krævet i anden lovgivning. Der er kun hjemmel til at indkræve foreliggende materiale. Se SKL § 6, stk. 1.

Hvis en erhvervsdrivende mv. ikke efterkommer en anmodning om indsendelse af regnskabsmateriale mv. efter SKL § 6, stk. 1 og 2, kan SKAT gennemtvinge oplysningspligten ved pålæg af daglige bøder. Se SKL § 9, stk. 1.

Regnskabsmateriale for det løbende år

SKAT har mulighed for at gennemgå en skatteyders regnskab for det afsluttede år for at se, om de opførte balanceposter; debitorer, kreditorer og varelager, mv. passer med bogføringen for det løbende år.

Pligten til at indsende regnskabsmateriale mv. efter SKL § 6, stk. 1, gælder derfor også for det løbende regnskabsår.

Tidsbegrænsning

Efter bogføringslovens § 10, er bogføringspligtige erhvervsdrivende pligtige til at opbevare regnskabsmaterialet i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår. 

Uanset denne begrænsede opbevaringspligt kan SKAT kræve regnskabsmateriale indsendt, som den skattepligtige måtte have i behold, uanset at regnskabsmaterialet er ældre end 5 år.

Regnskabsmateriale hos tredjemand

Hvis regnskabsmaterialet mv. ligger hos tredjemand, skal denne, selv om han/hun har tilbageholdsret over materialet, udlevere det til SKAT. SKAT skal så fald skal drage omsorg for, at materialet tilbageleveres den pågældende tredjemand, hvis betingelserne for tilbageholdsret fortsat er til stede. Se SKL § 6, stk. 3. 

Tredjemands udleveringspligt omfatter kun den skattepligtiges regnskabsmateriale og ikke materiale, der tilhører den pågældende tredjemand som fx revisors interne arbejdsnotater mv.

Regnskabsmaterialet mv. må kun tilbageholdes, så længe det er nødvendigt for behandlingen af sagen. Den skattepligtiges begrundede anmodning om adgang til regnskabsmaterialet mv. eller udlevering af fotokopi af nærmere angivne bilag eller dokumenter mv. skal så vidt muligt imødekommes af SKAT.

Gennemgang af regnskabsmateriale på stedet

Hvis det skønnes nødvendigt, har SKAT til enhver tid, med behørig legitimation og uden retskendelse adgang til på stedet at foretage en gennemgang af regnskabsmateriale mv. hos erhvervsdrivende samt foretage opgørelse af kassebeholdningen og lignende. Se SKL § 6, stk. 4. 

SKATs beføjelser omfatter også kontrol på stedet hos alle juridiske personer, uanset om de er erhvervsdrivende eller ej. 

Hos erhvervsdrivende har SKAT har desuden adgang til at foretage opgørelse og vurdering af lagerbeholdninger, besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel bl.a. for at kontrollere af afskrivningsgrundlaget.

"På stedet" skal forstås som den erhvervsdrivendes forretningslokaler, herunder lokaler der benyttes af virksomheden til fx opbevaring af regnskabsmateriale mv. og - for ikke erhvervsdrivende juridiske personer - lokaler, der benyttes til formålet.

Ved en gennemgang af regnskabsmateriale mv. på stedet har SKAT efter SKL § 6, stk. 5, også adgang til regnskabsoplysninger mv., der er registreret elektronisk. Det betyder, at SKAT har adgang til at koble sig direkte på virksomhedens regnskabssystem, og virksomheden kan ikke henvise SKAT til at få udleveret oplysningerne i almindelig klarskrift.

SKAT kan ikke mod den erhvervsdrivendes protest fjerne regnskabsmateriale mv. fra virksomheden. Det kan heller ikke ske ved magtanvendelse fra politiets side, fordi der er tale om et tvangsindgreb uden for strafferetsplejen, og SKAT ikke har noget besiddelseskrav eller hjemmel til at beslaglægge det pågældende regnskabsmateriale mv. Af samme grund kan regnskabsmaterialet mv. heller ikke kræves udleveret gennem en fogedsag, idet der ikke foreligger noget eksekutionsgrundlag. Regnskabsmaterialet mv. må i så fald indhentes gennem oplysningspligter og eventuelt under anvendelse af administrative sanktioner, herunder daglige bøder. SKAT er dog berettiget til at fotokopiere dokumenter og regnskabsmateriale mv.

Efter SKL § 6, stk. 4, omfatter begrebet "på stedet" også arbejdssteder uden for den erhvervsdrivendes lokaler fx byggepladser og rullende materiel, der anvendes erhvervsmæssigt, som fx taxier. Kontrol kan dog ikke foretages på ejendomme, der kun tjener til privatbolig eller fritidsbolig. Se den tilsvarende bestemmelse i KSL § 86, stk. 2.

Arbejdsgiverkontrol

Arbejdsgiverkontrollen omfatter administration af, vejledning om og kontrol af virksomhedernes indeholdelse og afregning af A-skat, AM-bidrag samt opfyldelse af de dertil hørende indberetningspligter.

Told- og skatteforvaltningens beføjelser til arbejdsgiverkontrol fremgår af KSL og SKL. Se §§ 86 og 86 A samt SKL § 6 A.

Kontrollen kan gennemføres ved gennemgang af indhentet regnskabsmateriale mv., ved besøg i virksomheden og/eller på dennes arbejdsteder, herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt.

Arbejdsgiverkontrollens adgang til den indeholdelsespligtiges materiale omfatter alt regnskabsmateriale. Se KSL § 86, stk. 2.

Regnskabsmateriale mv. omfatter også dokumenter af betydning for kontrollen, herunder selskabers revisionsprotokol. Udskrift af bestyrelsens forhandlingsprotokol er ligeledes omfattet, i det omfang protokollen indeholder oplysninger af betydning for kontrollen, eksempelvis om bestyrelsens kendskab til overtrædelser af lovgivningen på området.

Regnskabsmateriale mv. skal på arbejdsgiverkontrollens begæring indsendes eller udleveres. Se KSL § 86, stk. 2.

Arbejdsgiverkontrollen har tilsvarende adgang til grundmaterialet vedrørende de oplysninger, som den indberetningspligtige efter loven skal afgive. Se SKL § 6 A stk. 2.

Arbejdsgiverkontrollen har adgang til at foretage eftersyn på stedet af regnskabsmateriale mv. hos den indeholdelsespligtige i dennes forretningslokaler mv. og på dennes andre arbejdssteder, herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt. Der er endvidere en generel adgang til at gennemføre kontrol på arbejdsteder, selvom kontrollen ikke er rettet mod konkrete og af myndighederne kendte virksomheder.   

Er oplysningerne registeret elektronisk, kan myndighederne vælge at få adgang i elektronisk form til de registrerede oplysninger frem for på papir.

Arbejdsgiverkontrollen kan hos modtagerne af A-indkomst indhente oplysninger til brug for kontrollen af indeholdelserne, eksempelvis ved mangler i den indeholdelsespligtiges regnskabsmateriale. Oplysninger fra indkomstmodtagere kan imidlertid ikke gennemtvinges. Hvis indkomstmodtageren således ikke ønsker at medvirke, må oplysningerne søges indhentet i forbindelse med ligningen af indkomstmodtageren. Se KSL § 86, stk. 5.

Logbog

Arbejdsgiverkontrollen kan efter KSL § 86 A, stk. 1 pålægge den indeholdelsespligtige at foretage daglig registrering af ansattes løn samt start- og forventet sluttidspunkt for arbejdet den pågældende dag, jf. Beskæftigelsesministeriets bek. nr. 440 af 7. juni 2005. Pensionsstyrelsen og de sociale myndigheder kan give tilsvarende pålæg. Disse registreringer skal - uanset hvorfra pålægget hidrører - til enhver tid på begæring forevises arbejdsgiverkontrollen, jf. KSL § 86 A, stk. 2.

Kontrol på privat grund

►Med virkning fra 1. juli 2012 kan SKAT gennemføre kontrol på privat grund uden retskendelse, når der synligt kan konstateres udendørs aktiviteter af professionel karakter. Se SKL § 6, stk. 5, og KSL 86, stk. 3.◄

►SKAT får mulighed for at kontrollere det arbejde, der professionelt udføres på privat grund, samt mulighed for at tale med de personer, der professionelt arbejder på stedet. Kontroladgangen omfatter ikke adgang til kontrol af selve privatboligen eller fritidsboligen, ligesom SKAT ikke skal føre kontrol med arbejde af ikke-erhvervsmæssig karakter, der udføres af en person på eller i dennes private bolig, fritidsbolig eller grund i tilknytning hertil◄

►Legitimationspligt◄

Myndighederne kan efter KSL § 86, stk. 4 anmode personer, der ved et kontrolbesøg skønnes at udføre beskæftigelse hos den indeholdelsespligtige, om at oplyse navn, adresse, fødselsdato, ansættelsesperiode samt løn- og ansættelsesvilkår. De pågældende har pligt til at give de nævnte oplysninger. En tilsvarende pligt påhviler personer, der ved en kontrol på et arbejdssted skønnes at udføre beskæftigelse hos den pågældende arbejdsgiver, jf. KSL § 86, stk. 5. 

►Når SKAT anmoder herom, skal personer, der under kontrollen skønnes at udføre beskæftigelse på en arbejdsplads oplyse deres CPR-nr. samt forevise gyldig legitimation. Se KSL § 86, stk. 5◄.

►Af mulige former for legitimation kan nævnes pas udstedt i Danmark eller udlandet, kørekort eller sygesikringsbevis. Udenlandske arbejdstagere, der ikke har et CPR-nr., kan visum, ID-kort eller arbejds- eller opholdstilladelser være mulige former for legitimation◄.

►I de situationer, hvor en person nægter at give oplysninger om sit fulde CPR-nr., afgiver urigtige oplysninger eller evt. ikke har gyldig legitimation på sig, vil der være tale om en overtrædelse af lovgivningen af ordensmæssig karakter, hvor sanktionen kan være en bøde. I sådanne situationer vil SKAT kunne anmode politiet til at få tilvejebragt de nødvendige oplysninger.◄

Politiets bistand

Efter SKL § 6, stk. 7, og KSL § 86, 6, kan politiet yde SKAT bistand til gennemførelse af et kontrolbesøg. Politiets bistand består kun i overvindelse af hindringer for kontrollens gennemførelse af ordensmæssig karakter.

Ransagning

Undersøgelse hos skattepligtige m.fl. kan desuden foretages af politiet efter bestemmelserne i RPL §§ 793-800 om ransagning. Der er i så fald tale om et tvangsindgreb inden for strafferetsplejen. Se afsnit A.C.3.1.2.2.