Indhold
Dette afsnit beskriver, i hvilke situationer en frivillig kreditorordning kan bortfalde.
Afsnittet indeholder:
- Væsentlig misligholdelse
- Ugyldighed eller uvirksomhed
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Væsentlig misligholdelse
En frivillig kreditorordning kan enten bortfalde på grund af væsentlig misligholdelse af ordningen eller som følge af ugyldighed eller uvirksomhed af aftalen.
Misligholdes en frivillig kreditorordning, som RIM har tiltrådt, skal RIM omgående tage skridt til at sikre det offentliges interesser bedst muligt.
En væsentlig misligholdelse betyder som udgangspunkt, at akkorden kan ophæves, og at inddrivelsen af den oprindelige restance efter ophævelsen straks skal genoptages.
En væsentlig misligholdelse foreligger som udgangspunkt, hvis den tiltrådte ordning trods påkrav ikke overholdes, eller hvis fordringshaverne på grund af usædvanlige dispositioner påføres tab.
Misligholdelsen skal være væsentlig - se UfR 1999, 297 VLK - men det kræves ikke, at skyldneren kan dadles for den. En ganske kortvarig overskridelse af en fastsat betalingsfrist er som udgangspunkt ikke nok, men fx en hemmelig begunstigelse af en enkelt fordringshaver vil i almindelighed være en væsentlig misligholdelse. En kontakt til virksomheden vil i reglen kunne kaste lys over årsagen til misligholdelsen.
Ugyldighed eller uvirksomhed
Kreditorordningen bortfalder også, hvis det viser sig, at afgørende forudsætninger for tiltrædelsen ikke har været til stede eller senere brister. Se UfR 1953, 264 HD. Hvis skyldneren har udvist svig i forbindelse med etableringen af kreditorordningen, bortfalder den ligeledes på grund af ugyldighed. Se UfR 1992, 444 HD, om svigagtig fortielse af en lotterigevinst.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
Højesteretsdomme
|
|
UfR 1992, 444 HD
|
En bank havde en fordring på ca. 275.000 kr. på skyldneren. Banken havde flere gange uden held opfordret skyldneren til at henvende sig til banken om indfrielse af fordringen. Herefter modtog skyldneren en lotterigevinst på over 1 mio. kr. Skyldneren tilbød nu banken at betale 20.000 kr. til fuld og endelig afgørelse, hvilket banken accepterede. Denne ordning var ugyldig som følge af skyldnerens svigagtige fortielse af gevinsten.
|
|
|
UfR 1953, 264 HD
|
Fordringshaver ikke bundet af sin erklæring om at tiltræde en frivillig akkord, fordi to fordringshavere var blevet tilsagt fordelagtige særordninger.
|
|
|
Landsretsdomme
|
|
UfR 1999, 297 VLK
|
En fordringshaver fremsatte over for skifteretten begæring om at ophæve gældssaneringskendelserne for et ægtepar på grund af udeblivelse med den første udlodning af dividenden. Skifteretten afsagde uden afholdelse af retsmøde kendelse om afvisning af begæringen. Landsretten udtalte i kæresagen, at det ikke på forhånd kunne udelukkes, at misligholdelsen kunne føre til en ophævelse af kendelserne, hvorfor skifterettens kendelse om afvisning blev ophævet, og sagen blev hjemvist til skifteretten.
|
|