Indhold
Dette afsnit beskriver, hvordan acontoskatten beregnes, og er illustreret med et eksempel.
Afsnittet indeholder:
- Beregningen af skatten
- Eksempel.
Beregningen af skatten
SKAT har ansvaret for at beregne og opkræve
- selskabsskat og fondsskat
- de ordinære acontoskatterater.
Acontoskatten beregnes på grundlag af selskabets indkomstskat efter eventuelle lempelser og fradrag af udbytteskat, men inden restskattetillæg, for det forudgående indkomstår.
Den ordinære acontoskat beregnes som 50 pct. af gennemsnittet af de seneste tre års indkomstskat eventuelt minus udbytteskat er omregnet til skatteprocenten og opkræves i to lige store rater. Ved opkrævning af ordinære acontoskat opkræves kun beløb, der er delelige med 1.000 kr.
Udgør den ordinær acontoskat mindre end 2.000 kr., opkræves den dog ikke. Se SEL § 29 A, stk. 2.
Der kan ikke beregnes ordinær acontoskat for et selskab, før der er foretaget en skatteansættelse for mindst ét indkomstår. Nystiftede selskaber kan derfor kun betale acontoskat efter reglerne om frivillig indbetaling. Det samme gælder for selskaber, der udtræder af sambeskatning efter SEL § 29 A, stk. 3. Se afsnit C.D.10.4.12.1 om fordeling af acontoskat ved ind- og udtræden af sambeskatning og eksemplet nedenfor.
Indtil selskabet er skatteansat for tre indkomstår, beregnes den ordinære acontoskat som 50 pct. af gennemsnittet for de foreliggende skatteansættelser. Se SEL § 29 A, stk. 4. Se eksemplet nedenfor.
Selskaber, der inddrages under acontoskatteordningen som følge af, at de skal beskattes efter andre bestemmelser i selskabsskatteloven end hidtil, indsluses i ordningen, som om de var nystiftede, selv om der faktisk er foretaget skatteansættelser af selskabet tidligere. Det samme gælder, når selskaber inddrages under acontoskatteordningen efter SEL § 30 A, stk. 6, som følge af skattefri fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver efter fusionsskatteloven.
Eksempel
Et selskab er stiftet den 1. marts 2011 og er dermed automatisk omfattet af acontoskatteordningen.
Det betyder:
For indkomståret
2012 |
|
kan selskabet foretage frivillig indbetaling |
2013 |
|
kan selskabet foretage frivillig indbetaling |
2014 |
|
beregner/fastsætter SKAT ordinær acontoskat på grundlag af indkomstskatten for 2012 alene |
2015 |
|
beregner SKAT indkomstskat på grundlag af indkomstskatten for 2012 og 2013. |
2016 |
|
beregner SKAT ordinær acontoskat på grundlag af 3 års indkomstskat (2012, 2013 og 2014). |