Ved lov nr. 625 af 14. juni 2011 er der indsat en ny § 5 a i kulafgiftsloven, der indeholder en valgfri metode (røggasmetoden) for opgørelse af den afgiftspligtige mængde energi i forbindelse med opgørelsen af tillægsafgiften.
Bestemmelsen indebærer, at anlæggene kan opgøre virkningsgraden med udgangspunkt i målinger af røggasmængder fra produktionen. Forbrændingsanlæggets virkningsgrad efter røggasmetoden fremkommer ved, at den producerede varme og eventuelle elektricitet divideres med energiindholdet i brændslerne. Dette energiindhold beregnes ud fra, at der fremkommer 260 Nm3 tør iltfri røggas pr. gigajoule (GJ) nedre brændværdi i det afbrændte brændsel.
Røggasmetoden kræver kendskab til følgende størrelser:
- Røggasmængden, korrigeret for tryk og temperatur (røggasflowet i målte m3 pr. time omregnet til normaltilstanden, 0 grader celsius og 1,013 bar absolut tryk),
- vandindholdet
- iltindholdet ved tør tilstand i røggassen.
Virksomheder, der ønsker at anvende røggasmetoden, skal anmelde dette overfor SKAT.
Virksomheden skal benytte metoden for resten eller hele det pågældende kalenderår.
Hvis røggasmetoden vælges til opgørelsen af tillægsafgiften, skal den også anvendes i forbindelse med opgørelse af CO2-afgift.
Der vil blive udstedt en bekendtgørelse med regler for målere og måling mv. om opgørelsen af røggasmængden, herunder regler om røggasmålernes usikkerhed.
Ordningen er ikke trådt i kraft ved afslutningen af redaktionen af Den juridiske Vejledning.
Der vil blive udstedt en bekendtgørelse, når ordningen træder i kraft.
Der vil desuden blive offentliggjort et nyhedsbrev om røggasmetoden på SKATs hjemmeside.