Affaldsforbrændingsanlæg, der bruger affaldsvarme til procesformål, og hvor procesvarmen opfylder betingelserne for godtgørelse af afgift efter KULAL §§ 8 og 8 a, skal ikke medregne denne varme til den afgiftspligtige mængde.

Dette indebærer bl.a., at affaldsforbrændingsvirksomheder, der bruger affaldsvarme til procesformål, skal betale affaldsvarmeafgift af den del af affaldsvarmen, som der ikke kan ydes godtgørelse for (dvs. ikke fuld godtgørelse efter bestemmelserne om fradrag for energi til proces).

I 2012 udgør denne andel 13,1 pct. af affaldsvarmen, der anvendes som procesenergi. Virksomheden skal medregne 13,1 pct. af forbruget af affaldsvarme ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde, mens de resterende 86,9 pct. ikke skal medregnes. 

Fra 2013 og frem kan 14,8 pct. af afgiften for procesenergi ikke godtgøres.

Se afsnit E.A.4.6 om godtgørelse af energiafgifterne og CO2-/energispareafgift.

Et evt. forbrug af affaldsvarme til rumvarmeformål skal medregnes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Se KULAL § 5, stk. 4.