Afgiftsgrundlaget for affaldsvarmeafgiften er den varme, der er produceret ved forbrænding af afgiftspligtigt affald.

Ved produceret varme forstås i forhold til affaldsvarmeafgiften den mængde varme, der leveres fra værket med tillæg af eventuelt eget forbrug. Til eget forbrug skal også medregnes et evt. forbrug til rumvarmeformål. Eventuelt bortkølet varme skal ikke medregnes til den afgiftspligtige mængde. Den producerede varme, dvs. den leverede mængde og eget forbrug, skal måles.

Bortkølet varme skal medregnes ved opgørelse af afgiftsgrundlaget for tillægsafgiften. Se afsnit E.A.4.2.8 om opgørelse af den afgiftspligtige mængde for tillægsafgiften.

Se KULAL § 5, stk. 2.

Eksempel

Nedenfor vises et eksempel på beregning af affaldsvarmeafgiften for et anlæg, som kun fyrer med afgiftspligtigt affald.  

 

 

Virksomheder, der forbrænder affald

Brændsel

:

Affald

Producerer

:

Varme

Afgiftsgrundlag

=

Produceret varme ekskl. bortkølet varme  (leveret varme)

Målinger

:

Leveret varme 450 GJ

Afgiftsgrundlag

=

450 GJ