Indhold
Afsnittet indeholder:
- Om arbejdsgiverens indbetalinger - bortseelsesret
- Regulering ved oprettelse i løbet af året
- Aftale om både kapitalpension og rateordning
Om arbejdsgiverens indbetalinger - bortseelsesret
Når en rateordning er oprettet som led i et ansættelsesforhold, kan parterne aftale, at arbejdsgiveren indbetaler enten et fast beløb eller en vis procentdel af arbejdstagerens løn til ordningen. Det er kun arbejdsgiveren, der kan foretage indbetalingerne til ordningen.
Beløb, som arbejdsgiveren har indbetalt, skal ikke medregnes, når arbejdstagerens skattepligtige indkomst opgøres. Det vil sige, at der er bortseelsesret for indbetalingerne. Se afsnit C.A.10.2.1.3.1.1 og PBL § 19. Det er alle beløb, der faktisk indbetales af arbejdsgiveren, som skal holdes uden for arbejdstagerens skattepligtige indkomst. Det er uden betydning, om indbetalingerne efter aftalen mellem arbejdsgiver og arbejdstager kaldes arbejdsgiver- eller arbejdstagerbidrag (egne bidrag).
Indbetalinger, der overstiger beløbsgrænsen i PBL § 16, stk. 2, på 50.000 kr. (2012-niveau) (100.000 kr. i 2010 og 2011), skal dog medregnes i den skattepligtige indkomst. Se afsnit C.A.10.2.2.3.3 om beløbsgrænser og PBL § 21, stk. 2.
Se også
Se afsnit C.A.10.2.1.3.1.3 om pensionsordninger for ægtefæller til udsendte medarbejdere mv.
Bidrag til pensionsordning i pengeinstitut
Indbetaler arbejdsgiveren til arbejdstagerens pensionsordning i et pengeinstitut, gælder bortseelsesretten som udgangspunkt først på indbetalingstidspunktet og derfor med de maksimumsgrænser, der gælder for indbetalingsåret.
I tilfælde, hvor pengeinstitutordningen er et led i en pensionsaftale med en arbejdsgiver, der tilbageholder bidragene til ordningen i den ansattes løn, kan SKAT godkende, at disse bidrag vedrører det indkomstår, hvor de tilbageholdes, uanset om arbejdsgiveren først indbetaler beløbene til pengeinstituttet det efterfølgende år. Det forudsættes, at indbetalingen foretages af arbejdsgiveren inden en rimelig tid efter indkomstårets udløb.
Regulering ved oprettelse i løbet af året
Indbetalingerne kan tidligst begynde i det indkomstår, hvor aftalen om rateforsikring eller -opsparing er indgået.
Nogle ansatte indgår aftale med arbejdsgiveren om indbetaling til en pensionsordning sidst på året. Indbetalingen finansieres ved, at den ansatte tilbagebetaler tidligere udbetalt løn. I sådanne tilfælde skal der ske en regulering af den ansattes løn for det år sådan, at hele den for et år aftalte indbetaling kan tilbageholdes i lønnen. Se afsnit C.A.10.2.1.3.1.1 om arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger set i forhold til den ansatte.
Aftale om både kapitalpension og rateordning
Hvis der som led i et ansættelsesforhold er indgået aftale om både en kapitalpensionsordning og en rateordning, så kan parterne aftale en bestemt årlig indbetaling, der omfatter begge ordninger. De skal samtidig aftale, hvor stor en del af indbetalingen der skal indsættes på kapitalpensionsordningen, og hvor stor en del der skal indsættes på rateordningen.
Eksempel
Arbejdsgiver og arbejdstager kan aftale, at der altid skal indsættes det maksimale grundbeløb på 46.000 kr. (reguleret efter PSL § 20) på kapitalpensionsordningen. Se i PBL § 16, stk. 1. De kan også aftale, at det overskydende beløb skal indsættes på rateordningen. Det er en betingelse for sådan en aftale, at arbejdsgiveren altid kan give oplysning om størrelsen af det beløb, som er indbetalt til kapitalpensionsordningen inden for kalenderåret.
Se også
Se også Ligningsvejledningen, Almindelig del, 1990, afsnit I.2.7.11 om overgangsratepensionsordninger, der er omfattet af § 4 i lov nr. 148 af 19. marts 1986. Se også TfS 1992, 411 LR, refereret i bl.a. Ligningsvejledningen, Almindelig del 2010, afsnit A.C.1.2.3.5.