Indhold
Dette afsnit handler om tre forskellige principper i VLL § 1, stk.1, som den erhvervsdrivende kan bruge som grundlag for at værdiansætte sit varelager.
Afsnittet indeholder:
- Overordnede principper mv.
- Dagsprisen
- Indkøbsprisen
- Fremstillingsprisen
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Overordnede principper mv.
Efter statsskatteloven og varelagerreglen er det kun årets vareforbrug, som er en fradragsberettiget driftsomkostning i det aktuelle år. Vareforbruget fremkommer ved at lægge årets varekøb til varelageret ved årets begyndelse og derfra trække de varer, der er i behold ved årets udgang. Mere praktisk sagt er det alene forskydningerne mellem varelageret primo og varelageret ultimo, som påvirker, hvor stor en del af årets varekøb, der straks kan fratrækkes i indkomsten.
I det følgende skal det handle om værdiansættelse af varelageret. Et lavt vurderet varelager ultimo medfører en lavere skattepligtig indkomst, modsat et højere vurderet. Men den samme værdiansættelse af varelageret ultimo skal bruges som indgangsværdi på samme lager primo i det efterfølgende indkomstår, hvorfor det hele blot periodeforskydes. Se VLL § 2, stk. 2.
Den erhvervsdrivende kan for hver enkelt varegruppe inden for varelageret selv vælge, hvilken af tre opgørelsesmåder, han eller hun vil bruge. Se VLL § 1, stk., 3.
Yderligere kan den erhvervsdrivende skifte opgørelsesprincip fra år til år for den enkelte varegruppe eller for hele varelageret, når han eller hun blot oplyser om det i regnskabet.
Herudover knytter der sig nogle valgmuligheder til bestemte opgørelsesprincipper, som vil blive omtalt under beskrivelsen af det respektive opgørelsesprincip.
Dagsprisen
Den erhvervsdrivende kan vælge at opgøre sit varelager på grundlag af dagsprisen på statustidspunktet, dvs. ved indkomstårets slutning, jf. VLL § 1, stk. 1, nr. 1.
Med dagsprisen forstås indkøbsprisen på statustidspunktet, der i praksis svarer til genanskaffelsesprisen på samme tidspunkt.
Dagsprisen for egne fremstillede varer er den pris, virksomheden kan producere varen til på statustidspunktet.
I en konkret sag kunne også en produktionsvirksomhed udnytte dagsprisen, forstået som genanskaffelsesprisen på statustidspunktet, i et tilfælde, hvor en tilsvarende vare kunne genanskaffes til en pris, der helt atypisk var væsentligt lavere end dens faktiske kostpris, hvilket et EU-tilskud kompenserede producenten for. Se TfS 1992, 121 LSR.
Bemærk
Den bogførte værdi er ikke afgørende for værdiansættelsen.
Indkøbsprisen
Den erhvervsdrivende kan efter VLL § 1, stk. 1, nr. 2, vælge at opgøre sit lager på grundlag af indkøbsprisen med tillæg af fragt, told og lignende (fakturaprisen). Med indkøbsprisen forstås den faktiske pris, som varen er købt for, inklusive fragt, told og lignende, hvortil kommer eventuelle direkte afholdte udgifter, fx hvis den erhvervsdrivende selv har afhentet varerne.
Også punktafgift skal regnes med i indkøbsprisen, hvis afgiftspligten er indtrådt, hvorimod det er uden betydning, om afgiften er forfaldet til betaling, eller om den overhovedet er betalt.
Punktafgift lægges på punktafgiftspligtige varer på det tidspunkt, hvor de er fremstillet, herunder udvundet, indført eller modtaget i Danmark.
Se Punktafgiftsvejledningen E.A.2, herunder afsnit E.A.2.2, om hvordan afgiften pålægges.
Fradragsberettiget købsmoms skal ikke regnes med til indkøbsprisen. Se VLL § 1, stk. 2.
I indkøbsprisen fragår eventuelle rabatter.
Fremstillingsprisen
En produktionsvirksomhed kan vælge at opgøre sit lager på grundlag af den faktiske fremstillingspris, dvs. de udgifter, som direkte relaterer sig til fremstilling af varen. Se VLL § 1, stk. 1, nr. 3.
Fremstillingsprisen skal derfor mindst indeholde følgende poster:
- Råvarer, inklusive told og fragt
- Udgifter til fremmed forarbejdning
- Direkte investeret arbejdsløn
- Forbrug af hjælpestoffer
- Forbrug af hjælpevarer, herunder brændsel
- Energiforbrug ved produktionsprocessen
- Udgifter til emballage.
For så vidt angår direkte investeret arbejdsløn, blev lønudgiften til teglværksarbejdere, der stablede sten før og efter brænding samt flyttede sten til og fra tørrekamre, anset for en væsentlig del af produktionsprocessen og skulle derfor regnes med i fremstillingsprisen som en direkte produktionsomkostning. Se TfS 1985, 657 LSR.
Med hensyn til energiforbruget ved produktionsprocessen fandt Landsskatteretten, at udgifterne hertil skulle medregnes til fremstillingsprisen. Se i TfS 1985, 341 LSR.
Derimod kan producenten selv vælge, om han eller hun i lagerværdien vil medregne indirekte produktionsomkostninger, fx til administration, husleje, lys, varme, rengøring mv. Valget kan træffes fra år til år. Se TfS 2000, 1018 LSR.
Landbrugets salgsbeholdninger og skovejeres beholdning af opskovet træ er omfattet af varelagerloven og skal opgøres efter VLL § 1.
Se også.
Se også afsnit
- om værdiansættelse af salgsbeholdninger, herunder beregning af fremstillingsprisen for disse
- om indkomstopgørelsen for skovhuggere, herunder fremstillingsprisen for opskovet træ.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
|
Landsskatteretskendelser |
|
TfS 2000, 1018 LSR |
En producent måtte selv vælge, om han tog de indirekte produktionsomkostninger med, når han opgjorde sit varelager på baggrund af fremstillingsprisen. Valget kunne han træffe fra år til år. |
|
|
TfS 1992, 121 LSR |
En producent kunne som grundlag for værdiansættelse af sit varelager vælge dagsprisen forstået som genanskaffelsesprisen på statustidspunktet, der helt atypisk var væsentligt lavere end den faktiske fremstillingspris, hvilket skyldtes et modtaget EU-tilskud. |
|
|
TfS 1985, 657 LSR |
Lønudgiften til teglværksarbejdere, der stablede sten før og efter brænding samt flyttede sten til og fra tørrekamre, blev anset for en væsentlig del af produktionsprocessen og skulle derfor regnes med i fremstillingsprisen som en direkte produktionsomkostning |
|
|
TfS 1985, 341 LSR |
Udgifter til energiforbruget ved produktionsprocessen skulle medregnes til fremstillingsprisen. |
|