Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om udlæggets prioritetsstilling.

Afsnittet indeholder:

• Hvad afgør udlæggets prioritetsstilling?
• Sikkerhedsstillelse efter udlændingeloven
• Fyldestgørelse i sikkerhedsstillelsen
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Hvad afgør udlæggets prioritetsstilling?

Der foretages ofte flere udlæg i de samme aktiver, og derfor opstår spørgsmålet om, hvordan prioritetsrækkefølgen er for udlæggene.

Hvis udlæg foretages af den judicielle foged efter begæring fra en privat kreditor, er det tidspunktet for fogedrettens modtagelse af begæringen om udlæg, der er afgørende for prioritetsstillingen. Flere udlægsbegæringer, der modtages samme dag, sidestilles. Se RPL § 526, stk. 1.

Det er altså uden betydning, i hvilken rækkefølge fogeden foretager udlæggene og ekspederer udlægsbegæringerne. En enkelt privat kreditor kan ikke opnå bedre prioritet ved at få fremskyndet sin egen udlægsbegæring, hvis der tidligere er indleveret andre udlægsbegæringer.

Det er dog en betingelse, at kreditor ikke forsømmer at søge udlægsbegæringen fremmet. Hvis forsinkelser derimod skyldes

• skyldneren
• tredjemand eller
• fogedretten

bevarer udlægget sin prioritetsstilling.

For udlæg, der foretages af pantefogeden, regnes prioritetsstillingen fra selve udlæggets foretagelse. Se RPL § 526, stk. 2.

Årsagen til dette er, at disse fogeder er ansat hos RIM, og det er derfor kun RIM, der afgør, i hvilken rækkefølge udlæggene skal fremmes.

Hvis den judicielle foged udsætter en udlægsforretning til senere kontinuation/fortsættelse, er det fortsat tidspunktet for indgivelse af udlægsbegæringen, der er gældende for prioritetsstillingen. For pantefogeder gælder fortsat tidspunktet for udlæggets foretagelse.

Fornyelse af udlæg i løsøre

Hvis et udlæg i løsøre fornyes, vil det få prioritet som et nyt udlæg, og det gamle udlæg bortfalder sammen med dets prioritetsstilling. Se UfR 1986, 241 ØLD. Dette har betydning, hvis der i mellemtiden er foretaget udlæg fra anden side i de samme aktiver, fordi et sådant udlæg da vil få prioritet forud for det fornyede udlæg. Der foretages derfor kun udlæg for eventuelle nye krav, og kontinuerer det tidligere udlæg for de gamle krav, hvis forældelsesfristen eventuelt skal afbrydes.

Fornyelse af udlæg i fast ejendom

Hvis et udlæg i fast ejendom fornyes for at afbryde forældelsen, opretholdes den tidligere tinglysning, og der tinglyses kun for yderligere tilkommende renter mv. Dette skal fremgå af fogedbogen.

Udlægshaver og skyldner kan ikke med retsvirkning for tredjemand aftale, at

• de udlagte effekter ombyttes med andre
• udlægget flyttes til andre aktiver.

Hvis begge parter ønsker at ændre udlæggets genstand, må en ny udlægsforretning foretages.

Tvivl om prioritetsstillingen

Hvis der er tvivl om prioritetsstillingen skal den ikke afgøres i forbindelse med udlægsforretningen. Prioritetsstillingen skal derimod først afgøres i forbindelse med en tvangsauktion, hvor den judicielle foged udarbejder et fordelingsudkast, der skal vise, hvem af udlægshaverne der opnår provenu fra de solgte effekter.

Sikkerhedsstillelse efter udlændingeloven

Reglerne om sikkerhedsstillelse for en ægtefælles ophold i landet efter udlændingelovens §§ 9, stk. 4 og 9 c, stk. 1, 2. pkt., som har relevans for inddrivelsen, er beskrevet i en SKAT-meddelelse. Se  SKM2008.603.SKAT. Sikkerhedsstillelse i form af en anfordringsgaranti stillet af et pengeinstitut er ikke behandlet i SKAT-meddelelsen.

Reglerne om sikkerhedsstillelsen

Reglerne om sikkerhedsstillelsen findes i bekendtgørelse nr. 1405 af 30/11/2010. Efter bekendtgørelsens § 4, stk. 2 nr. 1, kan økonomisk sikkerhed stilles i form af

• deponering på en dertil oprettet konto i et pengeinstitut eller
• deponering på en dertil oprettet konto i et pengeinstitut hvori kommunalbestyrelsen har pant.

Se bekendtgørelse nr. 1405 af 30/11/2010 § 4, stk. 2 nr. 2.

Størrelsen af sikkerhedsstillelsen

Størrelsen af sikkerhedsstillelsen i form af deponering fastsættes af udlændingeservice, se bekendtgørelse nr. 1405 af 30/11/2010 § 5, stk. 2, og skal udgøre det beløb, der skulle stilles, hvis sikkerhedsstilleren havde valgt en anfordringsgaranti. Størrelsen af en anfordringsgaranti er efter § 1 nr. 1 i bekendtgørelse nr. 791 af 29/06/2011 kr. 100.000 i 2011-niveau og reguleres en gang årligt efter lov om satsreguleringsprocenten. Beløbets størrelse skal fastlægges ud fra det tidspunkt, hvor udlændingen indgiver sin ansøgning om opholdstilladelse og vil ikke blive reguleret årligt efter satsreguleringsprocenten. Se bekendtgørelse nr. 1405 af 30/11/2010 § 5, stk. 1.

Sikkerhedsstillelsen skal være uopsigelig i gyldighedsperioden. Se bekendtgørelse nr. 1405 af 30/11/2010 § 6, stk. 2. Kommunalbestyrelsen, over for hvem sikkerheden er stillet, kan give samtykke til, at sikkerhedsstilleren opsiger sikkerhedsstillelsen og stiller tilsvarende økonomisk sikkerhed ved at deponere pengene på en konto oprettet til formålet i et andet pengeinstitut. Der skal dog være opfyldt tre krav:

• Tidspunktet for den nye sikkerhedsstillelses ikrafttræden skal være sammenfaldende med tidspunktet for den oprindelige sikkerhedsstillelses ophør.
• Udløbstidspunktet for den nye sikkerhedsstillelse svarer til den oprindelige sikkerhedsstillelses oprindelige udløbstidspunkt, se bekendtgørelse nr. 1405 af 30/11/2010 § 6.
• Den nye sikkerhedsstillelse opfylder i øvrigt betingelserne i bekendtgørelsen.

Se hertil bekendtgørelse nr. 1405 af 30/11/2010 § 16.

Sikkerhedsstillelsen skal gælde i fire år fra det anslåede tidspunkt for meddelelse af opholdstilladelse til udlændingen. Se bekendtgørelse nr. 1405 af 30/11/2010 § 6, stk. 1, der henviser til udlændingelovens §§ 9, stk. 1, nr. 1 eller 9 c, stk. 1. Den ophører dog efter bekendtgørelse nr. 1405 af 30/11/2010 § 15, hvis der sker en af de deri opremsede ændringer i udlændingens forhold, og gæld, der stammer fra hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, er betalt.

Sikkerhedsstillelsen kan nedsættes med det halve, når udlændingen har bestået de forskellige prøver, der nævnes i bekendtgørelse nr. 1405 af 30/11/2010 § 14.

Fyldestgørelse i sikkerhedsstillelsen.

Der skal sondres mellem to situationer:

a)      Fyldestgørelse i sikkerhedsstillelsen med henblik på inddrivelse af de restancer, som sikkerheden er stillet til dækning for. Dette gælder restancer, der stammer fra krav om tilbagebetaling af udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Se bekendtgørelse nr. 1405 af 30/11/2010, §§ 4 og 13.

b)      Udlæg foretages til inddrivelse af restancer, der stammer fra andre krav end de nævnte i pkt. a.

Ad a) Udbetalt hjælp efter aktivloven eller integrationsloven

Hvis restancen stammer fra det krav, der er stillet sikkerhed for, indtræder SKAT i kommunalbestyrelsens ret til sikkerhedsstillelsen. Se INDOG § 3. SKAT kan derfor fyldestgøre sig i sikkerhedsstillelsen til dækning af kravet. Kravet, som SKAT inddriver, skal naturligvis vedrøre samme person, som sikkerheden er stillet for. Inddrivelsen foretages efter INDOG § 3, stk. 1.

Ad b) Inddrivelse af anden gæld

Kommunalbestyrelsen har pant i kontoen med sikkerhedsstillelsen, hvis sikkerheden stilles i form af deponering i et pengeinstitut. Se bekendtgørelse nr. 1405 af 30/11/2010 § 7, stk. 4 og § 9, stk. 1.

Et udlæg i kontoen fra SKATs side for andre krav end de nævnte under punkt a vil derfor skulle respektere kommunalbestyrelsens pant i sikkerhedsstillelsen, før der kan ske fyldestgørelse i det deponerede beløb. Dette pant vil være gældende i fire år fra det anslåede tidspunkt for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9, stk. 1, nr. 1 eller 9 c, stk. 1 til udlændingen, medmindre det er ophørt før perioden udløber efter bekendtgørelse nr. 1405 af 30/11/2010 § 15.

Det kan kræves, at der bliver stillet en ny sikkerhed, eller en allerede stillet sikkerhed kan kræves forlænget, hvis udlændingen ikke opnår tidsubegrænset opholdstilladelse. Se bekendtgørelse nr. 1405 af 30/11/2010 § 6, stk. 3. Hvis der er andre, der har en bedre plads i prioritetsrækkefølgen end SKAT, skal SKAT naturligvis også respektere deres rettigheder, før der kan ske fyldestgørelse.

Eksempel

En sag handlede om beløbet på en konto, der var indsat af skyldner A til sikkerhed efter udlændingelovens § 9. SKAT ville foretage udlæg, men skyldner A henviste til, at beløbet tilhørte hans hustru. Det fremgår af Østre Landsrets kendelse, at bl.a. "Som udgangspunkt anses indestående på bankkonto lydende på skyldnerens navn for at tilhøre skyldneren. Dette bestyrkes navnlig af oplysningen om, at A den 2. november 2005 over for banken har givet håndpant i det til enhver tid indestående beløb på kontoen. Håndpantsætningserklæringen indeholder bl.a. en tvangsfuldbyrdelsesklausul." Østre landsret finder det ikke bevist, at beløbet tilhører hustruen og hjemviser sagen til fogedretten til fornyet behandling. Se SKM.2008.800.ØLR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelsesamt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2008.800.ØLR	Sagen angik ejerforhold om en konto, som var stillet til sikkerhed efter udlændingeloven. Landsretten lagde vægt på, at kontoen var oprettet i skyldners navn og derfor tilhørte ham og ikke hans hustru, for hvem sikkerhedsstillelsen var oprettet. SKAT kunne derfor foretage udlæg i kontoen til dækning af skyldners restance.
UfR 1986, 241 ØLD	Et nyt udlæg for samme fordring medfører, at det gamle udlæg bortfalder, og at det nye udlæg får prioritet fra udlægstidspunktet.	Der skal derfor ikke foretages et nyt udlæg, men derimod en kontinuation af det gamle udlæg. Der kan dog foretages udlæg for nye krav, fx renter, der er påløbet efterfølgende.