Selv om visse udlæg ikke kræver en sikringsakt, kan der være behov for at underrette om udlægget, så skyldner ikke længere over for omverdenen fremtræder som
legitimeret i relation til det udlagte.
Hvis et udlæg er foretaget i en fordring, frigøres skyldneren ifølge fordringen ved betaling til den, hos hvem udlægget er gjort, under samme betingelser som ved betaling efter
overdragelse af fordringen. Se RPL § 524.
I dette ligger, at der gælder samme regler om legitimation i forhold til udlæg i fordringer som ved overdragelse af fordringer, nemlig at flytte legitimationen til at modtage betaling
for fordringen fra skyldner til udlægshaver. Legitimationen omfatter ud over selve betalingsmodtagelsen også udlægshavers ret til i øvrigt at træde i skyldnerens sted.
Det er udlægshaver selv, der skal sørge for at give denne underretning til fordringsdebitor, og underretning skal gives selv om
- udlægget er indbragt for fogedretten eller
- der under udlægsforretningen er indrømmet en afdragsordning.
Hvis den udlagte fordringsskyldner er bekendt med udlægget på anden vis, er underretning dog ikke nødvendig. Det afgørende er denne skyldners gode tro, der fjernes ved en
underretning om udlægget.
RIM bør derfor altid give underretning til fordringens skyldner, når der foretages udlæg i fordringer.