Indhold

Afsnittet indeholder:

Regel
Fastsættelse af værdien af et aktiv
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Der kan foretages udlæg i så stor en del af skyldnerens formue, som er nødvendig til at

dække kravet og omkostninger ved forretningen og
det udlagtes opbevaring indtil auktionen.

Se RPL § 507, stk. 1. Kravet omfatter hovedstolen med tillæg af omkostninger og renter. Omkostningerne kan være omkostninger til advokat, påkravsgebyrer og retsafgift mv.

Udlæg foretages derfor ikke kun til dækning af selve kravet, men også til dækning af

renter
omkostninger ved udlægsforretningen og
udgifterne til afhentning, opbevaring og bortsalg af aktivet på tvangsauktion.

Det udlagte skal være en del af skyldners formue efter RPL § 507, stk. 1. Aktivet skal derfor have en økonomisk værdi, dvs. at aktivet skal kunne indbringe et provenu.

Fastsættelse af værdien af et aktiv

Ved vurderingen af om et aktiv har en økonomisk værdi, skal RIM gå ud fra, hvad aktivet kan indbringe ved salg på en tvangsauktion, og ikke hvad det eventuelt kan indbringe i fri handel ved salg til en liebhaver.

Det er pantefogeden, der skønsmæssigt fastsætter værdien af aktivet, men både skyldner og pantefogeden kan forlange, at det udlagte vurderes af en sagkyndig. Se RPL § 507, stk. 3.

Udgangspunktet er derfor også, at hvis et aktiv ikke kan sælges på tvangsauktion, kan der heller ikke gøres udlæg i det.

Som et eksempel på aktiver, der ikke kan sælges på en auktion, kan fx nævnes lejerettigheder.

Selv om goodwill ikke kan sælges har Højesteret fastslået, at goodwill må anses for et frit omsætteligt formuegode. Derfor kan der i princippet godt foretages udlæg, selv om den omhandlede goodwill ikke kan sættes på tvangsauktion. Se UfR.1995.500H.

Se også

Se også:

UfR.1997.775H, hvor udlæg i skibsanpart kunne foretages, selv om den ikke havde nogen positiv værdi.
UfR.1992.352Ø, hvor udlæg i bankgaranti ikke kunne foretages, da den ikke var noget aktiv for skyldneren.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelser	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højestesretsdomme
UfR.1997.775H	Fogedretten havde nægtet at foretage udlæg i en række kommanditanparter (skibsanparter m.m.) med henvisning til, at de efter det oplyste havde en negativ værdi. Denne afgørelse blev stadfæstet af landsretten. Under hensyn til anparternes særlige karakter og muligheden for at værdien senere bliver positiv, fandt Højesteret, at en negativ værdi ikke udgør tilstrækkeligt grundlag for at nægte udlæg, selv om det må antages, at et anpartsbevis, der har en negativ værdi, ikke kan sættes på tvangsauktion.
UfR.1995.500H	Ved Højesterets kendelse af 24. februar 1993 (U.1993.392) blev det fastslået, at en virksomheds goodwill som udgangspunkt må anses for et frit omsætteligt formuegode, hvori der bl.a. kan stiftes panterettigheder, som kan sikres ved tinglysning efter reglerne om underpant i løsøre, uanset om panthaveren kan sætte den pantsatte goodwill på tvangsauktion. Kreditor fandtes at have en berettiget interesse i at søge sit krav mod skyldneren sikret gennem udlæg i den goodwill, der var knyttet til den af skyldneren drevne forretning, uanset om den omhandlede goodwill kunne sættes på tvangsauktion, hvorfor kreditors påstand blev taget til følge.
Landsretsdomme
U.1992.352Ø	Købere af en fast ejendom stillede bankgaranti for købesummen. Efter handelens ophævelse og efter at have fået dom over køberne, ville sælger gøre udlæg i garantien. Dette var ikke muligt, da garantien ikke var noget aktiv for de domfældte