Indhold
Dette afsnit handler om underretning om afgørelsen, herunder underretning til andre end adressaten og konsekvenserne af manglende underretning.
Afsnittet indeholder:
- Baggrund
- Regel
- Betingelser
- Konsekvenser, hvis betingelserne ikke er opfyldt
- Ugyldighed
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Baggrund
Af retssikkerhedsmæssige årsager er det lovfæstet i forvaltningsloven, hvordan en afgørelse skal udformes og kommunikeres.
Afgørelser skal meddeles særskilt og skriftligt til sagens parter ellers kan det medføre, at afgørelsen anses for ugyldig. Se FVL § 22 og 23.
Vedrørende digital kommunikation se afsnit A.A.7.6.
Regel
Når sagen er afgjort, skal afgørelsen udformes i en kommunikerbar form for at kunne medføre de virkninger, den tilsigter.
Afgørelsen skal meddeles skriftligt, med mindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Se FVL § 22.
Bestemmelsen skal sammenholdes med FVL § 23, hvoraf fremgår, at den der har fået meddelt en afgørelse mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, med mindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.
Se også
Afsnit A.A.7.4.7 om begrundelse af afgørelsen.
Betingelser
Der knytter sig visse betingelser til underretning om afgørelsen, herunder form, parter, partsrepræsentation og særskilt meddelelse ifølge forretningsorden.
Dette skema viser de betingelser, der knytter sig til underretning om afgørelsen:
Formen |
Afgørelsen meddelelse skriftligt. |
Parten |
Underretning sker særskilt til sagens part. Se afsnit (A.A.7.2) om partsbegrebet. |
Partsrepræsentation |
Om retningslinier for underretning af partsrepræsentanten. Se SKM2008.848.SKAT og afsnit (A.A.7.4.2) om repræsentation. |
Særskilt meddelelse ifølge forretningsorden |
Særskilt meddelelse om SKAT´s afgørelse sendes til både parten, øvrige vedkommende og eventuel partsrepræsentanter i følgende tilfælde efter forretningsordenen:
- Skatteankenævnets afgørelse, se § 24, stk. 2 i forretningsordenen.
- Vurderingsankenævnets afgørelse, se § 24, stk. 2 i forretningsordenen.
- Motorankenævnets afgørelse, se § 24 stk. 2 i forretningsordenen.
- Landsskatterettens afgørelse, se § 18 stk. 4 i forretningsordenen for Landsskatteretten.
- Skatterådets afgørelse, se § 13 i forretningsordenen for Skatterådet.
Fra 1. juni 2010 gælder fælles forretningsorden for Skatteankenævn, Vurderingsankenævn og Motorankenævn. Se bekendtgørelse nr. 1058 af 10. november 2009. Særlige ikrafttrædelsesbestemmelse for perioden 1. juni til 30. juni 2010. |
Konsekvenser af manglende underretning, hvis betingelserne ikke er opfyldte
Klagefristen regnes efter SFL fra det tidspunkt, hvor borgeren/virksomheden har modtaget underretning om afgørelsen. Se SFL § 42 stk.1.
Såfremt SKAT kan godtgøre, at afgørelsen er sendt på sædvanlig måde, vil bevisbyrden vende, på den måde, at modtageren særligt skal kunne godtgøre, hvis afgørelsen påstås ikke at være kommet frem (modtaget).
Hvis en borger/virksomhed har ladet sig repræsentere er afgørelsen, som udgangspunkt, først gyldigt meddelt, når den er sendt til repræsentanten
Ugyldighed
Manglende underretning om afgørelsen anses for en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der kan medføre, at myndighedens afgørelse bliver ugyldig.
Eksempel 1
Dette eksempel beskriver, at der ikke er ugyldighed efter en konkret væsentlighedsvurdering.
Der blev ikke statueret ugyldighed i en situation, hvor skattemyndighederne havde sendt den foreløbige ændring af ansættelsen og brev om ændring af ansættelsen til den adresse, der fremgik af folkeregistret (CPR-registret). Skatteyder havde meddelt til de lokale skattemyndigheder, at der ikke længere var bopæl på folkeregisteradressen. Ændringerne af ansættelsen blev samtidig sendt til revisors gamle adresse. Højesteret fandt, at skattemyndigheden var skyld i fejladresseringen og at det ikke var godtgjort, at foreløbig ændring af ansættelsen var modtaget. Uanset dette fandt Højesteret, at fejlen efter en konkret væsentlighedsvurdering ikke havde haft betydning for sagens udfald, og dermed blev ansættelsen ikke anset for ugyldig. Se SKM2004.470.HR.
Eksempel 2
Dette eksempel beskriver, at der ikke er ugyldighed med henvisning til SKM2004.470.HR
Som følge af en sagsbehandlingsfejl blev årsopgørelsen sendt til den forkerte adresse. Derfor modtog den skattepligtige årsopgørelsen med ca. et års forsinkelse. Fejlen medførte ikke, at skatteansættelsen var ugyldig. Se SKM2011.782.BR
Se også
Se afsnit (A.A.7.5) om væsentlighedsvurderingen.
Eksempel 3
Dette eksempel beskriver, hvornår der ikke er ugyldighed.
Der blev ikke statueret ugyldighed i en sag, hvor skattemyndighederne alene havde fremsendt underretning om et datterselskabs ændrede skatteansættelse til moderselskabet, allerede fordi moderselskabet havde påtaget sig at indsende ApS´ets selvangivelse og dermed måtte anses at have fuldmagt til at modtage svar. Se SKM2004.108.HR, der stadfæster kendelsen refereret i TFS 1999.925ØLD.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme |
SKM2004.470.HR |
Fejladressering anses ikke efter en konkret væsentlighedsvurdering for at have haft betydning for sagens udfald, og skatteansættelsen anses derfor ikke for ugyldig. |
|
SKM2004.108.HR |
Underretning af moderselskabet om ændring af datterselskabs skatteansættelse ikke ugyldig. |
Stadfæstelse af
TFS1999.923ØLR |
Landsretsdomme |
SKM2002.225.ØLR |
Såfremt parten har ladet sig repræsentere, sendes afgørelsen som udgangspunkt kun til repræsentanten. |
Se dog
SKM2008.848.SKAT
styresignal. |
Byretsdomme |
SKM2011.782.BR |
Ikke ugyldighed, selvom årsopgørelsen som følge af en sagsbehandlingsfejl blev sendt til den forkerte adresse. |
Anket af borger til Landsretten |
SKAT |
SKM2008.848.SKAT |
Retningslinier for underretning af partsrepræsentant. |
|