Stempelpligten for skadesforsikringer indtræder på det tidspunkt, hvor forsikringsvirksomheden underskriver forsikringsaftalen. Er der ikke underskrevet en forsikringsaftale, indtræder stempelpligten på tidspunktet for policens udstedelse. Se STEMPAL § 2.

Er der ikke oprettet en police eller en forsikringsaftale, udløses stempelpligten ved udstedelse af første præmiekvittering eller andet dokument, der angår forsikringen. Se STEMPAL § 64, stk. 2.

Om fristen for at stemple forsikringsaftalen, policen eller præmiekvitteringen, se H.3.7.1.