Rfo. 1186/2009 art. 53Der skal ikke betales told af dyr, der er forberedt til anvendelse i laboratorier samt visse biologiske og kemiske stoffer.

Rfo. 2283/83De biologiske og kemiske stoffer, der er omfattet af fritagelsesbestemmelserne fremgår af en liste.  Se toldvejledningens bilag 96. 

I listen er kun opført stoffer, for hvilke der ikke i EU findes tilsvarende produktion, og hvis særlige egenskaber og renhedsgrad gør, at de er egnet til videnskabelig forskning.

Ved udtrykket særlig opdrættet til laboratorieforsøg skal normalt forstås dyr, som er opdrættet og fodret i specialiserede institutioner med henblik på anvendelse ved forsøg.  

De dyr, der oftest anvendes til forsøg er rotter, mus, kaniner, frøer og marsvin. Der sættes dog ikke i bestemmelserne grænser for, hvilke dyr der kan være omfattet af toldfritagelsen.

Som regel er disse dyr ledsaget af en laboratorieattest udstedt af afsenderinstitutionen, hvoraf det fremgår, at de har fået en særlig behandling, der gør dem egnede til at indgå i videnskabelig forskning.

Anden dokumentation kan dog også anvendes.

BetingelserBetingelser for at give toldfritagelse:
  1. modtageren skal være en offentlig, privat eller almennyttig institution med undervisning eller videnskabelig forskning som hovedbeskæftigelse,  
  2. institutionen skal være godkendt til at modtage de omhandlede forsendelser toldfrit.
MomsMomsfritagelse gives i samme omfang og under samme betingelser som fastsat for toldfritagelsen. Forsøgsdyrene skal dog være erhvervet gratis.

PunktafgifterSe indledningen afsnit D.4.