Rfo. 1186/2009 art. 81 Hvis der over for Told- og skatteforvaltningen fremlægges fyldestgørende dokumentation, og hvis der ikke handles i erhvervsmæssigt øjemed, gives der toldfritagelse for:
  • ordener, der af regeringer fra lande uden for EU tildeles personer, der har deres sædvanlige opholdssted i EU,  
  • pokaler, medaljer og lignende af hovedsagelig symbolsk betydning, som i et ikke-EU-land er givet til personer med sædvanligt opholdssted i et EU-land som hædersbevisning for deres virksomhed inden for bestemte områder såsom kunst, videnskab, sport eller den offentlige tjeneste, eller som de har gjort sig fortjent til ved en særlig begivenhed, og som indføres af disse personer selv.
  • Overrækkes ovennævnte pokaler, medaljer og lignende i et EU-land,  er disse også omfattet af bestemmelserne om toldfritagelse.  
  • præmier, trofæer og erindringsgaver af symbolsk karakter og af ringe værdi, som er beregnet til at skulle uddeles gratis til personer med sædvanligt opholdssted uden for EU i forbindelse med forretningskongresser eller lignende internationale arrangementer. 
    Indførslen må dog ikke give anledning til tvivl om, at dette sker i ikke-erhvervsmæssigt øjemed.

    Toldfritagelsen kan gives uden fortoldning.

    MomsMomsfritagelse gives i samme omfang og under samme betingelser som fastsat for toldfritagelsen.

    Punktafgifter Se indledningen D.4.