EU er en toldunion og derfor er størstedelen af toldlovgivningens bestemmelser fastsat i EU. Bestemmelserne er fastsat i EU-forordninger, der er direkte anvendelige i alle medlemslande. Den toldlovgivning, der er fastsat nationalt i Danmark indeholder regler på områder, hvor der ikke er fastsat regler på EU-plan. Det gælder f. eks. på områderne vedrørende toldkontrol og straf ved overtrædelse af toldlovgivningens regler.
Betegnelsen "EU-lovgivning" omfatter af praktiske grunde alle EU-retsakter, uanset om der er tale om en rådsforordning, en kommissionsforordning eller anden retsakt.
Retsakternes korrekte betegnelse er anført, når den konkrete retsakt citeres, som f, eks.: Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks.