| FormålVed proviantering med told- og afgiftsfri varer forstås proviantering
med uberigtigede varer, varer fra provianteringsvirksomheder samt varer, for hvilke
der kræves godtgørelse af eller fritagelse for told og afgifter.
Ved told- og afgiftsfri varer forstås varer fritaget for told, moms og eventuelle
punktafgifter.
Reglerne har til formål at regulere mængden af told- og afgiftsfri varer,
der kan provianteres med til salg til passagerer på skibe og fly i udenrigsfart
og til salg i told- og afgiftsfri butikker i toldlufthavne.
Reglerne fastsætter også mængden af told- og afgiftsfri varer, der
kan provianteres med til besætningens eller passagerernes forbrug om bord i
skibe eller fly.
Det legale grundlagReglerne for proviantering findes i toldlovens §§
58-60 og i toldbehandlingsbekendtgørelsen §§ 66-76.
Reglerne
om proviantering af passagerfartøjer i rutetrafik mellem Danmark
►og◄ Norge
findes i Den nordiske Provianteringsoverenskomst af 1. januar 1969.
|