| IMO-Fal formularer Rådets direktiv 2010/65/EU af 20. oktober 2010 er implementeret via toldbehandlingsbekendtgørelsens § 75. De IMO-FAL formularer, der anvendes ved et skibs ankomst og afgang er IMO-FAL formularer 1, 3, 4, 5 og 6. Se toldvejledningens bilag 160.
IMO-FAL formularerne kan frem til den 1. juni 2015 indgives i papirformat, pr. fax eller elektronisk til told- og skatteforvaltningen. I havne, hvor der ikke er faststationeret kontrolpersonale, er havnemyndigheden bemyndiget til at modtage IMO-FAL formularerne. Fra den 1. juni 2015 skal IMO-FAL formularerne indgives elektronisk via det maritime informationsudviklingssystem SafeSeaNet.
Skibe, der henhører under anvendelsområdet for direktiv 2002/59/EF, og som er i drift mellem havne beliggende i EU's toldområde, og som ikke er afsejlet fra, undervejs anløber eller er på vej til en havn uden for dette område eller en frizone af kontroltype I som defineret i toldlovgivningen, fritages for at indgive IMO-FAL formularerne, under forudsætning af, at der ikke medbringes told- og afgiftsfri proviant.
Hæftelse BKG § 67 Skibets fører eller ejer hæfter for told og afgifter af varer, herunder restladning og proviantbeholdning, som i det danske toldområde lastes, opbevares, fraføres eller forbruges i strid med reglerne.
Forbrug om bord Uberigtiget proviant til forbrug om bord under ophold i det danske toldområde, se afsnit D.1.1.2.5.
Rejsegods Uberigtigede varer, der ønskes indført told- og afgiftsfrit som rejsegods, se afsnit D.3. |