| Toldkodeksens artikel 216 giver regler om, at der opstår toldskyld for indførte ikke-EU-varer i situationer, hvor disse anvendes til fremstilling af forædlingsprodukter, der udføres til et land, med hvilket EU har indgået aftale om præferencetoldbehandling.
TK art. 216, stk. 1For så vidt det er fastsat i overenskomster, der er indgået mellem EU og visse ikke-EU-lande skal indrømmes præferencetoldbehandling for varer med oprindelse i EU i henhold til disse overenskomster, dog på betingelse af, at der, når varerne er frembragt under proceduren for aktiv forædling, skal betales importafgifter for ikke-EU-varer, som er medgået til deres fremstilling, medfører påtegningen af de nødvendige dokumenter for at opnå denne præferencetoldbehandling i ikke-EU-lande, at der opstår toldskyld ved indførsel.
Stk. 2Toldskylden anses for at opstå på det tidspunkt, hvor toldmyndighederne antager udførselsangivelsen vedrørende de pågældende varer.
Stk. 3Debitor er klarereren. Ved indirekte repræsentation er debitor også den person, for hvis regning toldangivelsen er afgivet.
Stk. 4Det til denne toldskyld svarende toldbeløb fastsættes på samme måde, som hvis det drejede sig om toldskyld, der var opstået ved antagelse samme dag af toldangivelsen om de pågældende varers overgang til fri omsætning for at bringe proceduren for aktiv forædling til ophør. |