| Passiv forædlingTK art. 151 Som udgangspunkt anvendes de almindelige regler om toldværdi. I praksis bliver
fremgangsmåden som anført nedenfor.
For alle tilfælde gælder, at materialer, som importøren har købt
i lande uden for EU, skal indgå i værdien for de genindførte varer
med den relevante købspris. Ved beregningen af de indførte varers toldværdi
kan importøren undlade at medregne omkostninger til forsendelse til forædlingsvirksomheden,
hvis beløbet er særskilt anført.
Importøren må fremlægge dokumentation for værdien af de varer,
der er anvendt til fremstillingen, bearbejdningen mv. Det kan være f.eks. være
en indkøbsfaktura eller hvis det er egen produktion kan det f.eks. være
kalkulationer over omkostningerne til fremtilling (avance skal ikke medregnes).
De udførte varer De
udførte varers værdi er varernes indkøbspris eller den kalkulerede
fremstillingspris uden tillæg af avance. Omkostninger til forsendelse til forædlingsvirksomheden
skal ikke medregnes. Kan værdien ikke fastsættes på denne måde,
beregnes den som forskellen mellem forædlingsprodukternes toldværdi og
forædlingsomkostningerne fastsat på rimelig vis.
De genindførte varer - forædlingsprodukterne Forædlingsprodukternes værdi er summen af de udførte varers værdi (ab fabrik) og omkostninger til forædling. Desuden skal fragt og forsikringsomkostninger for forædlingsprodukterne (fra forædlingsvirksomheden til indførselsstedet i EU) medregnes.
For
så vidt angår beregningen af den nedsatte told, se A.15.3.
Andre tilfælde Når reglerne om passiv
forædling ikke kan anvendes, ansættes toldværdien
for de genindførte varer efter tilsvarende regler som for passiv forædling,
se ovenfor.
|