Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om den længstlevende ægtefælles mulighed for at overtage afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, når dødsboet er et selvstændigt skattesubjekt omfattet af DBSL § 3. Den længstlevende ægtefælle og afdøde må ikke være separeret ved dødsfaldet.

Se afsnit C.E.3.5.1 om reglerne, når afdøde og den længstlevende ægtefælle var separeret ved dødsfaldet.

Regel

Den længstlevende ægtefælle kan overtage afdødes indskud på etableringskonto eller iværksætterkonto på de betingelser, der gjaldt for afdøde. Se afsnit C.E.11.1.1.4 om, at den længstlevende ægtefælle kan succedere i afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.