Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke beløbsgrænser der skal bruges til at afgøre, om dødsboet er skattefritaget.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Regel
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen gælder for dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter (skiftede dødsboer). Se afsnit C.E.3.1 om, hvilke dødsboer der er selvstændige skattesubjekter.

Regel

Dødsboet er skattefritaget, når aktiver og nettoformue ved dødsboets slutning hver især er under eller lig med en beløbsgrænse. Det vil sige, at dødsboet er skattefritaget, når

  • både dødsboets aktiver og
  • dødsboets nettoformue

er under eller lig med beløbsgrænsen i DBSL § 6, stk. 1.

Når et dødsbo er skattefritaget, betyder det, at dødsboet ikke skal betale skat af indkomst, som vedrører tiden mellem dødsfaldet og skæringsdagen i boopgørelsen.

Skattestyrelsen betaler dog ikke indeholdt udbytteskat efter KSL § 65 tilbage til dødsboet. Se DBSL § 6, stk. 1, 2. pkt.

Beløbsgrænsen i DBSL § 6, stk. 1, udgør 2.595.100 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL § 20. Se DBSL § 6, stk. 6.

Det er beløbsgrænsen reguleret til det kalenderår, hvor skæringsdagen i boopgørelsen ligger, der skal bruges. For 2024 udgør beløbsgrænsen 3.272.500 kr.

Se også

Se også afsnit

  • C.E.15 om hvor meget beløbsgrænsen i § 6, stk. 1, er reguleret til for de enkelte år
  • C.E.3.1.5.1.2 om, hvilke værdier der er omfattet af dødsboets aktiver og nettoformue
  • C.E.3.1.5.1.3 om skattebeløb, passivposter og fast ejendom, der holdes udenfor, når Skattestyrelsen afgør, om dødsboet er skattefritaget
  • C.E.3.1.5.1.4 om bosloddens størrelse afgør skattefrihed.

Bemærk

Et dødsbo, der er fritaget for beskatning efter DBSL § 6, stk. 1, skal dog beskattes, hvis

  • skifteretten i medfør af DSL § 31, stk. 2, eller § 66, stk. 3, har tilladt, at opgørelsen vedrørende nærmere afgrænsede dele af boet foretages efter boets afslutning i en tillægsopgørelse, og
  • summen af boets aktiver og dets nettoformue i henholdsvis boopgørelsen og tillægsopgørelsen overstiger beløbsgrænsen i DBSL § 6, stk. 1.

Det er beløbsgrænsen for det kalenderår, hvori skæringsdagen i boopgørelsen ligger, der afgør, om beløbsgrænsen er overskredet. Eventuel beskatning af mellemperioden efter DBSL §§ 13-17 ophæves efter DBSL § 18.

Se DBSL § 6, stk. 2.

Se også

Se også afsnit C.E.15 om hvor meget beløbsgrænserne i DBSL § 6, stk. 1, er reguleret til for de enkelte år.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2021.112.HR

Spørgsmålet i sagen var, om værdien af nogle frivillige indbetalinger og gaveoverdragelser givet kort tid før den skattepligtiges død skulle indgå ved opgørelsen af den skattepligtiges dødsbos aktiver og nettoformue efter DBSL § 6, stk. 1.

Højesteret fandt, at en frivilligt indbetalt skat efter KSL § 59 som udgangspunkt ikke skal indgå ved afgørelsen af, om boet er skattefritaget eller ej, jf. DBSL § 6, stk. 1.

Højesteret tiltrådte endvidere, at de frivillige indbetalinger i hvert fald under de foreliggende omstændigheder ikke skulle indgå i boets aktiver eller nettoformue ved afgørelsen af boets skattemæssige status, jf. DBSL § 6, stk. 1. Højesteret henviste i den forbindelse til, at de frivillige indbetalinger var foretaget på baggrund af den skattepligtiges salg af aktier, og at de frivillige indbetalinger svarede til skatten af den realiserede aktieavance.

Højesterets flertal fandt endvidere, at der i mangel af særlig lovregulering ikke var grundlag for at medregne gaver givet til den skattepligtiges søn som aktiver i boet ved afgørelsen af dets skattemæssige status. Flertallet henviste i den forbindelse til, at dødsboskatteloven ikke indeholder en bestemmelse om, at dødsgaver i skattemæssig henseende skal anses for et aktiv i dødsboet.

Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom.

 Stadfæster SKM2020.82.VLR.

Landsretsdomme

    

SKM2017.276.VLR

Forud for sin død havde afdøde optaget lån i sine faste ejendomme, hvorpå der hvilede en betydelig latent avancebeskatning, og bortgivet låneprovenuet som gaver til nærtstående. Dispositionerne indebar, at dødsboet blev insolvent.

Landsretten anførte, at hensigten med de dispositioner, som afdøde foretog før sin død, var at nedbringe boets aktiver og nettoformue til under grænsen for indkomstskat, der følger af DBSL § 6.

Landsretten anførte, at de dispositioner, som afdøde foretog forud for sin død, alle hver for sig var civilretligt gyldige. Lånene blev optaget på almindelige vilkår, og der blev stillet sædvanlig sikkerhed. Der blev oprettet ægtepagt, som blev tinglyst, og gavebreve samt betalt gaveafgift. Landsretten lagde til grund, at dispositionerne medførte en reel formueforskydning og var forbundet med en reel risiko for afdøde. På den baggrund tog landsretten dødsboet påstand om ikke at være skattepligtigt til følge.