A A/S klager for indkomståret 1996 over, at de stedlige skattemyndigheder har anset udbytte fra B B.V., 5.025.371 kr., for skattepligtigt samt over, at avance ved salg af aktier i koncernen opgjort til 22.000.000 kr., er anset for skattepligtigt.

Udlodning af udbytte:

Det er oplyst, at A A/S er en del af en koncern, der fremstiller bølgepap og emballage af pap og papir. Pr. 31.12.1995 var koncernen organiseret således, at moderselskabet var C, Finland, der ejede hele aktiekapitalen i A, der bl.a. ejede 67 % af aktiekapitalen i B B.V., Holland, der ejede hele aktiekapitalen i D S.A., Grækenland, der ejede yderligere et datterselskab, D S.A., i Grækenland.

De resterende 33 % af aktiekapitalen i B var ejet af F AG (herefter benævnt FP), der ikke var en del af koncernen. I punkt 6 i vedtægterne for B er det bl.a. bestemt, at en aktionær kun kan sælge sine aktier efter at have tilbudt dem til de øvrige aktionærer, samt at en overdragelse skal gennemføres ved ”an instrument of transfer”, der skal indsendes til B og registreres i aktiebøgerne.

Det fremgår af A’s regnskab for regnskabsåret 1995, at det var besluttet at udlodde aktierne i B til C som årets udbytte.

Der foreligger et brev af 1.3.1996 fra A til selskabets advokat, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

”Ledelsen for C har nu besluttet sig for, at vi udlodder aktierne i B til den værdi, vi har foreslået, 71,5 mio. DKK, og at dividende, som vil blive udbetalt af D til B og videre til os i 1996, tilfalder os.

Jeg vil derfor bede dig udarbejde den tekst, dansk og engelsk, som vi skal beslutte på kommende generalforsamling i A. Generalforsamlingen vil finde sted i maj måned.”

Der foreligger kopi af en telefax af 13.3.1996 fra F til A, hvori det som svar på en telefax af 6.3.1996 meddeles, at F ikke havde nogen indvendinger imod overdragelsen af aktierne i B til C, idet det blev anset for en overdragelse indenfor koncernen.

Af referatet af den ordinære generalforsamling i A fra maj 1996 fremgår bl.a., at det blev besluttet at deklarere et udbytte på i alt 90.500.000 kr., hvoraf aktierne i B udgjorde nom. kr. 71.500.000 kr. og resten skulle udloddes kontant. Videre fremgår følgende:

”Aktionærerne erklærede sig indforstået med, at udbytte i form af aktier i B blev modtaget under den forudsætning, at A ikke i forbindelse med udlodningen af udbytte skulle beskattes af avance på aktierne. Aktionærerne erklærede sig indforstået med at tilbagebetale udbyttet, såfremt sådan beskatning måtte ske.”

Ved brev af 20.5.1996 fra A til B blev det oplyst, at det ved A’s generalforsamling i maj 1996 var besluttet at udlodde A’s aktier i B til C, som herefter skulle anses som ejer af 67 % af B’s aktiekapital. Det blev videre bl.a. anført i brevet, at C og A var blevet enige om, at det udbytte, som senere på året skulle betales fra D til B skulle udloddes til A med den begrundelse, at A havde været aktionær i perioden.

Ved brev af 15.8.1996 fra B til A fremsendtes en ”Confirmation with respect to previous share transactions”, som skulle underskrives og bekræftes af en hollandsk notar for at gennemføre overdragelsen, idet det samtidig blev bemærket, at F’s godkendelse af overdragelsen var mere end tre måneder gammel, og A blev af hensyn til notarens godkendelse anmodet om at fremskaffe en nyere accept fra F. Der foreligger en telefax af 22.8.1996 fra F med samme indhold som telefaxen af 13.3.1996. 

Ved en resolution af 21.8.1996 besluttede direktionen i B at udlodde a conto udbytte på i alt 2.179.000 NLG til sine aktionærer med henholdsvis 1.459.930 NLG til A og 719.070 NLG til F. Den 27.8.1996 blev et beløb på i alt 1.472.876,66 NLG, eller i alt 5.069.936,04 kr., overført fra B til A, idet beløbet dækkede dividende på 1.459.930 NLG, ”advance” på 10.000 NLG og renter 2946,66 NLG.

Der er fremlagt en kopi af en ”Deed of transfer of shares” dateret den 15.11.1996 vedrørende overdragelsen af aktierne i B fra A til C. Af dette dokument fremgår bl.a., at beslutning om overførslen af aktierne som udlodning af udbytte blev truffet i maj 1996 på A’s ordinære generalforsamling. Det fremgår videre, at den anden aktionær i B i overensstemmelse med omsætningsbegrænsningen i vedtægterne havde accepteret overdragelsen af aktierne den 22.8.1996.

Af årsberetningen i A’s årsregnskab for 1996 fremgår bl.a., at resultaterne fra B ikke efter 31.12.1995 er indgået i A’s koncernregnskab.

Den kommunale skattemyndighed har anset det beløb på 5.025.371 kr., som blev udbetalt som udbytte fra B for skattepligtigt efter statsskattelovens § 4. Det er ikke anset for dokumenteret, at A har ejet aktierne i B frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages, og alene af den grund kan udbyttet ikke anses for skattefrit, men er anset for et tilskud skattepligtigt efter statsskattelovens § 4. Videre er selskabet ikke anset for omfattet af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, idet den faktisk betalte skat i D ikke opfylder kravet om, at den til grund for udbyttet liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet.

Det er vedrørende spørgsmålet om tidspunktet for overdragelsen af aktierne til C yderligere bl.a. anført, at F allerede ved telefax af 13.3.1996 accepterede overdragelsen af aktierne i B, og at generalforsamlingen i A i 1996 vedtog at udlodde 90.500.000 kr., der bestod af aktierne i B, 71.500.000 kr., og kontant 19.000.000 kr. Der er ikke ved generalforsamlingen taget forbehold for, at F skal acceptere overdragelsen, hvilket heller ikke var nødvendigt, idet F allerede havde tilkendegivet sin accept. Hvis beløbet anses for forbeholdt udbytte, er betingelserne for at anse udbyttet for skattefrit efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, ikke opfyldt, idet udbytteudlodningstidspunktet ikke lå inden for en periode, hvor A havde ejet aktierne i B i mindst 1 år.

Selskabets revisor har nedlagt principal påstand om, at udbytte modtaget i 1996 er skattefrit i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, idet A på udlodningstidspunktet må anses at eje den pågældende aktiepost på 67 % af aktiekapitalen i B, og idet det må anses for godtgjort, at den selskabsindkomst, der ligger til grund for det modtagne udbytte, er beskattet efter regler, der ikke afviger væsentligt fra en dansk beskatning. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at udbyttet anses for at være skattefrit i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 3, idet der er tale om forbeholdt udbytte, og mere subsidiært påstand om, at udbyttet må anses for at være afståelsessum for aktierne.

Revisor har til støtte for den principale påstand bl.a. gjort gældende, at A på tidspunktet for udlodningen af det modtagne udbytte var ejer af B, og at det græske skattesystem anses for at opfylde kravet om ikke at afvige væsentligt i forhold til en dansk beskatning, hvilket har fundet støtte i en meddelelser fra Skatteministeriet. For så vidt angår spørgsmålet om ejerskabet til B har revisor yderligere bl.a. henvist til, at beslutningen om udbytte blev truffet den 21.8.1996, og videre er der henvist til vedtægterne for B, hvoraf bl.a. fremgår, at de øvrige aktionærer har forkøbsret til aktierne og at overdragelsen skal gennemføres ved et overdragelsesdokument. I henhold til ”Deed of transfer of shares”, dateret den 15.11.1996, fremgår det, at F har accepteret aktieoverdragelsen den 22.8.1996. Det er på denne baggrund revisors opfattelse, at aktieoverdragelsen kan anses for at have fundet sted den 22.8.1996, idet A ifølge B’s vedtægter ikke har kunnet overdrage aktierne til C inden der var opnået tilkendegivelse fra den anden aktionær. Den vedtagne udlodning af aktierne til C må således anses for at være betinget af den anden aktionærs accept. Da udlodningen af udbytte er besluttet den 21.8.1996 var A således stadig ejer af den pågældende aktiepost i B på udlodningstidspunktet. Herefter må betingelsen i selskabsskattelovens  § 13, stk. 2,  jf. stk. 3, om, at det modtagende selskab har ejet mindst 25 % af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages, anses for opfyldt.

Revisor er endvidere af den opfattelse, at indkomstgrundlaget for det modtagne udbytte beskattes efter regler, der ikke afviger væsentligt fra danske regler i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 3. En beregning af den faktiske græske skat, som D har betalt vedrørende 1995, viser et beløb svarende til 25,41 % af indkomsten opgjort efter danske regler. Endvidere fremgår, at den faktiske græske skat, som D og E har betalt for perioden 1994-1996 udgør ca. 31 % af indkomsten opgjort efter danske regler.

Det afgørende må være, hvorledes den indkomst, der ligger til grund for udbyttet, er beskattet. Ved vurderingen bør der således ses bort fra den del af indkomsten, der henlægges til skattefrie reserver, idet denne indkomst ikke kan udloddes og dermed ikke ligger til grund for det udloddede udbytte. Den del af indkomst, der faktisk blev udloddet i 1994 og 1995, har været udsat for en græsk beskatning på ca. 37 % målt i forhold til en ”dansk” indkomstopgørelse. Det er denne skatteprocent, der skal danne grundlag for vurderingen af, om beskatningen afviger væsentligt fra en beskatning efter danske regler. Der er i denne forbindelse henvist til cirkulære nr. 136 af 7.11.1988, punkt 48, hvoraf fremgår, at

”Bestemmelsen i § 13, stk. 3, tilsigter at eliminere den økonomiske dobbeltbeskatning, der ville blive resultatet, såfremt den del af datterselskabets indkomst, der udloddes som udbytte, blev beskattet fuldt ud i både datterselskabet og moderselskabet.”

Det fremgår af denne ordlyd, at det som skattemyndighederne skal vurdere, er den beskatning, der har fundet sted af netop den indkomst, der modtages som udbytte. Det er derfor ikke korrekt, at henlæggelser til frie reserver medregnes ved beregningen af den græske skatteprocent.

Til støtte for den subsidiære påstand er det bl.a. anført, at udbytte, der som følge af en aftalt om forbeholdt udbytte tilfalder den sælgende aktionær efter aktieoverdragelsen har fundet sted, behandles skattemæssigt som udbytte, jf. bl.a. LV 1996 S.G.2.4.8.6. A har forbeholdt sig ret til det af udbyttet, der blev udloddet i 1996. Aftalen herom blev indgået i forbindelse med aftalen om overdragelsen af aktierne. Det modtagne udbytte er derfor  skattefrit i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 3.

Endelig er det til støtte for den mere subsidiære påstand bl.a. anført, at såfremt beløbet ikke kan anses for skattefrit udbytte, må det anses at være skattefrit afståelsesvederlag for aktierne. Dette er begrundet i, at det beror på parternes aftale i forbindelse med aktieoverdragelsen, at den nye aktionær overfor A ikke har gjort krav på at modtage det omhandlede udbytte.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at beløbet i overensstemmelse med den mere subsidiære påstand anses for at være en del af salgssummen for aktierne. Ligningslovens § 16 A definerer udbytte som alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere. Aktierne er endeligt overdraget den 25.5.1996, og på tidspunktet for udlodningen af udbytte i august 1996 er A derfor ikke aktionær i B. Udbyttet lever derfor ikke op til definitionen af udbytte i ligningslovens § 16 A.

Ved opgørelsen af avance ved salg af aktier skal afståelsessummen defineres som de beløb, der på baggrund af parternes aftale udgør vederlaget for aktierne, handelsværdien. En forbeholdt udbytteret ville mellem uafhængige parter havde haft indvirkning på kursen af aktierne og dermed på overdragelsessummen. A’s afståelsessum bør derfor tillægges den modtagne udlodning.

Behandles udlodningen derimod som udbytte er Told- og Skattestyrelsen af den opfattelse, at udbyttet ikke kan modtages skattefrit efter selskabsskattelovens 13, stk. 1, nr. 2, idet A ikke på udlodningstidspunktet opfyldte betingelsen om ejerskab af aktierne.

Landsskatteretten skal udtale:

Da der er tale om beskatning af et i Danmark hjemmehørende selskab efter danske regler, skal spørgsmålet om, hvornår aktierne i B blev overdraget til C afgøres efter danske regler, og det er i denne forbindelse afgørende, hvornår der blev indgået en endelig og bindende aftale om overdragelsen.

Retten finder, at aktierne i B må anses at være overdraget fra A til C ved den beslutning, der blev truffet på A’s generalforsamling den 2.5.1996, idet C ved denne beslutning fik en endelig ret til aktierne. Det bemærkes i denne forbindelse, at F i overensstemmelse med reglerne om forkøbsret i B’s vedtægter allerede den 13.3.1996 havde meddelt, at man accepterede overdragelsen.

Retten vil videre lægge til grund, at der samtidig med beslutningen om at udlodde aktierne i B til C blev indgået en aftale om, at en eventuel a conto udlodning fra B i løbet af 1996 skulle tilfalde A, uanset at dette selskab herefter ikke længere var aktionær i B. Denne aftale om uddeling af udbytte må anses at indgå i den samlede aftale om overdragelse af aktierne i B og udgøre en del af finansieringen af C’ erhvervelse af aktierne. Det beløb, der blev udbetalt til A i august 1996, kan således ikke anses at udgøre udbytte fra B til A, men må anses at være en del af A’s vederlag for aktierne i B. Beløbet skal dermed indgå ved opgørelsen af A’s avance ved afståelsen af aktierne i B.

Avance ved overdragelse af aktier:

 Det er oplyst, at A anskaffede 11 % af aktiekapitalen i B i 1984 og yderligere 56 % i 1985. B har i hele perioden frem til overdragelsen i 1996 udelukkende været et holdingselskab, der har ejet et antal datterselskaber i Grækenland, siden 1992 alene D.

Det er oplyst, at efter de hollandske skatteregler er B ikke skattepligtig af udbytter og aktieavancer fra datterselskaber, hvori B ejer mere end 5 % af aktiekapitalen, såfremt datterselskabet er undergivet en egentlig indkomstbeskatning. Der stilles ikke krav om, at indkomstbeskatningen i datterselskabet skal være af en vis størrelse.

Det er yderligere oplyst, at grundlaget for den skattepligtige indkomst for et selskab hjemmehørende i Grækenland er selskabets årlige globale indkomst efter fradrag, og at selskabsskatteprocenten er 35. Det er nærmere bl.a. oplyst, at kapitalgevinst, der stammer fra salg af anlægsaktiver, er skattepligtig almindelig indkomst, medmindre gevinsten hensættes i en særlig reserve til brug for erhvervelse af erstatningsaktiver inden for 2 år fra salget. Ikke udnyttede hensættelser er skattepligtige enten i det sidste år, hvor de skulle have været anvendt eller ved selskabets likvidation. Driftsmidler anskaffet ved brug af sådanne hensættelser er ikke afskrivningsberettigede.

I lov 1892/1990 om ansporing af investering tillades det for produktions-, håndværks-, minedrifts- og hotelvirksomheder at forøge afskrivningsraterne for visse aktiver, erhvervet mellem 1.7.1990 og 31.12.1994 (senere udvidet til 31.12.2004). Landet er i henhold til denne lov opdelt i 5 områder efter niveauet for økonomisk udvikling, idet der sondres mellem industri- og hotelvirksomhed. De normale afskrivningsrater er forøget afhængig af udviklingsområdet og antallet af arbejdshold med følgende procenter:

Udviklingsområde:	1 arbejdshold	2 arbejdshold	3 arbejdshold
A	-	20 %	40 %
B	20 %	40 %	80 %
C	35 %	70 %	120 %
D	50 %	100 %	150 %
E	50 %	100 %	150 %

                                     

D og dette selskabs datterselskaber har efter det oplyste fabrikker i distrikterne A og C.

Den samme lov indrømmer endvidere investeringsfradrag for nye produktive investeringer i udviklingsområderne B, C, D og E for mellem 40 og 100 % af det investerede beløb, afhængig af udviklingsområdet i nettooverskuddet for det år, hvor investeringen foretages. Fradraget kan anvendes til modregning  af 60 til 100 % af nettooverskuddet i investeringsåret, igen afhængig af udviklingsområdet.

Ved lov 1828/89 om tilskyndelser til investering er det bl.a. bestemt, at op til 25 % af det totale ikke udloddede nettooverskud for årene 1988 – 1991 skal være undtaget for indkomstskat med det formål at oprette en speciel skattefri reserve, der skal bruges til produktive investeringer, som påbegyndes mellem 1989 og 1992 og er afsluttet inden 3 år fra stiftelsen af den skattefri reserve. Ved undtagelse skal op til 35 % af indkomstskatten af det samlede ikke udloddede nettooverskud i perioden 1988-1991 i virksomheder, som foretager investeringer, der involverer avanceret teknologi ved produktion, være undtaget for indkomstskat. Det totale skattefri reservebeløb, der bruges til udbyttegivende investeringer over en 3-årig periode fra stiftelsen af den skattefri reserve, skal overføres til forhøjelse af virksomhedens kapital og skal være undtaget fra indkomstskat.

Den kommunale skattemyndighed har anset overdragelsen af aktierne i B for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, idet beskatningen af de udenlandske selskaber er anset at afvige i væsentlig grad fra beskatning efter danske regler. Skattemyndighederne har herefter opgjort avancen til 22.000.000 kr., idet skattemyndigheden har tilsidesat den aftalte overdragelsessum, der er anset at afvige væsentligt fra aktiernes handelsværdi på overdragelsestidspunktet, idet værdien skønsmæssigt er anset til i alt 93.000.000 kr. Skattemyndigheden har endvidere skønsmæssigt ansat aktiernes indgangsværdi pr. 6.4.1995 til 73.000.000 kr., således at avancen er opgjort til 20.000.000 kr. og tillægget efter aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, til 10 % heraf eller 2.000.000 kr.

Vedrørende vurderingen af, om de udenlandske selskaber har været undergivet en beskatning, der kan anses at afvige i væsentlig grad fra beskatning efter danske regler, har skattemyndigheden bl.a. henvist til, at de hollandske regler for hjemtagelse af skattefrit udbytte fra et udenlandsk datterselskab må anses at være langt lempeligere end de tilsvarende danske regler, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 3, samt til, at selskabet ikke har dokumenteret, at der er betalt skat af hjemtaget udbytte i Holland. For så vidt angår beskatningen af de græske selskaber har skattemyndigheden bl.a. henvist til TfS 1993.512, hvor Skatteministeriet udtalte, at det græske selskabsskattesystem som udgangspunkt opfylder betingelserne efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3, men at dette dog ikke er tilfældet, såfremt datterselskabet er omfattet af de særlige græske erhvervsfremmeregler i udviklingszonerne. Ved gennemgang af regnskaberne for de græske selskaber har skattemyndigheden bl.a. konstateret, at der er sket hensættelser efter reglerne i Lov 1928/89 og Lov 1892/90. Der er videre henvist til, at revisor alene har indsendt regnskaberne, men ikke specifikationer til regnskaberne, således at det ikke har været muligt at konstatere om der er andre forhold, der kunne medføre en regulering af ansættelsen eller andre særlige græske skattebegunstigelsesregler, der ikke har tilsvarende hjemmel i dansk skattelovgivning. Skattemyndighederne er således ikke overbevist om, at indkomsten i D med tilhørende datterselskab er opgjort efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet, således at avancen ved afståelse af aktierne i B må anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

Skattemyndigheden har videre bl.a. anført, at ved overdragelse af aktiver mellem interesseforbundne parter skal aktiverne overdrages til handelsværdien, og det kan ikke anses for godtgjort, at overdragelsessummen på 71.500.000 kr. for aktierne, der svarer til A’s registrerede anskaffelsessum, svarer til handelsværdien pr. 2.5.1996. Skattemyndighederne har derfor skønsmæssigt ansat aktiernes handelsværdi pr. denne dato efter reglerne i cirkulære nr. 9 af 28.3.2000 til 93.000.000 kr. som den afrundede sum af den regnskabsmæssige indre værdi pr. 31.12.1995 med tillæg af goodwill beregnet til i alt 28.210.594 kr. Det er hertil yderligere bemærket, at en beregning af goodwill efter de tidligere gældende regler fører til en værdi på 48.218.380 kr., således at den samlede værdi af aktierne efter disse regler kan opgøres til 112.807.720 kr.

Skattemyndighederne har videre fundet, at der alene er dokumentation for en faktisk anskaffelsessum for aktierne på i alt 65.368.000 kr. Selskabet kan i stedet for den faktiske anskaffelsessum anvende aktiernes handelsværdi den 6.4.1995 som anskaffelsessum, jf. Lov nr. 312, 1995, § 11, stk. 13, og cirkulære om lov nr. 312 af 17.5.1995, punkt 5.4. Handelsværdien for aktierne pr. 6.4.1995 er herefter opgjort efter reglerne i cirkulære nr. 9 af 28.3.2000 og skønsmæssigt ansat til 73.000.000 kr., idet det er bemærket, at en opgørelse efter de tidligere gældende regler vil føre til en værdi på 70.500.000 kr.

Selskabets revisor har nedlagt påstand om, at aktierne i B ikke kan anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, hvorfor en eventuel aktieavance er skattefri, jf. lovens § 4, stk. 6. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at der rent faktisk ikke kan anses at være konstateret en gevinst på aktierne, idet aktiernes værdi på afståelsestidspunktet ikke kan antages at overstige anskaffelsessummen. Der er nedlagt en mere subsidiær påstand om, at avancen skal opgøres til 0 kr.

Det er til støtte for den principale påstand bl.a. anført, at det afgørende for muligheden for beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a er, hvorvidt det samlede afkast i perioden fra 5.4.1995 til afståelsesdagen i 1996 kan anses for at være beskattet væsentligt lavere end efter danske regler. Da der ved vurderingen skal henses såvel til beskatningen af B som de underliggende græske selskaber, må der ved vurderingen henses til den græske beskatning i 1994 af den indkomst, der er udloddet til B den 29.6.1995, da denne er modtaget af B efter den 5.4.1995. Endvidere må der henses til beskatningen af B og de græske selskaber i 1995 og eventuelt også i 1996. Skatteafdelingen har tidligere ved afgørelse af 7.1.1998 taget stilling til, at udbytte på 2.290.000 kr. fra D anses at opfylde kravene i selskabsskattelovens § 13, stk. 3, idet det blev anset for godtgjort, at indkomsten i det græske selskab i indkomståret 1994 og den hollandske beskatning i 1995 ikke i væsentlig grad afveg fra reglerne her i landet. Dermed har skattevæsenet taget stilling til, at det udbytte A modtog i august 1995 ikke kunne antages at hidrøre fra aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Der er ikke sket ændringer i det græske beskatningssystem eller –niveau, som kan begrunde en ændret vurdering af det græske beskatningssystem. I cirkulære nr. 137 af 19.7.1994 af beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a henvises der til praksis efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3. Udgangspunktet er således, at der er tale om samme vurdering. Det er revisors opfattelse, at det græske skattesystem opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 13, stk. 3, hvilket ligeledes understøttes af meddelelsen fra Skatteministeriet, hvor det fremgår, at det græske skattesystem som udgangspunkt opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 13, stk. 3. Der er videre henvist til TfS 2002.185, hvor Landsretten fandt, at der skulle foretages en samlet vurdering af det udenlandske skattesystem, og at det afgørende ved sammenligningen af det udenlandske og det danske skattesystem var de generelle beskatningsregler. Landsretten fandt videre, at lighedspunkter mellem et udenlandsk og det danske skattesystem betød, at betingelsen om skattefrihed i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 3, var opfyldt.

Til støtte for den subsidiære påstand har revisor bl.a. anført, at det er skattevæsenet, der har bevisbyrden for, at den mellem parterne fastsatte overdragelsessum ikke svarer til handelsværdien, og at skattemyndighederne kun er berettiget til at korrigere, hvis den fastsatte overdragelsessum er åbenbar urimelig, jf. bl.a. LV 1996 S.G.2.4.8.1. Skattemyndighedernes fastsættelse af værdien af aktierne på afståelsestidspunktet er sket efter reglerne i cirkulære nr. 9 af 28.3.2000, men dette cirkulære kan ikke finde anvendelse, da det ikke var gældende på tidspunktet for afståelsen af aktierne.

Landsskatteretten skal udtale:

Ifølge dagældende aktieavancebeskatningslovs § 2 a, stk. 1, er avance ved afståelse af aktier i selskaber, hjemmehørende i udlandet, skattepligtig, hvis det må antages, at virksomheden i selskabet overvejende har været af finansiel karakter, og det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end efter danske beskatningsregler. Fortjenesten opgøres i givet fald efter reglerne i samme lovs § 6, jf. § 2 a, stk. 3, idet avancen opgøres med udgangspunkt i en anskaffelsessum svarende til aktiernes handelsværdi pr. 6.4.1995, jf. § 11, stk. 13 i lov nr. 312 af 17.5.1995.

Retten finder i overensstemmelse med TfS 2002.185 VLD/SKM 2002.61.VLR, at det afgørende ved vurderingen af om, det samlede afkast af det udenlandske selskab og dette datterselskaber er beskattet væsentligt lavere end efter danske beskatningsregler, må være de generelle beskatningsregler og ikke den konkret foretagne ligning. Ligeledes i overensstemmelse med TfS 2002.185 VLD/SKM 2002.61.VLR finder retten videre, at der ikke kan anses at være hjemmel til at inddrage de græske særregler om yderligere afskrivninger på eller særlige fradrag for visse investeringer eller fradrag for henlæggelser til sådanne investeringer ved vurderingen af, om Grækenlands selskabsbeskatningsregler i væsentlig grad afviger fra de danske. Herefter og efter en samlet vurdering af de græske selskabsbeskatningsregler finder retten ikke grundlag for at antage, at det samlede afkast af B og dette datterselskaber har været beskattet væsentligt lavere end efter danske beskatningsregler, således at de omhandlede aktier i B ikke kan anses at være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

Avancen ved overdragelsen af disse aktier må derimod anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, da A havde ejet aktierne i mere end 3 år på tidspunktet for overdragelsen, og den påklagede ansættelse nedsættes derfor med 22.000.000 kr. og det yderligere vederlag 5.025.371 kr. eller i alt 27.025.371 kr.