Fra dødsfaldet og indtil bestemmelse om boets behandling er truffet, kan udlæg eller arrest ikke foretages i den af dødsboet omfattede formue, jf. dødsboskiftelovens § 10, stk. 1, og arrest foretaget før dødsfaldet bortfalder, jf. samme lov § 10, stk. 4 .

En undtagelse er dog kreditorer med tilbageholdsret i boets ejendele, indtil et bestemt beløb er betalt. Disse kan efter førnævnte § 10, stk. 3, foretage udlæg og søge sig fyldestgjort i disse ejendele efter dødsdagen. Der er dog yderligere betingelser herfor. Beløbet skal kunne gøres op og være forfaldent. Kravet skal være fastslået ved dom eller lignende, og boet skal have undladt at efterkomme en betalingsopfordring fra de pågældende.

Den, der før dødsfaldet har foretaget udlæg, bevarer sin fortrinsret til det udlagte under forudsætning af, at der ikke sker omstødelse heraf.

Bliver boet senere solvent, overgår det til behandling efter reglerne om solvente boer og der kan foretages arrest i boets aktiver, ligesom der kan søges fyldestgørelse ved eksekution og tvangsauktion, og en foretaget arrest liver op, jf. dødsboskiftelovens § 54. Havde kreditor et udlægsfundament inden dødsfaldet, kan kreditor derfor søge fyldestgørelse i boets aktiver og arvingernes personlige formue i øvrigt.

Arvingernes kreditorer kan ikke i medfør af dødsboskiftelovens § 54 foretage udlæg i boets aktiver. Udlæg kan alene foretages i falden arv bestemt ved retsplejelovens § 508, dvs. "i andre aktiver, hvis identitet kan fastslås". Udlæg foretages i almindelighed i arvingers nettoarveanpart.