Hvis en skattepligtig ophører med at anvende virksomhedsordningen, fordi den pågældende lader sig beskatte efter kapitalafkastordningen eller efter personskattelovens regler, skal indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes til den personlige indkomst, jf. VSL § 10, stk. 3, i indkomståret efter det indkomstår, hvor den skattepligtige senest har anvendt virksomhedsordningen.

Hvis den skattepligtige anvender kapitalafkastordningen i indkomståret efter det indkomstår, hvor virksomhedsordningen senest blev anvendt, skal indeståendet på konto for opsparet overskud og den dertil hørende virksomhedsskat således medregnes ved opgørelsen af den personlige nettoindkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, som i VSL § 22 a, stk. 3, nr. 1, er nævnt i maksimeringsreglen i forhold til kapitalafkastordningen, jf. E.G.3.1.5.

Se SKM2003.413.HR, som stadfæster SKM2002.640.VLR. Skatteyderen havde anvendt virksomhedsordningen i indkomstårene 1990-1996. I indkomståret 1997 fandt skattemyndighederne, at skatteyderen ikke var berettiget til at anvende ordningen, idet han var lønmodtager. Herefter foretog skattemyndighederne ophørsbeskatning, jf. VSL § 15 b, stk. 1. Skatteyderen gjorde gældende, at han heller ikke i indkomståret 1990-1996 havde været berettiget til at anvende virksomhedsordningen. Retten fandt, at ophørsbeskatning efter § 15 b, stk. 1, ikke forudsætter, at anvendelsen af virksomhedsordningen i de tidligere indkomstår har været berettiget og stadfæstede derfor ansættelsen. 

Byretten fandt i SKM2010.277.BR at en skatteyderen ikke opfyldte regnskabskravene i VSL § 2, stk. 1. Byretten tiltrådte, at den manglende opfyldelse af regnskabskravene i indkomståret 2001 indebar, at skatteyderen måtte anses for ophørt med at anvende virksomhedsordningen, hvorfor ophørsbeskatningen i henhold til § 15 b, stk. 1, var berettiget. Det forhold, at skatteyderen muligvis heller ikke havde opfyldt regnskabskravene i årene forud for 2001, hvor han også havde benyttet virksomhedsordningen, kunne ikke føre til et andet resultat, jf. SKM2003.413.HR.