Klagen vedrører fradrag for udgift til en fairness opinion.

Landsskatterettens afgørelse

Told- og Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for en udgift til en fairness opinion, 2.000.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger

A A/S (selskabet) har aktivitet inden for tre hovedforretningsområder: porcelæn, glasvarer  og metalvarer.

Selskabet har ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fratrukket en udgift på 2.000.000 kr. til B Bank for afgivelse af fairness opinion.

A Holding A/S har på et givent tidspunkt afgivet tilbud om køb af aktier i selskabet. Ved et sådant tilbud skal bestyrelsen i selskabet i henhold til § 7 i bekendtgørelse nr. 827 af 10. november 1999 afgive en udtalelse om, hvorvidt den tilbudte kurs er rimelig over for aktionærerne. Til brug for denne redegørelse valgte bestyrelsen i selskabet at indhente en ekstern ”ekspertvurdering” i form af en fairness opinion, for at understøtte bestyrelsens egen vurdering af kursen. Selskabet har ikke været forpligtet til at afholde omkostningen, men valgte at anvende konsulentassistance i forbindelse med afgivelsen af den lovpligtige redegørelse.

Told- og Skattestyrelsens afgørelse

Styrelsen har ikke godkendt fradrag for udgiften til fairness opinion og har derfor forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 2.000.000 kr.

Udgiften er ikke afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten og den er dermed ikke fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

I UfR 1980.712 H godkendtes fradrag for en noteringsafgift, idet Højesteret fandt, at noteringen på børsen havde betydning for selskabets status og almindelige omdømme og dermed for dets indtjeningsmuligheder. Styrelsen anser ikke den afholdte udgift til fairness opinion for at have betydning for selskabets løbende indtjening men alene at have til formål at vurdere om aktionærerne i selskabet tilbydes en rimelig kursværdi ved deres eventuelle salg af aktier.

Udgiften er således efter styrelsens opfattelse selskabets drift uvedkommende. Det er bestyrelsen i selskabet, som repræsentant for aktionærerne, der skal forestå vurderingen af prisen for aktierne, og udgifter i den forbindelse relaterer sig alene til aktionærernes kapitalinteresse i selskabet. Udgiften må derfor betragtes som en udgift, der alene vedrører selskabets kapitalgrundlag.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgiften på 2.000.000 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Bestyrelsen i selskabet var over for aktionærerne forpligtet til at afgive en udtalelse om, hvorvidt den tilbudte kurs var rimelig, jf. § 7 i bekendtgørelse nr. 827 af 10. november 1999. Til brug for denne redegørelse valgte bestyrelsen at indhente en ekstern ”ekspertvurdering”, fairness opinion, for at understøtte bestyrelsens egen vurdering af tilbudskursen.

Omkostningen relaterer sig ikke til formuen, men er en konsekvens af de forpligtelser m.v. selskabet har i kraft af, at selskabet er børsnoteret. Omkostningen har intet at gøre med selskabets kapitalgrundlag, idet der hverken sker en kapitaludvidelse eller en kapitalnedsættelse som følge heraf. Der er heller ikke tale om en aktionærudgift, idet det er selskabets bestyrelse og dermed selskabet selv, der i henhold til børsreglerne er forpligtet til at afgive en erklæring med et købstilbud.

Omkostningen kan sammenlignes med noteringsafgiften, gebyrer til pengeinstitutter ved notering af aktier, omkostninger til vedligeholdelse af aktionærregister, omtrykning af aktiebreve, så de opfylder fondsbørsens forskrifter m.v. Disse udgifter er alle fradragsberettigede omkostninger ud fra den betragtning, at der er tale om omkostninger, som falder inden for virksomhedens naturlige rammer som børsnoteret virksomhed. Dette gør sig også gældende for så vidt angår omkostningen afholdt i forbindelse med afgivelse af en erklæring om et købstilbud.

At selskabet vælger at indkalde konsulentbistand til understøttelse af selskabets forpligtelser, ændrer ikke ved det forhold, at omkostningen er fradragsberettiget, og at den ikke vedrører formuen.

Styrelsen henviser til UfR 1980.712, hvor Højesteret fandt, at noteringen på børsen havde betydning for selskabets status og almindelige omdømme og dermed for dets indtjeningsmuligheder. Højesteret godkendte derfor fradrag for en noteringsafgift. Denne afgørelse er sammenlignelig med selskabets situation.

For selskabets indtjeningsmuligheder var det af afgørende betydning at blive afnoteret fra børsen. Hermed fik man skabt den ro om selskabet, som var tvingende nødvendig for at kunne gennemføre den rationalisering og omstrukturering, der var behov for for at bevare selskabets indtjeningsmuligheder. Omkostninger afholdt i forbindelse med afnoteringen er en del af den rationalisering, som var nødvendig, og er derfor fradragsberettigede, jf. UfR 1980.712 modsætningsvis.

Omkostningen blev således i alle henseender afholdt for at sikre og vedligeholde indkomsten og ikke for at understøtte kapitalgrundlaget.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privat udgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Såfremt udgiften vedrører rene formuedispositioner eller formuesfæren/indtægtskilden, kan udgiften ikke fradrages.

Udgiften på 2.000.000 kr. kan henføres til selskabets kapitalgrundlag, idet der foretages en vurdering af markedsprisen for selskabets aktier. Udgiften er dermed ikke fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.