Klagen vedrører værdi af fri bolig, spørgsmål om bestemmende indflydelse. Endvidere spørgsmål om beregningsgrundlaget.

 

Landsskatterettens afgørelse

 

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ansat værdi af fri bolig til 19.920 kr. Selvangivet med 13.150 kr.

 

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

 

Sagens oplysninger

 

A har gennem en årrække drevet pizzeria i privat regi. Virksomheden drives fra ejendommen X. Klageren var ejer af ejendommen og har beboet den siden 1995.

 

I oktober 2001 har klageren overdraget virksomheden sammen med ejendommen til et nystriftet anpartsselskab. Overdragelsen skete med tilbagevirkende kraft til 1. juli 2001. Selskabets navn var B ApS, (i det følgende kaldet selskabet).

 

Prisen blev aftalt til 2.100.000 kr., der er fordelt med 700.000 kr. til boligen, 1.150.000 kr. til erhvervsejendommen, 150.000 kr. til driftsmidler og 100.000 kr. til goodwill.

 

Der er foretaget en vurdering den 27. juli 1999 af et ejendomsmæglerfirma, der har  sat den kontante værdi til 2,9 mio. kr.

 

Det fremgår af oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at C er indtrådt i direktionen den 21.09.2001. Selskabet tegnes af 1 direktør.

 

Ifølge ansættelseskontrakten med C, skal han have udbetalt 20 % af årets overskud senest 1 måned efter, at regnskabet er afsluttet. Regnskabet for 2001 er godkendt i juni 2002 med et overskud på ca. 58.000 kr. efter skat.

 

C driver restaurationsvirksomhed.

 

Selskabet har ikke udloddet udbytte for 2001.

 

Det fremgår af mellemregningskontoen, at A har foretaget private hævninger i selskabet.

 

Repræsentanten har fremsendt kopi af selskabets årsregnskab for 2002 hvoraf fremgår at følgende anpartshavere er noteret i selskabet anpartshaverfortegnelse som ejende minimum 5 % af stemmerne eller mindst 5 % og over 100.000 kr. af aktiekapitalen på 225.000 kr.

•      D og E
•      Der er indgået en funktionærkontrakt den 17.12.2001 mellem klageren og selskabet.
•      Det fremgår at den daglige leder siden 1. juli 2001 har været ansat i selskabet.
•      Han har under ansvar over for ledelsen den daglige ledelse af selskabet.
•      Han er sammen med den administrerende direktør ansvarlig for at budgetterne overholdes.
•      Vederlaget er aftalt til 96.000 kr. årligt.
• ·    Udover lønnen har klageren ret til at udtage varer til familiens forbrug, samt fri bolig med tilhørende forbrugsudgifter, fri telefon og fri bil.
•      Der er pligt til at bebo ejendommen, således at denne konstant er under opsyn. Ved ansættelsesforholdets ophør er der fraflytningspligt.

Repræsentanten har oplyst, at oplysningen i ansættelseskontrakten om, at klageren skulle oppebære en årsløn på 96.000 kr. beror på en misforståelse. Beløbet er et nettobeløb. Det er senere ved et tillæg til kontrakten ændret til 168.000 kr.

 

Klageren har i 2002 oppebåret A-indkomst fra selskabet på 279.929 kr. Klagerens hustru har oppebåret 174.605 kr., i alt 454.534 kr. Den samlede lønsum i selskabet har i 2002 været på 659.511 kr.

 

Spiritusbevillingen er givet til klageren.

 

Skatteankenævnets afgørelse

 

Efter ligningslovens § 16, stk. 1, skal der ske beskatning af værdi af fri bolig jf. skattestyrelseslovens § 4, når godet modtages som led i et ansættelsesforhold.

 

Efter ligningslovens § 16, stk. 3, skal beskatning ske med markedslejen med eventuelle nedslag efter stk. 7 og 8. Markedslejen efter de skematiske retningslinier, der er fastsat i Told- og Skattestyrelsens cirkulære 2000-41.

 

Hvis der er tale om en bolig, der er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvor den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, skal værdien ikke ansættes efter ovenstående retningslinier. I stedet fastsættes værdien efter ligningslovens § 16, stk. 9.

 

Klageren er ud fra en samlet vurdering anset for omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9. Der er lagt vægt på, at klageren og hans ægtefælle oppebærer en væsentlig andel af selskabets A-indkomst og at personen med titel af direktør driver egen virksomhed, endvidere at anpartshaverne, ikke hæver udbytte i selskabet. Det er ankenævnets opfattelse, at klageren må anses for at være ”anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform”.

 

Der skal ske beskatning af værdi af fri bolig efter ligningslovens § 16, stk. 9, med i alt 6 % af ejerboligværdien den 1. oktober 2000.

 

Klagerens påstand og argumenter

 

Repræsentanten har fremsat påstand om, at værdien af klagerens fri bolig skal fastsættes efter Ligningsrådets satser med fradrag af 30 % af bopæls- og fraflytningspligt.

 

Subsidiært har repræsentanten fremsat påstand om, at ejerboligværdien skal ansættes ud fra at lejligheden, der er til rådighed alene udgør 62 kvm., hvor myndighederne har ansat værdien efter ligningslovens § 16, stk. 9 til 6 % af ejerboligværdien den 1. oktober 2000, hvor ejerboligværdien er opgjort i forhold til 166 kvm.

 

Skulle sagen mod forventning slutte med, at der gives medhold i princippet, henledes opmærksomheden på, at lejligheden kun omfatter ca. 50 % af det vurderede areal, hvorefter lejeværdien efter ligningslovens § 16, stk. 9 bør nedsættes tilsvarende til i alt 6.960 kr.

 

Værdien er ansat i forhold til ejerboligværdien, der opgør boligdelen til 166 kvm., men den lejlighed, som klageren og hans familie har til rådighed er på ca. 62 kvm. Det øvrige areal er indrettet til værelser, der bruges af personale.

 

Klageren er daglig leder af restauranten, hvilket ikke er det samme som leder af det selskab, der ejer restaurationen. Selskabet ledes af en administrerende direktør.

 

Den omstændighed, at klageren er den tidligere ejer af virksomheden og ejendommen og at han har beboet ejendommen siden 1995 kan ikke lægges til grund ved fastsættelse af værdi af fri bolig i 2001.

 

Selskabets ejere, der er bosat i Italien, må betegnes som passive investorer, idet de ikke selv har mulighed for at være aktive i det daglige arbejde. Årsagen til at anpartshaverne ikke har hævet udbytte i selskabet, er at de tilsyneladende har ønsket at konsolidere virksomheden.

 

For så vidt angår det rejse spørgsmål vedrørende mellemregningskontoen opstod den pågældende mellemregning i forbindelse med afregningen af salget af virksomheden. Der er tale om et almindeligt kreditorforhold, idet klageren indvilligede i, at vente med afregning af denne saldo til 2002.

 

Det fremgår af mellemregningskontoen, at A foretog private hævninger som selskabet ikke kunne overtage, da virksomheden blev overdraget til selskabet med tilbagevirkende kraft til den 1. juli 2001.

 

A blev ved med at hæve penge i virksomheden efter salget af virksomheden, fordi han mente han havde et tilgodehavende.

 

Skatteforvaltningen og Skatteankenævnets udtalelse

 

Skatteankenævnet har i forbindelse med klagen til Landsskatteretten vedrørende  mellemregningskontoen anført, at alene det forhold, at klageren har accepteret at vente med en del af betalingen må anses som usædvanligt i et almindelig lønmodtagerforhold. A skyldte ved udgangen af 2001 selskabet 69.846 kr., hvorfor der ikke kan være tale om, at klageren har ventet med at modtage en del af afregningen fra salget af virksomheden.

 

Ud fra formuleringen i ligningslovens § 16, stk. 9 udgør beregningsgrundlaget det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober året før (664.000 kr.) eller anskaffelsessummen opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3 med tillæg af efterfølgende forbedringsudgifter (652.736 kr. ifølge selskabets regnskab).

 

Der er ikke i loven hjemmel til at anvende et andet grundlag end ejerboligvurderingen, selv om denne muligvis er opgjort på et forkert grundlag. Subsidiært er der ikke grundlag for at bruge et mindre grundlag end arbejdsgiverens anskaffelsessum for ejerboligen på 652.738 kr.

 

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

 

Værdi af helt eller delvis fri bolig samt el og varme m.v. er skattepligtig. Dette fremgår af statsskattelovens § 4, litra b, 1. punktum.

 

Værdien af boligen ansættes til markedsværdien. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3.

 

Med hensyn til ansatte der er direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, gælder dog, at den skattepligtige værdi fastsættes i overensstemmelse med reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

 

Landsskatteretten er efter en konkret vurdering enig med skatteankenævnet i, at klageren må anses som omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9. Der er bl.a. lagt vægt på, at klageren har hævet penge i selskabet til dækning af private udgifter efter overdragelsen til selskabet.

 

Beregningsgrundlaget udgør det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober året før eller anskaffelsessummen opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3 med tillæg af efterfølgende forbedringsudgifter. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 9.

 

Der er ikke grundlag for at ændre den opgjorte værdi.