Klagen vedrører periodisering af fradrag for låneomkostninger på lån optaget i euro.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for kurstab på 16.093 kr.

Landsskatteretten godkender fradrag for en forholdsmæssig del af de afholdte låneomkostninger, da der er erlagt tre afdrag på lånet i indkomståret 2001. Den talmæssige opgørelse vil blive foretaget af den kommunale skattemyndighed.

Sagens oplysninger

Klageren har i 2001 hjemtaget et obligationsbaseret kontantlån i euro.

Klageren har for indkomståret 2001 foretaget fradrag for kurstab med i alt 16.093, jf. nedenfor:

Som det fremgår af opgørelsen af kurstabet, indgår låneomkostninger med i alt 16.522 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Ankenævnet har ikke godkendt fradrag for kurstab på 16.093 kr.

Den skattepligtige kan efter eget valg anvende lagerprincippet som følge af valutaændringer, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 2. Der er ikke fradrag for kursudsving på de underliggende obligationer, der knytter sig til gældsforholdet, jf. Skatteministeriets afgørelse af 29. januar 1999, TfS 1999.192.

De afholdte låneomkostninger er omfattet af kursgevinstlovens § 26, stk. 4 og dermed fradragsberettigede efter realisationsprincippet, hvorfor låneomkostningerne skal fordeles i takt med afvikling af lånet.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at retten godkender fradrag med 16.093 kr.

Realkreditlån betragtes efter kursgevinstlovens § 25, stk. 2, ikke som en børsnoteret gældspost. Fordringer og gæld i udenlandsk valuta er derfor omfattet af lovens regler om, at lagerprincippet kan vælges af skatteyder. Dette fremgår tillige af skattedepartementets meddelelse refereret i TfS 1999.192. Heraf fremgår, at lagerprincippet kan anvendes på alt andet end den årlige kursregulering som følge af børskursudsving på børsnoteret gæld. Ellers ville man komme i den bagvendte situation, at et almindeligt udlandslån skulle behandles anderledes end et realkreditlån, hvor børskursen ikke bevæger sig. Det er naturligvis ikke departementets hensigt med skrivelsen. Hensigten er at undgå, at børskursudsving på de underliggende obligationer påvirker den skattepligtige indkomst efter lagerprincippet.

Omkostningerne skal indregnes på samme måde som vedrørende alle andre udlandslån, der behandles efter lagerprincippet. Det fremgår også af ligningsvejledningen, afsnit A.D. 2.13.3 og afsnit 2.13, som er fortolkningsbidrag til kursgevinstlovens § 26, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til Skatteministerens svar på en række spørgsmål fra Folketingets Skatte- og Afgiftsudvalg. Især spørgsmål 106 om lagerprincippet, men også spørgsmål 94, 101, 102, 103 og 107 giver et godt overblik over ministerens fortolkning. Endeligt henvises til TSS-cirkulære 2003.26 og afgørelse af Told- og Skattestyrelsen af 24. februar 2004, j.nr. 99/03-4751-00424, der vedrører emnet, selvom de primært drejer sig om pari-pari lån.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af kursgevinstlovens § 25, stk. 1, 2 og 5, fremgår det, hvordan gevinst og tab på fordringer og gæld skal opgøres.

Kursgevinstlovens § 25, stk. 1, 2 og 5, har følgende ordlyd:

”§ 25. Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-5, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37.

Stk. 2. Den skattepligtige kan ved opgørelsen af gevinst og tab på børsnoterede obligationer samt gevinst og tab på ikke-børsnoterede fordringer og gæld, som følger af valutakursændringer, vælge at anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, i stedet for realisationsprincippet. Valget træffes samlet for henholdsvis børsnoterede obligationer (fordringer) og børsnoteret obligationsgæld i danske kroner og fordringer og gæld i fremmed valuta. Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmetode kun ændres efter tilladelse fra skatteministeren.

Stk. 5. Skatteministeren kan tillade, at en anden opgørelsesmåde anvendes, jf. dog stk. 4. Er en sådan tilladelse givet, kan den herved godkendte opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra skatteministeren.”

Kursgevinstlovens § 33, stk. 1, 1. pkt., har følgende ordlyd:

”§ 33. Gevinst eller tab på en kontrakt opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet).”

Klageren har ved opgørelsen af kurstabet på euro-lånet anvendt lagerprincippet i henhold til § 25, stk. 2. Der er således ikke indhentet en generel tilladelse til at anvende lagerprincippet, jf. § 25, stk. 5.

Kursgevinstlovens § 25, stk. 2, giver efter rettens opfattelse alene klageren adgang til at anvende lagerprincippet for gevinst og tab på ikke-børsnoteret gæld udløst af valutakursændringer. Heraf følger, at realisationsprincippet skal anvendes på gevinster og tab udløst af andre forhold.

Lagerprincippet er dermed alene anvendt ved opgørelsen af gevinster og tab som følger af valutakursændringer, og dette kan ikke efter rettens opfattelse begrunde en fravigelse af udgangspunktet om, at låneomkostninger skal fradrages i takt med lånets afvikling (realisationsprincippet).

De afholdte omkostninger ved låneoptagelsen skal herefter fradrages i takt med indfrielsen af lånet, således at låneomkostningerne fordeles forholdsmæssigt på de betalte afdrag, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 4, 2. pkt. Da der i indkomståret 2001 er erlagt afdrag på lånet, kan der godkendes fradrag i et vist omfang. Den talmæssige opgørelse vil blive foretaget af den kommunale skattemyndighed.