Offentliggjort i redigeret form

Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Fonden, som er struktureret som en fransk FPCI, kan anses som en skattemæssig transparant enhed efter dansk skatteret?

Svar:

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

H1 ("Fonden") er en fransk private equity fond etableret som en "Fonds Professionnel de Capital Investissement" ("FPCI"). Fonden ønsker klarhed over den danske skattemæssige kvalifikation af Fonden for at give danske investorer klarhed over de skatteretlige følger ved at investere i Fonden. I det følgende redegøres nærmere for Fondens karakteristika.

Fonden

Fonden er skattemæssigt transparent efter fransk ret.

Fonden er etableret i den juridiske form FPCI og er reguleret af artikel 214-159 et seq. i den franske monetære og finansielle regulering (engelsk: French Monetary and Financial Code) samt artikel 423-37 et seq. i den franske regulering af det finansielle marked (engelsk: AMF general regulations).

Fondens formål er at investere i værdipapirer, herunder i særdeleshed i unoterede selskaber beliggende i Europa og Nordamerika.

Fonden har alene professionelle investorer som defineret under Direktiv 2014/65/EU.

Det følger af Fondens vedtægter, at Fonden ikke er en juridisk person, men i stedet er et sameje af finansielle instrumenter og depositum.

At Fonden ikke er en juridisk person betyder, at Fonden ikke har selvstændig evne til at handle (retsevne). Fondens eksterne administrationsselskab, H2 ("Forvalteren"), handler derfor i alle Fondens henseende på vegne af Fonden. Forvalteren har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde efter FAIF-direktivet (direktiv 2011/61/EU). Se også pkt. 14 i Fondens vedtægter. FPCI’et har således ikke nogen interne ledelsesorganer, men har alene Forvalteren som eksternt ledelsesorgan.

Fonden kan i princippet være part i en retssag (partsevne) og påtage sig rettigheder og forpligtelser (retssubjektivitet), men Fonden vil altid agere via Forvalteren. Dermed har Fonden ikke selvstændig partsevne eller retssubjektivitet. For eksempel kan FPCI’et sagsøge eller blive sagsøgt, modtage erstatning eller udstede garantier i forbindelse med et salg af dets aktiver. I alle disse tilfælde er det dog Forvalteren, der handler på vegne af FPCI’et.

Fonden udsteder ikke aktier til deltagerne, men udsteder ejerandele i form af såkaldte "units", hvorved deltagerne opnår et forholdsmæssigt medejerskab. Fondens units er konkret opdelt i en A-klasse (forbeholdt deltagerne) og en B-klasse (forbeholdt Forvalteren og dennes ansatte). Fonden er i princippet den juridiske ejer af de underliggende aktiver og står derfor fx angivet i ejerbøgerne i de underliggende porteføljeselskaber. Som nævnt har deltagerne ved erhvervelse af units medejerskab til en forholdsmæssig andel af Fondens aktiver svarende til deres forholdsmæssige andel af den investeret kapital i den relevante klasse af units. Dette fremgår af Fondens vedtægter:

Fonden har ikke krav om nominel selskabskapital. Det er dog konkret efter pkt. 5 i Fondens vedtægter en forudsætning for stiftelse af Fonden, at der er kaldt mindst XXX EUR på Fondens stiftelsestidspunkt. Fondens units har en nominel værdi på EUR XXX per unit, og prisen for både A og B units er sat til EUR XXX, jf. pkt. 6.3 i Fondens vedtægter. 

Fondens deltagere har ikke indflydelse på Forvalterens beslutninger om Fondens investeringer eller øvrige forvaltning af Fonden. Nogle af Fondens deltagere kan tage del i en rådgivende komite (Advisory Board). Den rådgivende bestyrelse er dog ikke involveret i Forvalterens beslutninger om Fondens investeringer eller øvrige forvaltning af Fonden, men har bl.a. til formål at håndtere potentielle interessekonflikter, overtrædelse af investeringsstrategi m.v.

Ovenstående karakteristika ses ofte i danske kapitalfonde, der er struktureret som K/Ser.

Der afholdes ikke generalforsamling for deltagerne i Fonden.

Deltagerne har stemmerettigheder som påkrævet efter vedtægterne, fx ved vedtægtsændringer eller bestemte handlinger eller afvigelser efter vedtægtsændringerne.

Fondens deltagere har begrænset hæftelse for Fondens forpligtelser, dvs. deltagerne hæfter alene for deres indskudte kapital, jf. pkt. 3.3. i Fondens vedtægter.

Forvalteren beslutter skønsmæssigt udlodningen af nettoindtægten til Fondens deltagere og i overensstemmelse med Fondens vedtægter. Nettoindtægten udloddes løbende.

Det fremgår af Fondens vedtægter, at Fondens indkomst fordeles efter en såkaldt vandfaldsmodel. Når deltagerne har fået tilbagebetalt deres investeret kapital og derudover har oppebåret en forrentning af deres kapital svarende til 120% af den investerede kapital, oppebærer Forvalteren såkaldt carried interest (succeshonorar) svarende til en skævdeling af Fondens afkast på 20% til Forvalteren og 80% til deltagerne.

Ved likvidation fordeles et eventuelt likvidationsprovenue efter vandfaldsmekanismen, som beskrevet ovenfor.

Deltagerne kan som udgangspunkt ikke overdrage deres units til andre, medmindre der opnås samtykke fra Forvalteren. Deltagerne kan i nærmere bestemte tilfælde overdrage deres ejerandele til koncernforbundne enheder uden samtykke fra Forvalteren (almindelig affiliate bestemmelse).

Fonden har en forudbestemt levetid på 10 år med mulighed for forlængelse med op til 2 år. Se hertil pkt. 4 i Fondens vedtægter.

Fonden har ifølge vedtægternes pkt. 7.1 en 1-årig periode (med begrænset mulighed for forlængelse) til at få tilsagn fra deltagerne om at investere i Fonden. Efter periodens udløb kan medlemskredsen ikke udvides yderligere.

Antagelser:

Skattestyrelsen kan lægge til grund, at Fondens vedtægter kommer til at få det samme materielle indhold som Fondens udkast til vedtægter dateret februar 2021.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er vores opfattelse, at spørgsmålet skal besvares bekræftende, således at Fonden skal anses som transparent i dansk skattemæssig henseende.

Lovbestemmelsen om den skattemæssige kvalifikation af udenlandske enheder skal findes i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, som har følgende ordlyd:

"Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

…

2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital"

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2021-2 afsnit C.D.1.1.3 (Andre selskaber), at en enhed alene kan anses for at være et selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, såfremt enheden er en selvstændig juridisk enhed:

"Bestemmelsen [selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2] omfatter de her i landet hjemmehørende selskaber, der ikke er indregistrerede som aktie- eller anpartsselskaber, såfremt disse selskaber ellers anses som en selvstændig juridisk enhed, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital i selskabet. Disse selskaber anses for i et vist omfang at ligne aktieselskaber, hvorfor reglen om skattepligten også følger tæt op ad reglerne for aktie- og anpartsselskaber." (Spørgers understregning)

Udgangspunktet er herefter, at når en enhed ikke civilretligt kan anses for en juridisk enhed, så er enheden ikke et selvstændigt skattesubjekt efter dansk ret, men i stedet skattemæssig transparent.

Samme sted i Den juridiske vejledning fremgår, at der ses på en række øvrige momenter ved vurderingen af, om en enhed er skattemæssigt transparent eller et selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 2. Disse omhandler bl.a.:

"Om der foreligger et selskab, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende.

(…)

Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

• ingen af deltagerne hæfter personligt
• fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
• det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
• selvstændige vedtægter
• særskilt regnskab
• særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
• mulighed for udvidelse af medlemskredsen
• bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning
• indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital).

Følgende kan tale imod, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

• fordeling af både overskud og af likvidationsprovenu foretages på grundlag af omsætningen (kooperativ virksomhed)
• èn eller flere hæfter personligt
• ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet
• overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål."

Som nævnt ovenfor - og som også angivet i Skattestyrelsens begrundelse i SKM2021.306.SR - følger den skatteretlige kvalifikation af en enhed som udgangspunkt den civilretlige kvalifikation. Dvs. at hvis en enhed er organiseret i civilretlig selskabsform som en juridisk person med handleevne, retsevne og partsevne, vil den i udgangspunktet også anses for et selvstændigt skattesubjekt efter en dansk skatteretlig vurdering.

Da Fonden efter fransk civilret ikke anses for at være en juridisk person, er et naturligt udgangspunkt, at Fonden skal anses for at være transparent efter dansk skatteret. Det forhold, at Forvalteren på vegne af Fonden efter omstændighederne kan være part i en retssag eller indgå i nærmere bestemte retshandler bør ikke ændre herved, da Fonden ikke har (selvstændig) handleevne, retsevne eller partsevne, men altid agerer via Forvalteren.

Der synes at være blevet etableret en administrativ praksis, hvor Skattestyrelsen afviger fra ovenstående udgangspunkt om, at den skatteretlige kvalifikation af en enhed følger den civilretlige kvalifikation i de tilfælde, hvor enheden er en dansk værdipapirfond eller en udenlandsk enhed, der organisatorisk svarer til en dansk værdipapirfond. Det er vores vurdering, at denne administrative praksis ikke finder anvendelse for Fonden, da Fonden ikke organisatorisk svarer til en dansk værdipapirfond. Vi henviser til vores vurdering nedenfor.

Såfremt der - på trods af Fondens manglende juridiske personlighed - foretages en konkret vurdering af Fondens skattemæssige kvalifikation efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, er det vores vurdering, at Fondens organisatoriske forhold i sig selv medfører, at Fonden skal anses for at være transparent efter dansk skatteret. Dette skyldes følgende forhold:

• Overskuddet fordeles ikke efter kapitalindskuddet, men i stedet efter en forudbestemt vandfaldsmekanisme (skævdeling). Der sker således ikke fordeling af overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, som påkrævet efter ordlyden i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Om betydningen af forholdsmæssig ret til overskud, se da også afgørelserne om de tyske investeringsfonde samt øvrig praksis, som beskrevet nedenfor

• Fondens deltagere har efter fransk ret et forholdsmæssigt medejerskab til Fondens underliggende aktiver. Om betydningen af medejerskabet se bl.a. afgørelser om irske CCFer samt tyske investeringsfonde, som beskrevet nedenfor
  
  
• Overskud udloddes løbende. Om betydning af løbende udlodninger, se SKM2017.184.SR som beskrevet nedenfor
  
  
• Der udstedes ikke aktier eller lignende certifikater
  
  
• Deltagernes ejerandele er ikke omsættelige, da en overdragelse kræver samtykke fra Forvalteren. Om betydningen heraf se bl.a. SKM.2020.279.SR, som beskrevet nedenfor
  
  
• Fonden afholder ikke generalforsamling. Om betydningen heraf se bl.a. SKM2018.515.SR, som beskrevet nedenfor

• Ejerkredsen kan ikke udvides efter perioden, hvor der indledningsvis rejses kapital, er ophørt

• Fonden har en forudbestemt levetid på 10 år med mulighed for forlængelse med op til 2 år

• Fonden er skattemæssigt transparent efter fransk skatteret

Baseret på ovenstående er det vores vurdering, at Fonden skal anses for skattemæssigt transparent efter dansk ret.

Særlig om praksis om værdipapirfonde

I forlængelse af SKM2016.6.SR offentliggjorde Skattestyrelsen en praksisændring i styresignal SKM2016.98.SKAT om, at danske værdipapirfonde eller enheder, der organisatorisk svarer til en dansk værdipapirfond, ikke længere var skattemæssigt transparente, men i stedet skulle anses for at være selvstændige skattesubjekter efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Dette er på trods af, at danske værdipapirfonde efter den civilretlige lovgivning ikke kan anses for selvstændige juridiske personer (men som dog anses for selvstændige økonomiske enheder), jf. også investeringsforeningslovens § 8, stk. 1, 2. pkt.

Det fremgår af styresignalet, som nu er indarbejdet i Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.D.1.1.10.12 (Værdipapirfonde), at Skattestyrelsen ved deres (om)klassificering af danske værdipapirfonde har lagt vægt på følgende:

" … at ingen af investorerne hæfter personligt, at fordeling af overskud sker i forhold til den af investorerne indskudte kapital, at værdipapirfonden har selvstændige vedtægter (fondsbestemmelser), at der foreligger særskilte regnskaber, at der er mulighed for udvidelse af kredsen af investorer, at det er bestemt, hvad der sker med formuen ved den enkelte investors udtræden/opløsning, og at der foreligger indskudskapital, idet investorernes indskud svarer til den pågældendes andel af formuen."

Det synes at kunne udledes af efterfølgende praksis, at der stilles meget strenge organisatoriske krav til, hvornår en udenlandsk enhed kan anses for at være omfattet af praksisændringen om værdipapirfonde. I SKM2016.248.SR fandt Skatterådet, at en russisk investeringsfond skulle anses for en skattetransparent enhed, og der anføres følgende i begrundelsen om sammenligneligheden med en dansk værdipapirfond:

"Det er SKATs opfattelse, at der skal være tale om en enhed, der organisatorisk fuldt ud svarer til en værdipapirfond, for at enheden er omfattet af den praksis, der er beskrevet i SKM2016.98.SKAT." (vores understregning)

Herudover blev der lagt vægt på, at alle væsentlige økonomiske transaktioner krævede godkendelse fra en investeringskomité, som bestod af investorerne (som også gengivet i SKM2021.73.SR).

Det forhold, at der stilles meget strenge organisatoriske krav til, hvornår en udenlandsk enhed kan anses for at være omfattet af praksisændringen om værdipapirfonde, er også understreget af en række efterfølgende afgørelser.

Luxembourgsk FCP

Et luxembourgsk FCP er skattemæssigt transparent fra et luxembourgsk skatteperspektiv.

Efter dansk ret er et luxembourgsk FCP også skattemæssigt transparent. Dette blev første gang fastslået i SKM2012.61.SR, hvor Skatterådet bl.a. lagde vægt på, at formuen ejes af investorerne, men dispositionsretten lå hos investeringsforvaltningsselskabet.

Efter praksisændringen om værdipapirfonde i SKM2016.98.SKAT fandtes der behov for at anmode om bindende svar på, at et FCP fortsat skulle anses for en skattemæssig transparent enhed efter dansk ret. Dette blev bekræftet i SKM2017.184.SR, hvor Skatterådet fandt, at en Luxembourgs FCP blev anset for at være skattemæssig transparent efter dansk ret på trods af, at enheden havde flere fællestræk med en dansk værdipapirfond, fx at investorerne alene hæftede med deres indskud:

"Nærværende sag omhandler en luxembourgsk FCP SIV, der har en række karakteristika svarende til en dansk værdipapirfond og den tyske AIF i SKM2015.808.SR. Det er dog SKATs opfattelse, at fordi nettoindtægten udloddes løbende, og der er tillagt eneinvestor betydelig medindflydelse gennem den oprettede investeringskomité, kan FCP’en ikke anses for direkte omfattet af den praksisændring, der er omtalt i SKM2016.98. Det er herefter SKATs opfattelse, at den pågældende enhed efter dansk skatteret må anses for skattemæssigt transparent." (vores understregning)

Enheden kunne således ikke sammenlignes med en dansk værdipapirfond, fordi nettoindtægten blev udloddet løbende og investor havde medindflydelse.

Dette er med til at understøtte, at Fonden ikke skal anses for at være omfattet af den særlige praksis for værdipapirfonde, da Fondens nettoindtægter udloddes løbende.

Irske CCFer

Irske CCFer er som udgangspunkt skattemæssigt transparente efter irsk skatteret.

I SKM2017.183.SR, SKM2017.723.SR og SKM2018.515.SR, som alle angik klassificeringen af irske Common Contractual Funds (CCF), fandt Skatterådet - svarende til den irske klassifikation - at CCFerne skulle anses for at være skattemæssigt transparente efter dansk skatteret. Skatterådet fandt, at de irske CCFer ikke kunne sammenlignes med en dansk værdipapirfond, selv om CCFer ikke har selvstændige ledelsesorganer, men forvaltes af et eksternt administrationsselskab, og selv om ingen deltagere i CCFerne hæfter personligt.

Fælles for alle afgørelserne blev der bl.a. lagt vægt på, at investorerne var medejere af CCFernes underliggende aktiver.

I SKM2018.515.SR blev der bl.a. også lagt vægt på, at CCFen ikke havde ledelsesorganer, og at der ikke blev afholdt generalforsamling.

I den seneste afgørelse om irske CCFer, SKM2021.306.SR, blev der med henvisning til SKM2017.723 tilsvarende anført, at investorernes forholdsmæssige ejerskab af de underliggende aktiver medfører, at en enhed ikke kan sammenlignes med en dansk værdipapirfond.

Dette er med til at understøttet, at Fonden ikke skal anses for at være omfattet af den særlige praksis for værdipapirfonde, da deltagerne anses for at have et forholdsmæssigt medejerskab til Fondens aktiver. Herudover har Fonden heller ikke selvstændige ledelsesorganer, og der afholdes ikke generalforsamling.

Tyske investeringsfonde

Skatterådet har i SKM2019.191.SR, SKM2019.538.SR og SKM2021.73.SR fundet, at en række tyske investeringsfonde skulle anses for selvstændige skattesubjekter efter dansk ret, fordi de var sammenlignelige med danske værdipapirfonde.

Dette harmoniserer også med den tyske klassifikation af de tyske investeringsfonde som selvstændige skattesubjekter efter tysk skatteret.

I afgørelserne blev der bl.a. lagt særligt vægt på, at fordeling af overskud sker i forhold til den af investorerne indskudte kapital, samt at investorerne ikke erhverver nogen ret til de underliggende aktiver.

Dette er med til at understøtte, at Fonden ikke skal anses for at være omfattet af den særlige praksis for værdipapirfonde, da Fonden - i modsætning til de tyske investeringsfonde - skævdeler afkast efter den nævnte vandfaldsmodel, og deltagerne opnår et forholdsmæssigt medejerskab til Fondens underliggende aktiver.

Øvrig praksis

I SKM2020.279.SR bekræftede Skatterådet, at en ikke-europæisk investeringsfond skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt efter dansk ret, da den var sammenlignelig med en dansk værdipapirfond. I SKM2020.222.SR fandt Skatterådet tilsvarende, at en irsk ICAV skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt efter dansk ret med henvisning til praksis om danske værdipapirfonde.

Den danske klassificering af de to enheder flugter med den skattemæssige klassificering af enhederne efter de regler, der gælder i de lande, hvor enhederne er hjemmehørende. Den ikke-europæiske investeringsfond ansås for et være et selvstændigt skattesubjekt efter lokal ret (dog fritaget fra skat, men underlagt indeholdelsespligt m.v.) ligesom en irsk ICAV normalt er et selvstændigt skattesubjekt efter irsk skatteret.

Ligesom afgørelser for de tyske investeringsfonde blev der bl.a. lagt særligt vægt på, at investorerne ikke erhverver noget ejerskab til de underliggende aktiver.

I SKM2020.279.SR lægges der - også ligesom i afgørelserne om de tyske investeringsfonde - vægt på at fordeling af overskud sker i forhold til den af investorerne indskudte kapital. Disse forhold gør sig som nævnt under argumentation under de tyske investeringsfonde ikke gældende for Fonden, hvilket understøtter, at Fonden ikke er omfattet af praksis om de danske værdipapirfonde.

Herudover blev der i SKM2020.279.SR også henvist til at investorernes investeringsbeviser var omsættelige. Dette er et yderligere argument for, at Fonden ikke skal være omfattet af praksis om danske værdipapirfonde, da Fondens deltagere ikke kan omsætte deres ejerandele, medmindre der opnås samtykke fra Forvalteren.

Sammenfatning for praksis om danske værdipapirfonde

Baseret på ovenstående er det vores vurdering, at Fonden ikke skal anses for omfattet af praksis om kvalificeringen af danske værdipapirfonde, da Fonden ikke organisatorisk er sammenlignelig med en dansk værdipapirfond.

Dette skyldes i særdeleshed, at (i) Fondens deltagere opnår et forholdsmæssigt medejerskab til Fondens underliggende aktiver, (ii) overskuddet fordeles ikke efter forholdsmæssigt kapitalindskud, men skævdeles efter den beskrevne vandfaldsmekanisme, (iii) overskud udloddes løbende, og (iv) investorernes ejerandele er ikke omsættelige, da overdragelser kræver samtykke fra Forvalteren.

Konklusion

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at Fonden skal anses for at være skattemæssigt transparent efter dansk ret. Spørgsmålet skal derfor besvares bekræftende.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Fonden, som er struktureret som en fransk FPCI, kan anses som en skattemæssig transparant enhed efter dansk skatteret.

Begrundelse

Efter dansk skatteret anses udenlandske enheder, der organisatorisk svarer til enheder omfattet af selskabsskattelovens § 1, for at være selvstændige skattesubjekter med skatteretsevne. Kvalificeres den udenlandske enhed derimod som en skattemæssigt transparent enhed efter en dansk skatteretlig vurdering, anses investorer, der selv har skatteretsevne i øvrigt, for direkte at eje en forholdsmæssig andel af de underliggende aktiver i den udenlandske enhed.

I udgangspunktet følger den skatteretlige kvalifikation af en enhed den civilretlige kvalifikation. Dvs. at hvis en enhed er organiseret i civilretlig selskabsform som en juridisk person med handleevne, retsevne og partsevne, vil den i udgangspunktet også anses for et selvstændigt skattesubjekt efter en dansk skatteretlig vurdering.

For så vidt angår værdipapirfonde er Skattestyrelsen af den opfattelse, at en dansk værdipapirfond i udgangspunktet skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, jf. Skatterådets afgørelse den 15. december 2015, SKM2016.6.SR. Den pågældende Skatterådsafgørelse er udtryk for en praksisændring, se Den juridiske vejledning afsnit C.D.1.1.10.12.

For at være omfattet af den nævnte praksisændring skal der vare tale om en enhed, der organisatorisk svarer til en dansk værdipapirfond. Er der derimod tale om en enhed, der har lighedspunkter med en dansk værdipapirfond, men hvor den fremgår af aftalegrundlaget, at investorerne ejer en forholdsmæssig andel af de underliggende aktiver, har Skatterådet i flere afgørelser fundet, at disse enheder ikke falder ind under Skatterådets praksis vedrørende værdipapirfonde, da de ikke organisatorisk svarer fuldt ud til en værdipapirfond, se herunder SKM2017.723.SR, der omhandler en irsk investeringsfond med sub-fonde, der blev anset for skattemæssigt transparente efter en dansk skatteretlig vurdering.

Nærværende sag omhandler en fransk FPCI. Den omhandlede fond har en række lighedspunkter med danske værdipapirfonde, der skattemæssigt anses for selvstændige enheder, og som er administreret af et management-selskab. Dog adskiller den omhandlede fond sig bl.a. fra danske værdipapirfonde, idet der er tale om en enhed, hvor overskuddet ikke fordeles efter kapitalindskuddet, men i stedet efter en forudbestemt fordelingsnøgle (vandfaldsmekanisme). Fondens deltagere har derudover ifølge vedtægterne et forholdsmæssigt medejerskab til de underliggende aktiver. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at praksis i relation til værdipapirfonde, jf. Den juridiske vejledning afsnit C.D.1.1.10.12, ikke kan udstrækkes til at omfatte en enhed som den foreliggende. Da enheden endvidere ikke har civilretlig handleevne, er Skattestyrelsen enig med repræsentanten i, at den pågældende enhed skal anses for at være transparent efter en dansk skatteretlig vurdering.

På baggrund heraf indstiller Skattestyrelsen, at spørgsmålet besvares bekræftende, således at den omhandlede franske investeringsenhed anses for at være en skattemæssigt transparent enhed efter dansk skatteret.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet: (...)

2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar (...)

Praksis

SKM2021.306.SR - irsk investeringsinstitut

Der blev spurgt, om A inklusiv dennes subfunds skulle anses for skattemæssigt transparente efter en dansk skatteretlig vurdering. Skatterådet bekræftede, at A og dennes sub funds skulle anses for skattemæssigt transparente.

SKM2021.73.SR

Skatterådet bekræftede på baggrund af en samlet bedømmelse, at den tyske ejendomsfond efter en dansk skatteretlig vurdering skulle kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt.

SKM2020.279.SR

Skatterådet bekræftede, at en ikke-europæisk investeringsfond skulle kvalificeres som en selvstændig enhed i relation til dansk skatteret.

SKM2020.222.SR

Skatterådet bekræftede, at et investeringsbevis i en irsk IVAC, som blev anset for en værdipapirfond, var omfattet af ABL § 19, og kunne indgå i virksomhedsordningen, uden at dette skulle anses for en hævning i hæverækkefølgen.

SKM2019.538.SR

Skatterådet bekræftede, at en tysk investeringsfond skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt efter en dansk skatteretlig vurdering.

SKM2019.191.SR

Skatterådet bekræftede, at tre tyske alternative investeringsfonde (AIF’er) skulle anses for selvstændige skattesubjekter efter en dansk skatteretlig vurdering.

SKM2018.515.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at en irsk fond skulle anses som skattemæssigt transparent i henhold til dansk skatteret. Spørgsmålet vedrørende sub-fundene blev afvist.

SKM2017.723.SR

Skatterådet bekræftede, at en irsk Common Cantractuel Fund (CCF) og dens subfunde efter dansk skatteret ansås for en transparent enhed.

SKM2017.184.SR - luxembourgsk FCP SIV

Skatterådet fandt, at en luxembourgsk FCP SIV skulle anses for skattemæssigt transparent. Den pågældende enhed, i hvilken nettoindtægten blev udloddet løbende, og der var tillagt eneinvestor betydelig medindflydelse gennem den oprettede investeringskomité, kunne ikke anses for direkte omfattet af den praksisændring for værdipapirfonde, der var omtalt i SKM2016.98.SKAT.

SKM2017.183.SR

Skatterådet fandt, at et irsk CCF, der var omfattet af UCITS-direktivet, skulle anses for skattemæssigt transparent efter danske skatteregler.

SKM2017.16.SR - luxembourgsk SICAV S.A

Et Luxembourg investeringsinstitut etableret som et SICAV S.A. kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret.

SKM2016.248.SR

Skatterådet fandt ikke, at en russisk investeringsfond skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt efter danske skatteregler med den virkning, at det danske moderselskab kunne oppebære skattefrie udbytter fra investeringsfonden i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Der blev herved særligt henset til, at den russiske investeringsfond ikke havde selvstændige ledelsesorganer eller organer, der fuldt ud kunne sidestilles hermed.

SKM2016.6.SR

Skatterådet fandt, at en svensk værdipapirfond skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, der svarer til en dansk enhed omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

SKM2015.808.SR

Skatterådet fandt, at en tysk investeringsfond (AIF), der igennem et K/S ejer ejendomme i Danmark, efter en samlet konkret vurdering skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, der er begrænset skattepligtig til Danmark, efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. 1, stk. 1.

SKM2012.61.SR

Skatterådet bekræftede, at et luxembourgsk FCP var transparent. Skatterådet bekræfter ligeledes, at et tysk CTA var transparent.

Den juridiske vejledning 2022-1, C.D.1.1.10.12 Værdipapirfonde

(…)

Ny praksis

Skattestyrelsen har ændret sin opfattelse af den skattemæssige behandling af værdipapirfonde, således at disse fremover i udgangspunktet skal anses for selvstændige skattesubjekter.

Værdipapirfonde er den danske betegnelse for institutter for kollektiv investering i værdipapirer, der benævnes investeringsfonde i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (herefter UCITS IV-direktivet).

Det følger af den civilretlige lovgivning, at UCITS etableret som værdipapirfonde ikke kan anses for selvstændige juridiske personer, jf. investeringsforeningslovens § 8, stk. 1, 2. pkt. Skattestyrelsen har som følge af den civilretlige kvalifikation af værdipapirfonde hidtil antaget, at værdipapirfonde tillige er skattemæssigt transparente enheder.

Der skal efter Skattestyrelsens opfattelse foretages en vurdering efter de almindelige praksisskabte kriterier for, hvornår der er tale om et selskab eller forening mv., der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, se Den juridiske vejledning, afsnit C.D.1.1.3. Listen er ikke udtømmende.

Skattestyrelsen finder på baggrund af en fornyet overvejelse, at denne vurdering medfører, at danske værdipapirfonde i udgangspunktet vil være selvstændige skattesubjekter, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2. Dette skyldes, at ingen af investorerne hæfter personligt, at fordeling af overskud sker i forhold til den af investorerne indskudte kapital, at værdipapirfonden har selvstændige vedtægter (fondsbestemmelser), at der foreligger særskilte regnskaber, at der er mulighed for udvidelse af kredsen af investorer, at det er bestemt, hvad der sker med formuen ved den enkelte investors udtræden/opløsning, og at der foreligger indskudskapital, idet investorernes indskud svarer til den pågældendes andel af formuen.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at en dansk værdipapirfond fremover skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, der kan anses for et investeringsselskab omfattet af ABL § 19, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 19. Skattestyrelsen bemærker, at værdipapirfonde også vil kunne vælge at blive omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter, jf. LL § 16 C og SEL § 1, stk. 1, nr. 5c.

I forbindelse med at værdipapirfonden skifter status fra transparent til et investeringsselskab omfattet af ABL § 19, skal investors andele i værdipapirfonden anses for afstået til handelsværdien, jf. ABL § 33, stk. 7, jf. stk. 1, på tidspunktet for virkningen af praksisændringen, se nedenfor. Der skal således ske en opgørelse af genvist og tab på investors andel af de underliggende aktiver, og der skal ansættes nye indgangsværdier på investors investeringsbeviser.

For så vidt angår udenlandske enheder bemærkes, at den skattemæssige kvalifikation af en enhed i henhold til dansk ret, skal afgøres efter dansk ret. I det omfang der er tale om en udenlandsk værdipapirfond, der organisatorisk svarer til en dansk værdipapirfond, vil der dermed være tale om en enhed, der er begrænset skattepligtig til Danmark af de indkomstarter, der er nævnt i SEL § 2.

Vælger værdipapirfonden beskatning efter reglerne for minimumsbeskattede investeringsinstitutter, jf. LL § 16 C og SEL § 1, stk. 1, nr. 5c, anses overgangen ikke for en afståelse, jf. ABL § 33, stk. 8.

Derudover vil der for danske investorer skulle ske beskatning efter reglerne i ABL § 19 af investeringer i en udenlandsk værdipapirfond, der er et selvstændigt skattesubjekt, jf. SKM2016.6.SR, medmindre der er tale om et minimumsbeskattet investeringsinstitut.

Endvidere er det Skattestyrelsens opfattelse, at værdipapirfonde, der er selvstændige skattesubjekter, som udgangspunkt vil få ledelsens sæde i Danmark, hvis de administreres af et dansk investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, jf. SEL § 1, stk. 6. Dette er en følge af, at en værdipapirfond ikke selv har ledelsesorganer, og at alle dispositioner derfor træffes af et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.

Praksisændringen vedrørende værdipapirfonde, der anses for selvstændige skattesubjekter, finder anvendelse fra datoen for Skatterådets afgørelse den 15. december 2015, SKM2016.6.SR. Dette gælder alene, såfremt der er tale om en ændring i begunstigende retning. I disse tilfælde anses overgang efter ABL § 33, stk. 7, for at være sket pr. 15. december 2015. Hvis der er tale om en ændring i bebyrdende retning, har ændringen virkning fra tidspunktet for offentliggørelsen af dette styresignal. I disse tilfælde anses overgang efter ABL § 33, stk. 7, for at være sket på datoen for offentliggørelse af styresignalet. Styresignalet blev offentliggjort den 24. februar 2016.

For så vidt angår udenlandsk registrerede værdipapirfonde, der fremover får ledelsens sæde i Danmark, som følge af at disse administreres af et dansk investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, får ændringen virkning fra tidspunktet for offentliggørelsen af styresignalet. Styresignalet blev offentliggjort den 24. februar 2016.

Bemærk

Skattestyrelsen finder, at det har afgørende betydning, at værdipapirfonde har et managementselskab, der agerer på vegne af alle investorer, og at der foreligger indskudskapital, idet investorernes indskud svarer til den pågældendes andel af formuen.

Den juridiske vejledning 2022-1 C.D.1.1.3 Andre selskaber

Hvad er en enhed?

Om der foreligger et selskab, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende.

Hvis bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst medfører, at det ene land skal acceptere, at det andet lands selvstændige skattesubjekter er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, er dette ikke i sig selv ensbetydende med, at enheden efter intern dansk ret skal betragtes som et selvstændigt skattesubjekt. Der er alene tale om, at enheden i henholdt til dobbeltoverenskomstens bestemmelser anses for at være en juridisk person omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Se SKM2019.538.SR og SKM2020.428.SR.

Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

• ingen af deltagerne hæfter personligt
• fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
• det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
• selvstændige vedtægter
• særskilt regnskab
• særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
• mulighed for udvidelse af medlemskredsen
• bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning
• indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital).

Følgende kan tale imod, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

• fordeling af både overskud og af likvidationsprovenu foretages på grundlag af omsætningen (kooperativ virksomhed)
• èn eller flere hæfter personligt
• ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet
• overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål.

Selv om et udenlandsk selskab primært er stiftet af skattemæssige årsager, udelukker det ikke, at selskabet efter dansk skatteret skal anses som et selvstændigt skattesubjekt. Se bl.a. TfS 1997, 506 H.

I SKM2007.308.HR frakendte Højesteret ikke et moderselskab i Gibraltar dets selvstændige skattesubjektivitet, men fandt derimod at moderselskabet, i relation til en udbyttebetaling, ikke var et selvstændigt skattesubjekt adskilt fra skatteyderens formue, og at skatteyderen følgelig var den reelle modtager af udbyttet.

Visse skattemæssige transparente enheder, der omkvalificeres efter SEL § 2 C, beskattes efter reglerne i SEL § 1, stk. 1, nr. 2.

Bestemmelsen vil desuden typisk alene finde anvendelse på

• udenlandske selskabstyper/sammenslutninger, der er hjemmehørende i Danmark efter SEL § 1, stk. 6, eller
• udenlandske selskabstyper/sammenslutninger omkvalificeret i henhold til SEL § 2 C.