Dato for udgivelse
05 nov 2021 16:43
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
08 okt 2021 15:23
SKM-nummer
SKM2021.575.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-37890/2020
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Udleje og bortforpagtning
Emneord
Skattepligtige indkomst, lejeindtægter, udleje, bevisbyrde, skattefri midler
Resumé

Sagen angik for det første opgørelsen af den skattepligtige indkomst hidrørende fra udleje af sagsøgerens ejendom i England. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde bevist, at han ikke var eneejer af ejendommen, og sagsøgeren var derfor skattepligtig af samtlige lejeindtægter hidrørende fra den.

Sagen angik videre beskatning af en række indsætninger på i alt 515.151 kr. på sagsøgerens bankkonto. Sagsøgeren gjorde gældende, at der var tale om et lån og fremlagde under sagen kontoudtog, hvor det af posteringsteksten fremgik, at pengene var indsat med teksten "loan", samt en udateret låneaftale. Retten fandt, at det under de foreliggende omstændigheder, hvor det store beløb blev indsat på bankkontoen over en meget kort periode, påhvilede sagsøgeren at bevise, at beløbet hidrørte fra allerede beskattede eller skattefrie midler. Denne bevisbyrde havde sagsøgeren ikke løftet, og han var derfor skattepligtig af indsætningerne på bankkontoen.

Skatteministeriet blev herefter frifundet

Reference(r)

Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2021-2, C.C.2.1.2.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatteretten jr.nr. 16-1498327

Byrettens dom blev indbragt for Østre Landsret, hvis dom er offentliggjort som SKM2024.269.ØLR

Appelliste

Parter

A
(V/advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet Departementet
(v/advokat Maja Højholt-Nielsen)

Afgørelse truffet af byretsdommer

J. Stausbøll

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 29. september 2020 og angår spørgsmålene om, hvorvidt der er grundlag for at beskatte A af det fulde overskud ved udlejning af en ejendom i England i 2010-2015 på 375.665 kr., samt om der er grundlag for at beskatte A af en række indsætninger på i alt 515.151 kr. på en dansk bankkonto i 2011.

A, har nedlagt påstand om, at hans skatteansættelse for 
indkomståret 2010 nedsættes med kr. 45.468, at skatteansættelsen for 
indkomståret 2011 nedsættes med kr. 573.413, at skatteansættelsen for 
indkomståret 2012 nedsættes med kr. 70.040, at skatteansættelsen for 
indkomståret 2013 nedsættes med kr. 63.598, at skatteansættelsen for 
indkomståret 2014 nedsættes med kr. 68.297, og at skatteansættelsen for 
indkomståret 2015 nedsættes med kr. 70.000.

Subsidiært er der nedlagt påstand om, at As skatteansættelser for indkomstårene 2010-2015 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens kendelse af 30. juni 2020 fremgår bl.a. følgende:

"…

Faktiske oplysninger

Klageren har i den pågældende periode ejet to selskabet- G1-virksomhed . registreret på Y1-land. og G2-virksomhed . registreret på Y2-land.

Yderligere løn - rette indkomstmodtager

Klageren har siden den 8. februar 2010 været registreret som indrejst til Danmark. Siden den 31. juli 2010 har klagerens ægtefælle og datter ligeledes været registreret som indrejst til Danmark. Klagerens husstand har bopæl i Y3-by. Det er til SKAT oplyst, at klageren forinden indrejse til Danmark var bosat i Y8-land efter at have været ud rejst fra England.

Baggrunden for tilflytningen til Danmark var, at klageren skulle udføre arbejde i Danmark for G3-virksomhed.
……

Indsætninger på konto

Der er fremlagt udskrifter fra klageren og hans ægtefælles bankkonto i F1-bank. Det fremgår heraf, at der var følgende indsætninger på bankkontoen i juli 2011:


Det er til SKAT oplyst, at indsætningerne den 18. juli 2011 vedrørte et lån, som klageren optog i G1-virksomhed i forbindelse med køb af klageren og hans ægtefælles bolig, Y4-adresse, i Danmark. Der blev ikke udarbejdet låneaftale og lånet blev ikke forrentet. Det er oplyst til SKAT, at lånet blev indfriet med midler fra en opsparingskonto i Y8-land, der sidenhen er blevet lukket. Der er ikke indsendt dokumentation for denne Y8-landske konto.

Lejeindtægt fra ejendom i England

Klageren og hans ægtefælle har modtaget lejebetalinger fra en ejendom i England på deres fælles bankkonto. Ejendommen har efter det oplyste været udlejet i 2010-2015 via en engelsk ejendomsmægler. Ejendommen er erhvervet i 2007 for cirka 136.000 GBP. SKAT har lagt til grund, at klageren ejede ejendommen alene, og at der var tale om 100 % erhvervsmæssig udlejning. Repræsentanten har anført, at klageren og hans ægtefælle ejede ejendommen i lige sameje. Der er fremlagt en oversigt over lejebetalingerne på klageren og hans ægtefælles bankkonto i F2-bank vedrørende ejendommen for 2011-2014. Det fremgår heraf, at klageren og hans ægtefælle modtog følgende lejebetalinger:


……

Sagsforløb

SKAT modtog den 14. januar 2013 Money Transfer-oplysninger vedrørende klageren og hans ægtefælles bankkonto i F1-bank. Oplysningerne blev senest revideret den 18. september 2014.

SKAT anmodede den 11. september 2015 klageren om materiale vedrørende indsætningerne. Den 9. oktober 2015 rykkede SKAT klageren for oplysningerne.

Den 3. november 2015 indkaldte SKAT klageren til et møde, men han mødte ikke op.

Der var i november 2015 og frem til ultimo august 2016 løbende korrespondance mellem SKAT, klagerens advokat og G4-A/S. SKAT modtog sidste gang materiale i sagen den 23. august 2016.

Den 31. august 2016 udsendte SKAT forslag til afgørelse.

Ved mail af 7. september 2016 anførte repræsentanten, at hun var uenig i forslaget og at SKAT skulle træffe en afgørelse med henblik på at påklage afgørelsen til Skatteankestyrelsen.

Den 13. september 2016 udsendte SKAT et fornyet forslag til afgørelse, idet SKAT havde foretaget en fejl i beregningen af ejendomsværdiskatten for sommerhuset i Y7-land.

SKAT udsendte afgørelsen den 29. september 2016.

SKATs afgørelse

…..

SKAT har i indkomståret 2011 forhøjet klagerens personlige indkomst 515.151 DKK for en række midler, der er anvendt til tilbagebetaling af et lån.

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med overskud fra udlejningsejendom i England med 90.962 DKK for indkomståret 2010, 93.845 DKK for indkomståret 2011, 140.081 DKK for indkomståret 2012, 127.197 DKK for indkomståret 2013, 136.595 DKK for indkomståret 2014 og 140.000 for indkomståret 2015.

….

2. Lån fra G1-virksomhed lndkomstår 2011

[ ... ]

På baggrund af de manglende kontoudskrifter og lånedokumenter, og manglende dokumentation for tilbagebetaling af lånene, anses de overførte beløb som skattepligtig personlig indkomst jf. statsskattelovens § 4 samt personskattelovens § 3.

Du har optaget lån i dit selskab G1-virksomhed i 2011. Lånet er ifølge dine oplysninger tilbagetalt med midler fra en konto i Y8-land. Kontoen har ikke været opgivet til SKAT, og du har ikke indsendt dokumentation for kontoen. Midlerne på kontoen anvendt til tilbagebetaling af lån, anses af SKAT for at være ubeskattede, da det ikke er dokumenteret, hvor midlerne på kontoen stammer fra, hvorfor du skal beskattes med et beløb svarende til indfrielsen af lånet

[ ... ]

3. Lejeindtægt, ejendom i England

[ ... ]
Overskud ved udlejning af ejendommen i England, skal opgøres og medregnes i din skattepligtige indkomst jf. statsskattelovens § 4 b.

Resultat af erhvervsmæssig udlejning anses for at være personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Der beregnes ikke ejendomsværdiskat af ejendommen, da SKAT forudsætter, at der er tale om 100 % erhvervsmæssig udlejning.

Resultat af udlejningen medregnes alene til din skattepligtige indkomst, da der ikke foreligger nærmere dokumentation for ejendommens ejerfordeling.

……...

Landsskatterettens afgørelse

Overskud ved udlejning af engelsk ejendom

Det følger af statsskatteloven § 4, stk. 1, litra b, at indkomst ved udleje af fast ejendom betragtes som skattepligtig indkomst.

Det findes ikke godtgjort, at klageren ikke ejede hele ejendommen. Der er herved lagt vægt på, at dette ikke er dokumenteret ved aftale, skøde eller på anden måde. At lejeindtægterne er indsat på ægtefællernes fælles bankkonto, kan ikke anses for tilstrækkelig dokumentation for, at ægtefællerne ejede ejendommen i lige sameje.

SKAT har på baggrund af kontoudskrifter og klagerens oplysninger opgjort resultatet ved udlejning af ejendommen til 90.962 DKK, 93.845 DKK, 140.081 DKK, 127.197 DKK, 136.595 DKK og 140.000 DKK i indkomstårene 2010-2015. SKATs opgørelse kan tiltrædes for indkomstårene 2012-2015.

Vedrørende opgørelsen for indkomstårene 2010 og 2011 bemærkes det, at SKAT har opgjort de samlede indsætninger til 10.684,32 GBP og 11.296,23 GBP. På baggrund af kontoudskrifterne kan de samlede indsætninger opgøres til 10.681,32 GBP og 13.936,23 GBP. Resultatet af overskud ved udlejning af den engelske ejendom nedsættes herfor med 3 GBP i indkomståret 2010, svarende til 26 DKK, mens resultatet skal forhøjes med 2.640 GBP i indkomståret 2011, svarende til 22.679 DKK.

SKATs afgørelse ændres herefter således, at klagerens personlige indkomst nedsættes med 26 DKK for indkomståret 2010, mens klagerens personlige indkomst forhøjes med 22.679 DKK i indkomståret 2011.

Indsætninger på konto

Det er foretaget indsætninger på klagerens og hans ægtefælles bankkonto i F1-bank. Ifølge overførselsteksten for indsætningerne skulle indsætningerne vedrøre et lån til klageren.

Der er ikke udarbejdet låneaftale og det er heller ikke på anden måde dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om lån. Det kan ikke alene på baggrund af overførselsteksten på bankkontoen anses for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der foreligger et lån.

Overførslerne på 515.151 DKK anses herefter at være tilgået klageren som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.
…"

Forklaringer

Der er ikke afgivet forklaringer under sagen.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…
SAGENS TEMA

Sagen vedrører helt grundlæggende, hvorvidt A skal beskattes af det fulde overskud ved udlejning af en ejendom beliggende i England. Afgørende for denne problemstilling er, hvorvidt ejendommen ejes i lige sameje af A og hans ægtefælle.

Videre vedrører sagen, hvorvidt indbetalinger overført til As og hans ægtefælles fælles konto ved tre overførsler på samlet kr. 515.151 udgør et lån eller skal beskattes som yderligere indkomst hos A i 2011. Afgørende for denne problemstilling er, hvorvidt gældsforholdet er dokumenteret og tilstrækkeligt sandsynliggjort.

HOVEDANBRINGENDER

Til støtte for den principale påstand gøres det helt overordnet gældende, at A ejer og kontinuerligt har ejet ejendommen Y5-adresse i Storbritannien i fællesskab med sin ægtefælle WT.

Det gøres videre helt overordnet gældende, at midlerne indbetalt på A og WTs fælles konto i Danmark ved tre betalinger i 2011 udgjorde et lån på samlet 65.000 GBP ydet af As selskab G1-virksomhed

Nærmere om huslejeindtægten ved udlejning af ejendommen i England

A og hans hustru WT købte i oktober 2007 ejendommen beliggende Y5-adresse, Storbritannien i lige sameje. Samejet på købstidspunktet er dokumenteret ved udskrift fra det engelske Land Registry fra september 2008 (bilag 3).

Ved fraflytning fra Storbritannien i november 2008 fastholdt A og WT fælles ejerskab af ejendommen.

Da det blev klart for ægtefællerne A og WT, at de efter opholdet i Y8-land ikke ville returnere til England, besluttede de at udleje ejendommen i England.

Udlejningen af ejendommen blev gennemført via det engelske mæglerfirma G5-virksomhed, jf. lejekontrakt med opstart i september 2009 (bilag 5) og serviceaftale mellem A og WT og G5-virksomhed (bilag 4).

Efterfølgende overtog ejendomsselskabet G6-virksomhed udlejningen af ejendommen. Selskabet udlejede ejendommen på samme vilkår, som fremgår af aftalen med G5-virksomhed. Lejekontrakt af den 22. september 2014 (bilag 6) med både A og WT som udlejere i fællesskab i september 2014 dokumenterer, at det fælles ejerskab er bibeholdt i perioden fra købet frem til 2014.

Det er endvidere dokumenteret, at A og hans hustru modtog afregninger fra udlejningsselskabet i 2014 for udlejning af ejendommen Y5-adresse i fællesskab (bilag 9). Det følger af fast retspraksis, og fremgår direkte af Den juridiske vejledning, afsnit C.H.3.2.2.2.2, at såfremt en ejendom ejet af flere parter i fællesskab udlejes, uden at nogle af parterne bebor ejendommen "… skal hver ejer beskattes af en forholdsmæssig andel af lejeindtægten".

Det gøres gældende, at det med den foreliggende dokumentation er fuldt ud godtgjort, at A og hans hustru WT i fællesskab købte ejendommen beliggende Y5-adresse, Storbritannien i oktober 2007 og fortsat var fælles ejere af ejendommen som minimum frem til og med 2014.

Ejerskabet er dokumenteret ved eksterne dokumenter i form af et dokument svarende til et dansk skøde fra det britiske Land Registry (bilag 3) samt ved efterfølgende administrationsaftale fra 2009 (bilag 4) og lejekontrakter for 2009 (bilag 5) og 2014 (bilag 6). Herudover er afregninger fra den løbende drift foretaget ved opgørelser fremsendt til ægtefællerne A og WT i fællesskab (bilag 9), ligesom indtægterne ved udlejningsejendommens drift er indgået på ægtefællernes fælles konto i den omhandlede periode.

Indtægterne ved udlejning af den britiske ejendom skal på denne baggrund fordeles ligeligt i forhold til ejerskabet mellem A og hans ægtefælle WT.

Fordelingen af indtægten ved den gennemførte udlejning medfører, at As skattepligtige indkomst skal nedsættes med henholdsvis kr. 45.468 i indkomståret 2010, kr. 58.262 i indkomståret 2011, kr. 70.040 i 2012, kr. 63.568 i 2013, kr. 68.297 i 2014 og kr. 70.000 i 2015.

Nærmere om lånet ydet af G1-virksomhed i 2011

I 2011 indsatte G1-virksomhed kr. 515.151 på As og ægtefællen WTs fælles konto i Danmark. Beløbet blev overført ved tre overførsler henholdsvis 6. juli 2011 med kr. 79.652,33 og den 18. juli 2011 med henholdsvis kr. 212.165,30 og kr. 223.335,00, jf. kontoudskrift af den 30. september 2011 (bilag 8).

Lånet blev ydet af det af A ejede selskab G1-virksomhed på grund af udfordringer med at få overført et beløb, ægtefællerne havde opsparet og indestående på konti i Y8-land. Lånet blev ydet midlertidigt med henblik på at sikre muligheden for køb af en ejendom i Danmark. Der foreligger låneaftale mellem WT og selskabet G1-virksomhed for beløbet på op til 65.000 GBP (bilag 7).

Lånet blev ydet ved en aftale med WT, idet en ejendom i Y8-land i hendes navn blev benyttet som sikkerhed for låneudbetalingen.

Efterfølgende blev midlerne på den Y8-landske konto frigivet, og midlerne blev benyttet til at nedbringe og tilbagebetale lånet hos G1-virksomhed

Det gøres gældende, at låneaftalen og de faktiske forhold i forbindelse med optagelse af lånet dokumenterer, at der var tale om en reel låneaftale mellem WT og G1-virksomhed

Låneaftalen er dateret den 5. juli 2011, og lånet blev ydet med henblik på, at A og ægtefællen WT kunne købe ejendommen Y4-adresse, der efterfølgende tjente som ægtefællernes bolig i forbindelse med As arbejde i Danmark.

Det fremgår af overførslerne, at der er tale om et lån, idet de enkelte overførsler er påført betalingsoplysningerne "Loan Payment Part". Overførslerne er foretaget fra G1-virksomhed til As og ægtefællens fælles konto.

I umiddelbar forlængelse af betalingernes modtagelse, blev disse indbetalt til F3-bank henholdsvis 15. juli 2011 og 19. juli 2011 med teksterne "BRF transfer 2" og "BRF deposit payment".

Der er en klar tidsmæssig sammenhæng mellem låneoverførslerne og ægtefællernes køb af en ejendom finansieret via F3-bank. Det fremgår af låneaftalen mellem WT og G1-virksomhed, at lån skulle tilbagebetales hurtigst muligt, idet aftalen blev indgået "With the understanding that on completion of the sale of this property and/or and once once any long-term savings becomes available, this monies will be used to pay any outstanding amount of this loan agreement."

Den indgåede låneaftale, omstændighederne i forbindelse med dennes indgåelse samt dispositionerne på ægtefællerne A og WTs fælles konto dokumenterer lånedispositionen, hvorfor de overførte beløb ikke skal kvalificeres som skattepligtig indkomst hos A i indkomståret 2011.

Nærmere om den subsidiære påstand

Den subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, hvor retten måtte finde, at ejendommen beliggende Y5-adresse, Storbritannien er ejet af både A og ægtefællen WT, men hvor retten ikke vil foretage fordelingen af overskuddet ved udlejningen. I et sådant tilfælde bør retten i overensstemmelse med praksis hjemvise sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

2. SAGENS TEMAER

Sagen angår for det første spørgsmålet om, hvorvidt A er skattepligtig af det fulde overskud hidrørende fra udlejning af ejendommen beliggende Y5-adresse, England. Dette beror på, om A må anses for at være eneste ejer af ejendommen.

Sagen angår for det andet spørgsmålet om, hvorvidt A er skattepligtig af tre beløb indsat på hans konto i perioden fra den 6. til den 18. juli 2011 på i alt 515.115,83 kr.

I forbindelse med sagens behandling for både Skattestyrelsen, Landsskatteretten og domstolene har A været ganske tilbageholdende med at fremlægge relevante oplysninger, der belyser de hændelsesforløb, der ligger til grund for sagen. De få oplysninger, der nu er fremkommet for byretten, er i øvrigt i flere tilfælde i modstrid med de oplysninger, som tidligere er meddelt.

3. ANBRINGENDER

3.1 Overskud ved udlejning af ejendom i England

Skatteministeriet gør gældende, at A er skattepligtig af det fulde overskud som opgjort af Landsskatteretten, jf. bilag 1, hidrørende fra udlejning af ejendommen beliggende Y5-adresse, England, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b.

Skatteministeriet gør således også gældende, at det må lægges til grund, at A i indkomstårene 2010-2015 var eneste ejer af ejendommen.

Under sagens behandling for Skattestyrelsen og Landsskatteretten fremlagde A ikke nogen dokumentation for ejerforholdene for ejendommen. As advokat oplyste dog, at det var A, som betalte de månedlige afdrag på lånet i ejendommen samt forsikringspræmien, jf. bilag C. Under sagens behandling for byretten har A nu fremlagt en række dokumenter, som A påberåber sig til støtte for, at han i indkomstårene 2010-2015 angiveligt ejede ejendommen i lige sameje med WT. Imidlertid udgør ingen af disse dokumenter en tilstrækkelig dokumentation for ejendommens ejerforhold.

Den fremlagte kopi af en udskrift fra Land Registry (bilag 3) angiver ikke ejerforholdene for de indkomstår, som nærværende sag vedrører, og derudover angiver den ikke ejerfordelingen mellem A og WT.

Hverken "Residential Letting and Management Service Agreement" (bilag 4) eller de to fremlagte lejeaftaler vedrørende ejendommen beliggende Y5-adresse, England (bilag 5-6), dokumenterer ejerforholdene for ejendommen, uanset at både A og WT er angivet i rubrikken "Full names of all owners or company" på "Residential Letting and Management Service Agreement" (bilag 4) og som "landlord" i bilag 5-6. Desuden er hverken "Residential Letting and Management Service Agreement" (bilag 4) eller lejekontrakten i bilag 5 dateret eller underskrevet.

Tilsvarende dokumenterer de fremlagte opgørelser fra udlejningsfirmaet G7-virksomhed (bilag 9) ikke, at A ikke var eneste ejer af ejendommen.

At lejeindtægterne er indsat på ægtefællernes fælles bankkonto kan heller ikke anses for tilstrækkelig dokumentation for, at ægtefællerne ejede ejendommen i lige samleje.

Som følge af den mangelfulde dokumentation for ejerforholdene opfordrede Skatteministeriet allerede i svarskriftet A til at indhente en officiel attest vedrørende ejerforholdene i indkomstårene 2010-2015 fra det engelske Land Registry med angivelse af ejerfordeling. Skatteministeriet gentog opfordringen i duplikken, men A har desuagtet ikke fremlagt en sådan officiel og autoritativ dokumentation for ejerforholdene; endda på trods af, at det fremgår af Land Registrys hjemmeside, at en sådan attest kan indhentes elektronisk for et mindre gebyr.

Skatteministeriet gør derfor gældende, at dette skal tillægges A processuel skadevirkning, således at det ved sagens pådømmelse må lægges til grund, at A i det engelske Land Registry var registreret som eneste ejer af ejendommen beliggende Y5-adresse, England, i indkomstårene 2010-2015, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2.

3.2 Indsætninger på konti 

Skatteministeriet gør gældende, at A er skattepligtig af 515.115,83 kr., som blev indsat på hans konto med kontonr. 3636271217 i F1-bank i perioden fra den 6. til den 18. juli 2011.

Udgangspunktet er, at al indkomst er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, og det påhviler skatteyderen at selvangive sin indkomst, jf. dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1.

Hvis det konstateres, at en skatteyder løbende har haft indsætninger på sin bankkonto af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indsætninger stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, jf. f.eks. UfR 2009.163 H, UfR 2010.415/2H og UfR 2011.1599 H. Skatteyderens forklaringer skal være bestyrket ved objektive kendsgerninger, jf. f.eks. UfR 2011.1599 H.

A har haft betydelige og usædvanlige indsætninger på sin bankkonto i løbet af en ganske kort periode fra den 6. juli til 18. juli 2011, jf. bilag 8. Der er tale om tre indsætninger på op til 223.334 kr. for en enkelt indsætning, og de samlede indsætninger udgør 515.151,83 kr.

Under disse omstændigheder påhviler det A at godtgøre og fremlægge fyldestgørende dokumentation for, at indsætningerne på hans konto i F1-bank ikke er skattepligtig indkomst, men hidrører fra allerede beskattede eller skattefrie midler.

A har gjort gældende, at indsætningerne på hans konto udgør et lån, som hans hustru skulle have indgået aftale om med selskabet G1-virksomhed, angiveligt for at kunne få "frigivet" et indestående på en Y8-landsk bankkonto.

Såfremt et lån skal anerkendes skattemæssigt, skal der bestå objektiv dokumentation for, at der er realitet bag lånet, jf. f.eks. UfR 2005.250 H og UfR 2009.2325 H.

A har ikke fremlagt fyldestgørende objektiv dokumentation for, at der skulle foreligge et sådant lån.

I forbindelse med Skattestyrelsens og siden Landsskatterettens behandling af hans skatteansættelse oplyste A, at der ikke forelå nogen låneaftale, jf. bilag A, side 15, pkt. 2.1, og bilag 1, side 39.

Nu er der imidlertid med stævningen fremlagt et dokument kaldet "Loan Agreement" (bilag 7). Den påståede låneaftale er dog ikke underskrevet.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at den nu fremlagte låneaftale under de foreliggende omstændigheder ikke kan tillægges nogen bevisværdi.

A har derudover - trods adskillige og gentagne anmodninger fra Skattestyrelsen, jf. bilag D-J - ikke fremlagt nogen anden form for dokumentation for, at der skulle bestå et lån.

For det første har A ikke fremlagt kontoudtog fra G1-virksomhed, og det er således udokumenteret, at nogen del af det påståede lån skulle være blevet betalt tilbage.

For det andet har A ikke fremlagt nogen form for dokumentation for eksistensen og indeståendet på den Y8-landske bankkonto.

For det tredje har A ikke fremlagt regnskaber fra G1-virksomhed, som kunne underbygge anbringendet om, at indsætningerne skulle udgøre et lån.

Slutteligt har A oplyst, at der ikke er blevet betalt renter af lånet, hvilket understreger, at indsætningerne ikke har været undergivet en reel tilbagebetalingsforpligtelse, jf. bilag F. A har således ikke godtgjort, at indsætningerne på hans bankkonto stammer fra skattefrie eller allerede beskattede midler, og indsætninger skal således anses som yderligere skattepligtig indkomst for A.

Det bemærkes afslutningsvist, at selv hvis det måtte lægges til grund, at der forelå et lån, og at WT som anført skulle have betalt lånet tilbage med indeståendet på den Y8-landske konto, gøres det gældende, at A ikke har dokumenteret, at indeståendet på den Y8-landske konto udgør allerede beskattede eller skattefri midler.

Det betyder, at A, uanset om lånekonstruktionen anerkendes, er skattepligtig af et beløb svarende til indfrielsen af lånet, hvilket svarer til beløbet, som Skattestyrelsen og Landsskatterettenhar forhøjet hans skattepligtige indkomst med.…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

    1. Overskud ved udlejning af engelsk ejendom

Det følger af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, at indkomst ved udleje af fast ejendom betragtes som skattepligtig indkomst. Retten lægger til grund, at der er enighed mellem parterne om, at sagen for så vidt angår A angår lejeindtægter fra den pågældende ejendom i England i indkomstårene 2010 - 2015 med et samlet beløb på 375.665 kr.

Den af A som bilag 3 fremlagte kopi af en udskrift fra Land Registry, udskrevet den 17. september 2008, angiver ikke ejerforholdene for de indkomstår, som nærværende sag vedrører, og derudover angiver udskriften ikke ejerfordelingen mellem A og WT. A blev i svarskriftet af Skatteministeriet opfordret til at indhente en officiel attest vedrørende ejerforholdene af ejendommen i de relevante indkomstår med angivelse af ejerfordelingen. Denne opfordring er ikke besvaret, og på baggrund af den foreliggende udskrift fra Land Registry udskrevet den 17. september 2008, betalingsoplysningerne fra G7-virksomhed fremlagt som bilag 9, den som bilag 4 fremlagte udaterede og underskrevne management aftale med G5-virksomhed, og de som bilag 5 og 6 fremlagte lejeaftaler af 1. september 2009 og 22. september 2014, finder retten, at det ikke er bevist, at WT var medejer af ejendommen. Det tillægges i den forbindelse også betydning, at ejerskabet til ejendommen ikke er søgt belyst ved parts- eller vidneforklaringer. Den omstændighed, at lejeindtægterne er indsat på ægtefællernes fælles bankkonto, kan ikke føre til en anden vurdering.

2. Indsætninger på kontoen i 2011

Retten lægger til grund, at der er enighed mellem parterne om, at sagen angår det samlede beløb på 515.151 kr. der i perioden fra 6. juli 2011 - 18. juli 2011 blev indsat på kontoen i F1-bank. Under de foreliggende omstændigheder, hvor det store beløb blev indsat på kontoen over en meget kort periode, finder retten, at det påhviler A at bevise, at beløbet hidrører fra allerede beskattede eller skattefrie midler, og at der ikke er tale om skattepligtig indkomst. På det foreliggende grundlag, herunder alene på baggrund af den som bilag 7 fremlagte udaterede låneaftale mellem G1-virksomhed og WT og det som bilag 8 fremlagte kontoudtog og uden nærmere dokumentation eller parts- eller vidneforklaringer, finder retten, at det ikke er bevist, at der ikke er er tale om skattepligtig indkomst.

Sammenfattende tager retten herefter Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, som retten lægger til grund udgør et beløb i intervallet mellem 230.000 kr. og 575.000 kr., forløb og udfald fastsat til dækning af Skatteministeriets advokatudgift med 55.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

T H I K E N D E S F O R R E T :

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale 55.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.