Indhold

Dette afsnit handler om, hvornår der bliver beregnet moms ved udtagning af varer og ydelser i forbindelse med, at virksomheder tilbyder "gratis" varer og-/eller ydelser i forbindelse med salgsfremmeordninger.

Afsnittet indeholder:

• Resumé
• Udtagning af varer og ydelser ved salgsfremmeordninger
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Resumé

Der er på visse betingelser ikke grundlag for at udtagningsbeskatte virksomheder efter ML § 5, stk. 1-5, når virksomhederne vælger at anvende en salgsfremmeordning, hvor der ved løbende køb af eksempelvis 9 varer eller ydelser gives en 10. vare eller ydelse til kunderne uden betaling af yderligere vederlag.

Se også

Om ML § 5, stk. 1-5, se afsnit

• D.A.4.3.5 om udtagning af varer til private formål mv. ML § 5, stk. 1
• D.A.4.3.6.1 om generelt om udtagning og ydelser til ikke fradragsberettigede formål ML § 5, stk. 2
• D.A.4.3.7 om udtagning af immaterielle goder ML § 5, stk. 3
• D.A.4.3.8 om udtagning af anvendelse af varer til private formål mv. ML § 5, stk. 4 
• D.A.4.3.9 om vederlagsfri levering af ydelser til private formål mv. ML § 5, stk. 5.

Udtagning af varer og ydelser ved salgsfremmeordninger

Mange salgsfremmeordninger kendetegnes ved, at der i et eller andet omfang reklameres med, at kunden som et led i ordningen modtager en vare eller en ydelse uden, at der ifølge markedsføringen betales særskilt vederlag herfor.

Dette kan eksempelvis være et koncept bestående i "køb 9 kopper kaffe og få den 10. kop kaffe gratis".

Udtagning af varer

Foretager en virksomhed som led i en salgsfremmeordning levering af varer, som markedsføres som gratis, skal det vurderes, om betingelserne i ML § 5, stk. 1, om udtagning er opfyldt med den konsekvens, at virksomheden udtagningsbeskattes af varen.

I eksemplet med køb 9 kopper kaffe og få den 10. kop kaffe gratis betyder dette, at virksomheden både skal afregne salgsmoms af det faktisk modtagne vederlag for de 9 kopper kaffe, samt af et "fikseret vederlag" for den 10. kop kaffe opgjort efter principperne i ML § 28, stk. 1.

SKAT har i SKM2010.636.SKAT og SKM2010.637.SKAT vurderet, at sælges eksempelvis 6 stole for 5 stoles pris i én handel, så er betingelserne for udtagning i ML § 5, stk. 1, ikke opfyldt.

På den anden side kom EU-domstolen i sagen C-48/97, Kuwait Petroleum, frem til, at Kuwait Petroleum overdrog varer vederlagsfrit til sine kunder, når disse optjente vouchere ved køb af brændstof, og herefter indløste disse hos Kuwait Petroleum for en række forskellige varer.

I sagen tilbød Kuwait Petroleum en voucher for hver fulde 12 liter købt brændstof, og disse vouchere kunne efterfølgende indløses hos Kuwait Petroleum mod udlevering af forskellige indløsningsgoder.

EU-domstolen bemærker indledende i præmis 21, at formålet med udtagningsbestemmelsen navnlig er at sikre ligebehandling af en afgiftspligtig person, der udtager et gode fra sin virksomhed til privat brug, og en almindelig forbruger, som køber samme type gode.

Videre bemærker EU-domstolen, at betingelserne for udtagning opfyldes ved vederlagsfri overdragelse af goder - også selvom den vederlagsfrie overdragelse sker til virksomhedens eget brug. Domstolen skulle derfor vurdere, om overdragelsen af indløsningsgoderne skete vederlagsfrit, eller om kunderne havde betalt et vederlag for disse gennem købet af brændstof.

Ved denne vurdering konstaterer domstolen indledningsvis i præmis 28, at salget af brændstof og overdragelsen af goder mod vouchere udgør to adskilte transaktioner.

Videre bemærker domstolen, at Kuwait Petroleum som led i salgsfremmeordningen betegner indløsningsgoderne som "gaver", ligesom køberne af brændstof betalte den samme pris for benzinen, uanset om de tog imod voucherne eller ej, og fakturaerne vedrørende køb af brændstof angav kun denne pris. Disse hensyn talte ifølge EU-domstolen for, at der var sket en vederlagsfri overdragelse.

EU-domstolen kom efter en samlet vurdering frem til, at overdragelsen af indløsningsgoderne skete vederlagsfrit, og Kuwait Petroleum skulle derfor afregne udtagningsmoms af de vederlagsfrie overdragelser.

Salgsfremmeordninger med køb x varer løbende og få den sidste gratis

Afgørende for om virksomheden skal udtagningsbeskattes af den vare, som ifølge salgsfremmeordningen er gratis, er, om denne i momsmæssig henseende må anses for vederlagsfrit overdraget eller ej.

Denne vurdering skal tage udgangspunkt i, hvordan overdragelsen fremstår over for en gennemsnitsforbruger.

Med baggrund i EU-domstolens dom i sagen C-48/97, Kuwait Petroleum, er der rejst tvivl om, hvorvidt betingelserne for udtagning efter ML § 5, stk. 1, er opfyldt, når en leverandør som led i en salgsfremmeordning tilbyder sine kunder, at disse ved løbende køb af et bestemt antal varer kan få den sidste vare gratis.

I disse situationer kan der argumenteres for, at hvert varekøb udgør adskilte transaktioner, og det betalte vederlag for hver enkelt vare ikke kan henføres til den sidste gratis vare. Dette med henvisning til EU-domstolens præmis 30-31 i sagen C-48/97, Kuwait Petroleum, hvor EU-domstolen lagde vægt på, at den overdragne vare blev betegnet som en gave, ligesom prisen på det købte brændstof var den samme, uanset kunderne valgte at tage imod voucherne eller ej.

Det er imidlertid Skattestyrelsens opfattelse, at i den situation, hvor der købes 9 kopper kaffe løbende, hvorefter den 10. kop kaffe er gratis, er der - set fra en gennemsnitsforbrugers synspunkt - en så tilstrækkelig tilknytning mellem det samlede betalte vederlag for de 9 kopper kaffe og leveringen af den 10. kop kaffe, at den 10. kop kaffe ikke kan anses for overdraget vederlagsfrit i udtagningsreglernes forstand.

EU-domstolen bemærker således i præmis 28 i sagen C-48/97, Kuwait Petroleum, med henvisning til generaladvokatens bemærkninger i punkt 43 i sin indstilling, at salget af brændstof og overdragelsen af goder udgør to adskilte transaktioner. I sin indstilling til domstolen lægger generaladvokaten i punkt 43 afgørende vægt på, at det i realiteten ikke er muligt at behandle en række handlinger, som består af to adskilte transaktioner, nemlig salg af brændstof sammen med levering af vouchere og den efterfølgende levering af indløsningsgoder for disse vouchere, som én enkelt økonomisk transaktion. Generaladvokaten henviser herved til, at salget af brændstof og leveringen af indløsningsgoderne adskilles ikke blot tidsmæssigt, men også med hensyn til genstanden for transaktionerne.

I situationen med salgene af kopperne med kaffe er disse salg rigtignok i mange tilfælde adskilt tidsmæssigt, men ikke med hensyn til genstanden for transaktionerne.

Videre bemærkes det, at både generaladvokaten og EU-domstolen omtaler de forudgående salg af brændstof som én transaktion.

Det er med baggrund heri Skattestyrelsens opfattelse, at betingelserne for udtagning efter ML § 5, stk. 1, ikke opfyldes ved anvendelse af en salgsfremmeordning, hvor der løbende eksempelvis sælges 9 varer, og hvorefter den 10. er "gratis".

Det er i situationen en forudsætning, at den "gratis" vare indgår som en naturlig del af virksomhedens sortiment, ligesom der i forbindelse med udlevering af den "gratis" vare skal forevises dokumentation for de udløsende køb i form af eksempelvis et udfyldt rabatkort.

Dette med henvisning til, at vederlaget for de 9 varer set fra en gennemsnitsforbrugers synsvinkel i det konkrete tilfælde dækker alle 10 varer, og den 10. vare fremstår derfor ikke vederlagsfri.

Der vil derfor eksempelvis ikke være grundlag for at anvende ML § 5, stk. 1, i relation til et supermarkeds salgsfremmeordning, såfremt betingelserne er køb 9 sodavand, chipsposer eller slikposer, og få en chokoladebar gratis. Også i dette tilfælde vil der efter en konkret vurdering være en så tilstrækkelig tilknytning mellem vederlaget for de 9 varer og den 10. vare, at den 10. vare ikke kan betragtes som overdraget vederlagsfrit i udtagningsreglernes forstand.

Om ML § 5, stk. 1, se også D.A.4.3.5.

Udtagning af varer og ydelser til formål nævnt i ML § 42, stk. 1 og 3

I henhold til ML § 5, stk. 2, skal udtagning af varer og ydelser til brug for formål nævnt i ML § 42, stk. 1 og 3, sidestilles med levering mod vederlag, såfremt der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. af de pågældende varer og ydelser.

Formålene i ML § 42, stk. 1 og 3, omhandler primært leverancer til virksomhedens indehaver og personale. Med relevans for salgsfremmeordninger fremgår det dog tillige af ML § 42, stk. 1, nr. 5, at der ikke er fradragsret for udgifter til underholdning, restaurationsydelser, repræsentation og gaver.

ML § 42, stk. 1, nr. 5, blev indført med momsloven i 1967 og omhandlede oprindeligt udelukkende repræsentation og gaver. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at fradragsbegrænsningen i relation til repræsentation medfører, at der bl.a. ikke kan fradrages moms betalt ved afholdelse af forretningsfrokoster. I relation til gaver fremgår det, at dette ikke begrænser fradragsretten for så vidt angår udsendelse af vareprøver og almindelige reklameartikler, men alene vedrører egentlige gaveydelser fra virksomheder.

I 1995 blev ML § 42, stk. 1, nr. 5, udvidet til også at omfatte underholdning og restaurationsydelser. Af bemærkningerne til lovændringen fremgår det, at der alene er tale om en sproglig tilpasning til teksten i momsdirektivet, og der skete derfor med præciseringen ingen ændring af den gældende retstilstand.

Det er med baggrund heri Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er grundlag for at udtagningsbeskatte en virksomhed af varer og ydelser efter ML § 5, stk. 2, når disse leveres "gratis" som led i salgsfremmeordninger som beskrevet ovenfor (køb 9 og få den 10. "gratis"). Dette med henvisning til, at varerne og ydelserne i disse tilfælde hverken bliver overdraget vederlagsfrit, og derfor ikke kan anses for gaver, eller bliver overdraget som led i repræsentation.

Det er i øvrigt Skattestyrelsens opfattelse, at anvendelsesområdet for ML § 5, stk. 2, i relation til salgsfremmeordninger er meget begrænset, uanset om varerne og ydelserne overdrages vederlagsfrit eller ej. Bestemmelsens anvendelsesområde er således ifølge bemærkningerne repræsentation og egentlige gaver, og det er Skattestyrelsens opfattelse, at kun de færreste overdragelser af varer og ydelser som led i salgsfremmeordninger kan betegnes som "egentlige gaver", idet virksomheden som oftest har en forventning om, at de vederlagsfrie varer og ydelser resulterer i et direkte forøget salg af virksomhedens øvrige produkter.

Et eksempel fra praksis er dog i denne relation SKM2006.398.HR, hvor en virksomhed udloddede fodboldbilletter mv. i forbindelse med salgskampagner og konkurrencer. Højesteret konkluderede, at der i dette tilfælde var tale om gaveydelser omfattet af § 42, stk. 1, nr. 5. Det fremgår af sagen, at virksomheden afholdt en række landsdækkende konkurrencer, og at præmier i form af fodboldbilletter indgik i langt de fleste, ligesom virksomhedens salgskonsulenter udformede en række lokale konkurrencer, der er blevet afholdt i kunders butikker, herunder kædebutikker.

Skattestyrelsen bemærker i relation hertil, at der i sagen var tale om typiske repræsentationsgaver, ligesom salgskampagnerne og konkurrencerne sigtede meget bredt, uden at der var nogen konkret kundemæssig relation til modtagerne af fodboldbilletterne. SKM2006.398.HR kan derfor efter Skattestyrelsens opfattelse ikke fortolkes således, at den omfatter andet end udlevering af præmier som led i konkurrencer, hvor alle frit kan deltage. I disse tilfælde er der tale om "egentlige gaver" i ML § 42, stk. 1, nr. 5’s forstand. Det bemærkes dog, at det tillige er en forudsætning, at præmierne kan sidestilles med almindelige handelsobjekter, der ikke mister deres betydning som handelsobjekter efter udlodningen. Se SKM2020.102.SR.

Modsat kom Skatterådet i SKM2015.708.SR frem til, at der ikke var grundlag for at udtagningsbeskatte en virksomhed, som leverede sine rådgivningsydelser til kunderne efter et princip om "no cure - no pay", dvs. kunderne skulle ikke betale, såfremt deres virksomhed ikke efterfølgende blev solgt. Dem, som modtog de vederlagsfrie leverancer, havde en kundemæssig relation til virksomheden, ligesom de vederlagsfrie overdragelser var en integreret del af virksomhedens forretningskoncept. Der er herved ikke tale om en "egentlig gave" i ML § 42, stk. 1, nr. 5’ s forstand.

Om ML § 5, stk. 2, se også D.A.4.3.6.1.

Udtagning af ydelser

I henhold til ML § 5, stk. 5, skal udtagning af ydelser til privat brug for virksomhedens indehaver eller til dennes personale eller i øvrigt til virksomheden uvedkommende formål sidestilles med levering mod vederlag, og virksomheden bliver derfor momspligtig af sådanne leveringer af ydelser.

Skattestyrelsen bemærker, at EU-domstolen i relation til salgsfremmeordninger i sagen C-48/97, Kuwait Petroleum, har slået fast, at de gratis leveringer i disse situationer skete til virksomhedens eget brug. Leveringer som led i salgsfremmeordninger sker derfor ikke til "virksomheden uvedkommende formål" som omtalt i ML § 5, stk. 5.

Sælger en virksomhed derfor eksempelvis bilvaske gennem en salgsfremmeordning, som markedsføres som "køb 5 bilvaske og få den 6. gratis", så er leveringen af den 6. bilvask ikke omfattet af reglerne om udtagning i ML § 5, stk. 5.

Om ML § 5, stk. 5, se også D.A.4.3.9.

Eksempler:

Gratis kringle

En bagerkæde tilbyder en gratis kringle, såfremt kunden afleverer kassebon’er fra kæden på i alt 1.000 kr.

Hvis der foretages et køb hos bagerkæden for 1.000 kr. i ét samlet køb, og der i denne forbindelse udleveres en gratis kringle, så må det samlede vederlag på 1.000 kr. henføres til både købet og kringlen, og kringlen er derfor ikke overdraget vederlagsfrit.

Der er i denne situation ikke grundlag for at udtagningsbeskatte, jf. ML § 5, stk. 1-5.

Hvis der foretages flere forskellige køb over tid til en samlet værdi af 1.000 kr., og kringlen er en del af bagerkædens naturlige sortiment, så vil der efter en konkret vurdering være en så tilstrækkelig tilknytning mellem købene for de 1.000. kr. og den gratis kringle, at kringlen ikke kan betragtes som overdraget vederlagsfrit i udtagningsreglernes forstand.

Der er i denne situation ikke grundlag for at udtagningsbeskatte, jf. ML § 5, stk. 1-5.

Rabatmærker i supermarkeder

En supermarkedskæde tilbyder rabatmærker ved køb i supermarkederne, og disse rabatmærker kan anvendes til at opnå rabat på produkter, som ikke normalt er i kædens sortiment.

Hvis rabatmærkerne alene anvendes til at opnå et delvist prisnedslag på udvalgte varer, så anses disse varer ikke for overdraget vederlagsfrit - dette uanset om de er i kædens sortiment eller ej.

Der er i denne situation ikke grundlag for at udtagningsbeskatte, jf. ML § 5, stk. 1-5.

Hvis rabatmærkerne kan anvendes til få udleveret en vare, som ikke er i supermarkedernes sortiment, gratis, men det tilstrækkelige antal rabatmærker opnås på ét samlet køb i supermarkederne og varen udleveres i forbindelse hermed, så må købet, der udløser rabatmærkerne, og den gratis vare efter en konkret vurdering anses for ét samlet køb, og den gratis vare er derfor ikke overdraget vederlagsfrit.

Der er i denne situation ikke grundlag for at udtagningsbeskatte, jf. ML § 5, stk. 1-5.

Hvis rabatmærkerne kan anvendes til få udleveret en vare, som ikke er i supermarkedernes sortiment, gratis, og det tilstrækkelige antal rabatmærker er opnået løbende på forskellige køb i supermarkederne, så må varen efter en konkret vurdering anses for udleveret vederlagsfrit, jf. EU-domstolens tilsvarende konklusion i sagen C-48/97, Kuwait Petroleum.

Der er i denne situation grundlag for at udtagningsbeskatte varen, jf. ML § 5, stk. 1.

Biografbilletter/bøger i supermarkeder

En supermarkedskæde tilbyder 2 gratis biografbilletter eller en bog ved køb for 1.000 kr. i supermarkederne. Hverken biografbilletterne eller bogen indgår i supermarkedernes naturlige sortiment.

Hvis der foretages et køb hos supermarkedskæden for 1.000 kr. i ét samlet køb, og der i denne forbindelse udleveres to biografbilletter eller en bog, så må det samlede vederlag på 1.000 kr. henføres til både købet og biografbilletterne/bogen, og biografbilletterne/bogen er derfor ikke overdraget vederlagsfrit.

Der er i denne situation ikke grundlag for at udtagningsbeskatte, jf. ML § 5, stk. 1-5.

Hvis der foretages løbende køb i supermarkedskæden, og der udleveres en bog, når kunden ved flere køb samlet har købt for 1.000 kr., så må købene for de 1.000 kr. og bogen efter en konkret vurdering anses for separate køb, som er adskilt både tidsmæssigt og med hensyn til genstanden for transaktionerne, jf. generaladvokatens bemærkninger i punkt 43 i sin indstilling i sagen C-48/97, Kuwait Petroleum.

Der er i denne situation grundlag for at udtagningsbeskatte bogen, jf. ML § 5, stk. 1.

Hvis der foretages løbende køb i supermarkedskæden, og der udleveres to biografbilletter, når kunden ved flere køb samlet har købt for 1.000 kr., så må købene for de 1.000. kr. og biografbilletterne efter en konkret vurdering anses for separate køb, som er adskilt både tidsmæssigt og med hensyn til genstanden for transaktionerne, jf. generaladvokatens bemærkninger i punkt 43 i sin indstilling i sagen C-48/97, Kuwait Petroleum.

Der er imidlertid i denne situation ikke grundlag for at udtagningsbeskatte, jf. ML § 5, stk. 1-5. Biografbilletterne er således ydelser, som ikke omfattes af ML § 5, stk. 1. Biografbilletterne kan heller ikke anses for "egentlige gaver", jf. ML § 5, stk. 2, jf. ML § 42, stk. 1, nr. 5, ligesom udtagningsbeskatning af ydelser ikke omfatter vederlagsfri overdragelse, jf. ML § 5, stk. 5.

Konkurrencer i mobilapplikationer

En boligtilbehørskæde anvender en mobilapplikation som led i sit koncept, således at interesserede kan betale for deres varer, modtage særlige tilbud, deltage i konkurrencer mv.

Brugerne af mobilapplikationen kan med jævne mellemrum deltage i lodtrækninger i mobilapplikationen om præmier bestående i eksempelvis gratis vinduespudsning, gratis bilvask el.lign. Alle præmierne kan overdrages af modtageren til tredjemand.

Der er i denne situation ikke grundlag for at udtagningsbeskatte efter hverken ML § 5, stk. 1, idet der ikke er tale om en vare, eller efter ML § 5, stk. 5, idet der ikke er tale om en ydelse, der anvendes til virksomheden uvedkommende formål.

Det er imidlertid Skattestyrelsens opfattelse, at der i dette tilfælde er grundlag for at udtagningsbeskatte præmierne efter ML § 5, stk. 2, idet præmierne på samme måde som i SKM2006.398.HR må anses for "egentlige gaveydelser".

Gave for at installere butikkens app mv.

En butik tilbyder kunderne en gratis vare fra butikkens sortiment, såfremt kunden installerer butikkens app eller tilmelder sig butikkens nyhedsbrev via e-mail.

Såfremt udleveringen af varen er betinget af, at kunden eksempelvis installerer butikkens app eller tilmelder sig butikkens nyhedsbrev via e-mail, er det Skattestyrelsens opfattelse, at de pågældende kunder leverer en modydelse i form af eksempelvis data til butikken. I denne situation leverer butikken ikke varen vederlagsfrit, jf. også SKM2007.790.LSR. Det bemærkes, at kundens modydelse som anført af Landsskatteretten er momspligtig for butikken.

Der er i denne situation ikke grundlag for at udtagningsbeskatte, jf. ML § 5, stk. 1-5.

Momsfradragsret

Det skal afslutningsvis understreges, at i henhold til EU-domstolens praksis anses virksomhedens levering af gratis varer og ydelser som led i salgsfremmeordninger for at være gennemført til virksomhedens eget brug, når formålet med salgsfremmeordningen er at forøge virksomhedens momspligtige omsætning med varer og ydelser, jf. præmis 19 i EU-domstolens dom i sagen C-48/97, Kuwait Petroleum.

I konsekvens heraf er virksomheden berettiget til at fradrage momsen af sine omkostninger til vederlagsfrie leverancer, når disse sker som led i salgsfremmeordninger, jf. ML § 37, stk. 1.

Dette dog medmindre indkøbet er foretaget til formål nævnt i ML § 42.

Momsfradragsretten gælder uanset, om der efterfølgende måtte vise sig at være grundlag for at udtagningsbeskatte varer udleveret vederlagsfrit som led i en salgsfremmeordning.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
C-505/22, Deco Proteste - editors Lda	Sagen omhandlede Deco Proteste - Editores, der er et selskab med hjemsted i Portugal, som udgiver og markedsfører tidsskrifter og andet informationsmateriale om forbrugerbeskyttelse. Disse produkter sælges kun gennem abonnementer. I forbindelse med reklamekampagner, der havde til formål at tiltrække nye kunder, tilbød selskabet nye abonnenter en abonnementsgave, der kunne bestå af en tablet eller en smartphone, til en enhedsværdi, der altid var lavere end 50 EUR. EU-Domstolen fandt, at uddeling af en abonnementsgave som modydelse for tegning af et abonnement på tidsskrifter udgjorde en sekundær ydelse i forhold til hovedydelsen, der bestod i levering af tidsskrifter, som henhører under begrebet »levering af varer mod vederlag« som omhandlet i momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a og artikel 16, stk. 1, og skal ikke anses for en vederlagsfri overdragelse af varer som omhandlet i momssystemdirektivets artikel 16, stk. 1.
C-544/16, Marcandi	For at kunne deltage i en auktion afholdt af Marcandi på en hjemmeside skal hver bydende (kunden) betale et antal kreditter, hver gang den pågældende byder. Den kunde, der vinder auktionen, har ret til at købe til den budte pris med tillæg af udgifter til forsendelse og ekspedition. Vinderens kreditter bortfalder. Værdien af de anvendte kreditter nedsætter ikke prisen for varen. Funktionen "køb nu" gør det muligt for en kunde at forlade auktionen, dvs. undlade af afgive yderligere bud, og i stedet købe en vare, der er identisk med den vare, der er på auktion. Ved købet af den identiske vare køber kunden varen til en "oprindelig pris" oplyst i forbindelse med auktionen. Kunden får i den forbindelse en rabat svarende til værdien af de kreditter, som kunden anvendte som "betaling" for at kunne deltage i auktionen før, at kunden forlod auktionen. Kundens kreditter bortfalder også i denne situation. En kunde, der ikke vinder auktionen og ikke anvender "køb nu"-funktionen kan i stedet anvende "optjent rabat"-funktionen. Denne funktion betyder, at kunden ved et senere køb i auktionsholderens netbutik får en rabat i forhold til netbutikkens normale pris svarende til værdien af kreditterne, som kunden anvendte som "betaling" for at kunne deltage i auktionen. Kreditterne bliver således omformet til "optjent rabat". EU-domstolen fandt, at momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra c), skal fortolkes således, at udstedelsen af kreditterne, udgør en ydelse mod vederlag, hvor vederlaget og dermed momsgrundlaget er det beløb, der betales for kreditterne. EU-domstolen fandt, at det beløb, som kunden betalte for kreditterne, efter momssystemdirektivets artikel 73 ikke indgår i momsgrundlaget for den bortauktionerede vare. Med hensyn til "køb nu"-funktionen og "optjent rabat"-funktionen så skal værdien af kreditterne anses for en rabat omfattet af momssystemdirektivets artikel 79, litra b). Efter momssystemdirektivets artikel 73 skal værdien af kreditterne derfor ikke indgå i momsgrundlaget for varerne i forbindelse med "køb nu"-funktionen og "optjent rabat"-funktionen. Endeligt udtaler domstolen, at selv hvis rabatten svar til hele den oprindelige pris eller hele den normale pris, kan varerne ikke anses for at blive overdraget vederlagsfrit. I forskel til situationen i sag C-48/97, Kuwait Petroleum, leveres varerne mod en identificerbar modydelse, nemlig den oprindelige pris eller den normale pris i netbutikken.
C-48/97, Kuwait Petroleum	EF-domstolen slog fast, at varer, der blev betalt med vouchere som led i en salgsfremmende foranstaltning, er udtaget og overdraget vederlagsfrit efter 6. momsdirektivs artikel 5, stk. 6, jf. ML § 5, stk. 1. Udtagningen er derfor sidestillet med levering mod vederlag, hvis der ikke er tale om varer af ringe værdi. Domstolen fandt, at salget af brændstof og overdragelse af goder mod vouchere udgjorde to adskilte transaktioner. Indløsningen af vouchere kunne derfor ikke anses for rabat eller bonus i 6. momsdirektivs forstand.
Højesteretsdomme
SKM2006.398.HR	Sagen drejede sig om, hvorvidt et bryggeri havde fradrag for udgifterne til nogle fodboldbilletter, som selskabet havde erhvervet i henhold til nogle sponsorater indgået med diverse fodboldklubber. Højesteret kom frem til, at de billetter, herunder til landskampe, VIP-arrangementer og rejser til udlandet, som udloddes i forbindelse med salgskampagner eller anvendes som præmier ved konkurrencer, kan efter vores opfattelse - uanset deres værdi - ikke sidestilles med reklameartikler, men har karakter af gaveydelser, jf. ML § 42, stk. 1, nr. 5.
Landsskatteretsafgørelser
SKM2022.37.LSR	Et selskab tilbød sine kunder en ordning, hvorved kunderne ved at melde sig ind i en medlemsklub i forskellige situationer kunne optjene point, som kunne indløses til goder. Landsskatteretten fandt, at der ikke var tale om udtagning til vederlagsfri overdragelse efter ML § 5, stk. 1, 2. pkt., i de tilfælde, hvor point blev anvendt til indløsning af goder, som indgik i selskabets eget sortiment, da der i disse tilfælde var en klart identificerbar pris for det pågældende gode, ligesom der var en nær sammenhæng mellem de pointudløsende køb og indløsningen af point til goder. Landsskatteretten fandt videre, at der ikke var tale om vederlagsfri overdragelser i de tilfælde, hvor et medlem indløste goder med point, som medlemmet helt eller delvist havde optjent ved køb hos selskabets samarbejdspartnere. I disse tilfælde havde samarbejdspartneren købt pointene af selskabet for et bestemt beløb pr. stk. for dernæst at tildele pointene til det pågældende medlem. Herved blev der betalt et identificerbart vederlag til selskabet for goderne. Videre fandt Landsskatteretten, at der i øvrige tilfælde var tale om udtagning til vederlagsfri overdragelse, jf. EU-Domstolens dom i sag C-48/97 (Kuwait Petroleum). Vedrørende disse sidstnævnte tilfælde fandt Landsskatteretten, at der ikke skulle betales udtagningsmoms i forbindelse med indløsning af goder til en værdi af under 100 kr. ekskl. afgift, da der var tale om udtagning af "reklameartikler og lign.", jf. ML § 5, stk. 1, 3. pkt., og "gaver af ringe værdi", jf. momssystemdirektivets artikel 16, 2. pkt.
SKM2021.370.LSR	Et selskab, der drev en restaurationskæde, havde en medlemsklub, som enhver kunne blive gratis medlem af. Medlemskab indebar tre fordele i form af at optjene 10 % i rabat på mad fra menukortet, gratis is til et barn, hvis en voksen købte en hovedret og fri dessert til middagsselskabet i forbindelse med fødselsdag, hvis der blev købt en hovedret. SKAT havde forhøjet selskabets momstilsvar, idet SKAT anså ydelserne i forbindelse med medlemsfordelene for udtaget som gaver, jf. ML § 5, stk. 2, jf. § 42, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten fandt, at forretningsmodellen med medlemsfordele var en salgsfremmeforanstaltning med henblik på at øge salget. Det fulgte heraf, at der ikke var tale om levering af ydelser til uvedkommende formål, og da der heller ikke var tale om udtagning til privat brug til selskabets indehaver eller personale, forelå der ikke udtagning efter ML § 5, stk. 3. Da Landsskatteretten endvidere fandt, at ydelserne ikke var udtryk for gaver, jf. ML § 5, stk. 2, jf. § 42, stk. 1, nr. 5, men leveret som led i salgsfremmeordning med henblik på mersalg, ændrede Landsskatteretten SKATs afgørelse, således at den foretagne forhøjelse bortfaldt.
SKM2007.790.LSR	Et markedsanalyseinstitut kunne fradrage moms af udgifter til indkøb af respondentgaver. Der skulle endvidere afregnes moms ved udlevering af de indkøbte respondentgaver til modtagerne.
Skatterådet
SKM2021.623.SR	Spørger drev virksomhed med salg af X-abonnement og Y-abonnement, hovedsageligt til private forbrugere. Spørger havde iværksat en salgsfremmeordning, hvorefter Spørger tilbød et forbrugsgode fx i form af en højtaler, såfremt kunden samtidig tegnede et abonnement i en uopsigelig periode på 6 måneder. I relation til den momsmæssige behandling kunne Skatterådet bekræfte, at der ikke var grundlag for at udtagningsbeskatte Spørger af tilgiften efter ML § 5, stk. 1-3, ligesom Spørger havde fuld momsfradragsret for indkøbet af tilgiften, jf. ML § 37, stk. 1.
SKM2020.102.SR	Spørger udlodder præmier som led i konkurrencer, hvor alle, der har installeret Spørgers app, kan deltage. Præmierne indgår i Spørgers almindelige varesortiment. Skatterådet bekræfter, at Spørgers præmier udleveret som led i konkurrencerne er undtaget fra udtagningsbeskatning i ML § 5, stk. 1. Skatterådet anser således præmierne for at være reklameartikler til en værdi af mindre end 100 kr. ekskl. moms. Skatterådet bekræfter endvidere, at der heller ikke er grundlag for at udtagningsbeskatte præmierne efter ML § 5, stk. 2, idet der ikke er tale om gaver i ML § 42, stk. 1, nr. 5’s forstand.
SKM2015.708.SR	Skatterådet bekræfter, at Spørgers levering af managementydelser til vækstvirksomheder er udøvelse af økonomisk virksomhed mod vederlag i de tilfælde, hvor vækstvirksomheden bliver solgt og Spørger derfor modtager et vederlag for de leverede managementydelser. Skatterådet bekræfter endvidere, at momspligten for de omhandlede leverancer indtræder på det tidspunkt, hvor ydelserne er endeligt præsenteret, ligesom Skatterådet bekræfter, at Spørgers momsfradragsret ikke påvirkes, såfremt betingelserne for at kunne fakturere og opkræve vederlag fra kunderne (no cure no pay) ikke opfyldes.
Skattestyrelsen
SKM2010.636.SKAT	SKAT præciserer de momsmæssige regler for behandlingen af tilgift og lignende salgsfremmende foranstaltninger og illustrerer, med udgangspunkt i konkrete eksempler, hvornår der skal ske momsberegning efter ML § 4, og hvornår der skal ske momsberegning efter ML § 5. Styresignalet suppleres af en mere uddybende SKAT-meddelelse, som bl.a. også behandler spørgsmålet om fradragsret for momsregistrerede købere.
SKM2010.637.SKAT	SKAT præciserer de momsmæssige regler for behandlingen af tilgift og lignende salgsfremmende foranstaltninger i lyset af markedsføringslovens ophævelse af forbuddet mod tilgift i forbrugerforhold. Der redegøres for anvendelsen af reglerne om momsberegning efter henholdsvis ML § 4 og ML § 5, og praksis fra EU-domstolen inddrages til illustration af de bagvedliggende principper. Nærværende SKAT-meddelelse suppleres af et styresignal, SKM2010.636.SKAT, med tilhørende diagram, som på skematisk vis illustrerer, hvordan en tilgift skal behandles i momsmæssig henseende.