Indhold
Dette afsnit beskriver, hvordan erhvervsvirksomheder, der var omfattet af nedsættelsen af bo- og gaveafgiften i lov nr. 683 af 9. juni 2017, værdiansættes ved bo- og gaveafgiftsberegning.
Afsnittet indeholder:
Regel
Værdiansættelse ved bo- og gaveafgiftsberegning af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked skal ske efter aktiernes handelsværdi.
Hvem var omfattet af afgiftsnedsættelsen
Reglerne om bo- og gaveafgift blev ved lov nr. 683 af 9. juni 2017 ændret for aktier og virksomheder, der overdrages til arvinger og gavemodtagere, der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med succession. Se C.E.3.4.3 Udlodningsmodtagers succession og C.B.2.13.1 Familieoverdragelse med succession.
Reglerne havde virkning for udlodninger fra boer vedrørende personer, der var afgået ved døden den 1. januar 2016 eller senere og overdragelser, der skete den 1. januar 2016 eller senere.
Reglerne blev ved lov nr. 1589 af 27 december 2019 ændret med virkning fra 1. januar 2020, så bo- og gaveafgiften igen kom til at være den samme for overdragelse af en erhvervsvirksomhed som for overdragelse af andre aktiver.
Det fremgår dog af forarbejderne til loven, at der ikke er lagt op til en ændring af den praksis vedrørende værdiansættelse af unoterede kapitalandele, som fremgår af bemærkningerne til lov nr. 683 af 9. juni 2017.
Det vil således stadig påhvile skattemyndighederne at godtgøre, hvis en værdiansættelse efter aktie- og goodwillcirkulærerne ikke vil give et retvisende udtryk for handelsværdien, og at en værdiansættelse derfor vil skulle ske efter en af de mere komplicerede værdiansættelsesmetoder i Skattestyrelsens værdiansættelsesvejledning, jf. nærmere herom i det følgende.
Skattestyrelsen skal pr. 1. juli 2017 godtgøre, at en beregning efter TSS-cirkulærerne 2000-09 og 2000-10 ikke giver et retvisende udtryk for handelsværdien
For overdragelser omfattet af nedsættelsen af bo- og gaveafgiften fremgår det af bemærkningerne til lov nr. 683 af 9. juni 2017, at Den juridiske vejledning for at sikre gennemsigtighed og forudberegnelighed for virksomhederne i forhold til principperne og retningslinjerne for værdiansættelsen af virksomheden i forbindelse med generationsskifte vil blive ændret, således at det fremover påhviler SKAT (nu: Skattestyrelsen) at godtgøre, at en værdiansættelse efter TSS-cirkulære 2000-09 og 2000-10 ikke giver et retvisende udtryk for handelsværdien.
Ifølge boafgiftsloven skal en virksomheds værdi ved beregningen af bo- og gaveafgift fastsættes til handelsværdien. Når der ikke eksisterer en objektivt konstaterbar handelsværdi, må handelsværdien fastsættes ved et skøn.
Ved udøvelsen af skønnet kan der tages udgangspunkt i hjælpereglerne i aktie- og goodwillcirkulærerne 2000-09 og 2000-10 (Told- og Skattestyrelsens cirkulærer nr. 44 og 45 af 23. marts 2000). Disse cirkulærer udtrykker Skatterådets vejledende retningslinjer for opgørelsen af selskabers værdi, herunder værdien af goodwill, der medregnes efter en standardiseret model.
SKAT har endvidere i 2009 udarbejdet en vejledning om værdiansættelse af virksomheder, virksomhedsandele og immaterielle aktiver, der indeholder en beskrivelse af mere avancerede værdiansættelsesmetoder, der anvendes til fastlæggelse af markedspriser for virksomheder og immaterielle aktiver ved virksomhedsoverdragelser mellem uafhængige parter. Disse værdiansættelsesmetoder forudsætter bl.a. et nærmere datagrundlag vedrørende den konkrete virksomhed sammenholdt med oplysninger om faktiske transaktioner vedrørende sammenlignelige virksomheder, i det omfang sådanne oplysninger foreligger.
Beregningsmodellen i goodwillcirkulæret er udtryk for en standardiseret beregning af goodwill. Der kan derfor foreligge konkrete omstændigheder, der gør beregningsmodellen mindre anvendelig. I disse tilfælde skal der korrigeres i resultatet, således at den endelige værdiansættelse skønsmæssigt svarer til den pris, en uafhængig tredjemand antages at ville betale. Det er derfor ved anvendelse af beregningsmodellen afgørende, at der tages stilling til, hvorvidt beregningsmodellen giver en realistisk værdiansættelse af goodwill, samt om der i situationen foreligger omstændigheder, der skal tages højde for, jf. cirkulærets pkt. 2. Tilsvarende gælder i forhold til aktiecirkulæret.
Virksomhedens størrelse vil ikke i sig selv være afgørende. Cirkulærernes beregningsmodel tager imidlertid deres udgangspunkt i virksomhedens historiske resultater. Cirkulærerne vil således ikke nødvendigvis indikere en markedsværdi ved værdiansættelse af en virksomhed, som må forventes ikke at have samme fremtidige vækst og afkast, som den historisk har haft, og som skaber ikke uvæsentlige immaterielle aktiver, såsom varemærker, patenter, knowhow og lignende. Omvendt vil cirkulærerne normalt i højere grad indikere en markedsværdi i relation til virksomheder med en relativt stabil indtjening og vækst og begrænsede immaterielle aktiver. Skattestyrelsen vil derfor som altovervejende hovedregel ikke gøre gældende, at cirkulærerne skal fraviges i disse tilfælde.
Som nævnt skal det altid vurderes, om en værdiansættelse efter hjælpereglen i aktie- og goodwillcirkulærerne kan anses for at være udtryk for virksomhedens handelsværdi, eller om der i situationen foreligger omstændigheder, som cirkulærerne ikke tager højde for. Et eksempel kan være, at der er tale om en virksomhed med et nyudviklet produkt el.lign., eller at andre omstændigheder begrunder, at virksomheden må forventes at få en fremtidig indtjening, som ikke afspejles i de historiske data, som cirkulærerne bygger værdiansættelsen på.
Det kan i den forbindelse være relevant for Skattestyrelsen at anmode virksomheden om at fremlægge oplysninger til brug for Skattestyrelsens vurdering af, om cirkulærerne er anvendelige ved værdiansættelsen af den konkrete virksomhed. Skattestyrelsen skal foretage et konkret skøn over virksomhedens værdi på et underbygget grundlag ved anvendelse af den/de værdiansættelsesmetoder, der er bedst egnet/egnede under de konkrete omstændigheder. Skattestyrelsen vil skulle begrunde det resultat/den værdi, der fastsættes, herunder redegøre for de forudsætninger, der er lagt til grund. Ved værdiansættelse i henhold til 2009-vejledningen skal Skattestyrelsen iagttage de relevante metode og dokumentationskrav. Skattestyrelsens skøn vil efter fast retspraksis kunne tilsidesættes, hvis skatteyderen kan godtgøre, at skønnet er udøvet på et forkert eller mangelfuldt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.
Det påhviler Skattestyrelsen at godtgøre, at en værdiansættelse efter de såkaldte aktie- og goodwillcirkulærer ikke vil give et retvisende udtryk for handelsværdien, og at værdiansættelse efter en anden metode derfor konkret vil være mere retvisende.
Skattestyrelsen skal således konkretisere og underbygge, hvorfor en værdiansættelse efter cirkulærerne ikke kan anvendes til fastsættelse af handelsværdien og derfor ikke kan lægges til grund for skatte- og afgiftsberegningen. Skattestyrelsen vil i den forbindelse tilbyde en dialog med virksomheden.
Der ændres ikke herved på cirkulærernes anvendelsesområde eller deres vejledende karakter.
Bemærk
Skattestyrelsen skal anvende den værdiansættelsesmetode, der giver det mest retvisende udtryk for handelsværdien. Se afsnit C.J .
For værdiansættelser omfattet af C.B.2.1.4.5.1 gælder, at hvis Skattestyrelsen finder, at en beregning efter aktie- og goodwillcirkulærerne 2000-09 og 2000-10 ikke er et retvisende udtryk for handelsværdien, skal Skattestyrelsen fremover konkretisere og underbygge, hvorfor cirkulærerne ikke giver et retvisende udtryk for handelsværdien.