Parter

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Karsten Hagel Sørensen)

Mod

A

(v/Adv. Mark Kent Dovey)

Afsagt af byretsdommerne

Kirsten Linde, Camilla Ljørring og Dennis H. K. Jakobsen

Sagens baggrund og parternes påstande 

Sagen drejer sig om, hvorvidt SKAT kan pålægge sagsøgtes virksomhed at anvende kasseapparat eller at udstede forenklede fakturaer, uden at der er konstateret uregelmæssigheder som nævnt i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 7.

Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte skal anerkende, at Skatteankestyrelsens afgørelse af 9. december 2014 ophæves som ugyldig, og at sagsøgte ikke i medfør af momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015, § 58, stk. 7 (§ 61, stk. 7 i bekendtgørelse 814 af 24. juni 2013) er undtaget fra kravet om ved salg i sin personlige virksomhed med varesalg på kræmmermarkeder (cvr-nr. ...11) at udstede forenklede fakturaer eller udlevere en kassebon efter reglerne i momsbekendtgørelsens § 63, stk. 1-4 (tidligere bekendtgørelse § 66, stk. 1-4).

Sagsøgtes har nedlagt følgende påstand:

"...

1. led: Frifindelse

2. led: Stadfæstelse af Skatteankestyrelsens afgørelse af 9. december 2014.

Oplysningerne i sagen

SKAT har den 8. januar 2014 truffet følgende:

"...

Afgørelse: Virksomheden skal udstede forenklede fakturaer eller bruge kasseapparat 

Virksomheden skal udstede forenklede fakturaer eller bruge et kasseapparat til registrering af virksomhedens kontantsalg, idet det er teknisk muligt for virksomheden at benytte et kasseapparat.

Vi har kontrolleret virksomheden på Y1 Kræmmermarked, den 31. august 2013 kl. 13.00 og set, at virksomheden ikke udsteder forenklede fakturaer eller bruger et kasseapparat.

Virksomheden følger dermed ikke reglerne for at registrere sin indtægt.

...

Beskrivelse af virksomheden 

Virksomheden er registreret som enkeltmandsvirksomhed, og har været registreret for moms siden den 27. februar 1997, og for indeholdelse af A- skat og AM-bidrag siden 15. april 1998. Virksomheden er registreret med branchekode 46 90 00 - Ikke specialiseret engroshandel.

Virksomheden sælger primært varer ved kræmmermarkeder.

Indehaver af virksomheden er A. Virksomheden har en ansat.

Sagsfremstilling og begrundelse 

1.1. De faktiske forhold

Virksomheden er ved Y2 marked den 19. april 2013 vejledt i de skærpede krav til salgsregistrering ved kontantsalg og har modtaget pjecen "Kasseapparat - det er fairplay", hvoraf fremgår at også kræmmere skal anvende et effektivt salgsregistreringssystem, enten i form af et kasseapparat, når det er teknisk muligt, eller i form af udstedelse af faktura.

Vi har den 31. august 2013 foretaget uanmeldt kontrol af virksomheden på adressen Y3-adresse, Y1-by (Y1 Kræmmermarked). Kontrollen er gennemført for at undersøge hvordan virksomheden registrerer sine indtægter, herunder om der anvendes kasseapparat eller udstedes forenklede fakturaer.

Ved kontrollen var virksomheden repræsenteret ved IJ, som er ansat i virksomheden.

Vi kunne konstatere, at virksomheden hverken udsteder forenklede fakturaer ved hvert salg eller i øvrigt bruger et kasseapparat til at registrere indtægten. Vi kunne endvidere konstatere, at det var muligt for virksomhedens kunder at betale med betalingskort på standen.

IJ forklarede, at virksomheden registrerer de enkelte salg ved at notere på nogle sedler. Sedlerne er fortrykt således, at der kun skal laves en streg hver gang der foretages et salg. På sedlen er det muligt for virksomheden at registrere fra hvilken varegruppe man har solgt en vare.

IJ forklarede derudover, at der ved dagens slutning foretages en optælling af beholdningen. Efterfølgende udfærdiges der en dagsrapport. De sedler som virksomheden har noteret det løbende salg på vedlægges dagsrapporten som dokumentation for dagens omsætning.

Under kontrollen blev IJ gjort opmærksom på, at da der ikke anvendes kasseapparat eller udstedes forenklede fakturaer ved hvert salg, overholder virksomheden ikke reglerne for registrering af indtægterne.

...

1.3. Retsregler og praksis

Momslovens § 52 A, stk. 1 - krav om udstedelse af faktura, med undtagelser.

Momsbekendtgørelsens § 61, stk. 1 og 7 - om kravene til en faktura. Momsbekendtgørelsens § 66 - om forenklede fakturaer og kasseboner. Momsbekendtgørelsens § 139 - om bødestraf ved manglende overholdelse.

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

På baggrund af besøget og de modtagne oplysninger er SKAT af den opfattelse, at virksomheden ikke følger gældende regler for at registrere sin indtægt, jf. reglerne i momsloven og momsbekendtgørelsen.

Det står i momslovens § 52 A, stk. 1, at virksomheder for hver levering af en vare eller en ydelse skal udstede en faktura. Kravene til en faktura fremgår af momsbekendtgørelsens § 61, stk. 1. Det er dog således at virksomheder i visse situationer skal udstede en forenklet faktura med færre oplysninger, jf. momsbekendtgørelsens § 66. Reglerne om forenklede fakturaer gælder for virksomheder, hvis afsætning udelukkende eller overvejende sker til private jf. momsbekendtgørelsens § 66, stk. 2.

Af momsbekendtgørelsens § 66, stk. 3 fremgår, at registrerede virksomheder, hvis afsætning udelukkende eller overvejende sker til private, i stedet for udskrivning af forenklet faktura ved hvert salg kan vælge at anvende et salgsregistreringssystem, for eksempel et kasseapparat, og udstede en kassebon, som indeholder samme oplysninger som den forenklede faktura, dog uden fortløbende nummer.

Det er virksomhedens opfattelse, at den er omfattet af momsbekendtgørelsens § 66, stk. 4.

Momsbekendtgørelsens § 66, stk. 4 omhandler den situation hvor det ikke er teknisk muligt at udstede en kassebon, hvorefter virksomheden ikke er forpligtet til at udstede en forenklet faktura til private, medmindre det enkelte salg overstiger kr. 1.000,-.

Begrebet "ikke teknisk muligt" fortolkes således, at der ikke stilles krav om kasseapparat og udstedelse af kassebon i tilfælde hvor der alene sker lejlighedsvis salg fra en stadeplads og lignende. Dvs. virksomheder der undtagelsesvis sælger varer fra et kortvarigt driftssted, hvor salgsstedet kun består af en stand eller vogn, som lukkes ned og fjernes om aftenen.

Efter gældende praksis er det således teknisk muligt for langt de fleste virksomheder at benytte et kasseapparat, og der skelnes som udgangspunkt ikke mellem salg fra en almindelig forretning og salg fra en markeds- eller torveplads, idet det grundlæggende er teknisk muligt at benytte et kasseapparat.

Virksomheder, der drives fra et fast driftssted (en fast stadeplads), fx pølseboder, fiskebiler og lignende, samt virksomheder der drives kontinuerligt eller jævnligt, men fra forskellige stadepladser, fx kræmmermarkeder, skal efter gældende praksis benytte kasseapparat og udstede en kassebon, idet dette er teknisk muligt. Hvis en virksomhed ikke har adgang til strøm, må virksomheden i disse tilfælde benytte et batteridrevet kasseapparat.

SKAT er derfor ikke enig i at virksomheden er omfattet af momsbekendtgørelsens § 66, stk. 4, idet det er teknisk muligt for virksomheden at benytte kasseapparat. Virksomheden er omfattet af momsbekendtgørelsens § 66, stk. 2 og 3, jf. ovenstående. Virksomheden skal derfor efter § 66, stk. 2, enten udstede forenklet faktura for hvert salg, også selv om det enkelte salg ikke overstiger kr. 1.000,- eller efter § 66, stk. 3 anvende et salgsregistreringssystem, for eksempel et kasseapparat, og udstede en kassebon ved hvert salg.

Virksomhedens advokat har i sit brev anført, at virksomheden skulle være omfattet af momsbekendtgørelsens § 61, stk. 7, og derfor kun kan pålægges at udstede faktura såfremt SKAT har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskab. Advokaten påpeger at der ikke fra SKATs side er konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskab.

Momsbekendtgørelsens § 61, stk. 7 omhandler de tilfælde hvor SKAT har konstateret uregelmæssigheder i regnskabet for virksomheder hvor det ikke er teknisk muligt at benytte et kasseapparat, og som lejlighedsvis driver handel fra torve, stadepladser og lignende distributionscentraler. Begrebet "ikke teknisk muligt" fortolkes således, at der ikke stilles krav om kasseapparat og udstedelse af kassebon i tilfælde hvor der alene sker lejlighedsvis salg fra en stadeplads og lignende. Dvs. virksomheder der undtagelsesvis sælger varer fra et kortvarigt driftssted, hvor salgsstedet kun består af en stand eller vogn, som lukkes ned og fjernes om aftenen.

SKAT er derfor ikke enig i at virksomheden er omfattet af momsbekendtgørelsens § 61, stk. 7, idet det er teknisk muligt for virksomheden at benytte kasseapparat. Virksomheden er omfattet af momsbekendtgørelsens § 66, stk. 2 og 3, jf. ovenstående. Virksomheden skal derfor, efter § 66, stk. 2, enten udstede forenklet faktura for hvert salg, eller efter § 66, stk. 3 anvende et salgsregistreringssystem, for eksempel et kasseapparat, og udstede en kassebon ved hvert salg.

SKAT træffer afgørelse om, at virksomheden skal overholde gældende regler om at udstede forenklede fakturaer eller benytte et kasseapparat til registrering af kontantsalg samt udskrivelse af kassebon ved hver enkelt salg, idet det er teknisk muligt for virksomheden at benytte et kasseapparat, momsbekendtgørelsens § 66, stk. 3.

..."

SKAT´s afgørelse blev indbragt for Skatteankestyrelsen, der den 9. december 2014 traf følgende afgørelse:

"...

Klage over: SKATs afgørelse af 08-01-2014 cvr-nr.: ...11

SKAT har pålagt virksomheden at udstede fakturaer eller bruge kasseapparat.

Skatteankestyrelsen ophæver SKATs pålæg.

Møde mv.

Virksomhedens indehaver og repræsentant har haft møde med sagsbehandleren ved Skatteankestyrelsen.

Faktiske oplysninger

Virksomheden er registreret som en enkeltmandsvirksomhed og har været registreret for moms siden den 27. februar 1997 og for indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag siden 15. april 1998.

Virksomheden er registreret med branchekode 46 90 00 - Ikke specialiseret engroshandel. Virksomheden sælger primært varer ved kræmmermarkeder.

Virksomheden drives af indehaveren og hendes ægtefælle, som er ansat i virksomheden. De rejser rundt med deres varevogn til 18-20 markeder årligt, og har gjort det siden 1999. I sommerhalvåret starter de tidligt fredag morgen, hvor de kører afsted til et marked og sætter deres telt op, så de er klar til handle ved 14-tiden. Deres sortiment består af hatte, bikinier, trusser og tasker. De lukker fredag på et tidspunkt mellem 18-22 alt efter, hvornår markederne lukker. Lørdag åbner de kl. 10 og har åbent til markedet lukker, mens de søndag holder åbent fra kl. 10-16, hvorefter de pakker ned og kører hjem. Ugen bruges på at gøre vognen klar til næste weekend.

Omsætningen pr. salg er typisk mellem 100-300 kr. Det er muligt at betale med alle betalingskort og Mobile Pay, men ca. 2/3 af omsætningen sker ved kontantbetaling.

SKAT vejledte den 19. april 2013 virksomheden på Y2 Marked i de skærpede krav til salgsregistrering ved kontantsalg, og virksomheden modtag pjecen "Kasseapparat - det er fairplay". Det fremgår af denne pjece, at også kræmmere skal anvende et effektivt salgsregistreringssystem enten i form af et kasseapparat, når det er teknisk muligt, eller i form af udstedelse af faktura.

Den 31. august 2013 foretog SKAT uanmeldt kontrol af virksomheden på Y1 Kræmmermarked. Kontrollen blev gennemført for at undersøge, hvordan virksomheden registrerede sine indtægter, herunder om der blev anvendt kasseapparat eller udstedt forenklede fakturaer.

SKAT konstaterede, at virksomheden hverken udstedte forenklede fakturaer ved hvert salg eller brugte et kasseapparat til at registrere indtægten. Endvidere blev det konstateret, at det var muligt for virksomhedens kunder at betale med betalingskort på standen.

Virksomhedens medarbejder forklarede, at virksomheden registrerede de enkelte salg ved at notere på fortrykte sedler således, at der kun skal laves en streg hver gang, der foretages et salg. På sedlen er det muligt for virksomheden at registrere, fra hvilken varegruppe man har solgt en vare. Der er fremlagt eksempel på disse sedler overfor Skatteankestyrelsen.

Den ansatte forklarede derudover, at der ved dagens slutning blev foretaget en optælling af beholdningen. Efterfølgende blev der udfærdiget en dagsrapport. De sedler, som virksomheden havde noteret det løbende salg på, blev vedlagt dagsrapporten som dokumentation for dagens omsætning.

Virksomheden har fremlagt kopi af brevet, som SKAT har sendt til 2 øvrige virksomheder, da disse ikke har overholdt reglerne om salgsregistrering. Det fremgår heraf, at virksomhederne har modtaget bødeforlæg og er blevet sigtet for overtrædelse af momsbekendtgørelsens regler.

...

Skatteankestyrelsens afgørelse

...

Som udgangspunkt skal enhver afgiftspligtig person udstede en faktura for levering af varer eller ydelser udstede til aftageren (kunden). Hvis hele eller en del af leverancen kræves betalt, inden leverancen er afsluttet, skal der udstedes særskilt faktura herfor. Det fremgår af momslovens § 52A, stk. 1.

Af bestemmelsens stk. 9, fremgår det, at Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for krav til fakturering efter stk. 1, 3 og 4, samt regler, der fraviger fakturakravene for bestemte typer af leverancer.

Følgende fremgår af § 61, stk.1, i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 814 af den 24. juni 2013 om merværdiafgift), som er udstedt i medfør af momslovens § 52 A, stk. 9:

"...

Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 70 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1)  Udstedelsesdato (fakturadato).

2)  Fortløbende nummer, der bygger på en eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3)  Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4)  Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5)  Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6)  Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7)  Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8)  Gældende afgiftssats.

9)  Det afgiftsbeløb, der skal betales.

..."

Videre af fremgår følgende af bestemmelsens stk. 7:

"...

En registreret virksomhed som driver handel fra torve, stadepladser og lignende distributionscentraler kan pålægges at udstede faktura, jf. § 61 eller § 66 i denne bekendtgørelse, ved alt salg af varer og ydelser samtidig med leveringen, såfremt SKAT har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber.

..."

Reglen i momsbekendtgørelsens § 66, vedrører forenklede fakturaer og kasseboner og har følgende ordlyd:

"...

En virksomhed kan over den enkelte leverance udstede en forenklet faktura med et indhold efter 2. pkt., hvis virksomheden i det enkelte tilfælde leverer varer eller ydelser for højst 3.000 kr. eller alene udsteder en faktura under hensyn til reglerne i § 61, stk. 2, i denne bekendtgørelse. En forenklet faktura skal indeholde oplysninger om

1)  udstedelsesdato (fakturadato),

2)  fortløbende nummer, der bygger på en eller flere serier, og som identificerer fakturaen,

3)  den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer, navn  og adresse,

4)  mængden og arten af de leverede varer eller omfanget eller arten af de leverede ydelser,

5)  det samlede omsætningsbeløb samt det betalingspligtige afgiftsbeløb, eller de nødvendige oplysninger til beregning af afgiftsbeløbet, hvilket kan ske ved anførsel af, at afgiften udgør 20 pct. af det samlede omsætningsbeløb, og

6)  specifik og utvetydig henvisning til den oprindelige faktura og de specifikke oplysninger, der ændres, hvis den udstedte faktura udgør et dokument eller meddelelse, som nævnt i § 61, stk. 2, i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Registrerede virksomheder hvis afsætning sker udelukkende eller overvejende til private forbrugere, skal udstede en forenklet faktura med de i stk. 1 nævnte oplysninger. En registreret køber kan anmode om en faktura i henhold til § 61 i denne bekendtgørelse. Registrerede virksomheder, hvis afsætning sker overvejende til afgiftspligtige personer kan dog til private aftagere udstede forenklede fakturaer, jf. dog stk. 5 og 6.

Stk. 3. Registrerede virksomheder som nævnt i stk. 2, kan benytte salgsregistreringssystemer, for eksempel kasseapparat, og udlevere en kassebon med de i stk. 1, nævnte oplysninger, med undtagelse af fortløbende nummer. Endvidere kan de vælge mellem at anføre den registrerede virksomhedsnavn eller dens registreringsnummer.

Stk. 4. Hvor det ikke er teknisk muligt at udstede en kassebon i henhold til stk. 3, kan den registrerede virksomhed, til private forbrugere, i stedet udstede en kassebon med følgende oplysninger om den registrerede virksomheds navn eller registreringsnummer og salgsbeløbets størrelse. Hvis det ikke er teknisk muligt at udstede en kassebon, skal der ved salg til private forbrugere udstedes en forenklet faktura i henhold til stk. 1, når salgsbeløbet er over 1.000 kroner. En registreret virksomhed, som driver handel ved omførsel, kan pålægges at anvende kasseapparat ved omførslen, såfremt SKAT har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber. Et pålæg om at anvende kasseapparat gives for 2 år. Konstaterer SKAT i den 2-årige periode fortsat uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber, kan pålægget forlænges.

..."

Det et fremgår af ordlyden af momsbekendtgørelsens § 61, stk. 7, at det er en forudsætning for de i bestemmelsen omfattede virksomhedstyper, at der er konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens bogføring, for virksomheden kan blive omfattet af reglerne omkring fakturaudstedelse enten efter de almindelige fakturakrav oplistet i § 61, stk. 1, eller efter reglerne omkring forenklede fakturaer oplistet i § 66.

Vurderingen af, om det er teknisk muligt at anvende kasseapparat for en virksomhed, der driver handel fra torve, stadepladser og lignende distributionscentraler, er derfor alene relevant i de tilfælde, hvor der er konstateret uregelmæssigheder i bogføringen, og virksomheden derfor kan pålægges at udstede fakturaer, forenklede fakturaer eller anvende salgsregistreringsapparat.

I nærværende tilfælde består virksomheden aktivitet i salg på kræmmermarkeder mv., og virksomheden anses derfor efter sin karakter for omfattet af momsbekendtgørelsens § 61, stk. 7.

Da SKAT i nærværende tilfælde ikke har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens bogføring, anses det derfor for uberettiget, at SKAT har meddelt virksomheden pålæg om at udstede fakturaer eller bruge kasseapparat.

SKATS pålæg om at udstede fakturaer eller bruge kasseapparat ophæves derfor.

..."

A blev den 26. maj 2015 sigtet for overtrædelse af momsbekendtgørelsens § 139, stk. 1, nr. 2, jf. § 66, stk. 2, 1. pkt. og § 75, stk. 1, vedrørende kontrolbesøg den 31. august 2013. Straffesagen er stillet i bero på denne sags endelige afslutning.

Regelgrundlag 

Momsloven

"...

§ 52 a Enhver afgiftspligtig person skal for levering af varer eller ydelser udstede en faktura til aftageren (kunden). Hvis hele eller en del af leverancen kræves betalt, inden leverancen er afsluttet, skal der udstedes særskilt faktura herfor.

...

Stk. 9.   Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for krav til fakturering efter stk. 1, 3 og 4, samt regler, der fraviger fakturakravene for bestemte typer af leverancer.

Bekendtgørelse nr. 159 af 3. marts 2000 om merværdiafgiftsloven

§ 40    En faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 45, skal vær forsynet med fortløbende nummer eller tilsvarende identifikation, fakturadato og indeholde oplysning om sælgers navn, registreringsnummer, (dvs. det relevante CVR. eller SE- nummer) og adresse, købers navn og adresse samt leverancens art, omfang og pris. Endvidere skal afgiftsbeløbets størrelse være angivet på fakturaen, eller det skal af denne fremgå, at afgiften udgør 20 pct. af det samlede beløb. Sælgeren skal angive afgiftsbeløbets størrelse på fakturaen, såfremt køber er en registreret virksomhed, der anmoder herom. Sælgeren skal tillige efter anmodning fra sådan en køber angive prisen uden afgift for de enkelte poster på fakturaen.

§ 42 Ved salg af varer til private forbrugere kan udstedelse af faktura efter reglerne i §§ 40-41 undlades. Virksomheder, hvis afsætning af varer overvejende sker til private forbrugere kan ligeledes undlade at udstede en faktura, medmindre køber anmoder herom. Ved salg af tjenesteydelser til private forbrugere kan udstedelse af faktura ligeledes undlades, hvis det samlede fakturabeløb er mindre end 5.000 kr. indbefattet afgift og køber ikke anmoder herom. Der skal dog altid udstedes en faktura ved fjernsalg til andre EU-lande, ved levering af nye transportmidler til andre EU-lande, jf. § 43, samt ved leverancer omfattet af § 41.

Stk. 2. Virksomheder, som er fritaget for at udstede faktura efter stk. 1, skal benytte kasseapparat og udlevere en kassebon til køberen. Kassebonen skal indeholde oplysning om sælgerens navn eller registreringsnummer og salgsbeløbets størrelse.

Stk. 3. Reglerne i stk. 2 finder ikke anvendelse, hvor det ikke er teknisk muligt at udstede en kassebon. I stedet skal der for fakturabeløb på over 1000 kr. indbefattet afgift udstedes en forenklet faktura, der indeholder oplysninger om sælgerens navn samt salgsbeløbets størrelse.

§ 47.

...

Stk. 4. Virksomheder, der efter deres art og handelsform (f.eks. detailsalg fra vogn eller torvestade) ikke har mulighed for at benytte kasseapparat eller føre lister m.v. over den enkelte indbetaling, må foretage en daglig kasseopgørelse, der skal udvise kassebeholdningen ved dagens begyndelse og slutning samt korrektioner for samtlige udbetalinger og sådanne indbetalinger, der ikke vedrører den afgiftspligtige omsætning. Disse virksomheder skal endvidere daglig redegøre for modtagne indbetalinger på 100 kr. og derover fra kunder for tidligere kreditsalg.

..."

Momsvejledning af 2000-12-01

N.2.2.1 Salg til private

Udstedelse af faktura kan undlades ved salg til private forbrugere. Denne regel gælder for alle virksomheder jf. § 42 i momsbekendtgørelsen.

...

NYT>>

...

Virksomheder, hvis salg af varer overvejende sker til private forbrugere kan - som hidtil - undlade at udstede en almindelig faktura ved salg af varer til private forbrugere, medmindre forbrugeren anmoder herom.

Såfremt virksomheden undlader at udstede en almindelig faktura, er virksomheden fremover i stedet forpligtet til at anvende kasseapparat og udstede kassebon. Såfremt dette ikke er teknisk muligt, skal virksomheden ved salg af varer for over 1.000 kr. inkl. moms til den enkelte kunde udstede en forenklet faktura.

...

Teknisk muligt

NYT>> Efter momsbekendtgørelsens §§ 42, stk. 3 kan virksomheder, der er fritaget for at udstede faktura efter stk. 1, undlade at benytte kasseapparat og udlevere kassebon til køberen, hvor det ikke er teknisk muligt.

Ved udarbejdelsen af bekendtgørelsen er det antaget, at det i almindelig ikke er teknisk muligt for handlende at udskrive en kassebon, når der sælges varer fra en torvestand. Reglerne administreres således, at der ikke stilles krav om kasseapparat og udstedelse af kassebon ved salg fra torvestande, kræmmermarkeder og lignende, det vil sige virksomheder med kortvarige driftssteder, hvor salgsstedet består i en stand eller vogn, og som normalt lukkes ned og fjernes om aftenen <<NYT.

Bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 om merværdiafgiftsloven

"...

§ 40 Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 47 indeholde:

...

1)  Udstedelsesdato (fakturadato).

2)  Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3)  Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4)  Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5)  Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6)  Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7)  Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8)  Gældende afgiftssats.

9)  Det afgiftsbeløb, der skal betales.

...

Stk. 6. En registreret virksomhed som driver handel fra torve, stadepladser og lignende distributionscentraler kan pålægges at udstede faktura jf. § 40 eller § 43 ved alt salg af varer og ydelser samtidig med leveringen, såfremt told- og skatteforvaltningen har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber.

...

§ 43.   Hvor salgsbeløbet er under 750 kroner, kan udstedelse af faktura, til registrerede købere, undlades efter §§ 40-41, såfremt der i stedet udstedes en forenklet faktura med følgende oplysninger: den registrerede virksomheds (sælgerens) navn og registreringsnummer, fortløbende nummer, udstedelsesdato (fakturadato), leverancens art samt afgiftsbeløbets størrelse. Afgiftsbeløbets størrelse kan dog angives ved anførsel af, at afgiften udgør 20 procent af det samlede beløb.

Stk. 2. Registrerede virksomheder hvis afsætning sker udelukkende eller overvejende til private forbrugere, skal udstede en forenklet faktura med de i stk. 1 nævnte oplysninger. En registreret køber kan anmode om en faktura i henhold til § 40. Registrerede virksomheder, hvis afsætning sker overvejende til afgiftspligtige personer kan dog til private aftagere udstede forenklede fakturaer, jf. dog stk. 5-6.

Stk. 3. Registrerede virksomheder som nævnt i stk. 2, kan benytte salgsregistreringssystemer, for eksempel kasseapparat, og udlevere en kassebon med de i stk. 1, nævnte oplysninger, med undtagelse af fortløbende nummer. Endvidere kan de vælge mellem at anføre den registrerede virksomheds navn eller dens registreringsnummer.

Stk. 4.   Hvor det ikke er teknisk muligt at udstede en kassebon i henhold til stk. 3, kan   den registrerede virksomhed, til private forbrugere, i stedet udstede en kassebon med følgende oplysninger: den registrerede virksomheds navn eller registreringsnummer og salgsbeløbets størrelse. Hvis det ikke er teknisk muligt at udstede en kassebon, skal der ved salg til private forbrugere udstedes en forenklet faktura i henhold til stk.1, når salgsbeløbet er over 1000 kroner. En registreret virksomhed, som driver handel ved omførsel, kan pålægges at anvende kasseapparat ved omførslen, såfremt told- og skatteforvaltningen har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber. Et pålæg om at anvende kasseapparat gives for 2 år. Konstaterer told- og skatteforvaltningen i den 2-årige periode fortsat uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber, kan pålægget forlænges.

..."

Momsvejledningen 2006-1 af 2006-10-15

N.2.2.1 Salg til private

Salg til private er omfattet af forenklede regler. Ved salg til private forbrugere skal der enten udstedes en forenklet faktura, jf. bekendtgørelsens § 43, stk. 2, eller benyttes til salgsregistreringssystemer, f.eks. et kasseapparat, og udleveres en kassebon til køber, jf. bekendtgørelsens § 43, stk. 3.

Såfremt det ikke er teknisk muligt, f.eks. ved torvesalg og lign., at udlevere en kassebon til køber, skal virksomheden ved salg af varer for over 1.000 kr. inkl. moms udstede en forenklet faktura.

...

N.2.3.14  Skærpede fakturakrav

Med bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 er der udsendt en ændret bekendtgørelse om momsloven, der bl.a. indeholder nye bestemmelser som led i fairplay initiativerne. Der er hermed er sket en skærpelse af fakturakravene på visse områder med virkning fra 1. juli 2006.

Efter § 40, stk. 6, kan en registreret virksomhed, som driver handel fra torve, stadepladser og lignende distributionscentraler, pålægges at udstede en faktura samtidig med leveringen, såfremt told- og skatteforvaltningen har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber.

...

Bestemmelsen i stk. 6 har bl.a. til formål at imødegå sort grossistsalg fra grønttorve, hvor f.eks. køber i stedet for en faktura får en følgeseddel som efterfølgende destrueres, således at hverken sælger eller køber registrerer salget. Pålægget om udstedelse af en faktura samtidig med salget medfører endvidere at fakturaen skal følge varerne frem til bestemmelsesstedet, og at denne faktura skal fremvises ved kontrol, jf. stk. 7.

...

Herudover er der i § 43, stk. 4, givet mulighed for at pålægge virksomheder, der driver handel med omførsel af varer (rullende forretninger), jf. næringslovens §§ 12 og 12a, at benytte kasseapparat, såfremt told- og skatteforvaltningen har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber. Pålæg gives ligeledes for 2 år med mulighed forlængelse, hvis der fortsat konstateres overtrædelser, ligesom overtrædelse er forbundet med bødeansvar.

Bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013 om merværdiafgiftsloven

"...

§ 61 Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 70 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1)  Udstedelsesdato (fakturadato).

2)  Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3)  Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4)  Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5)  Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6)  Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7)  Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8)  Gældende afgiftssats.

9)  Det afgiftsbeløb, der skal betales.

...

Stk. 7. En registreret virksomhed som driver handel fra torve, stadepladser og lignende distributionscentraler kan pålægges at udstede faktura, jf. § 61 eller § 66 i denne bekendtgørelse, ved alt salg af varer og ydelser samtidig med leveringen, såfremt SKAT har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber.

...

§ 66.   En virksomhed kan over den enkelte leverance udstede en forenklet faktura med et indhold efter 2. pkt., hvis virksomheden i det enkelte tilfælde leverer varer eller ydelser for højst 3.000 kr. eller alene udsteder en faktura under hensyn til reglerne i § 61, stk. 2, i denne bekendtgørelse. En forenklet faktura skal indeholde oplysninger om

1)  Udstedelsesdato (fakturadato),

2)  Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen,

3)  Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer, navn og adresse,

4)  Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget eller arten af de leverede ydelser,

5)  Det samlede omsætningsbeløb samt det betalingspligtige afgiftsbeløb, eller de nødvendige oplysninger til beregning af afgiftsbeløbet, hvilket kan ske ved anførsel af, at afgiften udgør 20 pct. af det samlede omsætningsbeløb, og

6)  Specifik og utvetydig henvisning til den oprindelige faktura og de specifikke oplysninger, der ændres, hvis den udstedte faktura udgør et dokument eller meddelelse, som nævnt i § 61, stk. 2, i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Registrerede virksomheder hvis afsætning sker udelukkende eller overvejende til private forbrugere, skal udstede en forenklet faktura med de i stk. 1 nævnte oplysninger. En registreret køber kan anmode om en faktura i henhold til § 61 i denne bekendtgørelse. Registrerede virksomheder, hvis afsætning sker overvejende til afgiftspligtige personer kan dog til private aftagere udstede forenklede fakturaer, jf. dog stk. 5 og 6.

Stk. 3. Registrerede virksomheder som nævnt i stk. 2, kan benytte salgsregistreringssystemer, for eksempel kasseapparat, og udlevere en kassebon med de i stk. 1, nævnte oplysninger, med undtagelse af fortløbende nummer. Endvidere kan de vælge mellem at anføre den registrerede virksomheds navn eller dens registreringsnummer.

Stk. 4. Hvor det ikke er teknisk muligt at udstede en kassebon i henhold til stk. 3, kan    den registrerede virksomhed, til private forbrugere, i stedet udstede en kassebon med følgende oplysninger om den registrerede virksomheds navn eller registreringsnummer og salgsbeløbets størrelse. Hvis det ikke er teknisk muligt at udstede en kassebon, skal der ved salg til private forbrugere udstedes en forenklet faktura i henhold til stk. 1, når salgsbeløbet er over 1.000 kroner. En registreret virksomhed, som driver handel ved omførsel, kan pålægges at anvende kasseapparat ved omførslen, såfremt SKAT har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber. Et pålæg om at anvende kasseapparat gives for 2 år.  Konstaterer SKAT i den 2-årige periode fortsat uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber, kan pålægget forlænges.

Stk. 5. En virksomhed skal udstede en faktura med et indhold efter § 61, stk. 1, i denne bekendtgørelse, hvis virksomheden leverer varer eller ydelser til en privat forbruger, og leverancen er omfattet af reglerne i ligningslovens § 8 V om fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet, eller hvis virksomheden leverer ydelser til en privat forbruger for 5.000 kr. eller derover.

...

§ 74

Stk. 4. Virksomheder, der efter deres art og handelsform (f.eks. detailsalg fra vogn eller torvestade) ikke har mulighed for at benytte kasseapparat eller føre lister m.v. over den enkelte indbetaling, må foretage en daglig kasseopgørelse, der skal udvise kassebeholdningen ved dagens begyndelse og slutning samt korrektioner for samtlige udbetalinger og sådanne indbetalinger, der ikke vedrører den afgiftspligtige omsætning. Disse virksomheder skal endvidere daglig redegøre for modtagne indbetalinger på 100 kr. og derover fra kunder for tidligere kreditsalg.

..."

Den juridiske vejledning 2013-1 af 2013-01-24

A.B.3.3.1.6   Forenklede fakturaer og kasseboner

...

Forenklede fakturaer

Hvis salgsbeløbet er under 3.000 kr., kan udstedelse af en fuld faktura til andre registrerede købere undlades, hvis der i stedet udstedes en forenklet faktura, der indeholder oplysning om

• Virksomhedens navn og adresse
• Virksomhedens registreringsnummer (CVR nummer)
• fortløbende nummer (fakturanummer)
• udstedelsesdato (fakturadato)
• Mængden og arten af de leverede varer/omfanget eller arten af de leverede ydelser
• det samlede omsætningsbeløb og momsbeløbets størrelse.

...

Virksomheder, der overvejende eller udelukkende sælger til private forbrugere, skal udstede en forenklet faktura med ovennævnte oplysninger, medmindre de benytter et salgsregistreringssystem og udleverer en kassebon til køberen. Se nedenfor om kasseboner.

...

Kasseboner

Virksomheder, der kun eller overvejende sælger til private forbrugere, kan i stedet for udstedelse af fakturaer, vælge at benytte et salgsregistreringssystem, fx et kasseapparat, og udlevere en kassebon til køber.

En kassebon skal grundlæggende indeholde samme oplysninger som en forenklet faktura bortset fra fortløbende nummer. Endvidere kan der vælges mellem at anføre virksomhedens navn eller registreringsnummer. Dvs.

• Virksomhedens navn eller registreringsnummer (CVR-nummer/SE-nummer)
• udstedelsesdato
• Leverancens art
• momsbeløbets størrelse.

Leverancens art kan angives summarisk, hvis det ikke er muligt at specificere denne. Desuden kan momsbeløbets størrelse angives ved at anføre, at momsen udgør 20 pct. af den samlede pris inkl. afgift (svarende til 25 pct. af prisen ekskl. moms).

Se momsbekendtgørelsens § 43, stk. 3.

Hvis virksomheden pr. 1. januar 2004 allerede havde et kasseapparat, som fortsat benyttes, og som ikke teknisk kan omstilles til at udskrive ovennævnte oplysninger, kan fortsat benytte dette kasseapparat under forudsætning af, at kasseapparatet kan udskrive en kassebon, der opfylder de dagældende regler før den nævnte dato. Dvs. udskrive en kassebon, der kan udleveres til køber, og som mindst indeholder oplysninger om

• Virksomhedens navn eller registreringsnummer (CVR-nummer/SE-nummer)
• Salgsbeløbets størrelse.

Ikke teknisk muligt at udskrive en kassebon

Virksomheder kan undlade at benytte kasseapparat og udlevere en kassebon til køberen, hvor det ikke er teknisk (praktisk) muligt at anvende et kasseapparat. Der skal dog udstedes en forenklet faktura, når salgsbeløbet til en kunde overstiger 1.000 kr. inkl. Moms.

Reglerne administreres i praksis sådan, at der ikke stilles krav om kasseapparat og udstedelse af kassebon ved salg fra en stadeplads og lignende, dvs. virksomheder, der sælger varer fra et kortvarigt driftssted, hvor salgsstedet kun består af en stand eller vogn, som lukkes ned og fjernes om aftenen. Foreningers arrangementer, der afholdes af frivillige, fx pølse-, is- og kaffesalg fra midlertidigt opsatte stande, er omfattet af denne undtagelsesbestemmelse.

Hvis det ikke er teknisk muligt for en virksomhed at udstede en kassebon, er virksomheden forpligtet til at foretage en daglig kasseopgørelse. Denne skal som minimum vise kassebeholdningen ved dagens begyndelse og slutning samt korrektioner for samtlige udbetalinger og sådanne indbetalinger, der ikke vedrører den afgiftspligtige omsætning. På dette grundlag er virksomheden i stand til at foretage en korrekt opgørelse af dagens momspligtige omsætning. Se afsnit A,B.3.3.3.3 om torvesalg mv.

Bemærk

Virksomheder, der drives fra et fast driftssted (en fast stadeplads), fx pølseboder, fiskebiler og lignende, skal efter gældende praksis benytte kasseapparat og udstede en kassebon, idet dette er teknisk muligt. Tilsvarende gælder virksomheder, der drives kontinuerligt eller jævnligt, men fra forskellige faste stadepladser. Hvis en virksomhed ikke har adgang til strøm, må virksomheden i disse tilfælde benytte et batteridrevet kasseapparat.

SKAT kan pålægge virksomheder, som driver handel fra torve, stadepladser og lignende distributionscentraler, at udstede fakturaer eller at benytte kasseapparat for hele omsætningen, hvis SKAT konstaterer uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber. Tilsvarende gælder virksomheder, der driver handel ved omførsel af varer. Se afsnit A,B.3.3.1.2 om faktureringspligten, pålægsbestemmelse ved torvehandel mv.

Bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 om merværdiafgift

"...

§ 58 Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde:

1)  Udstedelsesdato (fakturadato).

2)  Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen

3)  Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4)  Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5)  Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6)  Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7)  Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8)  Gældende afgiftssats.

9)  Det afgiftsbeløb, der skal betales.

...

Stk. 7. En registreret virksomhed, som driver handel fra torve, stadepladser og lignende distributionscentraler, kan pålægges at udstede faktura, jf. § 58 eller § 63 i denne bekendtgørelse, ved alt salg af varer og ydelser samtidig med leveringen, såfremt SKAT har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber.

...

§ 63.   En virksomhed kan over den enkelte leverance udstede en forenklet faktura med et indhold efter 2. pkt., hvis virksomheden i det enkelte tilfælde leverer varer eller ydelser for højst 3.000 kr. eller alene udsteder en faktura under hensyn til reglerne i § 58, stk. 2. En forenklet faktura skal indeholde oplysninger om

1)  Udstedelsesdato (fakturadato),

2)  Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen,

3)  Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer, navn og adresse,

4)  Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget eller arten af de leverede ydelser,

5)  Det samlede omsætningsbeløb samt det betalingspligtige afgiftsbeløb, eller de nødvendige oplysninger til beregning af afgiftsbeløbet, hvilket kan ske ved anførsel af, at afgiften udgør 20 pct. af det samlede omsætningsbeløb, og

6)  Specifik og utvetydig henvisning til den oprindelige faktura og de specifikke oplysninger, der ændres, hvis den udstedte faktura udgør et dokument eller meddelelse, som nævnt i § 58, stk. 2.

Stk. 2. Registrerede virksomheder, hvis afsætning sker udelukkende eller overvejende til private forbrugere, skal udstede en forenklet faktura med de i stk. 1 nævnte oplysninger. En registreret køber kan anmode om en faktura i henhold til § 58. Registrerede virksomheder, hvis afsætning overvejende sker til afgiftspligtige personer, kan dog til private aftagere udstede forenklede fakturaer, jf. dog stk. 5 og 6.

Stk. 3. Registrerede virksomheder som nævnt i stk. 2 kan benytte salgsregistreringssystemer, for eksempel kasseapparat, og udlevere en kassebon med de i stk. 1 nævnte oplysninger, med undtagelse af fortløbende nummer. Endvidere kan de vælge mellem at anføre den registrerede virksomheds navn eller dens registreringsnummer.

Stk. 4. Hvor det ikke er teknisk muligt at udstede en kassebon i henhold til stk. 3, kan den registrerede virksomhed til private forbrugere i stedet udstede en kassebon med følgende oplysninger om den registrerede virksomheds navn eller registreringsnummer og salgsbeløbets størrelse. Hvis det ikke er teknisk muligt at udstede en kassebon, skal der ved salg til private forbrugere udstedes en forenklet faktura i henhold til stk. 1, når salgsbeløbet er over 1.000 kroner. En registreret virksomhed, som driver handel ved omførsel, kan pålægges at anvende kasseapparat ved omførslen, såfremt SKAT har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber. Et pålæg om at anvende kasseapparat gives for 2 år. Konstaterer SKAT i den 2-årige periode fortsat uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber, kan pålægget forlænges.

§ 72

...

Stk. 4. Virksomheder, der efter deres art og handelsform (f.eks. detailsalg fra vogn eller torvestade) ikke har mulighed for at benytte kasseapparat eller føre lister m.v. Over den enkelte indbetaling, må foretage en daglig kasseopgørelse, der skal udvise kassebeholdningen ved dagens begyndelse og slutning samt korrektioner for samtlige udbetalinger og sådanne indbetalinger, der ikke vedrører den afgiftspligtige omsætning. Disse virksomheder skal endvidere daglig redegøre for modtagne indbetalinger på 100 kr. og derover fra kunder for tidligere kreditsalg.

..."

Forklaringer 

IJ har navnlig forklaret, at hans ægtefælle ejer virksomheden G1, men han driver den sammen med hende, hvilket de har gjort siden 1997. Virksomheden er momsregistreret.

Han var tidligere skolelærer og skoleinspektør, og han har arbejdet som konsulent for den finansielle sektor i 15 år. Han har læst samfundsfag på Y4 Universitet og har derfor interesse for samfundsforhold.

Da hans ægtefælle og han startede virksomheden, satte han sig fuldstændigt ind i reglerne. Han havde forhørt sig hos revisor og advokater, hvilke gældende regler der var for virksomheden. De var derfor sikre på, at de efter momsbekendtgørelsens § 61, stk. 7, ikke havde pligt til at bruge kasseapparat. Hvis det havde været tilfældet, ville de aldrig være begyndt.

Deres sæson er medio april til primo september. De sælger kun nye varer - hatte, kasketter, tasker, punge, bikinier og trusser. De sælger også tasker, punge og sjaler om vinteren, hvor de ikke er på markeder. Markederne er på en til tre dage. Ved endags-markeder stiller de teltet op aftenen før og pakker ned om aftenen, hvor de kører hjem.

Betaling sker enten med kort, MobilePay eller kontant. Ved betaling på MobilePay får kunden ikke en skriftlig kvittering. De opgør køb og salg på små salgskort for hver dag og medarbejder. De foretager i dagens løb ikke kasseopgørelser, men en salgsregistrering. Han kontrollerer selv mange gange i løbet af dagen, hvor meget der er solgt for. De har en kontantkasse og trækker tal fra MobilePay og kortbetaling hver aften, hvorefter de laver en rapport for den enkelte dag. Er der tale om et marked over flere dages, laver de en slutrapport for markedet.

Hos dem kan man ikke prutte om prisen, da de har en fast prisstruktur. Han har vist salgskortene til SKAT på tre kontrolbesøg inden razziaen på Y2 Kræmmermarked i april 2013, hvor SKAT har sagt, at de ville ønske, at alle gjorde som dem.

Det er teknisk muligt at anvende kasseapparat, men det vil de aldrig komme til at gøre af hensyn til sikkerheden. Det er forskelligt fra markedsplads til markedsplads, hvordan de stiller teltet op, da de får ny plads fra gang til gang, men når han har pengene på sig, vil det være en alvorlig forbrydelse at overfalde ham, hvorimod det vil være anderledes, hvis han bliver lokket væk fra kassen. De rejser rundt til ca. 20 markedspladser, hvor de er fra en til tre dage.

Stadepladserne ser forskellige ud på hvert marked, og de medbringer telte, der passer til pladsen på markedet. På et marked over flere dage dækker de varerne af med presenninger om aftenen og lukker teltet ned. De overnatter i teltet. Det ville tage for lang tid - omkring 6 timer - at pakke alle varer væk. Han vil tro, at alle kræmmere får stjålet varer om natten, men det er ikke et omfang, som man kunne frygte.

På Y2 Kræmmermarkedet foretog SKAT i april 2013 en razzia, hvor SKAT gik rundt to og to og afleverede pjecen, hvor af det fremgår, at det vil være nemmest at anvende kasseapparat, men at man skulle anvende et effektivt salgsregistreringssystem, hvilket de efter hans opfattelse altid har gjort. Han har kun hørt, at pjecen er udleveret på Y2 Kræmmermarked. Han spurgte ind til hvilke paragraffer, der hjemlede indholdet af pjecen, men han fik ikke svar herpå. De sagde, at der var kommet nye regler. De overholder loven, og der er ikke tale om en ny lov. Han fik blot at vide, at SKATs medarbejdere skulle udlevere pjecen. Han tog fat i nogle andre medarbejder, der oplyste, at reglerne gjaldt for alle på markedet, herunder tombolaer, bamseboder m.m. Dem, der solgte gamle ting, de ikke-momsregistrerede og svenskere uden dansk momsnummer modtog dog ikke en pjecen eller fik pålæg om at bruge kasseapparat.

Han fulgte efterfølgende med i udviklingen i momsbekendtgørelsens § 61, stk. 7, månedligt, og i juli 2013 kom en ny bekendtgørelse, hvor der ikke var sket nogen ændring i § 61, stk. 7. Han blev derved bekræftet i, at han havde ret i sin antagelse.

På Y1 Kræmmermarked foretog SKAT endnu en razzia den 31. august 2013, hvor de også kom til hans bod. Han spurgte ind til, hvad lovgrundlaget var for, at han skulle have kasseapparat. Han fik bekræftet, at der ikke var nye regler. Han gjorde SKATs medarbejder opmærksom på, at han mente, at han var omfattet af momsbekendtgørelsen § 61, stk. 7. Han fik opfattelsen af, at medarbejderen alene parerede ordre oppe fra og uddelte pjecen. Der var ingen af de fremmødte medarbejdere, der anede noget om, hvad de vejledte om, og han fik aldrig oplyst et lovgrundlag.

Han har tidligere haft besøg af SKAT på markeder, hvor de normalt kontrollerer to ting - personalet og kassen. De spurgte ind til omsætningen, hvor han svarede ud fra deres salgskort, hvilket der ikke var kritik af. Tværtimod er han blevet rost for salgskortene, som, han har fået opfattelsen af, var tilstrækkelige. Han har ikke før Y2 Kræmmermarked i 2013 hørt om krav om kasseapparater. Han ringede til revisoren umiddelbart efter og sagde, at han var utilfreds med ham, da han ikke havde nævnt noget om kasseapparater. Revisoren ringede tilbage kort efter og oplyste, at virksomheden ikke var omfattet af reglerne for kasseapparater.

Det vil undre ham, hvis pjecen skulle være delt ud i hele landet. Han fik den først i april, og han har ikke hørt, at den skulle være delt ud allerede i marts. På Y5 marked har der ikke været talt om, at pjecen skulle være delt ud, og han har ikke læst om det i medierne. Han ved, at der er mange kræmmere, der mener, at det vil kvæle deres forretning, herunder en del lokale foreninger, hvis der skal anvendes kasseapparat. Han har kendskab til, at andre kræmmere har fået bødeforlæg. Han mener, at sagerne er sat i bero, da der ikke var givet advarsel først.

Der har altid været strøm på markedspladser i hvert fald 50 år tilbage, og de var aldrig begyndt på markeder, hvis der ikke havde været strøm. Der var ikke nogen væsentlig teknisk udvikling på markedspladserne i 2013 bortset fra MobilePay som betalingsmiddel. I dag udgør MobilePay mere end halvdelen af omsætningen.

Virksomheden har også salg uden for sommersæsonen, hvor de fra september til marts besøger virksomheder og stiller varer frem i et par timer. Princippet er det samme, hvor der kan betales kontant, med MobilePay eller med kort. De omsætter for ca. 1 mio. kr. om året, hvoraf halvdelen af omsætningen er fra kræmmermarkeder. De solgte oprindeligt kun en gros til butikker, men da fortjenesten var for lille, begyndte de at tage ud til markeder allerede i 1997. De har stadig en gros kunder, men det udgør i dag kun ca. 10 % af omsætningen.

LM har navnlig forklaret, at han er bestyrelsesmedlem i sammenslutningen af By- og Markedsfester i Danmark. Han har siddet i bestyrelsen i samlet 10 år. Han har været medarrangør af Y6 Marked på Fyn siden 1995. Sammenslutningen varetager interesser for arrangørerne af markeder. De har også optaget kræmmere som medlemmer, da kræmmerne ikke havde en interesseorganisation. Det er ikke sammenslutningens formål at varetage interesser for kræmmere, men de er optaget som medlemmer i foreningen. På markederne er der en kombination af professionelle kræmmere og lokale "amatør" kræmmere, der kun kommer på det ene marked. Der stilles ikke forskellige krav til de professionelle kræmmere og amatør kræmmerne.

Han blev pensionist 1. april 2013, og han var indtil da ansat ved SKAT. Det var kendt i SKAT, at han var med i arrangørgruppen af markeder. I forbindelse med, at han gik på pension bad en kollega om en fortegnelse over de kræmmere, der kom på markederne, da de ville sende pjecen til de kræmmere, der kom på markederne. På det tidspunkt ville han ikke være med til at give SKAT en sådan fortegnelse, fordi de om foråret ikke havde en sikker fortegnelse over deltagerne, og fordi ordlyden i pjecen kunne tolkes, således at man var pligtig til at bruge kasseapparat. Indtil januar-februar 2013 var det hans klare opfattelse, at man ikke skulle bruge kasseapparat på markederne, når de ikke havde et fast driftssted, og man kunne i stedet opgøre kassen om morgenen og aftenen. Han spurgte derfor ind til grundlaget for pjecen, og han fik at vide, at det var en ny opfattelse som led i fairplay initiativerne. Han har ikke hørt, at pjecen skulle være uddelt andre steder. Den er ikke uddelt på Y6 Marked. Han har heller ikke læst om det i medierne.

Der har været strøm på markedspladserne i alle de år, han har været med til at arrangere dem, hvilket er siden 1995. Der kan være ganske få kræmmere, der ikke har brugt strøm.

Parternes synspunkter

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumenterne.

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument anført:

"...

Til støtte for påstanden gøres overordnet gældende, at Skatteankestyrelsens afgørelse af 9. december 2014 lider af en væsentlig hjemmelsmangel og derfor skal ophæves som ugyldig.

Det er utvivlsomt, at salg, der finder sted fra almindelige butikslokaler, skal ledsages af en udstedelse af en faktura, eller en forenklet faktura/ kassebon. Dette følger af momslovens § 52a.

Skatteministeren har efter § 52a, stk. 9, hjemmel til at fastsætte nærmere regler for krav til fakturering efter bestemmelsens stk. 1, 3 og 4, samt regler, der fraviger fakturakravene for bestemte typer af leverancer. Sådanne bestemmelser er indeholdt i momsbekendtgørelsen.

Skatteministerens udnyttelse af denne hjemmel skal naturligvis respektere de almindelige principper om saglighed, herunder ligebehandling og forholdsmæssighed.

Momsbekendtgørelsen har i de skiftende udformninger fra 2000 til 2015 indeholdt regler, der lempede fakturakravet under hensyn til de erhvervsdrivendes tekniske muligheder og virksomhedens karakter.

Salg af varer fra pølsevogne og fiskebiler har været anset som ligestillet med salg fra almindelige butikslokaler allerede på baggrund af momsbekendtgørelse 663 af 16. juni 2006 § 43 og Momsvejledningen 2006-4. Dette er fastslået af Landsskatteretten i en afgørelse af 15. september 2011 og bekræftet af Østre Landsret i dommen i SKM2014.707.ØLR

Begrundelsen er, at pølsevogne har et "fast driftssted" uanset at pølsevognen flyttes hver aften efter lukketid. Landsskatteretten henviste endvidere til, at pølsevogne adskiller sig fra torvestande, kræmmermarkeder og lignende, idet disse typisk vil være virksomheder med "kortvarige driftssteder, hvor salgsstedet alene består af eksempelvis en stand eller en vogn, som normalt lukkes ned eller fjernes om aftenen".

Efter sagsøgers opfattelse har sagsøgtes virksomhed imidlertid teknisk og erhvervsøkonomisk en sådan lighed med salg fra et almindeligt butikslokale, at der ikke er sagligt belæg for at undtage virksomheden fra de krav, der stilles til pølsevogne og fiskebiler.

Det er herved afgørende, at sagsøgte driver sin virksomhed kontinuerligt i hele sommerperioden fra markeder, hvor torvestanden ikke fjernes hver aften, men bliver stående i weekendens 3 dage, og der er mulighed for at hente strøm til at drive et kasseapparat, ligesom kasseapparatet, evt. batteridrevet, kan kobles til en dankortterminal og på den måde skabe overensstemmelse mellem en kassebon og en betalingskvittering.

Det gøres således gældende, at vurderingen af, om salg fra en torvestand er omfattet af kravet til udstedelse af forenklede fakturaer/kassebon, må foretages konkret, og at der kun er grund til at undtage salg, der sker helt lejlighedsvis fra stande, der kun er opstillet på en markedsplads kortvarigt.

Indsigelsen mod Skatteankestyrelsens afgørelse støttes således på, at det ikke følger af nugældende momsbekendtgørelses § 58, stk. 7, at sagsøgte er fritaget fra fakturakravene i momsloven og momsbekendtgørelsen, og at det følger af momsbekendtgørelsens § 63, stk. 2 og 3, at sagsøgte er forpligtet til at udstede forenklede fakturaer eller udlevere en kassebon for sine varesalg, idet det er teknisk muligt for sagsøgte at udstede en kassebon.

Skatteankestyrelsens afgørelse om, at sagsøgte ikke er forpligtet til at bruge kasseapparat eller udlevere forenklede fakturaer, beror på en fortolkning af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 7, hvorefter de i bestemmelsen omfattede virksomhedstyper (virksomheder som driver handel fra torve, stadepladser og lignende distributionscentraler) kun kan blive omfattet af fakturakravene i § 58, stk. 1 (de almindelige fakturakrav), eller § 63 (krav om kassebon eller forenklede fakturaer), hvis der er konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber.

En sådan fortolkning af § 58, stk. 7, er imidlertid forkert. Det følger ikke af bestemmelsen, at de pågældende virksomhedstyper generelt er undtaget fra momslovens og momsbekendtgørelsens fakturakrav.

Fortolkningen af momsbekendtgørelsens regler om krav til fakturaer skal som anført tage udgangspunkt i momslovens § 52 a, stk. 1, hvoraf det klart fremgår, at en enhver afgiftspligtig person - uden undtagelse - skal udstede en faktura for levering af varer eller ydelser.

Bestemmelsen i bekendtgørelsens § 58, stk. 7, indeholder efter sin ordlyd ikke nogen fravigelse af det generelle krav om udstedelse af fakturaer, som følger af lovens § 52 a, stk. 1, eller fravigelse af reglerne i momsbekendtgørelsens § 63 om, at der som udgangspunkt skal udstedes kasseboner eller forenklede fakturaer for alle salg til private forbrugere.

Der er ikke grundlag for at slutte modsætningsvis fra bestemmelsen i § 58, stk. 7, at de i bestemmelsen nævnte virksomhedstyper generelt er undtaget fra fakturakravene i medfør af § 58 og § 63. Der er ikke i bestemmelsens ordlyd grundlag for en sådan modsætningsslutning, som indebærer en vidtgående fravigelse både af momslovens udgangspunkt om, at der skal udstedes fakturaer for alle salg, og af momsbekendtgørelsens § 63 om, at der som udgangspunkt skal udstedes kasseboner eller forenklede fakturaer for alle salg til private forbrugere.

Bestemmelsen i § 58, stk. 7, er efter sin ordlyd alene en bemyndigelse til SKAT til at give de i bestemmelsen omhandlede virksomheder et pålæg om at udstede fakturaer efter reglerne i § 58 og § 63 ved alt salg samtidig med leveringen, i tilfælde af at SKAT har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedernes regnskaber.

Det fremgår således af de tidligere gældende udgaver af Momsvejledningen, herunder den på tidspunktet for bestemmelsens indførelse i 2006 gældende vejledning, at det ved udarbejdelsen af bekendtgørelsens bestemmelser om brug af kasseapparat mv. var antaget, at det i almindelighed ikke var teknisk muligt for handlende på torvestande at udskrive en kassebon, og at reglerne blev administreret således, at der ikke blev stillet krav om brug af kasseapparat ved salg fra torvestande, kræmmermarkeder og lignende med den følge, at der heller ikke blev stillet krav om udstedelse af forenklede fakturaer for salg under kr. 1.000,-, jf. bestemmelsen som nu fremgår af § 63, stk. 4, 2. pkt., i momsbekendtgørelsen.

Det var på denne baggrund - at der for salg fra torve, markeder og lignende distributionscentraler for under kr. 1.000,- generelt ikke blev stillet krav om brug af kasseapparater eller udstedelse af forenklede fakturaer - at bestemmelsen i § 58, stk. 7, blev indført i 2006.

Og som det fremgår af bl.a. Momsvejledningen 2006-4, var formålet med indsættelsen af bestemmelsen i § 58, stk. 7, at skærpe fakturaervene, ikke at lempe dem, med henblik på at dæmme op for "sort grossisthandel" fra bl.a. grønttorve ved at give skattemyndighederne mulighed for at pålægge handlende fra torve, stadepladser og lignende distributionscentraler at registrere alt salg i overensstemmelse med reglerne i enten bekendtgørelsens § 58, stk. 1 (krav om fuld faktura), eller § 63 (krav om kassebon eller forenklede fakturaer), hvis der tidligere var konstateret uregelmæssigheder. Denne fortolkning af § 58, stk. 7, er også i overensstemmelse med administrativ praksis, herunder beskrivelsen af reglerne i de tidligere gældende udgaver af Momsvejledningen og Den juridiske vejledning, samt skatteministerens svar af 4. juni 2014 på spørgsmål nr. 395 af 1. april 2014 (alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg, sammenholdt med det svar fra maj 2001, som Landsskatteretten henviser til i sin afgørelse af 15. september 2011 om fakturakrav ved salg fra pølsevogne.

Det følger af denne fortolkning af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 7, at bestemmelsen slet ikke er relevant for nærværende sag, og at sagsøgte således er forpligtet til at udstede forenklede fakturaer eller udlevere en kassebon for sine varesalg, jf. bekendtgørelsens § 63, stk. 2 og 3.

Det gøres gældende, at det er teknisk muligt for sagsøgte at udstede en kassebon, og at sagsøgte derfor ikke i medfør af bekendtgørelsens § 63, stk. 4, 2. pkt., er undtaget fra at anvende kasseapparat eller udstede forenklede fakturaer for salg under kr. 1.000,-.

Sagsøgte har ikke godtgjort, at det ikke er teknisk muligt at anvende et kasseapparat. Sagsøgte har da også kun henvist til sikkerhedsmæssige hensyn, idet et kasseapparat ikke kan fastboltes i en torvestand. Men det er ikke sagsøgers standpunkt, at sagsøgte har pligt til at opbevare dagens omsætning i kasseapparatet. Det er udelukkende et spørgsmål om ved kasseboner at registrere og dokumentere omsætningen.

Det er ubestridt, at der er adgang til strøm på de markeder, hvor sagsøgte har en stand, og at der dermed kan tilsluttes strøm til et kasseapparat.

Det bestrides ikke, at sagsøgers påbud om udstedelse af kasseboner er udtryk for praksisændring.

Men det gøres gældende, at denne praksisændring er nødvendig og velbegrundet i lyset af en teknisk udvikling og det ovenfor nævnte krav om ligebehandling af erhvervsdrivende.

Det gøres endvidere gældende, at praksisændringen blev tilkendegivet ved udstedelsen af Den juridiske vejledning i januar 2013 og ved den konkrete vejledning over for sagsøgte på Y2 Marked den 19. april 2013.

Det gøres endelig gældende, at påbud har hjemmel i bekendtgørelsens § 63, stk. 4, 2. pkt., og at ændringen af praksis er lovlig, jf. U.2015.2470H (2015.2470.HR).

..."

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført:

"...

at sagsøgers påstand ... er for upræcis/ubestemt til at blive taget under pådømmelse.

at dagældende momslovs § 52 a (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013 om merværdiafgift) indeholder hjemmel til at fravige reglerne i momsloven.

at dagældende momsbekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013 er udstedt med hjemmel i blandt andet ovennævnte momslovs § 52 a.

at sagsøgte efter sin karakter - i medfør af dagældende § 61, stk. 7 modsætningsvis i ovennævnte momsbekendtgørelse - er undtaget fra kravet om at udstede faktura eller bruge kasseapparat med mindre der er konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber.

at sagsøger ikke - hvilket da heller ikke er gjort gældende - har konstateret uregelmæssigheder i sagsøgtes regnskaber.

at sagsøgte i overensstemmelse med § 74, stk. 4 i dagældende momsbekendtgørelse har foretaget daglig kasseopgørelse af salget (hvilket da heller ikke er bestridt),

at sagsøgte i det hele har efterkommet momslovens og momsbekendtgørelsens regler.

at Skatteankestyrelsens afgørelse af 9. december 2014 alene af den grund skal stadfæstes.

at § 61, stk. 7 i dagældende momsbekendtgørelse ikke - som det ses hævdet af sagsøger - indeholder hjemmel til at sondre mellem hvad der måtte være teknisk muligt og hvad der ikke måtte være teknisk muligt.

at det ikke i øvrigt (som det synes antaget af Skat) først var i 2013, at der kom strøm til de fleste markedspladser men at dette har været tilfældet i årtier,

at de for nærværende sag centrale bestemmelser har været de samme i mange år uanset at momsloven og momsbekendtgørelsen i øvrigt løbende er blevet ændret/ajourført.

at sagsøgers brochure; Kasseapparat - det er Fairplay ... indeholder faktuelle forkerte oplysninger, når det blandt andet anføres, at "reglerne i dag (er) præciseret ..." al den stund, at der ikke ligger en ændring af reglerne til grund for sagsøgers pålæg om brug af kasseapparat/udstedelse af forenklet faktura.

at sagsøger først i 2013 iværksatte "kampagne" om, at kræmmere og lignende aktører skulle udstede forenklet faktura/bruge kasseapparat uanset, at de for sagen centrale bestemmelser i momsloven/ momsbekendtgørelsen som ovenfor anført har været de samme gennem mange år.

at sagsøgers hjemmelsgrundlag for i 2013 at stille krav om udstedelse af forenklet faktura/brug af kasseapparat alene ses, at bero på en administrativ vejledning og en angiveligt ændret administrativ praksis hos sagsøger.

at sagsøgers krav om udstedelse af forenklet faktura/brug af kasseapparat er uhjemlet.

at det i øvrigt må komme sagsøger processuelt til skade, at sagsøger ikke har villet fremlægge/oplyse, hvad den i bilag F nævnte vejledning omhandlede.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse 

Sagsøgtes virksomhed beskæftiger sig både med salg fra markedspladser i sommerhalvåret og andet salg i vinterhalvåret. Sagsøgtes engros salg udgør efter sagsøgtes egne oplysninger omkring 10 % af det samlede salg. Denne sag omhandler efter SKATs afgørelse af 8. januar 2014 alt salg fra sagsøgtes virksomhed, og efter andet led i sagsøgers påstand alene sagsøgtes varesalg på kræmmermarkeder.

Retten finder ikke grundlag for at frifinde sagsøgte allerede som følge af, at sagsøgers påstand er upræcis. Retten har lagt vægt på, at retten kan tage stilling til gyldigheden af Skatteankestyrelsens afgørelse af 9. december 2014, og uanset, at hverken momsloven eller momsbekendtgørelsen anvender udtrykket "kræmmermarked", er betegnelsen sædvanligt anvendt. F.eks. er betegnelsen anvendt i blandt andet Skatteministeriets svar på spørgsmål 2711 af 16. maj 2001, momsvejledningen af 15. oktober 2006, Landsskatterettens afgørelse af 15. september 2011, SKATs afgørelse af 8. januar 2014, og Skatteministerens svar på spørgsmål 395 af 1. april 2014. Hertil kommer, at begrebet "kræmmer" er anvendt i den pjece - "Kasseapparat! - det er Fairplay" - som er uddelt på markedet på Y2 den 19. april 2013. At SKATs afgørelse af 8. januar 2014 vedrører alt virksomhedens salg kan ikke føre til andet resultat.

Efter momslovens § 52a skal enhver afgiftspligtig udstede faktura ved ethvert salg. Kravet til indholdet af en faktura fremgår af momsbekendtgørelsens § 58.

Efter momsbekendtgørelsens § 63 kan virksomheder, hvis afsætning - som sagsøgtes - sker udelukkende eller overvejende til private udstede forenklede fakturaer. Efter stk. 3 kan de i stk. 2 omhandlede virksomheder i stedet for forenklede fakturaer benytte kasseapparat og udlevere kassebon til private. Bestemmelsens stk. 4 omhandler alene de tilfælde, hvor det ikke er teknisk muligt at udstede kassebon. Når salgsbeløbet overstiger 1.000 kr. ved salg til private forbrugere, skal der udstedes forenklet faktura.

Momsloven og de nævnte bestemmelser i momsbekendtgørelsen har ikke været ændret indholdsmæssigt i en årrække.

I momsbekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 blev der indsat en ny bestemmelse, dagældende § 40, stk. 6. Efter denne bestemmelse kan en registreret virksomhed, som driver handel fra torve, stadepladser og lignende distributionssteder pålægges at udstede faktura, jf. § 40, eller forenklede fakturaer eller kassebonner, jf. § 43, ved alt salg af varer og ydelser samtidig med leveringen, hvis told- og skatteforvaltningen har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber. Denne bestemmelse er heller ikke ændret indholdsmæssigt siden 2006 og fremgår nu af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 7.

Det fremgår af momsvejledningen fra 2006, at bestemmelsen blev indført som led i fairplay-initiativerne og er en skærpelse af de almindelige fakturakrav, som blev indført for at imødegå sort grossistsalg fra grønttorve. Det fremgår af samme vejledning, at salg til private er omfattet af regler om forenklede fakturaer eller salgsregistreringssystemer (kasseapparater).

Der er således ikke ved bestemmelsen indført en generel undtagelse fra pligten til at udstede faktura.

Da sagsøgtes salg hovedsageligt sker til private, er det derfor uden betydning for sagens afgørelse, at der, hvilket ubestridt kan lægges til grund, ikke har været konstateret uregelmæssigheder i sagsøgtes regnskaber.

Det fremgår endvidere af momsvejledningen fra 2006 blandt andet, at det er antaget, at det i almindelighed ikke er teknisk muligt for handlende at udskrive kassebon, når der sælges varer fra en torvestand, og at reglerne derfor administreres således, at der ikke stilles krav om kasseapparat og udstedelse af kassebon ved salg fra torvestande, kræmmermarkeder og lignende, hvilket er defineret som "kortvarige driftssteder, hvor salgsstedet alene består i en stand eller vogn, og som normalt lukkes ned og fjernes om aftenen".

Efter formuleringen af momsvejledningen fra 2006 sammenholdt med de afgivne forklaringer må det lægges til grund, at reglerne har været administreret, således at det generelt har været accepteret, at virksomheden blot foretog daglig kasseopgørelse udvisende kassebeholdningen ved dagens begyndelse og slutning med korrektioner for ud- og indbetalinger, der ikke vedrørte den afgiftspligtige omsætning, jf. momsbekendtgørelsens § 72, stk. 4.

Ved den juridiske vejledning af 24. januar 2013 ændrede SKAT praksis således, at også andre virksomheder end pølsevogne, fiskebiler og lignende, der efter praksis ikke er omfattet af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 7, og som skal udstede forenklede fakturaer eller anvende kasseapparat, fremover skulle benytte kasseapparater og udstede kassebon, når det er teknisk muligt, og når virksomheden drives kontinuerligt eller jævnligt fra forskellige stadepladser. Denne praksisændring fremgår af den pjece, som sagsøgte modtog den 19. april 2013 på markedet på Y2. Virksomheder som sagsøgtes er således efter den ændrede praksis ikke omfattet af bestemmelsen i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 7, og virksomhederne er forpligtet til at opfylde momsbekendtgørelsens § 63, stk. 2 og 3. De skal således enten udskrive forenklet faktura eller anvende kasseapparat i lighed med den gældende praksis for pølsevogne, fiskebiler og lignende, der har en fast stadeplads

Retten finder, at SKAT har kunnet foretage denne praksisændring, der har været sagligt begrundet og har været tilkendegivet i momsvejledning og den på Y2 markedet uddelte pjece til blandt andre sagsøgte.

Retten finder, at det må bero på en konkret fortolkning af momsbekendtgørelsens regler, om SKATs afgørelse om at meddele sagsøgte pålæg som sket har været berettiget.

Efter en samlet vurdering lægger retten til grund, at sagsøgtes virksomhed ikke efter praksisændringen i 2013 er omfattet af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 7, hvorfor det meddelte påbud om, at sagsøgtes virksomhed enten skal udskrive forenklede fakturaer eller anvende kasseapparat er gyldigt, jf. momsbekendtgørelsens § 63, stk. 2 og 3.

Retten har lagt vægt på, at sagsøgtes virksomhed hovedsageligt sælger til private, og på det i SKATs juridiske vejledning af 24. januar 2013 anførte om, at det er teknisk muligt at anvende kasseapparat på markedspladserne, og at sådanne virksomheder skal sidestilles med pølsevogne, fiskebiler og lignende, der har fast stadeplads. Det er således ikke efter praksisændringen en betingelse for at udstede pålæg som sket, at der er konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber.

Herefter tages den af sagsøger nedlagte påstand til følge.

Retten finder efter en samlet vurdering af sagen, at sagens omkostninger skal ophæves. Retten har lagt vægt på, at der er tale om en kompleks sag, hvor sagsøger er en offentlig myndighed, og sagen udspringer af den praksisændring, som SKAT foretog i 2013. Retten har endvidere lagt vægt på, at sagsøgte har fået medhold i Skatteankestyrelsen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t: 

Sagsøgte, A, skal anerkende, at Skatteankestyrelsens afgørelse af 9. december 2014 ophæves som ugyldig, og at sagsøgte ikke i medfør af momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 § 58, stk. 7 (tidligere bekendtgørelse 814 af 24. juni 2013 § 61, stk. 7) er undtaget fra kravet om ved salg i sin personlige virksomhed (cvr-nr. ...11) med varesalg på kræmmermarkeder at udstede forenklede fakturaer eller udlevere en kassebon efter reglerne i momsbekendtgørelsens § 63, stk. 1-4 (tidligere § 66, stk. 1-4).

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.