Parter

A

(Advokat Karin Østergård Mathiasen)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Advokat Anne Larsson)

Afsagt af landsretsdommere

Mogens Heinsen, Lars E. Andersen og Leo Winther Plougmann (kst.)

Påstande

For landsretten har appellanten, A, gentaget sin påstand om hjemvisning.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

I overensstemmelse med støttebilaget, ekstrakten side 126, er i det følgende det gamle stuehus benævnt bygning 1, lager mv. bygning 2, det nye stuehus bygning 3 samt erhverv og ferielejlighed bygning 4.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af IB.

A har supplerende forklaret, at han ikke har ændret på lejligheden i bygning 3, 1. sal, ekstrakten side 67. Når han havde sin søn og svigerdatter på besøg, brugte de gæsteværelset og gæstetoilettet, hvor der var toilet og håndvask. I forgangen havde han vaskemaskine og tørretumbler. Under vurderingsforretningen i september 2008, ekstrakten side 102, tænkte han ikke på, at køberen havde etableret et køkken i motionsrummet. Der var kun en indgang til lejligheden. Bygning 1 var i meget dårlig stand. Afløbet fra køkken og toilet gik direkte ud i jorden og måtte derfor proppes af. Han havde plan om at nedrive huset og opføre et nyt 20 meter syd herfra. Køber har nu nedrevet huset. Han er uddannet kreaturslagter og ville bruge det tilkøbte areal til Herefordkvæg. Spa-virksomheden var han ved at fase ud på grund af konkurrencen fra Kina. Ferielejligheden i bygning 4, 1. sal, er ikke isoleret, og der er ingen centralvarme. Den kan derfor kun bruges i sommermånederne. Han har kun udlejet den i sæsonen 2004-05. Indtægterne herfra fremgår af ekstrakten side 78. Der er ikke noget køkken i bygning 4, stuen, men alene et rum med en stålvask og med mulighed for at lave kaffe. Tyskeren MB, som han havde boende til leje, har boet flere steder på ejendommen. MB har bl.a. boet i bygning 1, men brugte da køkkenet i bygning 4, 1. sal, og badet i samme bygning, stuen. Bygning 1 var ikke fredet og kunne derfor godt rives ned. Han har overnattet i bygning 1´s vestlige ende. Der var ikke noget badeværelse, men alene toilet og håndvask uden vandlås. Området bag muren i motionsrummet i bygning 3, 1. sal, var ikke beregnet til et køkken. Det kunne også bruges til skabe eller en seng. Han kunne ikke leve af indtægterne fra juletræer og gæs mv. Hans plan var at have 150-200 stykker kvæg på det købte areal, og det kunne han leve af.

IB har forklaret, at han købte ejendommen af A i 2006. Han har selv etableret køkkenet i motionsrummet i bygning 3, 1. sal. Materialerne hertil, jf. ekstrakten side 90 ff., er købt af ham. Fakturaen side 95 er betalt af hans lejer NB og efterfølgende refunderet af vidnet. Han tænkte ikke over, at der var skete denne ændring, da vurderingen blev foretaget, ekstrakten side 102. Han har ikke boet i bygning 1, og den er nu revet ned. Han fik udarbejdet en rapport om huset af ingeniørfirmaet G1. Heri konkluderedes, at huset ikke var egnet til menneskelig beboelse. Rapporten er fra 10. februar 2014. Han er nu ved at bygge nyt hus på stedet. Han har ikke brugt penge på bygning 1. Huset var fra 1740, det stod på kampesten, stråtaget var dårligt, og gulvene var rådne. I badeværelset var der toilet og håndvask og i køkkenet et gaskomfur. Han flyttede ind i den sydlige del af bygning 3, 1. sal, indrettede en lejlighed i den nordlige del, og lejede denne lejlighed ud til nævnte NB. Der var i forvejen trukket rør til køkkenet i motionsrummet. Han har haft feriecenter i bygning 4. Han lavede selv et køkken i stueetagen i denne bygning.

Procedure

I et påstandsdokument for landsretten har A erklæret sig enig i, at bygning 1 udgør en selvstændig lejlighed. Under hovedforhandlingen har han gentaget sit anbringende om, at bygningen ikke udgør en lejlighed.

Skatteministeriet har protesteret mod dette nye anbringende.

I øvrigt har parterne i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten tillader efter omstændighederne A at fremsætte det nævnte anbringende.

Bygning 1 er tidligere brugt til beboelse, huset er i 1995 udbudt som beboelse, og i vurderingen af 7. oktober 2008 er huset anset som en selvstændig bolig. Over for dette har A ikke bevist, at huset ikke pr. overtagelsesdagen den 1. august 2006 kunne anvendes som bolig. Landsretten tiltræder derfor, at huset er anset som en selvstændig lejlighed i ejendomsavancebeskatningslovens forstand.

Efter IBs forklaring og de nu fremlagt fakturaer mv. lægger landsretten til grund, at bygning 3, 1. sal, alene indeholdt én selvstændig lejlighed, da A solgte ejendommen.

I bygning 4, 1. sal, er der indrettet en selvstændig lejlighed, og hverken den omstændighed, at den har været udlejet som ferielejlighed, eller det i øvrigt oplyste om lejligheden kan føre til, at den ikke er en selvstændig lejlighed i lovens forstand.

Det tiltrædes derfor, at fortjenesten ved salget af ejendommen ikke er delvist skattefri i medfør af ejendomsavancelovens § 9, stk. 1, 3. led.

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det endvidere, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes bedømmelse af, at ejendommen er en blandet benyttet ejendom og ikke en landbrugsejendom.

Fortjenesten ved salget af ejendommen er derfor heller ikke delvist skattefri i medfør af ejendomsavancelovens § 9, stk. 1, 1. led.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 70.000 kr., der dækker udgifter til advokatbistand inkl. moms.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 70.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.