Spørgsmål

1. Anser man køb og salg af gavekort for momspligtigt ?

2. Hvis nej, skal virksomheden så betale lønsumsafgift ?

3. Hvis Ja til spørgsmål 2, hvilken metode skal der anvendes, metode 2 ?

4. Såfremt der svares Ja til spørgsmål 1, skal der så betales moms af det fulde vederlag ?

5. Såfremt der svares Nej til spørgsmål 4 skal der så i stedet alene afregnes moms af fortjenesten (forskellen mellem køb og salg) ?

6. Såfremt der svares Ja til spørgsmål 4 vil det så være muligt, at trække moms fra købesummen, selvom den er fra en privat person ?

Svar

1. Ja

2. Bortfalder

3. Bortfalder

4. Ja

5. Bortfalder

6. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger køber gavekort af private personer via internettet. Gavekortene sælges efterfølgende til andre privat personer, også via internettet. Gavekortene bliver købt til en lavere pris og også solgt til en lavere pris (end pålydende). Med tiden kan det komme på tale at købe gavekort direkte fra virksomheder (f.eks yy) til lavere pris, som spørger så sælger videre. Spørger har en hjemmeside hvor man kan sælge og købe de forskellige gavekort. Spørger er i tvivl om virksomheden skal betale momsafgift eller lønsumsafgift.

Af spørgers hjemmeside fremgår det blandt andet :

"Vi betaler xx for dit gavekort. Når vi har valideret dit gavekort, modtager du betaling. "

(...)

"Du sparer xx på køb af gavekort. Vi garanterer xx måneders gyldighed på gavekortene. "

Af hjemmesiden fremgår det endvidere, at man kan købe gavekort udsted til brug i eksempelvis tøjbutikker, restauranter og optikere mv.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er spørgers opfattelse, at der ikke er tale om en momspligtig virksomhed. Iflg. momsloven § 23 fremgår det, at momspligten først indtræder på det tidspunkt gavekortet tages i brug, dvs. på det tidspunkt gavekortet indløses til en momspligtig vare eller ydelse. SKM2006.505.SR lægger også op til, at virksomheder som handler med gavekort ikke er momspligtige, da handel med gavekort anses som handel med kontanter.

Anser man køb og salg af gavekort for momspligtigt?

Svar : NEJ da gavekort bliver sidestillet med kontanter.

Iflg. momsloven så indtræder momsen først i forbindelse med at gavekort bliver indløst til en momspligtig vare /ydelse. Se SKM2006.505.SR.

Hvis nej, skal virksomheden så betale lønsumsafgift?

Svar : JA, da der er tale om salg af momsfri varer /ydelser.

Hvis ja, hvilken metode skal der anvendes?

Svar Metode 2, da der er tale om handel med kontanter, dvs. sidestilles med valuta og værdipapirer osv.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes afklaret, hvorvidt køb og salg af gavekort er momspligtigt.

Lovgrundlag

Momsloven

§ 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

(...)

Stk. 4. Når en formidler af en ydelse handler i eget navn, men for en andens regning, anses formidleren for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse.

§ 13, stk. 1, nr. 11. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

(...)

Følgende finansielle aktiviteter:

(...)

c) Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende anbringelse af midler, kontokurantkonti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer.

(...)

§ 23. Afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet).

Stk. 2. Udstedes faktura over en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning.

Stk. 3. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, anses betalingstidspunktet som leveringstidspunkt.

Ovennævnte bestemmelser i momslovens §§ 4 og 13 implementerer Rådets direktiv 2006/112/EF´ bestemmelser om samme.

Momssystemdirektivet (Rådets direktiv 2006/112/EF)

Artikel 2

1. Følgende transaktioner er momspligtige:

a) levering af varer, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab.

(...)

c) levering af ydelser, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab

(...)

Artikel 28

Når en afgiftspligtig person, som handler i eget navn, men for tredjemands regning, optræder som formidler i forbindelse med en ydelse, anses han for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse.

Artikel 135

1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

(...)

d) transaktioner, herunder formidling, vedrørende anbringelse af midler, løbende konti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer.

Praksis

SKM2006.505.SR

Skatterådet bekræfter, at betalinger som finder sted ved udstedelsen af gavekort, der kan anvendes i en række butikker, og som kan indløses til både varer og kontanter, ikke kan anses for betaling for levering af momspligtige varer og tjenesteydelser.

(...)

Butikskæden A er en sammenslutning af en række selvstændige butikker, som hver især er ejet af forskellige ejere, og hver ejer er selvstændigt momsregistreret. Butikkerne er lokaliseret over hele Danmark og en del af Sverige.

Butikskæden har indført en gavekortsordning, hvor en kunde kan få udstedt et gavekort og efterfølgende indløse gavekortet i en hvilken som helst af kædens butikker, herunder også i de svenske butikker.

SKM2011.354.SR

Skatterådet fandt, at spørger, der sælger værdikuponer over internettet, som giver ret til køb af en vare eller ydelse fra eksterne selvstændige leverandører, handler i leverandørens navn og for leverandørens regning. Spørger modtager betalingen fra kunderne, men videreafregner beløbet med fradrag af 30 % til leverandørerne. Skatterådet fandt, at det er de eksterne leverandører og ikke spørger, der er momspligtig af betalingen fra kunderne, idet betalingen er vederlag for leverandørernes varer eller ydelser til kunderne.

Skatterådet bekræftede, at spørger er momspligtig af de 30 % af vederlaget, som leverandører betaler til spørger, idet beløbet må anses for at være vederlag for ydelser i form af reklame mv. som spørger leverer til de eksterne leverandører. Skatterådet kan endvidere bekræfte, at spørger har fradrag for indkøb til den momspligtige virksomhed.

(...)

Begrundelse:

(...)

Det fremgår af de faktiske omstændigheder, at spørger sælger værdikuponer til helt specifikke varer/ydelser fra helt specifikke sælgere (partnere). Kunderne betaler til spørger, der har risikoen for kundernes manglende betalingsevne. Varen eller ydelsen leveres derimod direkte fra sælgeren/partneren, hvortil også reklamationer vedrørende det leverede skal rettes.

Skatteministeriet finder ikke, at spørger kan siges at handle i eget navn, ved salg af værdikuponer til kunderne. Skatteministeriet har herved lagt vægt på, at kunden køber en forud bestemt vare eller ydelse fra en forudbestemt sælger (partner).

(...)

SKM2014.843.SR

Skatterådet kan bekræfte, at der ikke skal opkræves moms af de i sagen aktuelle gavekortprodukter på udstedelsestidspunktet. Derimod kan Skatterådet ikke bekræfte, at den provision som en række forhandlere modtager ved salg af gavekortprodukterne, er momsfri. Ligeledes er den provision som Spørger modtager for håndteringen af gavekortprodukterne momspligtig. Spørger har derimod fradragsret for moms af forhandlerprovisionen. 

(...)

Begrundelse

(...)

Med henvisning til ordlyden i momslovens § 13, stk.1, nr. 11, litra c, er det SKATs opfattelse, at de dokumenter der nævnes specifikt i bestemmelsen er karakteriseret ved, at de vedrører et krav på en bestemt sum penge eller dokumenter, som kan anvendes som betalingsmiddel i bred forstand lig rede penge.

SKAT finder i modsætning hertil, at de i sagen aktuelle gavekortprodukter er karakteriseret ved, at de indeholder en rettighed for ihændehaver til, at få leveret en ydelse til en forud fastsat værdi, i form af diverse delvist afgrænsende ydelser efter eget valg. Det enkle gavekortprodukt kan kun anvendes hos én tjenesteyder (efter eget valg).

De omhandlede gavekortprodukter er ikke omfattet af betalingsmiddelloven. Gavekortprodukterne kan ej heller refunderes ligesom restværdi ikke kan udbetales.

SKAT er på baggrund heraf af den opfattelse, at de i sagen aktuelle gavekortprodukter ikke er sammenlignelige med eksempelvis checks eller forudbetalinger på telefonkort eller mobilkonti, som beskrevet i SKM2007.294.SR, og at indløsningen af gavekortproduktet, ikke efter transaktionens art, kan karakteriseres som en finansiel transaktion omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk.1, nr. 11, litra c.

SKAT finder således ikke, at gavekortprodukterne er omfattet af begrebet andre handelsdokumenter, som nævnt i bestemmelsen, alene med baggrund i, at disse er påført en nominel værdi og at disse kan indløses mod levering af en ydelse/et gode.

SKAT skal endvidere henvise til EU-Domstolens kendelse i sag Tiercé Ladbroke SA (sag C-231/07) og Derby SA (sag C-232/07). Med henvisning til fritagelsens formål påpeger EU-Domstolen heri, at selv i det tilfælde, hvor en agents indsamling af indsatser, på vegne af en spiludbyder, måtte udgøre en hovedydelse, er denne ikke omfattet af momsfritagelsen for finansielle ydelser i (nu) momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, nr. 11, litra d.

SKAT finder dermed ikke, at den provision som forhandlerne modtager som vederlag for salg af gavekortprodukter, kan anses som vederlag for en momsfritaget formidlingsydelse omfattet af momslovens § 13, stk.1, nr. 11, litra c.

Vederlaget er derimod omfattet af momspligten i henhold til momslovens § 4, stk.1.

(...)

Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit D.A.5.11.6.5 Checks og andre handels-dokumenter

Eksempler på momsfritagne transaktioner vedrørende checks og andre handels-dokumenter

Udstedelse af

• checks
• rejsechecks
• pengeinstitutchecks og
• checks i udenlandsk valuta mv.

er momsfritagne transaktioner efter ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra c. Indløsning af samme er ligeledes omfattet af momsfritagelsen.

Begrundelse 

I henhold til momslovens § 4, stk.1, betales der moms ved levering af ydelser her i landet. Spørger køber gavekort fra private forbrugere til brug i eksempelvis xy og videresælger disse via internettet.

Spørger er ikke udsteder af gavekortene. Spørger er ej heller på nogen måde forpligtiget til, at betale et vederlag til den butik mv., hvori gavekortihændehaveren vælger, at anvende sit gavekort. Spørger er ikke og bliver ikke på noget tidspunkt vidende om, hvor og hvornår eller til hvad køber vælger at anvende sit gavekort. SKAT finder derfor ikke, at de faktiske forhold i nærværende sag på dette punkt, er sammenlignelig med de faktiske forhold i SKM2006.505.SR og SKM2014.843.SR.

Spørger har ud fra det oplyste ingen aftaler med eller forpligtigelser i forhold til udsteder af gavekortene. SKAT finder derfor, at spørger handler i eget navn og for egen regning ved køb og salg af gavekortene.

Udover at sikre, at gavekortene stadigvæk er valide har spørger heller ingen forpligtigelser over for køberne af gavekortene.

Med henvisning til ordlyden i momslovens § 13, stk.1, nr. 11, litra c, er det SKATs opfattelse, at de dokumenter der nævnes specifikt i bestemmelsen er karakteriseret ved, at de vedrører et krav på en bestemt sum penge eller dokumenter, som kan anvendes som betalingsmiddel i bred forstand lig rede penge.

Af spørgers hjemmeside fremgår det umiddelbart, at de forskellige gavekort kan anvendes i en butik eller i en butikskæde, som eksempelvis xy-kæden eller zz-kæden.

I SKM2014.843.SR fandt Skatterådet, at de i sagen aktuelle gavekort ikke kunne anses for, at være omfattet af momslovens § 13, stk.1, nr. 11, litra c.

På baggrund af de i sagen beskrevne forhold og spørgers hjemmesides indhold, er det SKATs opfattelse, at de i sagen aktuelle gavekortprodukter er sammenlignelige med de gavekortprodukter, som omhandles i SKM2014.843.SR.

SKAT finder således, at de i sagen aktuelle gavekortprodukter er karakteriseret ved, at de indeholder en rettighed for ihændehaver til, at få leveret en ydelse eller en vare til en forud fastsat værdi i en nærmere afgrænset butik/butikskæde.

SKAT er på baggrund heraf af den opfattelse, at de i sagen aktuelle gavekortprodukter ikke er sammenlignelige med eksempelvis checks mv.

SKAT finder således ikke, at gavekortprodukterne er omfattet af begrebet andre handelsdokumenter, som nævnt i momslovens § 13, stk.1, nr. 11, litra c, alene med baggrund i, at disse er påført en nominel værdi og at disse kan indløses mod levering af en ydelse/et gode.

Det er i stedet SKATs opfattelse, at spørger i eget navn og for egen regning køber og sælger rettigheder (til eksempelvis udlevering af xy-produkter af en vis værdi) som omfattes af momspligten i momslovens § 4. stk.1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med Ja. 

Spørgsmål 2

Hvis spørgsmål 1 besvares med nej, ønskes det bekræftet, at der skal betales lønsumsafgift.

Begrundelse

Med baggrund i, at spørgsmål 1 besvares med Ja bortfalder spørgsmål 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med Bortfalder.

Spørgsmål 3

Hvis spørgsmål 2 besvares med ja, ønskes det bekræftet, at der skal betales

lønsumsafgift efter metode 2.

Begrundelse

Med baggrund i, at spørgsmål 1 besvares med Ja og spørgsmål 2 bortfalder på baggrund heraf, bortfalder spørgsmål 3.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med Bortfalder.

Spørgsmål 4

Såfremt der svares Ja til spørgsmål 1, ønskes det afklaret, om der så skal betales moms af det fulde vederlag.

Lovgrundlag

Momsloven

§27. Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb.

(...)

Kap. 17. Særlige bestemmelser for brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter

§ 69. Virksomheder, der med henblik på videresalg indkøber mv. brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, kan ved videresalget afgiftsberigtige de pågældende brugte varer mv. efter reglerne i dette kapitel. Det er en forudsætning for at anvende disse regler, at de brugte varer mv. er leveret til virksomheden her i landet eller fra et andet EU-land af

1)en ikke afgiftspligtig person,

(...)

Momslovens § 27 har baggrund i Momssystemdirektivets artikel 73.

Momssystemdirektivet

Artikel 73

Ved levering af varer og ydelser, bortset fra de i artikel 74 til 77 omhandlede, omfatter afgiftsgrundlaget den samlede modværdi, som leverandøren modtager eller vil modtage af kunden eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris.

Praksis 

EU- Domstolens sag C-172/96, First National Bank of Chicago

Sagen omhandler hvorvidt transaktioner mellem parter - som går ud på, at en af parterne køber en aftalt mængde af en valuta, mod at parten til den anden part sælger en aftalt mængde af en anden valuta, således at begge valutabeløb leveres på samme valørdag, og at parterne i transaktionerne (mundtligt, elektronisk eller skriftligt) har truffet aftale om, hvilke valutaer transaktionerne angår, hvilke beløb der skal købes og sælges i de pågældende valutaer, hvilken part der køber hvilken valuta, og hvilken valørdag der skal benyttes - udgør levering af goder eller tjenesteydelser mod vederlag. Endvidere vedrører sagen, hvorledes vederlaget skal opgøres i det omfang de pågældende transaktioner anses for at være levering mod vederlag. I forbindelse med sagen har EU-Domstolen blandt andet udtalt følgende:

42. Det bemærkes, at beskatningsgrundlaget ved levering af tjenesteydelser i henhold til sjette direktivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), er den modværdi, som tjenesteyderen modtager eller vil modtage af aftageren for de pågældende transaktioner.

43. De valutabeløb, som en erhvervsdrivende modtager fra sin medkontrahent som led i en valutatransaktion, udgør transaktionens genstand, men kan ikke betragtes som vederlaget for den tjenesteydelse, der består i, at valuta omveksles til en anden valuta, og de kan således heller ikke udgøre modværdien.

44. Fastlæggelsen af modværdien består således i at opgøre, hvilket beløb banken oppebærer for udførelse af valutatransaktioner, dvs. den modydelse for udførelse af valutatransaktioner, som banken reelt selv kan råde over (jf. i denne retning dom af 5.5.1994, sag C-38/93, Glawe, Sml. I, s. 1679, præmis 9).

45. Det bemærkes i denne forbindelse, at det »spread«, der er forskellen mellem den tilbudte købskurs og den tilbudte salgskurs, kun er den hypotetiske pris, banken vil opnå, hvis den på samme tidspunkt og på samme vilkår udfører to indbyrdes tilsvarende transaktioner, der består af køb og salg af samme beløb og i samme valutaer.

46.Dette er dog kun en teoretisk betragtning, da banken udfører et stort antal transaktioner, der angår forskellige beløb og forskellige valutaer, hvis kurser hele tiden ændrer sig. En erhvervsdrivende kan normalt ikke i forbindelse med udførelsen af én bestemt transaktion forudse, på hvilket tidspunkt og til hvilken kurs han senere vil kunne indgå en eller flere transaktioner, hvorved den risiko for kursændringer, han har påtaget sig ved den første transaktion, kan fjernes eller fastlægges til et bestemt beløb.

47.Det må herefter antages, at modværdien, dvs. det beløb, banken reelt selv kan råde over, udgøres af bruttoresultatet af transaktionerne gennem et givet tidsrum.

48.Det skal i denne forbindelse bemærkes, at Domstolen med hensyn til transaktioner, der udføres mod vederlag, men for hvilke den faktiske modværdi afhænger af fremtidige forhold, herunder et tidsrums forløb, allerede har fastslået, at beskatningsgrundlaget bl.a. skal opgøres på grundlag af de påløbne renter i et tidsrum, hvori der er givet udsættelse med betalingen, men hvis længde ikke kendes på det tidspunkt, den afgiftspligtige transaktion indgås (dom af 27.10.1993, sag C-281/91, Muys' en De Winter's Bouw- en Aannemingsbedrijf, Sml. I, s. 5405, præmis 18).

SKM2013.372.HR

Højesteret fastslog, at der hverken i momsloven, det bagvedliggende momssystemdirektiv (tidligere 6. momsdirektiv), eller EU-Domstolens praksis er holdepunkter for en forståelse af det momsretlige vederlagsbegreb, hvorefter der ved opgørelsen af den samlede omsætning i den af appellanten (en factoringvirksomhed) drevne fakturabelåningsvirksomhed skal ske nedsættelse af renterne betalt af factoringkunderne med de renter, som appellanten havde betalt for lån i pengeinstitutter (i sagen i det væsentlige lån i appellantens moderselskab H1.1 A/S), uanset at disse lån muliggjorde appellantens udlånsvirksomhed.

Ifølge SKATs meddelelse af 24. november 2004 om retningslinjer for beregning af pengeinstitutters delvise fradragsprocent efter momslovens § 38, stk. 1 (SKM2004.464.TSS - videreført ved styresignal af 6. juli 2010, SKM2010.446.SKAT) kan et pengeinstitut modregne sine renteudgifter i sine renteindtægter ved opgørelsen af den samlede omsætning efter § 38, stk. 1. Højesteret fastslog, at efter den begrundelse, der gives for nettorenteopgørelsesmetoden i meddelelsen (meddelelsens pkt. 4.1), må meddelelsen forstås således, at modregningsadgangen sigter til renteudgifter i forhold til pengeinstituttets egne indlånskunder, og ikke renteudgifter til andre pengeinstitutter, der stiller likviditet til rådighed for pengeinstituttets udlån. En sådan grænsedragning kunne efter den givne begrundelse i meddelelsen ikke anses for usaglig. Meddelelsen gav derfor ikke grundlag for at indrømme appellanten en adgang til at fradrage selskabets renteudgifter til selskabets lån i pengeinstitutter i renteindtægterne fra selskabets factoringkunder. (Stadfæstelse af SKM2011.170.ØLR, frifindelse for selskabets påstand 3 i sagen for landsretten).

Begrundelse

Det fremgår af ordlyden af momslovens § 27 og Momssystemdirektivets artikel 73, at afgiftsgrundlaget er den samlede modværdi som modtages for en ydelse. I sag C-172/96, First National Bank of Chicago, præmis 43-44, har EU-Domstolen på baggrund af sagens helt særlige forhold udtalt, at modværdien i de pågældende transaktioner alene udgøres af det beløb som banken oppebærer ved udførelse af valutatransaktioner, da det er den modværdi som banken reelt selv råder over. 

Højesteret har i SKM2013.372.HR fastslået at der i det konkrete tilfælde, hverken i momsloven, det bagvedliggende momssystemdirektiv, eller EU-Domstolens praksis var holdepunkter for en forståelse af det momsretlige vederlagsbegreb, som et nettoprincip hvorefter der ved opgørelsen af den samlede omsætning ved fakturabelåningsvirksomhed skulle ske nedsættelse af renter betalt af factoringkunder med de renter, som appellanten havde betalt for lån i pengeinstitutter uanset at disse lån muliggjorde appellantens udlånsvirksomhed. Højesteret henviste dog også til, at et nettoprincip beskrevet af SKAT i et styresignal ikke i det konkrete tilfælde var usagligt begrundet.

Af sagens faktiske forhold fremgår det, at spørger køber gavekort af private forbrugere for et vist beløb og sælger disse igen for et beløb valgt af spørger. SKAT finder ikke, at de i sagen aktuelle transaktioner og forhold er sammenlignelige med de transaktioner og forhold, som er omhandlet i EU-Domstolens sag C-172/96, First National Bank of Chicago. SKAT finder derimod, at spørger reelt råder over det fulde vederlag/den fulde modværdi og at dette beløb er afgiftsgrundlaget.

Det bemærkes endvidere, at de særlige regler i momsloven, der gælder for salg af brugte varer erhvervet fra privatpersoner mv. netop er særregler, som afviger fra hovedreglen, hvorefter der skal betales moms af den fulde modværdi.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med Ja.

Spørgsmål 5

Såfremt der svares Nej til spørgsmål 4, ønskes det afklaret, om der så i stedet alene skal afregnes moms af fortjenesten (forskellen mellem køb og salg).

Begrundelse

Med baggrund i, at spørgsmål 4 besvares med Ja bortfalder spørgsmål 5.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med Bortfalder.

Spørgsmål 6

Såfremt der svares Ja til spørgsmål 4 ønskes det afklaret, om det så vil være muligt, at trække moms fra købesummen, selvom den er fra en privat person.

Lovgrundlag

Momsloven

§ 3. Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

§ 37. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. (...)

Begrundelse

Ved besvarelsen af spørgsmålet tages der udgangspunkt i, at de pågældende gavekort er erhvervet fra privatpersoner, der agerer i denne egenskab.

Afgiftspligtige personer kan ved opgørelsen af deres afgiftstilsvar fratrække købsmoms, der kan relateres til den momspligtige omsætning jf. momslovens § 37.

Spørger erhverver gavekort fra private personer, der modsat personer som beskrevet i momslovens § 3, ikke er afgiftspligtige og som derfor heller ikke må opkræve moms ved salg af gavekort til spørger.

Dette har som konsekvens, at spørger ikke ved opgørelsen af afgiftstilsvaret har nogen købsmoms (i relation til erhvervelsen af gavekortene), at fratrække.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 6 besvares med Nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.