Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
EU-domme |
C-544/16, Marcandi | For at kunne deltage i en auktion afholdt af Marcandi på en hjemmeside skal hver bydende (kunden) betale et antal kreditter, hver gang den pågældende byder. Den kunde, der vinder auktionen, har ret til at købe til den budte pris med tillæg af udgifter til forsendelse og ekspedition. Vinderens kreditter bortfalder. Værdien af de anvendte kreditter nedsætter ikke prisen for varen. Funktionen "køb nu" gør det muligt for en kunde at forlade auktionen, dvs. undlade af afgive yderligere bud, og i stedet købe en vare, der er identisk med den vare, der er på auktion. Ved købet af den identiske vare køber kunden varen til en "oprindelig pris" oplyst i forbindelse med auktionen. Kunden får i den forbindelse en rabat svarende til værdien af de kreditter, som kunden anvendte som "betaling" for at kunne deltage i auktionen før, at kunden forlod auktionen. Kundens kreditter bortfalder også i denne situation. En kunde, der ikke vinder auktionen og ikke anvender "køb nu"-funktionen kan i stedet anvende "optjent rabat"-funktionen. Denne funktion betyder, at kunden ved et senere køb i auktionsholderens netbutik får en rabat i forhold til netbutikkens normale pris svarende til værdien af kreditterne, som kunden anvendte som "betaling" for at kunne deltage i auktionen. Kreditterne bliver således omformet til "optjent rabat". EU-domstolen fandt, at momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra c), skal fortolkes således, at udstedelsen af kreditterne, udgør en ydelse mod vederlag, hvor vederlaget og dermed momsgrundlaget er det beløb, der betales for kreditterne. EU-domstolen fandt, at det beløb, som kunden betalte for kreditterne, efter momssystemdirektivets artikel 73 ikke indgår i momsgrundlaget for den bortauktionerede vare. Med hensyn til "køb nu"-funktionen og "optjent rabat"-funktionen så skal værdien af kreditterne anses for en rabat omfattet af momssystemdirektivets artikel 79, litra b). Efter momssystemdirektivets artikel 73 skal værdien af kreditterne derfor ikke indgå i momsgrundlaget for varerne i forbindelse med "køb nu"-funktionen og "optjent rabat"-funktionen. Endeligt udtaler domstolen, at selv hvis rabatten svar til hele den oprindelige pris eller hele den normale pris, kan varerne ikke anses for at blive overdraget vederlagsfrit. I forskel til situationen i sag C-48/97, Kuwait Petroleum, leveres varerne mod en identificerbar modydelse, nemlig den oprindelige pris eller den normale pris i netbutikken. | |
►C-463/16, Stadion Amsterdam CV◄ | ►Stadion Amsterdam gav mod vederlag besøgende er guidet rundvisning gennem stadion og et besøg på museet for AFC Ajax uden guide. Når den guidede rundvisning var færdig, kunne deltagerne uden begrænsning og uden guide besøge museet. Det var ikke muligt at besøge museet uden at have deltaget i en rundvisning. EU-Domstolen anså den guidede rundvisning for hovedydelsen og besøget på museet for biydelsen. Det betød, at de skulle anses som en samlet ydelse, hvorfor de enkelte bestanddele ikke kunne være underlagt forskellige momssatser. Når der var tale om en samlet ydelse, skulle ydelsen afgiftspålægges med én momssats, som skulle fastsættes i forhold til hovebestanddelen.◄ | |
C-155/12, RR Donnelley Global Turnkey Solutions Poland sp. z o.o. | På baggrund af de fremlagte sagsakter lagde EU-domstolen til grund, at oplagring af varer i hovedsagen i princippet skulle betragtes som hovedydelsen, og at modtagelsen, anbringelsen, udleveringen samt af- og pålæsningen af varerne alene udgjorde biydelser. For kunderne havde disse sidste ydelser således i princippet ikke noget formål i sig selv, men udgjorde midler til at udnytte hovedydelsen på de bedst mulige betingelser. Domstolen lagde derfor til grund, at leveringen af den omhandlede komplekse ydelse med oplagring af varer udgjorde en samlet transaktion, hvis hovedydelse bestod i oplagring af varer. Domstolen udtalte, at momssystemdirektivets artikel 47 skal fortolkes således, at levering af en kompleks ydelse på området for oplagring, som består i modtagelse af varer på et lager, anbringelse af varerne på egnede lagerhylder, opbevaring, emballering, udlevering samt af- og pålæsning heraf, alene henhører under bestemmelsen, hvis oplagringen udgør hovedydelsen i en samlet transaktion, og hvis modtagerne af denne ydelse får tildelt en brugsret til hele eller en del af en udtrykkeligt identificeret fast ejendom. | |
►C-18/12, Mesto Zamberk◄ | ►Město Žamberk stiller mod betaling af entré et kommunalt vandland til rådighed. I vandlandet er der bl.a. et svømmebassin, der er inddelt i flere baner og udstyret med udspringsvipper, et soppebassin til børn, vandrutsjebaner, et bassin med massage, et naturligt flodbassin, en beach-volleybane, plads til bordtennis samt sportsudstyr til leje. Det var et vigtigt moment, der talte for, at der var tale om en enkelt ydelse, som det ville være kunstigt at opdele, når den eneste form for adgangsbillet, der var til vandlandet, gav adgang til det samlede kompleks uden hensyntagen til, hvilken form for installation, der rent faktisk blev anvendt, eller til på hvilken måde og hvor længe komplekset blev anvendt i løbet af adgangsbillettens gyldighedsperiode. For at kunne fastlægge om en sammensat ydelse, der har både momspligtige og momsfritagne elementer, er omfattet af en momsfritagelse, skal der tages hensyn til samtlige omstændigheder ved den pågældende transaktion for at finde de karakteristiske elementer og fastlægge de væsentligste elementer. Det følger af Domstolens praksis, at det væsentligste element skal fastlægges ud fra gennemsnitsforbrugerens synsvinkel, og at der i forbindelse med en samlet vurdering skal tages hensyn til den kvalitative betydning, ikke blot den kvantitative, af elementer, der vedrører fritagelsen i forhold til elementer, der ikke vedrører fritagelsen. I den samlede vurdering af, om adgang til vandlandet kunne anses som en ydelse med nær tilknytning til udøvelse af sport som omhandlet i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra m), selv om ydelsen også indeholdt elementer, der ikke havde en sådan tilknytning, skulle der tages hensyn til udformningen af det omhandlede vandland ud fra dets objektive karakteristika, dvs. de forskellige former for faciliteter, der tilbydes, deres indretning, deres antal og deres betydning i forhold til vandlandet som helhed.◄ | |
C-392/11, Field Fisher Waterhouse LLP | Lejeaftalen mellem Field Fisher Waterhouse LLP (FFW) og dennes udlejer fastsætter, at lokalerne udlejes mod betaling af tre typer lejeafgifter. Disse svarer for det første til benyttelse af lokalerne, for det andet til FFW's andel af omkostningerne i forbindelse med forsikring af bygningen og for det tredje til de ydelser, som i henhold til aftalen obligatorisk skal leveres af udlejeren. Denne tredje type lejeafgifter består af afgifter, der erlægges som modydelse for ydelser, der bl.a. omfatter vandforsyning, opvarmning af hele bygningen, reparation af bygningens konstruktion og maskinel (bl.a. elevatorerne), rengøring af fællesarealer og opsyn med bygningen. I det tilfælde, hvor lejeren ikke betaler disse tre typer afgifter, er det i lejeaftalen fastsat, at udlejeren kan opsige denne aftale. Det skal undersøges, om de leverede ydelser i det foreliggende tilfælde udgør en enkelt udelelig økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele, eller om de består af en hovedydelse, i forhold til hvilken de andre ydelser har en sekundær karakter. Med henblik på denne undersøgelse kan indholdet af en lejeaftale udgøre et vigtigt indicium for så vidt angår bedømmelsen af, hvorvidt ydelsen har karakter af en enkelt ydelse. Selv om tilføjelsen af ydelser i den pågældende lejeaftale taler for, at der foreligger en enkelt ydelse, kan det ene forhold, at en ydelse er indføjet i en lejeaftale, ikke i sig selv udgøre det afgørende forhold i denne retning. I det tilfælde, hvor der i en lejeaftale er tilføjet ydelser, som på grund af deres art objektivt set ikke kan anses for udelelige eller sekundære i forhold til udlejning af fast ejendom, men er uafhængige af udlejningen, vil disse ydelser således ikke være en del af en enkelt momsfritaget ydelse bestående i udlejning af fast ejendom. Det vil være tilfældet, hvis ydelserne kun fremviser en kunstig forbindelse til hovedydelsen. I hovedsagen synes opnåelse af de pågældende ydelser imidlertid ikke at udgøre et mål i sig selv for lejeren. | Obligatoriske tillægsydelser i form af vandforsyning, opvarmning, vedligeholdelse og rengøring af fællesarealer og opsyn med den faste ejendom må efter dommen anses for biydelser til udlejningen. I modsætning til den valgfrie rengøring i C-572/07, RLRE Tellmer Property. Om rengøring, se videre SKM2010.405.VLR samt afsnit D.A.5.8.4.1.3.2 og D.A.5.8.4.1.3.3. |
C-224/11, BGZ Leasing sp. z o.o. | Leasingtageren var under leasingperioden eneansvarlig i tilfælde af bl.a. beskadigelse, tab samt forringelse af værdien af den leasede vare, med undtagelse af den værdiforringelse, der skyldes almindelig brug af denne vare. BGZ Leasing krævede, at de varer, som selskabet leasede ud, var forsikret. BGZ Leasing tilbød sine kunder mulighed for at yde dem en forsikring. Hvis disse kunder ønskede at benytte sig af denne mulighed, tegnede BGZ Leasing den tilsvarende forsikring hos en forsikringsgiver og viderefakturerede de pågældende kunder prisen herfor. Domstolen fandt, at en ydelse i form af forsikring af en leaset vare og en ydelse i form af selve leasingen i princippet skal anses for særskilte og uafhængige ydelser i momsmæssig henseende. Det tilkom dog den forelæggende ret at afgøre, om de pågældende transaktioner, henset til hovedsagens konkrete omstændigheder, var så nært indbyrdes forbundet, at de skulle anses for at udgøre en enkelt transaktion, eller om de derimod udgjorde uafhængige ydelser. Givet at den forelæggende ret måtte finde, at der var tale om uafhængige ydelser, udtalte domstolen, at når en leasinggiver selv forsikrer den leasede vare og viderefakturerer leasingtageren de nøjagtige omkostninger ved forsikringen, udgør en sådan transaktion under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede en forsikringstransaktion i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra a). | Dommen ændrer således ikke ved den praksis, der følger af kendelsen i SKM2001.236.LSR. |
C-117/11, Purple Parking Ltd, og Airparks Services Ltd | "off-airport" parking. Selskaberne drev en række parkeringsanlæg i nærheden af, men dog et stykke vej fra lufthavne. De tilbød gratis transport mellem parkeringsanlæggene og lufthavnene. Prisen for parkering var bestemt af den tid, der blev parkeret, og blev fastsat på baggrund af prisen for langtidsparkering i de pågældende lufthavne. Omkostningerne til den gratis transport til og fra lufthavnene udgjorde mellem 33 pct. og 80 pct. af de samlede omkostninger ved at drive parkeringsanlæggene. Domstolen fandt, at der var tale om en sammensat ydelse, hvor parkeringen udgjorde hovedydelsen, og transporten til og fra lufthavnen udgjorde en biydelse. Det kunne ikke medføre et andet resultat, at omkostningerne til transporten udgjorde en væsentlig andel af de samlede omkostninger. Domstolen henviste til, at transportomkostningernes andel af de samlede omkostninger varierede betydeligt uden at det havde betydning for leveringen af ydelsen set med kundens øjne. | Kendelse, som er tilgængelig på engelsk og fransk. Sammenhold med C-200/04, ISt internationale Sprach- und Studienreisen GmbH. |
C-44/11, Deutsche Bank AG | Dommen omhandler den momsmæssige behandling af såkaldte porteføljeforvaltningsydelser til investorkunder. Investorkunderne var typisk fysiske personer (privatkunder). Ydelserne bestod i: - At investorkunderne gav Deutsche Bank i opdrag selvstændigt at forvalte værdipapirer under hensyntagen til investeringsstrategier valgt af investorkunderne.
- Uden forudgående at indhente instruktioner fra kunderne i forbindelse med de enkelte handler traf banken alle relevante foranstaltninger med henblik på forvaltningen.
- Banken var bemyndiget til at råde over aktiverne (værdipapirer) i investorkundernes navn og for deres regning.
I forbindelse med forvaltningen foretog Deutsche Bank ligeledes konto- og depotføring. Banken var med andre ord - inden for rammerne af den valgte investeringsstrategi - bemyndiget til selvstændigt til at træffe beslutning om at købe eller sælge værdipapirer i kundens navn og for dennes regning (eller undlade sådanne køb eller salg) uden at indhente instruks fra kunderne. Ligesom banken gennemførte handlerne. Domstolen fandt, at disse to delelementer ikke tjente noget formål hver for sig uden hinanden. Begge elementer var nødvendige for leveringen af den samlede ydelse. Det var derfor ikke muligt at anse det ene element for hovedydelsen og det andet for en biydelse. Elementerne udgjorde af samme grund momsmæssigt én enkelt økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele. Denne ydelse var bedømt i sin helhed hverken omfattet af fritagelsen i Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f), eller g) (ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra e) eller f). | Individuel portefølje- forvaltning er således momspligtig i sin helhed. Momspligten omfatter også den del af vederlaget, som er knyttet til handel med værdipapirer. For så vidt angår den del af vederlaget, som er knyttet til handel med værdipapirer, er der tale om en praksisændring med virkning fra 1. juli 2013. Se SKM2012.751.SKAT. |
C-276/09, Everything Everywhere Ltd. | Domstolen udtalte, at ekstra gebyrer, som en udbyder af telekommunikationstjenesteydelser fakturerer sine kunder, når disse ikke betaler for disse tjenesteydelser via betalingsserviceordningen eller en BACS-overførsel, men med kreditkort, debetkort eller check eller kontant ved skranken i en bank eller hos en agent, der er bemyndiget til at modtage betaling på vegne af denne tjenesteyder, ikke i momsmæssig henseende udgør vederlag for en tjenesteydelse, der er særskilt og uafhængig i forhold til hovedydelsen, der består i levering af telekommunikationstjenesteydelser. | |
C-55/09, Baxi Group Ltd | En koncern af selskaber etablerede et loyalitetsprogram for kunder, i det foreliggende tilfælde kedelinstallatører, for at tilskynde disse kunder til at købe de pågældende selskabers produkter. De kunder, der deltager i programmet, modtager point, når de køber koncernens produkter, hvilke point de kan indløse for præmier, der består af varer eller ydelser. Tvisten i sagen ved de nationale domstole omhandlede dog alene præmier i form af varer. Koncernen outsourcede driften af det omhandlede loyalitetsprogram til en administrator. Ifølge de almindelige vilkår og betingelser for programmet har kunderne et kontraktforhold med koncernen. Administratorens drift af det omhandlede loyalitetsprogram omfatter bl.a. markedsføringen af programmet over for kunderne ved hjælp af kataloger og på internettet, behandling af tilmeldingsansøgninger, forvaltning af kundernes konti, valg, indkøb og levering af præmiegoder samt varetagelse af telefontjeneste over for kunderne. Administrator udvælger og indkøber præmierne og leverer dem til kunderne. Denne virksomhed handler følgelig både som administrator af programmet og som "indløsende selskab". Præmierne leveres udelukkende mod indløsning af point. Det er ikke muligt at modtage en præmie gennem køb til nedsat pris. Koncernen betaler administrator præmiernes detailsalgspris samt visse omkostninger for specifikke ydelser. Domstolen fandt, at de betalinger, som foretages af koncernen, til administrator, skal anses dels for et vederlag, betalt af en tredjemand, for en levering af varer til disse kunder, dels for et vederlag for en ydelse, som leveres af administrator til fordel for denne sponsor. | Med andre ord fandt domstolen, at administrator dels leverede præmier til kunderne og dels leverede en slags administra- tionsydelse til koncernen. Dvs. flere hovedydelser, alle til hver sin aftager, selvom koncernen betalte for dem alle. Om salgsfremmende foranstaltninger, se også SKM2010.636.SKAT og SKM2010.637.SKAT, der er omtalt i D.A.4.1.2. Se også dommen i sag C-48/97, Kuwait Petroleum Ltd., der er beskrevet nedenfor. Se evt. også D.A.4.3.5 og D.A.8.1.1.4. |
C-53/09, Loyalty Management UK Ltd. | Sagen blev behandlet sammen med sag C-55/09. De faktiske omstændigheder var lidt anderledes end i C-55/09, og i C-53/09 overlod EU-domstolen det til de nationale domstole konkret at vurdere, om vederlaget alene var vederlag for præmier til kunderne i dette program, eller om vederlaget også var vederlag for en særskilt ydelse til de virksomheder, hvis kunder kunne tilslutte sig loyalitetsprogrammet. | |
C-572/07, RLRE Tellmer Property | Udlejning af fast ejendom. Det var muligt for lejerne at indgå en uafhængig aftale med tredjemand om rengøring af fællesarealer. Rengøringen blev dog udført af udlejer, som fakturerede lejerne særskilt i forhold til lejen. EF-domstolen bemærkede, at rengøring ikke nødvendigvis henhører under begrebet udlejning i 6. momsdirektiv, artikel 13, punkt B, litra b). Da den omhandlede udlejning og rengøring kunne adskilles fra hinanden, kunne de ikke anses for en samlet ydelse. Flere uafhængige hovedydelser. | Sammenhold med C-392/11, Field Fisher Waterhouse LLP. Om rengøring, se videre SKM2010.405.VLR samt afsnit D.A.5.8.4.1.3.3. |
De forenede sager C-231/07 og C-232/07, Tiercé Ladbroke SA og Derby SA | Belgiske tobaksforhandlerne var agenter (formidling i andens navn og for andens regning) for spiludbydere. Agenturgiverne driver virksomhed bestående i indgåelse af væddemål på hesteløb og andre sportsbegivenheder. Agentens virksomhed består i, at han indgår væddemålene i agenturgiverens navn, registrerer væddemålene, bekræfter indgåelsen af væddemålene over for kunden ved udstedelse af en kvittering, indsamler indsatserne, udbetaler gevinsterne, påtager sig hele ansvaret over for agenturgiveren for så vidt angår opbevaringen af de indsamlede indsatser og bærer risikoen for tyveri og/eller tab af penge. Agenten modtager et vederlag herfor fra agenturgiveren i form af kommission. Domstolen fastslår, at tobaksforhandlerne kun leverer en samlet ydelse til spiludbyderne, idet indsamling af indsatserne ikke udgør et mål i selv, men alene biydelser. Men selv hvis indsamlingen af indsatser kunne anses for hovedydelsen, ville denne ydelse ikke udgøre en fritaget finansiel ydelse. Domstolen henviser til, at formålet med fritagelsen for anbringelse af midler og for betalingstransaktioner er forbundet med vanskelighederne med at opgøre momsgrundlaget og det momsbeløb, som kan fradrages, samt at undgå fordyrelse af forbrugerkreditter. Ifølge domstolen er det åbenbart, at disse vanskeligheder ikke gør sig gældende med hensyn til tobaksforhandlernes vederlag i form af kommission. | Dommen er tilgængelig på fransk. |
C-453/05, Volker Ludwig | Finansiel rådgivning og låneformidling. Den omstændighed, at de ydelser, som en finansiel rådgiver leverede, kun blev honoreret af de långivende finansielle institutioner, hvis de kunder, som rådgiveren havde opsøgt og rådgivet, indgik en låneaftale, måtte indebære, at formidlingsydelsen blev anset for hovedydelsen, og rådgivningsydelsen for en sekundær ydelse. Formidlingen af lån forekom at være den afgørende ydelse for låntagere såvel som for de långivende finansielle institutioner, for så vidt som virksomhed som finansiel rådgiver blot blev udøver i den indledende fase og var begrænset til at bistå kunden i valget af de produkter, der var bedst tilpasset kundens situation og behov, blandt de forskellige finansielle produkter. Konkret vurdering overladt til de nationale domstole. | Se evt. også SKM2008.362.SR. |
C-277/05, Société thermale d'Eugénie-les-Bains | Reservation af hotelophold og betaling af depositum. Hotellets accept af reservationsanmodning er en del af aftalen om levering af hotelopholdet og ikke en selvstændig ydelse. Evt. depositum er derfor ikke vederlag for en leverance i situationer, hvor hotellet beholder depositummet, fordi kunden annullerer reservationen. | Skattestyrelsen finder ikke, at EF-domstolen herved har taget stilling til, hvorvidt dette ligeledes gælder, hvis afbestillingen foretages efter leverancens påbegyndelse. Såfremt sådanne beløb beholdes, anses de for momspligtige. Se TfS1999, 173 TSS. ML § 23, stk. 3, finder dog ikke anvendelse på beløbene, se D.A.7.2.5. Sammenhold evt. dommen med dommen i de forenede sager C-250/14 og C-289/14, Air France-KLM og Hop!-Brit Air om ikke-anvendte flybilletter (omtalt i D.A.4.1.2). |
C-200/04, ISt internationale Sprach- und Studienreisen GmbH | Tysk anpartsselskab udbød high school-programmer og collegeprogrammer. Den samlede pris for et high school-program omfattede fly fra Frankfurt AM til USA, forbindelsesfly i Tyskland og USA, kost og logi hos en værtsfamilie, undervisning på en udvalgt high school, vejledning fra selskabets amerikanske søsterorganisation, forberedelsesmøder- og materialer samt rejseafbestillingsforsikring. Rejseydelserne havde mærkbare følger for pakkeprisen og kunne derfor ikke betragtes som biydelser. Flere uafhængige hovedydelser. | Da betingelserne herfor i øvrigt var opfyldt, var programmerne derfor omfattet af momssærordningen for rejsebureauer. Se afsnit D.A.17. Sammenhold med C-117/11, Purple Parking Ltd, og Airparks Services Ltd. |
C-41/04, Levob | Levering af forud udviklet og markedsført software på en databærer og efterfølgende tilpasning til købers særlige behov. Særskilte vederlag. En ydelse, som det ville være kunstigt at opdele. | |
C-291/03, MyTravel plc | Rejsearrangør. Dels salg af pakkerejser, inkl. rejse med eget eller fremmede fly. Dels salg af flybilletter til passagerer (seat only) og til andre rejsearrangører (broked seats). Flere uafhængige hovedydelser. | Der var enighed om, at der var tale om flere uafhængige hovedydelser. Sagen omhandlede derfor fordelingen af pakkeprisen mellem rejsearrangørens egne ydelser og ydelser leveret af tredjemand. Se afsnit D.A.17 om særordningen for rejsebureauer og afsnit D.A.8.1.1.8 om momsgrundlaget (vederlaget). |
C-48/97, Kuwait Petroleum Ltd. | EF-Domstolen udtalte,, at der ikke er tale om en rabat eller en bonus i de tilfælde, hvor der bliver givet et prisnedslag for de samlede omkostninger ved en levering af varer. I den pågældende sag kunne kunder ved køb af brændstof til den fulde detailpris få udleveret vouchere, som senere kunne indløses, hvorefter kunden havde ret til at vælge varer fra en liste. Detailprisen var uafhængig af, om kunden valgte at modtage voucherne. Domstolen fandt, at salget af brændstof og overdragelse af varer mod vouchere udgjorde to adskilte transaktioner. | Indløsning af voucherne var derfor udtagning, der måtte sidestilles med levering mod vederlag, se afsnit D.A.4.3.5. |
C-349/96, Card Protection Plan Ltd (CPP) | Ydelser til kreditkortkunder med det formål at begrænse økonomisk tab og praktiske ulemper, hvis kreditkort, bilnøgler, pas, forsikringspolicer mv. blev stjålet eller bortkom. Konkret vurdering overladt til de nationale domstole. | |
C-308/96 og C-94/97, Madgett og Baldwin (Howden Court Hotel-sagerne) | Hotel i Sydengland. Langt de fleste gæster købte en pakke bestående af i) indkvartering med halvpension, ii) transport med bus fra en række opsamlingssteder i Nordengland, og iii) en heldagsudflugt med bus under hotelopholdet. Ydelser, der ligger uden for hotelejernes traditionelle opgaver - som fx transporten til hotellet fra fjerntliggende opsamlingssteder - og hvis udførelse ikke kan undgå at have mærkbare følger for den anvendt enhedspris, kan ikke betragtes som biydelser. Flere uafhængige hovedydelser. | De ydelser, der var leveret af tredjemand, var dermed omfattet af momssærordningen for rejsebureauer. Se afsnit D.A.17. |
C-231/94, Fåborg-Gelting Linien | Restaurationsvirksomhed. Levering af næringsmidler kun et led blandt en række omstændigheder og handlinger, som i overvejende grad består af ydelser. Levering af en ydelse. | |
C-173/88, Morten Henriksen | Udlejning af garager og parkeringspladser. Biydelse til udlejning af fast ejendom, hvis parkeringspladsen hører til samme bebyggelse som ejendommen, og hvis både garage/parkeringsplads og den faste ejendom udlejes til den samme lejer af én og samme ejer. | Om parkering, se evt. D.A.5.8.12. |
Højesteretsdomme |
SKM2006.398.HR | Fodboldbilletter. Sponsorater indgået med fodboldklubber. Højesteret fastslog, at der ikke forelå en biydelse, hvorfor købet af billetterne ikke skulle behandles på samme måde som det samtidige køb af reklameydelser. Flere uafhængige hovedydelser. | |
Landsretsdomme |
SKM2011.405.VLR | Landsretten fandt, at sagsøgerens udlejning til en golfklub af et kampklart golfanlæg måtte anses for dels en momsfri udlejning af selve golfbanen, dels en momspligtig ydelse vedrørende vedligeholdelse af banen. Skatteministeriet fik derfor medhold i, at transaktionen ikke kunne anses for en samlet momsfri udlejningsydelse, jf. EU-domstolens praksis om den momsmæssige behandling af sammensatte ydelser. To selvstændige hovedydelser. | Se evt. D.A.5.8.4.1.3.3. |
SKM2003.279.VLR | Skoler inden for et skolesamvirke. Undervisningsvirksomhed for børn og unge med særlig behov for støtte. Selvom ydelserne også bestod af social forsorg og bistand, blev skolernes ydelser efter en konkret vurdering momsmæssigt og i forbindelse med lønsumsafgift anset for en samlet undervisningsydelse. | Sammenhold evt. med SKM2006.355.LSR. |
Landsskatteretten |
SKM2017.112.LSR | Entreindtægter for adgang til kasino og kasinospil udgør to selvstændige hovedydelser. Entreindtægter er momspligtige efter ML § 4, stk. 1, mens kasinospil er momsfritagne som spil om penge i medfør af ML § 13, stk. 1, nr. 12. | Se SKM2008.591.LSR, der ændrer praksis, således at entreindtægter ved kasinospil er momspligtige. |
SKM2016.127.LSR | Klager havde stillet Skatterådet følgende spørgsmål: "Når vi giver vores kunder valgmulighed til at kunne foretage betalinger med forskellige betalingskort, og vi på baggrund af det af kunden valgte betalingskort opkræver en betaling, som svarer til vores faktiske udgifter til Nets for transaktionsgebyrer, hvis størrelse er afhængig af det valgte betalingskort; er der så tale om betaling for en momsfri leverance?". Det var oplyst, at når kunden skulle betale for sit abonnement, kunne kunden vælge at betale via bankoverførsel uden tillæg af gebyr, alternativt kunne kunden vælge at bruge et debet-/kreditkort, hvilket udløste et betalingsgebyr. Gebyrets størrelse var afhængig af transaktionens størrelse og type betalingskort der anvendtes. Skatterådet havde svaret besvaret spørgsmålet med "Nej". Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets besvarelse. Landsskatteretten henviste bl.a. til EU-domstolens dom i sag C-276/09 (Everything Everywhere Ltd). Det af selskabet opkrævede transaktionsgebyr fandtes i overensstemmelse hermed ikke at udgøre en selvstændig afgiftspligtig transaktion, der var særskilt og uafhængig i forhold til hovedydelsen, i det givne tilfælde abonnementsydelsen. Som følge heraf skulle der afregnes moms af det af selskabet hos abonnenten opkrævede transaktionsgebyr, jf. ML § 4, stk. 1. | Bemærk, at klager alene havde påklaget Skatterådets besvarelse af spørgsmål 1 til Landsskatteretten. Spørgsmål 2-4 var ikke påklaget. |
SKM2016.118.LSR | Ud fra en samlet, konkret vurdering fandt retten, at det var godtgjort, at virksomheden i den i sagen omhandlede periode havde leveret selvstændige ydelser mod vederlag i form af synsprøver omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 1. Optikervirksomhedens fakturering ved salg af briller og brilleglas ansås derfor for at indeholde vederlag for en synsprøve, og virksomheden var berettiget til momsfritagelse efter ML § 13, stk. 1, nr. 1, vedrørende denne del af vederlaget. | Afgørelsen er dermed i overensstemmelse med den praksis, som er fastlagt i SKM2011.181.SKAT. |
SKM2012.650.LSR | Vaskerifaciliteter i en boligudlejningsejendom blev af Landsskatteretten anset for en biydelse til lejemålet og var derfor ikke selvstændig økonomisk virksomhed. | |
SKM2008.591.LSR | Adgang til lokale (entréindtægt) med bar og kasinospil blev anset for en selvstændig hovedydelse. Entréindtægt og kasinospil blev ikke anset for så nært forbundne, at de objektivt set udgjorde en enkelt udelelig ydelse, som det ville være kunstigt at opdele. To selvstændige hovedydelser. Når entréindtægt og kasinospil ikke blev anset for så nært forbundne, at de objektivt set udgjorde en enkelt udelelig ydelse, som det ville være kunstigt at opdele, skete det under henvisning til bemærkningerne til bestemmelsen om spil i lovforslag L 67 af 15. november 1989. | |
SKM2007.783.LSR | Retten til brug af fitnesscenter blev ikke anset for udlejning af fast ejendom, men for momspligtig levering af adgang til motionsredskaber. Brug af omklædningsrum, opholdslokale samt bruserum og toiletter anset for biydelser til brugen af motionscentret. En samlet momspligtig ydelse. | |
SKM2007.169.LSR | Handelsskole. Udlejning af undervisningslokaler med edb-faciliteter. Adgangen til edb-faciliteterne blev anset for en biydelse. | |
SKM2006.355.LSR | En institution drev et socialpædagogisk opholdssted samt gav specialundervisning. Institutionen blev efter en konkret vurdering anset for at levere to selvstændige hovedydelser bestående i social forsorg og bistand, der var fritaget for lønsumsafgift, og undervisning, der var omfattet af lønsumsafgiftspligten. | Sammenhold eventuelt med SKM2003.279.VLR. |
SKM2005.247.LSR | Gebyrer blev opkrævet af forsikringsselskab. Gebyrer blev opkrævet for at godkende eller ikke at godkende ansøgninger om, at nye kunder hos forsikringstager blev omfattet af en kreditforsikring. Gebyrerne blev anset for vederlag for en kreditvurdering, som var en integreret del af forsikringsydelsen. Vurderingen udgjorde for den gennemsnitlige forbruger ikke et selvstændigt mål, men i stedet alene et middel til at udnytte kreditforsikringen. En enkelt momsfritaget transaktion. | |
SKM2002.602.LSR | Hundepension. Udlejning af rum, der stilles til rådighed for hundeejere. Det forhold, at der efter konkret aftale og mod særskilt betaling udover udlejningen af rum blev foretaget momspligtige leverancer til lejeren, medførte ikke, at udlejningen blev en sekundær ydelse til de momspligtige leverancer. Flere uafhængige hovedydelser. | |
SKM2001.236.LSR | Leasing af biler. Forsikringsdækning gennem forsikringsaftale mellem forsikringsselskab og leasinggiver med denne som forsikringstager. Vælger leasingtager denne løsning, er det en del af den samlede leasingaftale. Alternativt skal leasingtager selv tegne forsikring hos anerkendt forsikringsselskab. Forsikringsydelserne fra leasinggiver til forsikringstager måtte anses for en selvstændig ydelse. To uafhængige hovedydelser. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på, at tegning af en bilforsikring måtte anses for at udgøre et mål i sig selv, nemlig at begrænse udgifterne i tilfælde af skader, at tegning af forsikringer måtte anses for en ydelse, der lå uden for leasinggivers traditionelle opgaver, og at langt størstedelen af leasingtagerne havde valgt at tegne forsikring gennem eget forsikringsselskab. | |
Skatterådet |
SKM2023.600.SR | Spørger var en serviceudbyder som bl.a. solgte teleydelser i form af en samlet løsning til virksomheder, foreninger eller privatpersoner, der ønskede at etablere eget teleselskab uden selv at have de tekniske kompetencer til at drive et teleselskab og levere telefoniydelser i eget navn. Det bindende svar angik spørgsmålet om, hvorvidt et tilkøbsprodukt Customer Relation Management kunne anses for at være en biydelse til en teleydelse. Skatterådet fandt, at tilkøbsproduktet Customer Relation Management, som indeholdt visse administrationsydelser, skulle anses for at være en selvstændig hovedydelse, der ikke var en teleydelse. Produktpakken var dermed ikke omfattet af den omvendte betalingspligt. | Se evt. D.A.4.1.6.3 om nært forbundne ydelser, D.A.6.2.6.11 om teleydelser og D.a.13.2.2.10 om omvendt betalingspligt på teleydelser (dansk leverandør) |
SKM2023.538.SR | Skatterådet fandt, at Spørgers leverancer af drift og installation af telefon- og bredbåndsforbindelser, samt afregning mod andre teleoperatører, kunne anses for at være teleydelser, idet ydelserne havde til formål at transmittere, udsende eller modtage signaler mv. Ydelserne blev dermed omfattet af den omvendte betalingspligt, i de tilfælde hvor aftageren videresolgte ydelserne, og et eventuelt eget forbrug var ubetydeligt. Endvidere anså Skatterådet nødvendigt udstyr, som eksempelvis en router, eller ekstra teknikertimer bestilt af slutkunden for at være biydelser til de leverede teleydelser, idet nødvendigt udstyr og ekstra teknikertimer måtte anses for at være et middel til at udnytte de købte teleydelser. Ydelserne kunne dermed omfattes af den omvendte betalingspligt, hvis aftageren videresolgte ydelserne. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at nummerportering, som var flytning af et mobilnummer fra én teleoperatør til en anden, var omfattet af den omvendte betalingspligt, idet ydelsen ikke kunne anses for at være en teleydelse eller en biydelse til en teleydelse, da formålet med selve flytningen ikke kunne anses for at være transmission, udsendelse eller modtagelse af signaler mv. Spørgers udlejning af digital infrastruktur, som var udlejning af plads på telemaster, plads i teknikhuse eller adgang til fiberkabler, var ikke omfattet af omvendt betalingspligt. Skatterådet fandt, at den teleoperatør eller serviceudbyder, der lejede pladsen af Spørger, selv udnyttede det lejede fuldt ud. Betingelsen om videresalg var dermed ikke opfyldt. | Se evt. D.A.6.2.6.11 om teleydelser og D.A.13.2.2.10 om omvendt betalingspligt på teleydelser (dansk leverandør) |
SKM2022.421.SR | Spørger vil udbyde adgang til en chatplatform/et datingsite. Selskabets kunder køber coins, som anvendes som betaling for at kunne skrive meddelelser/beskrivelser på portalen. Adgangen til platformen, adgangen til at oprette en profil og adgangen til at søge i andre kunders profiler er gratis. Spørgers medarbejdere vil foretage "nursing" af kunderne ved at skrive til nye kunder og chatte med eksisterende kunder. Skatterådet fandt, at nursingaktiviteten ikke kan anses for en biydelse til den ydelse, som består i, at brugerne får adgang til chatplatformen, herunder mulighed for at sende personlige meddelelser/beskrivelser på portalen via et messengersystem. Spørger måtte derimod anses for at levere en række ydelser til sine kunder, som er så nært forbundne, at de momsmæssigt udgør én enkelt ydelse. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at ydelsen kan anses for en elektronisk leveret ydelse, da ydelsen ikke kan anses for hovedsageligt automatiseret, og da ydelsen ikke kan anses for alene at indebære minimal menneskelig indgriben. | |
SKM2021.380.SR | Skattestyrelsen vurderede, at den samlede "pakke" bestående af en flerhed af serviceydelser som blev leveret ved indgåelse af en membership agreement, ikke kunne anses som en bi-ydelse til udlejning af nogle lejeboliger, men derimod måtte anses som en selvstændig hovedydelse omfattet af ML § 4, stk. 1. Der blev lagt vægt på, at det stod lejerne frit for, om de ønskede at indgå en membership agreement eller ej, samt at det ville være kunstigt at anse udlejningsydelsen og tilkøbet af en membership agreement som én samlet ydelse. Derfor måtte tilkøbet af en membership agreement anses som et mål i sig selv. | |
SKM2020.553.SR | Spørgers ydelser består i servicering og vedligeholdelse, inkl. reparation, af hjul og bremser i kunders fly. Som led i denne servicering udskiftes den slidte del (hjul eller bremse) med enten en ny eller brugt, men repareret, del. De udtagne brugte hjul og bremser repareres i et andet EU-land af en selvstændig reparatør. Skatterådet bekræftede, at det forhold, at spørger efter endt service/reparation beholder de udskiftede slidte dele, ikke kan anses for udtryk for, at flyejeren har leveret varer mod vederlag til spørger i form af de udskiftede slidte dele. Skatterådet bekræftede, at leveringen af de nye dele, evt. nye brugte dele, til flyejeren momsmæssigt ikke skal anses for et selvstændigt varesalg, men - som en biydelse - anses for en del af service-/reparationsydelsen. Skatterådet bekræftede, at spørger har fradragsret for de reparationsydelser, som spørger selv aftager fra reparatøren i det andet EU-land. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at forsendelsen/transporten af de udskiftede slidte dele til reparatøren i det andet EU-land er undtaget fra reglerne om overførsel af varer til andre EU-lande. Spørger skulle således betale moms, dog til 0-sats (fritagelse med fradragsret), her i landet i forbindelse med forsendelserne/transporterne. Forsendelserne/transporterne er dog undtaget fra reglerne om moms på overførsel af varer i tilfælde, hvor reparatøren efter endt reparation returnerer flydelene til spørger i Danmark. | |
SKM2020.524.SR | Sagen omhandler hvorvidt et medlemskab af en konkret fordelsklub, som låntagere har mulighed for at blive medlem af, udgør en momspligtig levering. I overensstemmelse med Spørgers ønske bekræfter Skatterådet, at Spørgers levering af adgang til en fordelsklub med adgang til fordele mod betaling udgør en momspligtig ydelse. Det bemærkes bl.a., at medlemskabet udgør et mål i sig selv for kunderne og dermed skal betragtes som en uafhængig hovedydelse i forhold til selve långivningen. | |
SKM2020.337.SR | Skatterådet kom frem til, at Spørger skulle opkræve moms af vederlag fra privatpersoner for abonnement til tandlægebehandling, idet Spørger hverken var leverandør efter ML § 4, stk. 1, eller formidlede i eget navn jf. ML § 4, stk. 4. Spørger var derfor ikke omfattet af momsfritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 1. Skatterådet kunne derimod bekræfte, at Spørger ikke skulle opkræve moms af den del af abonnementsprisen, som Spørger videregav til samarbejdstandlægen i forbindelse med betaling af behandling af honorartabelydelser. Dette med den begrundelse, at Spørgers samarbejdstandlæger var leverandører af tandlægeydelserne i forhold til slutkunden. Slutteligt kunne Skatterådet ikke bekræfte, at den tilbageværende del af abonnementsvederlaget, efter betaling til samarbejdstandlægen for dennes levering af honorartabelydelse, skulle anses som vederlag for en biydelse til momsfritaget tandlægebehandling. Skatterådet anså derimod formidlingsydelsen som en selvstændig hovedydelse, og Spørger skulle derfor betale moms af den resterende del af abonnementsprisen. | |
SKM2019.433.SR | Spørger opbevarer standardpaller for sine kunder. Lageret er ikke opdelt, og hver kundes andel af pallerne kan ikke adskilles fysisk fra andre kundes andele. Det vil derfor være tilfældigt, hvis det er samme palle, der bliver indleveret til spørger og senere udleveret til samme kunde. Skatterådet bekræftede, at spørger kan anses for at levere en opbevaringsydelse til kunderne. Der er ikke tale om køb og salg af paller. Der blev lagt vægt på, at opbevaringen må anses for hovedydelsen, og at byttet fra en standardpalle til en anden er en biydelse til opbevaringen. Spørger udleverer standardpaller til udenlandske søsterselskabers kunder, ligesom disse udleverer standardpaller til spørgers kunder. Der sker årligt modregning mellem selskaberne. Evt. udestående differencer mellem selskaberne udlignes ved, at der sker fysisk overførsel af paller mellem selskaberne. Skatterådet bekræftede, at udleveringen af standardpaller til søsterselskabernes kunder kan anses for udlån af paller, ikke varesalg. Der blev lagt vægt på, at der er tale om standardvarer, og på, at der er tale om et samarbejde mellem selskaber, der leverer identiske ydelser. | |
SKM2019.359.SR | Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de administrations- og rådgivningsydelser, som spørger leverer til en spiludbyder etableret i et område uden for EU, udgør en samlet managementydelse. Der skulle derfor ske en særskilt vurdering af hver enkelt ydelse ved fastlæggelsen af, om ydelserne faktisk benyttes eller udnyttes i Danmark. For en række af ydelserne kunne Skatterådet dog bekræfte, at ydelserne ikke faktisk benyttes eller udnyttes i Danmark. Der er derfor ikke momsmæssigt beskatningssted (leveringssted) i Danmark. Skatterådet fandt samtidig, at en ydelse, der består i overvågning af forummer, der er indrettet i forbindelse med spiludbyders spil, ikke er omfattet af reglerne om faktisk benyttelse/udnyttelse. Der er derfor ikke leveringssted i Danmark. Skatterådet fandt i modsætning til spørger, at reklameydelser indkøbt i eget navn og viderefaktureret til spiludbyder kan anses for faktisk udnyttet i Danmark, når der er tale om reklamer i aviser, tidsskrifter, radio og fjernsyn, og reklamerne bliver udsendt fra Danmark. For disse reklameydelser er der leveringssted i Danmark. | |
SKM2019.348.SR | Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der var tale om en momsfri virksomhedsoverdragelse, når en udlejer sælger udvalgte leasingaktiver, lejer dem tilbage og i øvrigt fortsætter udlejningen til de pågældende leasingkunder på uændrede vilkår. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at overdragelse af en lejeaftale og samtidig overdragelse af det udlejede aktiv er en tjenesteydelse. Skatterådet fandt, at der i stedet er tale om et varesalg. Skatterådet kunne bekræfte, at den leje, som spørger i eget navn opkræver af sine leasingkunder, fortsat er momspligtig her i landet, når kunderne er etableret her i landet. | |
SKM2019.277.SR | Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørgers salg af medlemskab til en online fordelsklub var momspligtig i England, idet ydelsen ansås for at være en elektronisk ydelse med leveringssted her i landet, jf. ML § 21 c. | |
SKM2018.114.SR | Selskabet indkøbte hotelophold og ophold på hotellignende vilkår fra sine leverandører og videresolgte opholdene. Skatterådet lagde vægt på, at såvel selskabet som selskabets leverandører alene kan anses for at levere hotelophold og ophold på hotellignende vilkår. De tillægger ikke ydelser, som går ud over de opgaver, som traditionelt udføres af hotelejere og feriecentre. Selvom måltider og drikkevarer ydet af opholdsstedet måtte anses for selvstændige hovedydelser, så bekræftede Skatterådet, at selskabet ikke var omfattet af særordningen for rejsebureauer. | Se evt. "Betaling for både hotel og restauration" i D.A.11.5.7.2. |
SKM2016.249.SR | Skatterådet bekræfter, at spørgers udlejning af olietanke har momsmæssigt beskatningssted i Danmark, som ydelser vedrørende fast ejendom. Skatterådet bekræfter, at en række ydelser knyttet til udlejningen af en olietank momsmæssigt skal anses for en del af udlejningsydelsen og derfor har beskatningssted i Danmark som ydelser vedrørende fast ejendom. Biydelser. | |
SKM2016.204.SR | Anmodningen omhandler den momsmæssige kvalifikation af gebyrer i relation til administration af en såkaldt turist-salgsordning. Skatterådet kan bekræfte, at det gebyr - cash refund fee - som spørger planlægger, at modregne i udbetalingen i tillæg til et administrationsgebyr, hvis turisten vælger kontantudbetaling af momsrefusionen, er en biydelse til administrationsgebyret og derfor momsmæssigt skal behandles på samme måde som dette. Skatterådet kan derimod ikke bekræfte, at cash refund fee'et falder ind under ML § 21d, stk. 1, nr. 3, og at leveringsstedet ikke er i Danmark, da ydelsen udnyttes af turister bosat uden for EU, jf. ML § 21d, stk. 2. Skatterådet kan ej heller bekræfte, at spørger ikke skal beregne moms af et gebyr - debit fee - som spørger efterfølgende opkræver turister (rejsende) bosiddende uden for EU, hvis turisten ikke sender dokumentation for varernes udførsel af EU, da gebyret falder uden for momslovens anvendelsesområde. Skatterådet kan endeligt ikke bekræfte, at debit fee'et (i det omfang Skatterådet ikke kunne bekræfte det forgående spørgsmål) falder ind under ML § 21d, stk. 1, nr. 3, og at leveringsstedet ikke er i Danmark, jf. ML § 21d, stk. 2. | Landsskatteretten har i en ikke-offentliggjort afgørelse ændret besvarelsen af spørgsmål 3 fra et Nej til et Ja. Spørgsmål 4 bortfalder på baggrund heraf. Landsskatteretten finder at det såkaldte Debit-fee ikke kan anses for yderligere vederlag for administrationsydelsen. Landsskatteretten finder, at Spørger ikke skal beregne moms af Debit-feet da det falder uden for momslovens anvendelsesområde. |
SKM2014.142.SR | Spørger sælger abonnementer på adgang til et online tilmeldings- og betalingssystem. Produktet sælges alene over internettet. Kunderne kan f.eks. være arrangører af foredrag, som har behov for at tilbyde deres kunder (slutkunderne) en let adgang til at tilmelde sig og betale for et arrangement. Ved betaling for en leverance opkræver spørger derudover et gebyr svarende til transaktionsgebyret opkrævet af Nets. Skatterådet kan ikke bekræfte, at der er tale om en momsfri leverance, når spørger giver sine kunder valgmulighed for at kunne foretage betalinger med forskellige betalingskort og på baggrund af det af kunden valgte betalingskort opkræver en betaling, som svarer til spørgers faktiske udgifter til Nets for transaktionsgebyrer, hvis størrelse er afhængig af det valgte betalingskort. Skatterådet kan ikke bekræfte, at der er tale om en momsfri leverance til slutkunden, hvis spørger fakturerer slutkunden et beløb for anvendelse af betalingskort hos spørgers kunder. Skatterådet kan ikke bekræfte, at der er tale om en momsfri leverance til spørgers kunde, hvis spørger fakturerer sin kunde et beløb for slutkundens anvendelse af betalingskort hos kunden. Skatterådet kan ikke bekræfte, at det ændrer besvarelsen af de foregående spørgsmål, hvis kunden ikke foretager betaling samtidig med købet, og spørger først senere - afhængig af kundens valg af betalingsmiddel - modtager et transaktionsgebyr for selve betalingen. | Skatterådets besvarelse af spørgsmål 1 blev påklaget til Landsskatteretten, der stadfæstede Skatterådets besvarelse. Se SKM2016.127.LSR. Spørgsmål 2-4 var ikke påklaget. |
SKM2014.80.SR | Skatterådet kan bekræfte, at spørgers etablering af en enkelt konkret momspligtig forlystelse ikke ændrer på, at adgangen til en konkret zoologisk attraktion stadigvæk kan faktureres momsfrit. Der er herved lagt vægt på, at ydelserne anses for at være to selvstændige hovedydelser. | |
SKM2012.725.SR | Levering af et medlemsskab af X, som leveres og faktureres til virksomheder udenfor Danmark, kan ikke anses som en samlet ydelse, der momsmæssigt har leveringssted udenfor Danmark. Der er i stedet tale om en række selvstændige hovedydelser og et magasin, hvor førstnævnte har leveringssted udenfor Danmark, mens sidstnævnte har leveringssted i Danmark. Levering af medlemsskab af Y, som leveres og faktureres til virksomheder udenfor Danmark kan ikke anses som en samlet ydelse, der har leveringssted udenfor Danmark. Der er tale om samme indhold som ovenfor og yderligere levering af klubfaciliteter i Europa samt adgang til arrangementer. Leveringsstedet for klubfaciliteter er ikke i Danmark. Leveringsstedet for adgang til arrangementer er i Danmark, når arrangementet er i Danmark. | |
SKM2008.555.SR | Forsikringsydelser leveret i forbindelse med opbevaring af navlestrengsblod i en stamcellebank måtte anses for selvstændige, momsfritagne ydelser. Flere uafhængige hovedydelser. | |
SKM2008.415.SR | Et rejsebureau udbyder pakkerejser indeholdende sundheds- og kosmetisk kirurgi på klinikker og hospitaler i udlandet. Prisen for rejse og hotelophold var så forholdsvis høj, at dette ikke kunne betragtes som en ren biydelse. Flere uafhængige hovedydelser. | Da de øvrige betingelser herfor også var opfyldt, var pakkerejserne dermed omfattet af den daværende fritagelse for rejsebureau- virksomhed. Se afsnit D.A.17 om særordningen for rejsebureauer. Dvs. pakkens forskellige elementer skal momsmæssig betragtes som en ydelse, nemlig en ydelse fra et rejsebureau. |
SKM2008.362.SR | Skatterådet bekræftede, at en virksomheds aktiviteter kan anses for momsfri som formidling/forhandling vedrørende finansielle transaktioner. Der er tale om en uafhængig mellemmand, der dels undersøger de relevante markeder generelt og konkrete finansielle tjenesteyderes produkter. Derudover holder virksomheden sig løbende underrettet om egne kunders forhold. Virksomheden fremsætter løsningsforslag om, på hvilken måde kunden bedst kan optage eller omlægge lån, samt købe eller sælge optioner og terminskontrakter. Skatterådet fandt, at det ville være kunstigt momsmæssigt at anse rådgivningsydelser og formidlingsydelser for begge at være selvstændige hovedydelser. | |
SKM2008.1.SR | Feriecenter. Den sammensatte ydelse, der i stor udstrækning indeholdt adgang til diverse sports- og forlystelsesaktiviteter samt tjenester i form af forskellige receptionistydelser, blev anset som en momspligtig hotellignende ydelse. | Skatterådet kom til samme resultat i SKM2008.363.SR og SKM2008.490.SR. |
SKM2007.295.SR | Forvaltning af værdipapirer. En række ydelser måtte anses for omfattet af begrebet forvaltning af værdipapirer og var dermed momspligtige. Nogle ydelser var dog momsfri i det omfang, at der var tale om biydelser til hovedydelser bestående i køb af værdipapirer fra kunden, salg af værdipapirer til kunden eller køb/salg på vegne af kunden. Andre ydelser kunne anses for biydelser til såvel momsfrie finansielle ydelser som til momspligtige forvaltningsydelser. | Det skal bemærkes, at Skatterådets udtalelser i sagen om betydningen af, at selskaberne indgik i en fællesregistrering i et EØS-land, ikke længere er udtryk for gældende ret. Dansk praksis er ændret med SKM2019.593.SKTST og SKM2019.594.SKTST. |
SKM2006.169.SR | Udbud af interessentskabsandele i ejendomsinteressentskaber. Skatterådet fandt, at den del af selskabets honorar, som vedrørte finansieringen af ejendomshandlerne, var momsfri som formidling af lån. Det måtte dog være en betingelse for momsfrihed for denne del af honoraret, at låneformidlingen ikke blot skulle anses for en biydelse til selskabets momspligtige ydelser vedrørende købet af ejendommen på interessentskabets vegne. Låneformidlingen skulle således tjene et formål i sig selv, hvilket måtte anses for opfyldt, hvis den del af honoraret, som kunne henføres til låneformidlingen, ikke blot udgjorde en marginal del af honoraret for ydelserne vedrørende købet af ejendommen. | |
Skattestyrelsen |
SKM2009.660.SKAT | I de tilfælde, hvor fitnesscentre både leverer momspligtig rådighed over maskiner og adgang til momsfri undervisning i legemsøvelser, er det SKATs opfattelse, at der er tale om to selvstændige hovedydelser. | Se evt. D.A.8.1.1.8 om fordeling af momsgrundlaget. |